Det er ikke for at ville trække tiden ud, men jeg vil bare gerne kvittere for den forhandlingsvillighed, der har været blandt kredsen af partier, der nu står bag aftalen om både at ændre energiafgiftssatsen og at friholde det ekstra elforbrug til produktion af varme på elpatroner for PSO-bidraget.
Jeg synes, det tjener folkestyret til ros, at det lykkedes at få et så teknisk svært forslag forhandlet på plads, og det vil jeg gerne kvittere for over for de partier, der har deltaget. Og jeg skal understrege, at de aftaler, der
i øvrigt er indgået vedrørende PSO, ikke ændres ud over det, der er i aftalen her.