Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af lovforslag nr. L 9:
Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven og lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde. (Ændringer som følge af indførelsen af Forsvarets Dag og ændret ressortansvar). Af forsvarsministeren (Søren Gade). (Fremsat 6/10 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

I Venstre er vi glade for den nye værnepligt, som vi jo i forligskredsen blev enige om, da vi lavede aftalen om forsvarets ordning 2005-2009. Og som et led i den nye værnepligt indfører vi Forsvarets Dag, og det er jo det, som det her lovforslag hovedsagelig vedrører. Forsvarets Dag er tænkt til at skulle afløse den almindelige session og skal rent faktisk bruges til at præsentere ansættelses- og karrieremuligheder inden for forsvaret til både mænd og kvinder.
     I Venstre håber vi på, at Forsvarets Dag kan være med til at øge antallet af frivillige værnepligtige, og samtidig har vi også en forventning om, at Forsvarets Dag kan bidrage til en øget rekruttering af kvinder. Vi mener nemlig, at forsvaret har det bedst, hvis man har en generelt bred rekruttering, fordi vi den vej igennem kan afspejle befolkningssammensætningen rent generelt. Og som det er i dag, er der knap 1.000 kvinder i forsvaret, heraf 750 fastansatte, men jeg så da meget gerne, at der var væsentlig flere. På Forsvarets Dag skal der gennemføres den allerede kendte session for mændene, hvor det afklares, om man er egnet til værnepligt, og man skal altså så som mand trække nummer, ligesom man skal i dag. Det skal kvinderne ikke. Ved forsvarsforliget har vi holdt fast i, at der ikke er værnepligt for kvinder, men at kvinderne kan tegne en frivillig kontrakt til tjeneste på værnepligtslignende vilkår. Endelig skal Forsvarets Dag som nævnt præsentere forsvaret, redningsberedskabet og hjemmeværnet.
     I Venstre lægger vi vægt på, at præsentationen er fokuseret på den brede målgruppe, dvs. både mænd og kvinder, og at der gives et godt indtryk af de muligheder, der er for ansættelse og karriere i forsvaret, uanset hvilken del af forsvaret eller beredskabet der er tale om. Hvis præsentationen er god, har vi en forventning om, at antallet af frivillige vil blive højt. Med lidt god vilje kan man vel sammenligne Forsvarets Dag med åbent hus, hvor det gælder om at give det bedste, men også det mest realistiske indtryk af forsvaret. Det er værd at nævne, at med Forsvarets Dag indskrænker vi antallet af steder, hvor der er session. Det betyder, at nogle unge vil få længere transporttid, end de har i dag. For kvindernes vedkommende vil der til gengæld i mange tilfælde være tale om kortere transporttid, idet der i dag kun er ét sted i landet, hvor man kan melde sig, hvis man som pige gerne vil være værnepligtig. For Venstre har det været vigtigt - og det vil jeg gerne nævne her - at alle, både mænd og kvinder, får dækket deres transportomkostninger, og det er også det, som lovforslaget lægger op til. Den resterende del af lovforslaget er primært konsekvensrettelser, og dem vil jeg ikke bruge min taletid på, men jeg vil bare afslutningsvis sige, at Venstre kan støtte lovforslaget. Og så ser jeg personligt meget frem til at kunne besøge Forsvarets Dag i foråret 2006.

Tak til fru Gitte Lillelund Bech. Så er det hr. Per Kaalund som ordfører.

Forsvarsforliget for 2005-2009 medfører som bekendt store ændringer, og det gælder også for værnepligten.
     Nutidens krav til det danske forsvar med deltagelse i mange og meget forskellige internationale opgaver forudsætter veluddannede og professionelle soldater. Det er da også Socialdemokraternes opfattelse, at værnepligten, som jo er foreskrevet i grundloven, burde være suspenderet og forsvaret opbygget med fastansat og kontraktansat personel; en udvikling man har set i alle de vesteuropæiske NATO-lande, hvor Tyskland og Norge ud over Danmark er de eneste, der opretholder værnepligten.

