Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 32 af
6. februar 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L89).
Spørgsmål nr. 32:
Det fremgår af svaret på L 89 - spørgsmål 8, at opholdstilladelse med hensyn
til længerevarende samliv gives på bag grund af 1½ til 2 års samliv. Kan mi-
nisteren på den baggrund bekræfte, at familiesammenførte med mindst 2 års
samliv, for at undgå at blive omfattet af det objektive rådighedskriterium,
kan lade sig skille uden opholdsretslige konsekvenser? Ministeren bedes
desuden redegøre for hvilke konsekvenser, en skilsmisse har for, hvornår den
familiesammenførte opnår permanent opholdstilladelse.
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har anmode t Ministeriet for Flygtninge, Indvan-
drere og Integration om en udtalelse i sagen:
Hvis en udlænding, der har tidsbegrænset opholdstilladelse her i landet på
baggrund af ægteskab, bliver skilt fra sin ægtefælle, kan opholdstilladelsen
inddrages eller nægtes forlænget, medmindre dette må antages at virke sæ
r-
lig belastende for udlænd ingen, navnlig på grund af udlændingens tilhørsfo
r-
hold til det danske samfund, alder, helbred, tilknytning til herboende perso-
ner m.v., jf. udlænding elovens § 26.
Hvis udlændingens opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget, må
udlændingen søge om ny opholdstilladelse på baggrund af det faste samliv s-
forhold. Det er en betingelse, at samlivet har haft en varighed på mindst 1 ½
til 2 år. Herudover gælder der bl.a. et krav om, at den herboende påtager sig
at forsørge ansøgeren, jf. udlændingelovens §
9, stk. 3, 1. pkt. Dette krav stil-
les ikke i forbindelse med opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, da der
er en gensidig offentligretlig forsørge lsespligt mellem ægtefæller.
Hvis der gives opholdstilladelse på baggrund af det faste samliv sforhold, vil
ændringen i opholdsgrundlaget have betydning for muligheden for at få tid s-
ubegrænset opholdstilladelse. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan normalt
først gives, når en udlænding har boet lovligt her i landet i syv år på det
samme opholdsgrundlag, jf. udlæ ndingelovens § 11, stk. 3. Den forudgående
skilsmisse vil således have den konsekvens, at udlændingen normalt skal
vente i længere tid, før den pågældende kan opnå tidsubegrænset opholdsti
l-
ladelse.
Jeg skal henholde mig til udtalelsen fra Ministeriet for Flygtninge, Indva
n-
drere og Integration.
Februar 2006
Vores sag
05-21-0016/101-0023