Den næste sag på dagsordenen var:
13) Tredje behandling af lovforslag nr. L 78:
Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 16/11 2005. Første behandling 25/11 2005. Betænkning 7/12 2005. Anden behandling 13/12 2005. Ændringsforslag nr. 1-5 af 15/12 2005 til tredje behandling af skatteministeren (Kristian Jensen)).

Der var stillet 5 ændringsforslag til tredje behandling af skatteministeren (Kristian Jensen).

Ændringsforslagene sattes først til forhandling.

Forhandling

Ved andenbehandlingen i tirsdags af det her forslag havde vi en debat om en ret forvirrende situation, som Skatteministeriet og skatteministeren havde bragt sig selv i, fordi man ikke kunne finde ud af, hvordan man skulle håndtere aktier handlet på den kendte amerikanske NASDAQ-børs.
     Det fik skatteministeren til på slap line at love at stille et ændringsforslag, som godt nok ikke afklarede den store usikkerhed, som Skatteministeriet havde bragt sig selv i, men som dog betød en frit valg-ordning for skatteyderne. Det ændringsforslag, som skatteministeren bebudede, er så kommet til Folketinget, netop før vi går i gang med tredjebehandlingen af det her lovforslag.
     Sammen med det er det så lykkedes skatteministeren at stille yderligere et ændringsforslag med tilhørende redaktionelle ændringsforslag, fordi der var endnu et område, som man ikke helt havde styr på, nemlig de meget sindrige overgangsordninger, der er ved det her lovforslag, hvor det igennem SF's arbejde i udvalget er blevet afsløret, at der er et stort hul, som så tilsyneladende bliver lukket med det ændringsforslag, som Folketinget netop er blevet præsenteret for.
     Men det, der jo står tilbage, er, at skatteministeren overhovedet ikke havde styr på, hvordan det her forslag skulle skrues sammen. Teknikken var der ikke styr på. Der var ikke styr på, hvad konsekvenserne af det her bliver. Og selv om skatteministeren netop før behandlingen her har oversendt de bebudede ændringsforslag, er der helt givet ingen i det her Folketing - heller ikke skatteministeren - som har den fjerneste idé om, hvordan det egentlig kommer til at fungere.
     Det er dybt, dybt utilfredsstillende for Folketingets behandling af forslaget, og det er dybt, dybt utilfredsstillende for de danske aktionærer og dem, der måtte påtænke at blive det, at der er så stor usikkerhed omkring det her forslag.
     Jeg synes, at det er højst kritisabelt, at et lovforslag, som har været så længe undervejs, som har været forberedt siden år 2000, alligevel viser sig i ellevte time at volde skatteministeren så store problemer, at man har måttet stille ændringsforslag uden for betænkningen til tredjebehandlingen, afgivet til Folketinget i sidste øjeblik, og uden at man fyldestgørende kan redegøre for konsekvenserne af det. Så det er stærkt kritisabelt.
     SF vil ikke stemme for de foreliggende ændringsforslag, dem må skatteministeren alene tage ansvaret for. Vi kan ikke påtage os i ellevte time at prøve at gennemskue nogle forslag, som ikke engang skatteministeren kender konsekvenserne af.

Det har været nødvendigt at stille fem ændringsforslag her i går i forbindelse med tredjebehandlingen. Det ene af ændringsforslagene er en konsekvensrettelse af det forslag, vi lige har vedtaget, nemlig L 56. Derudover har der været en diskussion om, hvordan man mest korrekt opgør fortjenester i forbindelse med aktiehandeler fremadrettet. Der vil det være sådan, at den enkleste og nemmeste måde at gøre det på er den såkaldte gennemsnitsmetode.