     Forsvarsforliget omfatter som bekendt en nedsættelse af værnepligten til 4 måneder for de flestes vedkommende. Det vil vi som forligspart selvfølgelig respektere, og vi erkender da også, at der er tale om en væsentlig reduktion af tjenestetiden fra de tidligere 8-12 måneder.
     Efter de 4 måneders tjenestetid skal de værnepligtige efter visse regler stå til rådighed for det nye totalforsvar
i en 3-årig periode. Vi har den opfattelse, at tidligere kontraktansatte soldater, veluddannede og med erfaring, langt mere kvalificeret ville kunne indgå i totalforsvaret. Som argument for opretholdelse af værnepligten er det blevet anført, at det vil styrke rekrutteringen til forsvaret generelt. Det er givet rigtigt, men det må vist betegnes som en overordentlig dyr rekrutteringsmetode. Karrieremuligheder, løn og arbejdsvilkår m.v. bør være således, at det i sig selv vil være attraktivt at søge ind til forsvaret. Det viser sig da også, at antallet af frivillige værnepligtige er temmelig stort. Indførelsen af Forsvarets Dag - i al beskedenhed et socialdemokratisk forslag - nærer vi store forventninger til. Det er vigtigt, at alle unge mennesker får en orientering om det danske forsvar og dets opgaver. Unge mænd har pligt til at deltage i Forsvarets Dag, mens det nye er, at også alle kvinder i en årgang inviteres til at deltage. Da det er et mål i sig selv at øge antallet af kvinder i det danske forsvar, håber vi selvfølgelig, at de i stort antal vil tage imod opfordringen og møde op. Værnepligtsrådet, som varetager de værnepligtiges interesser, skal sikres ordentlige arbejdsvilkår, selv om det er vanskeligt at opretholde kontinuiteten for talsmænd med kun 4 måneders værnepligt. Det er vores indtryk, at forsvarsministeren gerne ser en fornuftig ordning, men en række henvendelser på det seneste tyder på, at forsvarets top måske er knap så positiv over for Værnepligtsrådet. Vi vil derfor snarest tage en drøftelse i forligskredsen for at sikre, at Værnepligtsrådet kan fortsætte sit arbejde på gode vilkår. Når værnepligten opretholdes, er det selvfølgelig også nødvendigt at have en ordning for militærnægtere. Men set i lyset af de mange frivillige værnepligtige kunne der måske anlægges en mere smidig administrativ praksis over for militærnægtere, som i det nye finanslovforslag for 2006 er anslået til i antal at være mellem 400 og 600 på årsbasis, altså i 4 måneder, det er nemlig meget dyrt at opretholde administrationen for et så begrænset antal militærnægtere i en kun 4-måneders-periode. Med disse ord anbefaler Socialdemokraterne forslaget til vedtagelse.

Tak til hr. Per Kaalund. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører.

Det fremsatte lovforslag om ændring af værnepligtsloven og lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde er i sin helhed en meget fornuftig reformering af den måde, som vi i Danmark frem til nu har gennemført den værnepligtige session på, og måden, man har sanktioneret på over for de værnepligtige, der har modsat sig militærtjeneste.
     Dansk Folkeparti har som forligspart i forsvarsforliget tilsluttet sig indførelsen af Forsvarets Dag og finder den fremlagte gennemførselsplan positiv. Således finder Dansk Folkeparti det meget gavnligt, at de kommende værnepligtige via deltagelse i Forsvarets Dag modtager en grundig præsentation af forsvaret og redningsberedskabet samt en orientering om hjemmeværnet og det frivillige virke i civilt redningsberedskab, herunder Beredskabsstyrelsen. Introduktionen vil også omfatte information om værnepligtstjeneste, ansættelses-, uddannelses- og karrieremuligheder, f.eks. i form af reaktionsstyrkekontrakter.
     Samlet set finder vi det således fra Dansk Folkepartis side positivt, at der nu via indførelsen af Forsvarets Dag åbnes op for en meget informativ sessionsdag, hvor man ud over selve sessionsdelen også informerer grundigt om de værnepligtiges muligheder. Ligeledes finder vi det positivt, at man ud over at indkalde alle unge mænd via Forsvarets Dag også begynder at invitere alle unge kvinder med, således at de kvinder, der ønsker at prøve kræfter med forsvars- og beredskabsopgaver, fremover vil få lige muligheder og adgang til deltagelse.
     I forbindelse med det fremsatte lovforslag er der også foreslået ændringer af lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde. Her er der dels tale om en række konsekvensrettelser, dels en lempelse, som fjerner myndighedernes mulighed for at ikende militærnægtere sanktioner, som frem til nu har kunnet medføre fratagelse af friheder og påbud om arbejde i en del af fritiden, en fremfærd, der set i relation til militærnægtere har vist sig ikke at være praktisk anvendelig i nutidens samfund.

     Dansk Folkeparti vil stille et par supplerende spørgsmål
i forbindelse med lovforslagets endelige vedtagelse senere og er overvejende positivt indstillede og vil sende det videre i den politiske behandling.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Så er det hr. Allan Niebuhr som ordfører.

