J.nr. 2005-231-0049    Dato: 2. december 2005 Til Folketingets Skatteudvalg L 80 - Forslag til Lov om ændr l- se af lov om afgift af visse flyrejser  (Aftrapning af passagerafgift, lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister). Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1   -2 af 18. november 2005, svar på spørgsmål 3 af 28. november 2005, svar på spørgsmål 5 af 30. november 2005 og svar på spørgsmål 6   -7 af 1. december 2005. Kristian Jensen                           /  John Fuhrmann

Side 2 Spørgsmål 1: I  bemærkningerne  til  lovforslaget  er  Skattemin  isteriet  ude  af stand til at angive bare et gæt på, hvordan afskaffelsen af flypass   agerafgiften vil påvirk e udslippet af CO₂ og øvrige emissioner. Er det korrekt forstået, at reg  e- ringen agter at gennemføre en lov uden at ane, hvordan den vil påvirke miljøet eller kan der fremlægges et skøn for effekten? Svar: De miljømæssige konsekvenser af at aftrappe pass   agerafgiften fremgår af bemærkningerne i lovforslaget nr. L 80. Heraf fremgår et plausibelt skøn for den forventede passagerfremgang på 4 procent, og det fremgår endvidere hvorledes det er forbundet med vanskeligheder at omregne passagerfremgangen direkte til en øget miljøb  elastning. Jeg skal endvidere henvise til kommentarerne til høringssvaret fra Det Økolog   i- ske  Råd  (L  80   – spørgsmål S 3581 stillet af Per Clausen, Enhedslisten, om de miljømæssige ko n- sekvenser af den øgede flytrafik som følge af regeringens planer om at afvikle lufthavnsafgiften. Spørgsmål 2:    Hvad er årsagen til, at afgiften på industriel spildvarme fortsat (i praksis) fastsættes som en procentdel, når skatteministeren i forslaget kl   art skri- ver, at dette  er uhensigtsmæssigt, fordi virkningen af afgiften så svinger  op og ned  med  brændselspriserne?  Kan  der  ikke  blive  tale  om  en  overproduktion  af spildvarme, hvis brændselsprisen falder f.eks. 25 eller 50 pct.? Kunne det ikke undgås ved a t fastsætte afgiften som en stykafgift eller en kombineret afgift (pct + styk)? Svar: Energiafgifterne af almindelig fjernvarme er en ”input”  -afgift, hvilket vil sige at den er pålagt de brændsler som anvendes i fjernvarmeproduktionen. De   t- te  betyder  at  den  endelige  afgiftsbelastning  af  fjernvarmen  varierer  alt  efter brændselsvalg  og  anlæggenes  virkningsgrad.  Energiafgiften  af  industriel  ove r- skudsvarme er derimod en ”output”  -afgift, hvilket vil sige at den er pålagt den endelige fjernvarmeleverance. Ved  at  fastsætte  energiafgiften  af  industriel  overskudsvarme  som  afsættes  ek s- ternt som en procentsats af vederlaget for varmeleverancen, tages der højde for variationerne   i   den   almindelige   fjernvarmebeskatning.   Vederlaget   for   over- skudsvarmeleverancen  afspejler  markedsprisen  for  fjernvarme,  som  igen  giver et afvejet udtryk for afgiftsbelastningen af den almindelige fjernvarme. Ved  at  være  udformet  som  en  procentafgift  varierer  overskudsvarmeafgiften samtidig  med  de  generelle  verdensmarkedspriser  på  energi.  Dog  ska l  virksom- heden højest betale 60 kr. per GJ varme. I tilfælde af kraftige fald i brændsel s- priserne  vil  der  kunne  blive  tale  om  overproduktion  af  overskudsvarme.  Hvis dette, mod forventning, skulle blive tilfældet, vil regeringen tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse.    