     Men under udvalgsbehandlingen er vi blevet gjort opmærksom på, at det kan give et problem for de personer, som har små aktiebeholdninger og har ejet dem i mere end 3 år, for der har vi hidtil sagt, at de er skattefrie, og derfor er købsprisen ligegyldig. I stedet for at pålægge dem besværet med at finde købsprisen frem for at kunne lave en gennemsnitsbetragtning, så har vi nu valgt at sige, at det er en aktie for aktie-metode, og derfor lavet en undtagelse.
     Vi har faktisk, vil jeg sige til hr. Morten Homann, lyttet til nogle af kommentarerne, der er kommet under udvalgsbehandlingen. Det troede jeg faktisk var en idé i samarbejdet. Der kan jeg så nu forstå, at det er et problem, at vi lytter til de kommentarer, der kommer ind.
     Med hensyn til diskussionen omkring NASDAQ er det jo sådan, at vi ikke bare her i Folketinget kan vedtage, hvorvidt NASDAQ er en officiel børs eller ej, og dermed, om papirer, der alene handles over NASDAQ, er børsnoterede eller unoterede. Det kræver en præcisering, bl.a. i samarbejde med det danske finanstilsyn og det amerikanske finanstilsyn, og derfor er vi i gang med at lave dette udredningsarbejde for at få afklaret, hvilken status papirer har, der alene handles over NASDAQ.
     For at sikre, at ingen skatteydere og ingen aktieejere kommer i klemme, laves der her en mulighed for, at man kan vælge mellem, hvorvidt man fortsat vil køre med de papirer, der kun handles på NASDAQ, som værende unoterede, eller om man vælger at sige, at man hellere vil have dem ind i sin beholdning som værende noterede. Dermed får man som skatteyder den bedste af alle verdener, man får frihed til at vælge, hvad man selv vil.
     Jeg vil gerne sige, at hr. Morten Homanns påstand om, at dette lovforslag, der ligger nu, skulle have ligget klar siden år 2000, ganske enkelt er forkert. Hr. Morten Homann har selv deltaget i adskillige forhandlingsforløb, netop for at vi kunne komme frem til det lovforslag, der ligger her. Hr. Morten Homann var enig i store dele af skitsen, enig i baggrunden herfor.
     Hr. Morten Homanns og mine veje skiltes så bl.a. på spørgsmålet om, hvorvidt man skulle have hævet beskatning for aktieejere eller ej. Men på mange af de overordnede diskussionsniveauer var der faktisk enighed om, hvad det var, vi gerne ville, når vi skulle forenkle aktieavancebeskatningsreglerne.
     Derfor er det faktisk fra primo november og så indtil nu, at der har været tid til at kigge på det. Og derfor har vi også valgt at bruge tiden fuldt ud til at sikre, at vi nu får rettet lovforslaget fuldstændigt ind, og jeg er ganske tryg ved, at det er lykkedes at få gode svar på alle de spørgsmål, der er kommet, og at det også lykkedes i tide at få oversendt de ændringsforslag, der er nødvendige for at få rettet forslaget ind.
     Derfor er jeg ganske tryg ved, at når vi vedtager både ændringsforslagene og senere forslaget i sin helhed, så har Danmark fået en ny og langt stærkere aktieavancebeskatningslovgivning end den, vi har i øjeblikket.

Jeg vil da gerne kvittere for, at skatteministeren har lyttet til Skatteudvalgets indvendinger, når det har afsløret, at der har været nogle huller i det her forslag.
     Det, der undrer mig i forbindelse med et lovforslag, som har været så lang tid undervejs - for skatteministeren ved jo også, at store dele af grundrammen for det her stammer fra en betænkning tilbage fra år 2000 om en reform af aktieavancebeskatningen - er, at det skal være umiddelbart før Folketingets tredjebehandling, at man får lukket den uhensigtsmæssighed, som skatteministeren pegede på omkring de små beholdninger af aktier.
     Så vil jeg altså sige, at billedet står tilbage af en fuldstændig forvirret skatteminister med hensyn til hullet i forbindelse med NASDAQ-aktierne. Vil skatteministeren komme herop og redegøre for, om det er muligt for aktionærer, som har aktier på NASDAQ-børsen, at spekulere i det her og få en utilsigtet gevinst, og at der dermed vil være et tab for statskassen på grund af det ændringsforslag, som skatteministeren stiller her på dagen for tredjebehandlingen?

Allerførst vil jeg gerne slå fast, at der ikke er nogen huller i lovforslaget, som det ligger nu. Når vi vælger at gå ind og ændre fra en gennemsnitsberegningsmodel til en aktie for aktie-beregningsmodel for en lille gruppe af aktionærer, så er det ikke, fordi der er huller, men fordi vi dermed kan give aktionærer med små aktiebeholdninger en lettere administration, en lettere måde at indføre det i deres selvangivelse på, end hvis vi holdt fast i den model, der ligger.

Vi har faktisk valgt at tage borgernes briller på for at give dem den bedst mulige, den nemmest administrerbare måde at sikre en rigtig skatteopgørelse af deres aktiegevinster på.

     Hvad angår diskussionen om NASDAQ, håber jeg, hr. Morten Homann selv kan høre, at den diskussion, der er blevet bragt frem i pressen i de allerseneste dage, næppe havde kunnet være forudset, da man lavede en betænkning i år 2000, og dermed er hr. Morten Homanns idé om, at alt kunne ligge klart fra år 2000 og fremefter jo ikke rigtig.
     Vi har arbejdet på at få lovforslaget på plads. Vi har arbejdet på at tage borgernes briller på og gøre det så nemt og enkelt for borgerne som overhovedet muligt og dermed også sikret, at borgerne ikke kommer i klemme, uanset hvordan undersøgelsen af, hvordan NASDAQ-aktierne skal vurderes, falder ud til den ene eller den anden side.
     Igen har vi valgt at sige: Hvordan sikrer vi, at borgerne ikke kommer i klemme i lovgivningen?