Da Det Konservative Folkepartis forsvarsordfører, hr. Tom Behnke, desværre ikke kunne være til stede her i dag, har jeg fået lov til som nyvalgt formand for Forsvarsudvalget at sige følgende:
     Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget fra forsvarsministeren. Forslaget er en udmøntning af aftalen om forsvarets ordning fra 2005 til 2009, som vi er med i, og dermed står vi også ved lovforslaget.
     Vi finder det rigtigt og vigtigt, at rekrutteringen til forsvaret til stadighed er god og bred; det er vigtigt at få de egnede og de dygtige ind i forsvaret. Forsvaret har brug for en stor bredde, så forsvarets sammensætning afspejler befolkningen i det øvrige samfund. Det er i den sammenhæng også vigtigt, at der kommer flere kvinder i forsvaret.
     Forsvaret skal være bredt og alsidigt sammensat. Som i alle andre moderne virksomheder gælder det om at få fat i de unge og få dem gjort interesserede i virksomheden. Forsvaret skal derfor gøre mere for at oplyse og fortælle om sig selv, hvilket langt bedre kan ske ved, at de unge indkaldes til Forsvarets Dag, i stedet for bare at blive indkaldt til de kendte sessioner.
     Forsvarets Dag bliver en blanding af session, som vi kender det i dag, og selvfølgelig også at skulle trække et nummer, men Forsvarets Dag bliver også en dag, hvor de unge får indblik i, hvad forsvaret er, herunder beredskabet, hjemmeværnet. De unge vil få indsigt i, hvad det vil sige at være soldat, hvilke muligheder der er, og hvilke karrieremuligheder det byder på.
     Alt i alt en styrkelse af åbenhed og information om forsvaret, som vi fra konservativ side naturligvis kan støtte.

Tak til hr. Allan Niebuhr. Så er det hr. Morten Helveg Petersen som ordfører.

Det Radikale Venstre er glade for og stolte af det forsvarsforlig, som vi var med til at indgå tilbage i juni 2004. Forud for det var gået flere års forsvarspolitiske diskussioner, bl.a. om værnepligt og frivillighed.
     Tilbage i 2001 var det en diskussion, som stadig var svær at løfte, og Det Radikale Venstre stod på det tidspunkt stort set alene med synspunktet om mere frivillighed og mindre tvang.
     Nu står vi så i Folketingssalen i dag og kan glæde os over det her lovforslag, dels fordi det er led i et visionært forsvarsforlig, der tager afgørende skridt væk fra den kolde krigs mobiliseringsforsvar og ind i det 21. århundredes internationale opgaver, dels fordi den gamle værnepligt, som vi kendte den, havde massemobilisering som formål og derfor trængte til at blive ændret radikalt, undskyld udtrykket.
     Af samme grund er man jo i en række andre lande gået bort fra den værnepligt, som vi også kendte til tidligere, og af samme grund foreslog Det Radikale Venstre helt tilbage i januar 2004 en model, hvor unge mænd og kvinder kortvarigt kunne stifte bekendtskab med forsvaret og derudfra vælge at tage en egentlig militær uddannelse med henblik på aktiv tjeneste. Modellen konkretiserede vores langvarige modstand mod en værnepligt fra den kolde krigs tid; forliget og dette lovforslag kopierer i store træk den radikale model.
     Med forslaget og forliget får vi en kort og intensiv introduktion til forsvaret. Det er målsætningen, at denne grunduddannelse og de efterfølgende tilbud bliver så attraktive, at der ikke længere er behov for tvang.
     Det er endnu for hurtigt at drage konklusioner af modellen, men noget kunne tyde på, at vi har ramt rigtigt. Det lader til, at mange tegner en kontrakt, det lader til, at denne her grunduddannelse ser ud til at blive rigtig populær.
     Forsvarets Dag, som angivet i forslaget, skal give saglig information, men også danne grundlag for, at tilstrækkelig mange melder sig frivilligt. Det falder tilbage på selve uddannelsen, der skal være realistisk, spændende og udfordrende uden at tegne et glansbillede af, hvad det er, de unge mennesker går ind til.
     Forsvaret kan ikke længere hvile på en sovepude af tvangsudskrivning. Med den nye grunduddannelse får forsvaret en vigtig opgave med at være et attraktivt sted at tage en uddannelse og efterfølgende karriere, så så mange som muligt melder sig frivilligt. Den nye værnepligt og den nye grunduddannelse samt Forsvarets Dag er vigtige led heri.

     Vi vil fra Det Radikale Venstres side nøje følge udviklingen, og vi glæder os til at opleve den første Forsvarets Dag. Vi tror på, at det er en model med fremtid i og med perspektiv, og vi støtter lovforslaget med glæde.

Tak til hr. Morten Helveg Petersen. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

Jeg skal sige, at da vores ordfører, hr. Holger K. Nielsen, ikke kan være til stede, skal jeg i stedet for sige et par korte ting om det her forslag. Jeg vil nøjes med at komme med et par kritiske bemærkninger og ikke kommentere en hel masse.
     Vi er ikke helt tilfredse med, at Forsvarets Dag lægger op til en intensiv reklame for forsvaret, den kunne godt have en anden udformning.
     Så er vi skeptiske over for ressortflytningen fra Indenrigsministeriet til Forsvarsministeriet af det civile beredskab.
     Vi vil selvfølgelig følge sagen under udvalgsbehandlingen, men er umiddelbart på grund af de to elementer skeptiske og har tommelfingeren på vej nedad, men vi er parate til at lytte.