Side 3 Spørgsmål  3:    Ministeren  bedes  redegøre  for  hvad  gennemsnitsindkomsten  er for flypassagerer, som med lovforslaget vil blive fritaget for at betale passager- afgift? Svar: Der findes ikke Skatteministeriet bekendt umiddelbart kilder, der redegør for  hvad  gennemsnitsindkomsten  bliver  for  flypassagerer,  som  fremover  ikke skal udrede den statslige flypassagerafgift. Det  skal  dog  bemærkes  at  spørgsmålet  også  omfatter  gennemsnitsindkomsten for erhvervsrejsende og udenlandske rejsende. For erhvervsrejsende er gennem- snitsindkomsten typisk ikke relevant for beslutningen om at gennemføre rejsen. For udenlandske rejsende er gennemsnitsindkomsten ikke tilgængelig statistik. Det  fremgår  af  den  tværministerielle  arbejdsgruppes  rapport     Analyse  af  passa- gerafgiften,  juni  2005  (offentliggjort  på   www.skm.dk),  at  ca.  45  procent  af  af- rejsende i udenrigsflyvningen er udlændinge. Det fremgå endvidere   , at knap af   danske   afrejsende   i   indenrigs-   og   udenrigsflyvning   er   erhvervsrejsende. Spørgsmålet  må  således  forventes  især  at  være  relevant  for  danskernes  private flyrejser. I fravær af statistik på området tages der udgangspunkt i den såkaldte forbrug s- undersøgelse fra Danmarks Statistik der har til formål at belyse de samlede hu  s- standes økonomiske forhold. Generelt anbefales det kun at benytte forbrugsu n- dersøgelsen, der bygger på en stikprøve i tilfælde, hvor de ønskende o plysninger ikke findes i øvrige , registerbaserede, statistikprodukter. I  forbrugsundersøgelsen  findes  oplysninger  om  husstandenes  gennemsnitsin d- komst, husstandenes køb af flybilletter (indenrigs - og udenrigsflyvning) og pak- kerejser.  Pakkerejser  omfatter  selskabs-  og  charterrejser,  lejrskoler  m.v.,  hvor der samtidig betales for transport, ophold og i nogle tilfælde fo  rplejning. I denne kategori indgår således også pakkerejser, hvor transportmidlet udover fly f.eks. er tog eller bus. Det  fremgår  af  forbrugsundersøgelsen,  at  den   gennemsnit  lige  husstandsind- komst  er  440.761  kr.  og  at  den  gennemsnitlige  husstand  anvendte  henholdsvis 3.273  kr.  til  pakkerejser  og  908  kr.  til  flybilletter.  Beløbene  er  angivet  i  2002 - niveau. Spørgsmål 5:    Ministeren  forudså  i  forbindelse  med  1.  behandlingen,  at  op hæ- velsen  af  den  såkaldte  passagerafgift  på  visse  flyrejser  vil  give  en  masse  nye konferencegæster  til  København.  Hvilke  beregninger  ligger  til  grund  for  min   i- sterens  forventninger  om  betydeligt  flere  udenlandske  konferencegæster  i  K  ø- benhavn som følge af en  fjernelse af passagerafgiften?

Side 4 Svar: I bemærkningerne til lovforslaget nr. L 80 om de regionale konsekvenser af at aftrappe passagerafgiften, beskrives aftrapningens betydning for regioner- nes erhvervsudvikling, herunder for  Øresundsregionen. Det fremgår så ledes, at aftrapningen kan føre til øget aktivitet i lufthavnen og ved et evt. øget ruteudbud skabe afledte effekter, herunder i Øresundsregionen.         Der er imidlertid ikke foretaget en egentlig kvantificering af disse effekter. Det fremgår således af   den tværministerielle arbejdsgruppes rapport   Analyse af pas- sagerafgiften, juni 2005, at Københavns Lufthavns status som hub giver en ræ   k- ke samfundsmæssige konsekvenser, som det dog kan være svært at kvantif icere. Gode trafikforbindelser er en vigtig parameter for virksomheders lokaliserings- beslutning og medvirker til at gøre Hovedstadsområdet mere attraktiv ved tild  e- ling af store konferencer. Spørgsmål 6:    Vil ministeren oplyse, hvor mange medarbejdere, en virksomhed skal have for at regnes for stor eller mellemstor? Svar:  Hvorvidt  en  virksomhed  i  momsmæssig  sammenhæng  er  stor  eller  me l- lemstor afgøres af virksomhedens årlige omsætning og ikke af antal medarbe j- dere. En virksomhed anses for mellemstor, hvis den årlige omsætning er mellem 1 og 15 mio. kr. årli gt. Virksomheder med en årlig omsætning på over 15 mio. kr. a n- ses for store. Der er således stor forskel på de i lovforslaget berørte virksomh   e- der og følgelig også i antal meda  rbejdere. Spørgsmål 7:   Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de s tore og mel- lemstore virksomheder, der må formodes ikke at have personale på arbejde i f  e- rieperioden, der kan varetage momsafregningen? Svar:  Som  anført  i  svaret  på  spørgsmål  6  ovenfor  er  der  stor  forskel  på  antal medarbejdere i de virksomheder, der berøres   af  forslaget om  at forlænge  ang  i- velsesfristen for sommermomsen. De mindste af de omfattede virksomheder vil givetvis  have  meget  få  medarbejdere.  Men  selv  om  en  virksomhed  har  mange medarbejdere   er   dette   ikke   nødvendigvis   ensbetydende   med,   at   der   er   fl e- re/mange medarbejdere i virksomheden, der arbejder med momsangivelsen. Det  er  imidlertid  ikke  anset  for  afgørende  for  forslaget,  hverken  hvor  mange medarbejdere der i virksomhederne arbejder med momsangivelse, eller hvor stor en andel af virksomhederne, der må formodes ikke at have momskyndigt pers o- nale på arbejde i ferieperioden. Et skøn heraf er derfor ikke foretaget. Den  afgørende  begrundelse  for  forslaget  er,  at  en  fremrykning  af  skolernes sommerferie med en uge ikke må medføre en forringet mulighed for at   holde fe-

Side 5 rie i sommerferieperioden, for de medarbejdere der (uanset antal) arbejder med momsangivelse i virksomhederne.