Beskæftigelsesministeriet
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
DK-1218 København K
Tlf. (+45) 33 92 33 33
Fax (+45) 33 32 80 30
E-post [email protected]
4. november 2005
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsat s og lov om aktiv
social-politik
Finansministeriet har modtaget høring af 19. oktober 2005 om forslag til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv
socialpolitik (pligt for unge under 25 til at tage en uddannelse, supplering
af udlændinges integrationskontrakter, Ny chance for alle, gentagen
aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemme-
gående ægte-fælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølg-
ning for kontant og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbe-
stemmelserne for kontanthjælp mv.). Finansministeriet har følgende be-
mærkninger til det fremsendte:
Vedrørende initiativet styrket sygeopfølgning for kontant- og starthjælpsmodtagere
Af aftaleteksten til En ny chance til alle fremgår det, at det er et krav, at
kommunerne følger regelmæssigt op og udarbejder en plan for sygdoms-
afklaring mv. Lovforslagets §2 lægger imidlertid op til, at kommunerne
udelukkende har pligt til at vurdere, om der er behov for udarbejdelse af en
plan for sygdomsafklaring.
Finansministeriet finder, at det - i overensstemmelse med aftaleteksten -
bør være et krav, at kommunerne følger regelmæssigt op og udarbejder en
plan med henblik på sygdomsafklaring mv., idet det vurderes som en be-
tydelig faktor for initiativets succes i forhold til en nedbringelse af syge-
fraværet.
Det foreslås endvidere, at der i bemærkningerne til lovforslaget foretages
en erstatning af første afsnit under sanktioner (side 20) med: Det fore-
slås, at undladelse af at melde sygdom i de tilfælde, hvor personer er ind-
kaldt til en sygeopfølgningssamtale, eller hvor den pågældende skal delta-
ge i aktiviteter som led i sygeopfølgningen, som udgangspunkt skal sank-
tioneres med nedsættelse af hjælpen med 1/3 i en periode.
Med venlig hilsen
Martin Sonnefeld Jørgensen