Det er blot et enkelt spørgsmål. Jeg skal nok respektere, at det ikke er hr. Holger K. Nielsen, den sædvanlige ordfører, der er til stede i dag, men kun spørge om det med Forsvarets Dag og det indholdsmæssige. Det, at en ungdomsårgang, både mænd og kvinder, mændene som pligtige, kvinderne frivilligt, får en orientering om dansk forsvar og dansk forsvars opgaver, behøver vel ikke at blive opfattet som et reklameindslag fra forsvaret, men det kan jo også være en form for samfundsundervisning og oplysning om, hvad der rent faktisk foregår. For det er da vores indtryk, og bl.a. det der ligger bag motiverne omkring Forsvarets Dag, at det ikke just er forsvar og NATO, der står øverst på dagsordenen, når man har samfundsundervisning i folkeskolen.

Jeg kan sådan set kun sige, at ordføreren har læst forslaget sådan, at der var lagt op til for meget reklame. Det at have en reel oplysning, hvor den civile del også er med, er sådan set o.k., men vi har læst det sådan, at der er en tendens til for meget reklame i det her.

Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører. Nej, der er en kort bemærkning mere. Enten var markeringen ikke særlig tydelig, eller også er det mig, der har overset den.

Det skal ikke gentage sig.
     Jeg skal nok respektere, at det ikke er SF's forsvarspolitiske ordfører, der er på talerstolen.
     Men intentionen med forslaget er jo at give mulighed for mere frivillighed i forsvaret, og det er da ellers et standpunkt, som SF - sådan som jeg husker det - har været positiv over for tidligere, og det håber jeg da fortsat er tilfældet. Så kan ordføreren vælge, om ordføreren vil svare eller ej. Jeg skal nok forbeholde diskussionen til den forsvarspolitiske ordfører ved anden lejlighed.

Men ordføreren får chancen.

Jeg takker for at have fået chancen.
     Det er rigtigt, at vi støtter det frivillige princip. Men hvis vi kigger lidt mere tilbage - og nu håber jeg, at min forsvarsordfører er med mig - så har vi også det standpunkt, at den uddannelse, vi kan få i en meget kort frivillig periode, i virkeligheden nok burde rettes henimod en slags civil værnepligt. Det duer ikke rigtig at lege krigsmaskiner her, for når vi rigtig skal ud og lave forsvar, konfliktbekæmpelse, så er det en professionel hær, vi snakker om, en professionel del. Så derfor vil vi nok vægte det lidt anderledes, og det er baggrunden for det.
     Nu bliver jeg lige stående og ser, om der skulle være flere.

Der er vist ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag, for vi betragter det også som et rendyrket reklamefremstød for militæret. Og når der nu bliver stillet spørgsmål til, om det nu kan siges, at det er et reklamefremstød, så fremgår det jo klart af både bemærkningerne og de øvrige ordføreres udtalelser, at det her drejer sig om at gøre reklame for militæret for at få flere til at melde sig frivilligt. Så der er jo ingen debat om, hvad det er, der er hensigten med Forsvarets Dag. Det synes jeg ikke man behøver gå og skjule eller sætte spørgsmålstegn ved. Det er jo det, der er lagt frem.

     Der har vi det altså sådan, at det synes vi ikke man bare skal skrive under på. For hvis man skulle have sådan en dag, som vi synes skulle være noget, man kunne bruge, så burde der f.eks. være en debat om forsvarets indsats i Irak. Er det klogt, det vi har kastet os ud i? Er det noget, vi skal rekruttere folk til? Er det ikke noget, hvortil vi skal sige til dem: Det er nu ikke så enkelt, at man bare kan sige, at det er en god idé at melde jer frivilligt og eventuelt blive inddraget i krigen i Irak.
     Jeg tror ikke, der er lagt op til det. Jeg vil da gerne korrekses af forsvarsministeren, hvis Forsvarets Dag også indeholder en åbenhjertig og fri debat om f.eks. forsvarets nuværende indsats i Irak, men sådan tror jeg ikke det bliver. Derfor er den bare et reklamefremstød, som vi ikke kan støtte.
     Vi er heller ikke med i - og vi er godt klar over, at det er gennemført for længst, men når det nu også er nævnt her i lovforslaget, tager jeg det op - overflytningen af den civile værnepligts administration til forsvarsministeren. Vi synes, det er en dårlig idé. Det er, så vidt jeg kan se, bare i praksis noget, der bliver rettet ind i loven, men jeg vil gerne bruge anledningen til at sige, at det synes vi er en dårlig idé.
     Så synes vi, at Værnepligtsrådet er kommet med en interessant henvendelse. Dels har vi fået en henvendelse fra dem om generelle problemer med deres arbejde, og det vil vi gerne bede om at få besvaret skriftligt i udvalgsarbejdet, dels bliver der i et høringssvar rejst nogle sociale spørgsmål om, hvordan man sikrer soldater, der bliver efterkasseret, økonomisk, også hvis de ikke har nået at optjene 12 ugers tjeneste. Der er spørgsmålet om frirejseordninger, og der er spørgsmålet om, at man ikke optjener feriepenge i tjenesteperioden, når det er civilt arbejde, man udfører. Det synes vi er nogle relevante problemer, og dem vil vi også gerne have behandlet i udvalgsarbejdet. Men vi kan altså ikke støtte lovforslaget.

Det er såmænd ikke, fordi det overrasker Dansk Folkeparti, at Enhedslistens ordfører har denne holdning til et lovforslag som det her. Men jeg vil gerne have lov til at stille et par spørgsmål til ordføreren alligevel. For det undrer mig da ganske, ganske meget, at man fra Enhedslistens side vil tale imod, at man laver reklame for nogle institutioner, der arbejder for at sikre det danske beredskab ikke bare militært og forsvarsmæssigt, men så sandelig også på det civile område.
     Det er et beredskab, som skal sikre de danske borgeres sikkerhed, hvis der opstår nogle truende situationer i Danmark - eksempelvis et terrorangreb i København, sådan som vi beklageligvis oplevede det i London tidligere på året. Hvordan kan Enhedslistens ordfører dog egentlig stå og tale imod, at man gør reklame for sådan et godt initiativ?

Hvis Dansk Folkeparti ville være enige med Enhedslisten i, at vi i stedet for at have reklamer for, at man skal melde sig til det fuldstændig ubrugelige og nytteløse hjemmeværn, bragte tilsvarende reklamer og brugte samme beløb i penge på at reklamere for, at folk kunne melde sig til det civile beredskab, ville vi være med til en diskussion. Ingen tvivl om det. Vi vil gerne være med til at styrke det civile beredskab. Desværre er det jo sådan, at det civile beredskab
i øjeblikket bliver udsultet, hvorimod man propper alle pengene over i at få folk til at melde sig til hjemmeværnet.

Det kunne da være interessant, hvis Enhedslistens ordfører eksempelvis ville fortælle Tingets medlemmer, hvor mange timer hjemmeværnet bidrog med under Seestkatastrofen med frivillig arbejdskraft osv. til sikring af gader og stræder og ligeså med aktiv bekæmpelse osv. Det var omkring 1.700 mennesker, står der, så vidt jeg husker, i hjemmeværnets redegørelse. Hvor skulle de dog være kommet fra, hvis man ikke havde hjemmeværnet?
     Så vil jeg gerne spørge Enhedslistens ordfører igen:
Hvad med vores lokale brandvæsener rundtomkring i kommunerne? De skal til at lave en ny beredskabsplan nu. Der er mange steder, hvor det er et problem at få folk til at deltage og blive uddannet som brandmand og dermed være med til i det lokale samfund at sikre, at hvis der opstår en ildebrand, så bliver den også slukket så hurtigt som muligt, og menneskeliv bliver reddet. Det kan også være trafikuheld på hovedveje osv.
     Hvordan kan Enhedslistens ordfører dog stå her og tale imod noget, som kunne være med til at gøre, at flere borgere ville fatte interesse for at være en del af det civile beredskab og tage uddannelsen via Beredskabsstyrelsen?

Det er en god ting, når man stiller spørgsmål, at man så også lytter til svaret og måske endda reflekterer lidt over svaret. Jeg sagde, at jeg med glæde ville overføre alle reklamekronerne fra hjemmeværnet til, at man reklamerede for en indsats for det civile beredskab. Jeg vil godt gå et skridt videre: Jeg vil foreslå - og det kan jeg høre at Dansk Folkeparti burde kunne støtte med de synspunkter, vi lige har hørt - at vi tager hele hjemmeværnets budget og konverterer det til det civile beredskab.

     Så får vi også meget mere beredskab for pengene, når vi er fri for, at de også skal gå og lege med kanoner og geværer. Der er jo ingen grund til, at vi har det her hjemmeværn. Vi kan lige så godt skrotte det fuldstændigt og så bruge alle pengene på det civile beredskab. Det går jeg ud fra at Dansk Folkeparti vil støtte, når Enhedslisten fremsætter sådan et forslag.

Hr. Frank Aaen siger i sin ordførertale, at det her med Forsvarets Dag er ren reklame, at det underforstået er for at få flere kontraktansatte med karriereforløb i forsvaret osv. osv. Medgiver hr. Frank Aaen ikke, at vores intentioner vedrørende oplysning om, hvad forsvaret rent faktisk er, herunder tilknytningen til NATO og for den sags skyld også EU osv., er relevante, specielt i betragtning af det niveau, oplysning om forsvaret til ungdommen har i dag? Synes hr. Frank Aaen, at der er oplysning om forsvaret og forsvarets opgaver nok til den danske ungdom i dag?

Tillad mig lige at starte med noget, jeg glemte at sige før. Jeg spurgte nemlig Finansudvalget for nogle år siden om, hvor stor en procentdel af hjemmeværnets indsats der blev brugt på civile opgaver. Jeg kan ikke huske det nøjagtige svar, men det var ganske få procent af det samlede antal mandetimer, hjemmeværnet har, der går til civile opgaver, så det er selvfølgelig spild at have sådan en organisation kørende bare for i nogle få tilfælde at kunne levere hjælp til det civile samfund.
     Så hvad angår Forsvarets Dag: Lad os da tage det op i udvalgsarbejdet. Hvis det, vi får ud af Forsvarets Dag, er reel oplysning, inklusive en reel debat om det, vi i dag bruger det danske forsvar til f.eks. i Irak, hvis vi kunne få sådan en diskussion, hvilket jeg synes ville være passende - og der kan jeg vel få et svar på lige om lidt fra hr. Per Kaalund på, om Socialdemokratiet er enig - om, hvorvidt det går ud på at rekruttere folk, der måske skal sendes til Irak og slås og, som vi desværre med stor sorg har set, dø af det, så var det vel ærlig talt rimeligt og fornuftigt. Det vil være fornuftigt, hvis sådan en dag også blev brugt til en åben debat. Vi ved jo, hvordan befolkningen og Folketinget er splittet i den sag, så lad os få en åben debat om den måde, vi i dag bruger de værnepligtige på - dem, vi sender ud for at føre krig f.eks. i Irak.

Tak for svaret i første omgang, og så vil jeg blot sige:
Finder hr. Frank Aaen det rigtigt, at man f.eks. skulle dyrke Irakproblematikken på Forsvarets Dag som hovedtema? Er der noget, som den danske ungdom efter min opfattelse har kendskab til og ved noget om, så er det bl.a. Irak. Det er de meget optaget af, og det diskuterer de meget. Det, der ligger
i tankerne omkring Forsvarets Dag, er jo, at der gives en generel og en bred orientering, og så måske med specifikke eksempler i form af Irak eller Afghanistan eller Kosovo eller noget andet. At der gives en bred, objektiv orientering må det vel være klart også for Enhedslisten er det, der er formålet.

Det der med en objektiv orientering om forsvaret tror jeg ikke rigtig på. Jeg tror ikke engang, at forsvarsministeren vil påtage sig at komme med en objektiv orientering om forsvaret. Det er et holdningsmæssigt spørgsmål. Den oplysning, som der i givet fald kunne komme ud af af sådan en dag, kan jo kun blive reel, hvis man også får præsenteret de forskellige syn, der er på forsvarets rolle og opgaver, herunder hvad det er, vi hidtil har brugt forsvaret til, når vi har sendt soldater ud i verden.
     Jeg forstod ikke helt, om hr. Kaalund var enig eller ikke. Det var bare en tak for svaret, men det er jo ikke altid det samme som at sige, at man er enig. Jeg mener i virkeligheden, at hvis Socialdemokratiet mener det her med Forsvarets Dag alvorligt, så bør der gives et klart tilsagn om, at der selvfølgelig også må være en debat om de kontroversielle emner vedrørende forsvaret. Hvis ikke man tager de kontroversielle emner op på sådan en dag, så er det jo indoktrinering og reklamefremstød og ikke reel oplysning. Men lad os da vende tilbage til det i udvalgsarbejdet. Det kunne være interessant at høre, om vi kan få reelle oplysninger og ikke kun propaganda.

Mit spørgsmål til Enhedslistens ordfører går egentlig på, om Enhedslisten synes, det vil være en fordel at vende tilbage til den gamle værnepligtsmodel med 9 måneder og tvang. Er det at foretrække frem for det forslag, vi har på bordet her i dag?

Nu er det jo ikke det, der er til debat i dag. Det, der er til debat i dag, er primært Forsvarets Dag og enkelte andre småjusteringer i gældende lovgivning. Jeg forholder mig til Forsvarets Dag.
     Der er sikkert mange ting, der på andre områder er blevet bedre, end det har været i den kolde krigs tid, ingen tvivl om det. Men Forsvarets Dag og det indhold, der ligger her, har vi problematiseret, og jeg vil da så gerne høre, om Det Radikale Venstre er enig i, at hvis man skal have sådan en propagandadag, så skal den også indeholde den reelle oplysning, som kun gives, hvis man også tager en debat om de spørgsmål, der er kontroversielle vedrørende forsvaret og den måde, vi i dag bruger forsvaret på.

     Jeg ved jo, at Det Radikale Venstre - godt nok med nogen tøven trods alt - har været kritisk over for og været imod den første fase af Irakkrigen og har været kritisk over for den anden fase af Irakkrigen, som vi er involveret i. Så jeg synes, det må være oplagt, at Det Radikale Venstre støtter, at skal man have sådan en dag, så skal der også være en reel debat.

Det kunne være interessant, hvis hr. Frank Aaen ville svare på spørgsmålet fra spørgeren, ellers skal vi måske bytte plads? Det kunne selvfølgelig også være en nyskabelse i forretningsordenen her.
     Det, vi diskuterer i dag, er Forsvarets Dag, og formålet med den er at øge antallet af frivillige. Er det ikke en god ting, hr. Frank Aaen? Synes Enhedslisten ikke, at det er en god ting, at folk melder sig frivilligt, frem for at vi har den gamle model med tvang?

Det har jeg faktisk svaret på ved det tidligere indlæg: Hvis det er sådan, at det her kun går ud på at lave reklame og propaganda for den måde, militæret i dag er indrettet på og bliver brugt på, så er det at vildlede folk, hvis man bare får dem til at melde sig frivilligt. Vi går ind for, at hvis man skal have sådan en dag, hvor der skal være en mulighed for, at folk kan melde sig frivilligt, så bør det selvfølgelig indeholde en reel diskussion - også om de kontroversielle spørgsmål vedrørende militæret.
     Jeg synes, at hr. Morten Helveg passende kan bede om en anden ordførerrunde, for den mulighed er der jo ifølge forretningsordenen, og gå op og redegøre for, om Det Radikale Venstre er enig i, at sådan en dag selvfølgelig skal indeholde reel oplysning, og herunder altså også mulighed for debat om, hvorvidt det, vi f.eks. går rundt og laver nede i Irak, er klogt. Det er jo trods alt de mennesker, Det Radikale Venstre med denne her dag vil rekruttere frivilligt, som risikerer at blive sendt ud næste gang.

Jeg vil starte med at takke for de overvejende positive indlæg om mit lovforslag. Der var selvfølgelig nogle spørgsmål, nogle bemærkninger, og jeg vil prøve at svare dem her.
     Den socialdemokratiske ordfører, hr. Per Kaalund, var inde på værnepligten generelt, og der må jeg jo sige, at værnepligtsdebatten, uanset om man er for eller imod, i hvert fald er udskudt nu til udgangen af 2009, idet vi i aftalen af den 10. juni 2004 i forligskredsen er enige om at opretholde en værnepligt på de præmisser, som bl.a også er skitseret i lovforslaget her.
     Det er sådan, at til hr. Per Kaalunds bemærkninger omkring Værnepligtsrådet kan jeg sige, at jeg selvfølgelig er villig til i forligskredsen at se på den ordning, Værnepligtsrådet nu skal arbejde under, således at jeg, hvis der er behov for justeringer, selvfølgelig er rede til at diskutere det.
     Det er sådan, at når vi reducerer værnepligten fra primært at være 8-12 måneder til at være 4 måneder, så har det og skal det også have en konsekvens for den måde, som Værnepligtsrådet arbejder på. Det er en lille smule svært at være elevrådsformand, hvis ikke man ikke længere går på skolen, og det samme gør sig gældende for Værnepligtsrådet.
     Til SF's ordfører vil jeg sige, at jeg selvfølgelig accepterer og respekterer, at SF er bekymret over ressortflytningen, men det er sådan, at det faktisk er praksis. Det er sådan, at er der spørgsmål i løbet af processen, og når vi har fået ressortoverførslen udmøntet, jamen så er jeg villig til selvfølgelig at stille op og sige, hvordan vi nu behandler ressortoverførslen under Forsvarsministeriet. Det er sådan, at det er almindelig praksis, og det har været en dyr ordning at have den liggende delt mellem to ministerier.
     Så vil jeg også godt til SF's ordførers bemærkninger om den her krigssoldat, som SF's ordfører var inde på, sige, at den nye værnepligt ikke giver en fuldt uddannet soldat efter
4 måneder. Den nye værnepligt lægger jo netop op til, at man efter hjemsendelsen efter 4 måneder kan bistå ved eventuelle katastrofer, som måtte opstå i Danmark - det kunne være miljøkatatrofer, det kunne være brand, og det kunne være andre ting. Hvis man skal bruge en fuldt uddannet soldat, kræves der yderligere 9 måneders tjeneste, og de 9 måneders tjeneste er altså frivillig. Og til Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen, vil jeg sige, at der var en lille misforståelse: Værnepligtige bliver ikke udsendt til international tjeneste. Man kan melde sig som frivillig værnepligtig, og så kan man tegne en kontrakt, og efter yderligere 9 måneders tjeneste er man så det, der hedder professionel soldat, og bliver udsendt. Så det er vigtigt at understrege: Værnepligtige bliver ikke udsendt til international tjeneste. Så er det sådan, at hr. Frank Aaen er en lille smule bekymret over, om Forsvarets Dag nu bliver et rent reklamefremstød. Jeg kan give hr. Frank Aaen det tilsagn, at Forsvarsudvalget vil blive inviteret til en af de første forsvarsdage, hvor dets medlemmer ved selvsyn så kan konstatere, hvordan dagen forløber. Det er klart, at der kan være noget, der skal justeres, men der er tale om én dag, og derfor må jeg sige til hr. Frank Aaen, at de sådan helt store debatter skal man nok ikke regne med at finde på Forsvarets Dag, men der vil selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål.

     Så er det også vigtigt at sige, at ordningen for militærnægtere jo stadig væk findes. Hvis det er nogle unge meget magtpåliggende slet ikke at møde op, har man i et demokrati som Danmark stadig væk mulighed for at, hvad skal vi sige, erklære sig militærnægter.
     Det er vigtigt for mig at understrege, at lovforslaget,
i hovedtræk er en konsekvens af aftalen om forsvarets ordning 2005-2009, hvori SF og Enhedslisten jo ikke indgår. Der blev det aftalt at indføre Forsvarets Dag. Den socialdemokratiske ordfører, hr. Per Kaalund, sagde, at det var Socialdemokraternes forslag. Hr. Per Kaalund er en meget beskeden mand, for det var faktisk hr. Per Kaalunds forslag under en af forhandlingerne, som egentlig er skyld i, at vi behandler forslaget her i dag. Formålet har vi hørt om, det er selvfølgelig at øge antallet af frivillige værnepligtige og samtidig styrke rekrutteringen til forsvaret generelt - ikke mindst rekrutteringen af kvinder. Det er meget vigtigt, at de ansatte i forsvaret afspejler befolkningssammensætningen i det øvrige samfund. Det er sådan, at Forsvarets Dag planlægges gennemført på Høvelte Kaserne, Antvorskov Kaserne, Flyvestation Aalborg, Beredskabscenter Herning, Bülows Kaserne i Fredericia og Almegaards Kaserne på Bornholm. Som sagt er det noget nyt for forsvaret, og dagen vil blive implementeret fra januar 2006. Jeg vil også sige, at der er nogle andre justeringer i relation til lovforslaget her, som er en række konsekvensrettelser, som følge af at ressortansvaret på værnepligtsområdet er ændret. Med indførelsen af Forsvarets Dag sker der for mig at se også en tiltrængt fornyelse af sessionsområdet og den måde, hvorpå de unge informeres om mulighederne i så vel forsvaret som redningsberedskabet og hjemmeværnet.

Jeg takker for ministerens positive tilkendegivelser, men ud over det ville vi, som jeg antydede, gerne have en efterfølgende samtale om Værnepligtsrådet. Det er spørgsmål om nogle mere tekniske ting, der ikke behøver at optage Folketingets tid.
     Nu har forsvaret jo meget med symboler og en lang række andre ting, og en af de ting er bl.a. navngivning, hvor der i en pressemeddelelse fra ministeriet af 29. september står, at Værnepligtsrådet ændres til et sekretariat. Det, at det ændres til et sekretariat, har hos flere fået den mening, at Værnepligtsrådet som sådan nedlægges og erstattes af et sekretariat.
     Kan forsvarsministeren her i dag bekræfte, at Værnepligtsrådet som navn og symbol og indholdsmæssigt vil fortsætte med at eksistere, selvfølgelig med et tilrettet indhold i forhold til den væsentlige reduktion i værnepligtstiden?

Jeg kan sige til hr. Per Kaalund, at der ingen intentioner er om at ændre navnet Værnepligtsrådet. Det er rigtigt, at symboler og historik er noget, som vi normalt dyrker i forsvaret. Og der har ikke været nogen intention om at fjerne navnet Værnepligtsrådet, og ifald man har en stor interesse i, at det hedder Værnepligtsrådet, vil det fortsat hedde Værnepligtsrådet.
     Jeg er selvfølgelig villig til igen at diskutere Værnepligtsrådets fremtid. Og der synes jeg, at vi, når nu vi får implementeret den ordning, jeg har lagt op til, skal se på, om den trænger til nogle justeringer hen ad vejen. Det er
i hvert fald min helt klare intention, at Værnepligtsrådet også fremadrettet skal spille en rolle, det er jo netop linket mellem de frivillige eller de værnepligtige, hedder det, og forsvaret.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.