Skatteministeren har, hårdt presset, efter at have drejet 15 gange rundt om sig selv og være kommet med adskillige forskellige bud på, hvordan virkeligheden ser ud, på dagen for Folketingets tredje behandling valgt at stille et ændringsforslag, som angiveligt skulle imødekomme borgernes ønsker.
     Det ene spørgsmål, der står tilbage, og som jeg meget gerne vil have skatteministerens svar på, er: Kan skatteministeren give en garanti for, at det her ikke åbner nye huller, som giver mulighed for, at aktionærer kan spekulere i det her for at unddrage sig beskatning? Vil skatteministeren garantere det?
     Og for det andet: Vil skatteministeren bekræfte, at det var igennem spørgsmålene fra Skatteudvalget, at det kom frem, at der var det her problem for folk med meget små aktiebeholdninger? Selv om man forsøgte at sløre det med bl.a. besvarelsen af spørgsmål 26, lykkedes det alligevel at trække det helt frem til målstregen to minutter i tolv, før man måtte krybe til korset og komme med et ændringsforslag, som løste det problem, som blev rejst under Skatteudvalgets behandling.
     Så det her efterlader altså et indtryk af en meget forvirret og meget forpjusket skatteminister, som overhovedet ikke har haft styr på hverken sit lovforslag eller de mange overgangsordninger, der er forbundet med det.

Hr. Morten Homann har ret så langt hen, at det var på grundlag af udvalgsarbejdet, at vi valgte at indføre aktie for aktie-beregningen i stedet for gennemsnitsmetoden. Det er korrekt, at vi lod os overbevise om, at det, der ville have været nemt i forbindelse med den offentlige regulering, har mindre vægt i forhold til, hvad der er nemt for borgerne. Vi valgte at tage borgernes briller på.
     Men når hr. Morten Homann giver et billede af, at det er noget, som vi står og finder på nu her på dagen for tredjebehandlingen, så må hr. Morten Homann have enten en dårlig hukommelse eller en dårlig sag. For vi havde diskussionen om NASDAQ-aktierne, og hvordan NASDAQ-børsen skal klassificeres, ved andenbehandlingen.
     Og ved andenbehandlingen tilkendegav jeg, at der forud for tredjebehandlingen ville komme et ændringsforslag, sådan at borgerne er sikre på ikke at komme i klemme, så vi er sikre på, at borgerne får den skattemæssige behandling af deres aktier, som de havde forventet, og at vi dermed, uanset resultatet af undersøgelsen af, om NASDAQ-aktier skal vurderes som børsnoterede eller unoterede, giver borgerne mulighed for at vælge den form, som giver dem de bedste vilkår.

Hermed sluttede forhandlingen om ændringsforslagene.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1-5 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget som helhed sattes herefter til forhandling.

Forhandling

Nu har vi jo lige hørt en debat, der viser, at det kan være ganske indviklet at gennemføre forenklinger, og indimellem kan det, når selv denne meget indviklede øvelse er gennemført, være svært at se forenklingerne. Der er imidlertid én ting, som er forholdsvis enkel at se, og det er, at det her lovforslag handler om at give op imod 100 mio. kr. i skattelettelser, som går til de mest velstillede aktionærer, og det er altså nogle af landets allerrigeste, mens det faktisk er sådan, at de småsparere, som mange taler bekymret om, og til hvilken gruppe mange jo også hører, ikke har fordele af det her forslag.

     Det er det ene grundlæggende problem i forslaget; altså at det giver skattelettelser til de allerrigeste i Danmark, penge, som godt kunne være brugt til andre ting. Vi behandler jo med jævne mellemrum i de her dage forslag, som betyder forringelser for børnefamilier og andre, som er dårligt stillede. Det er det ene, jeg vil sige.
     Det andet, jeg vil sige, er, at det her lovforslag på en underlig absurd måde også cementerer et af kernepunkterne i regeringens skattepolitik, nemlig at det ikke skal kunne betale sig at arbejde. Det skal nemlig være sådan, at hvis man tjener sine penge på aktier eller på at eje jord og fast ejendom, så skal man beskattes meget, meget lempeligere, end hvis man tjener sine penge ved at arbejde.
     Så her er vi altså bare nået frem til, at når det handler om skattepolitik, så er regeringens politik helt klart den, at det ikke skal kunne betale sig at arbejde. Det gælder naturligvis ikke, når vi snakker om folk, som er på dagpenge og kontanthjælp og folk, der er syge, og pensionister. De skal naturligvis også rammes af skattepolitikken.
     Men alle de andre måder, hvorpå man kan tjene penge uden at arbejde, skal beskyttes af skattesystemet. Dermed er det her forslag og hele den tankegang, det er udtryk for, med til at skabe øget ulighed i vores samfund, og det er jo også det, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti går ind for og ønsker, når vi kommer til realiteterne.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det hr. Morten Homann som ordfører.

Det her forslag er jo meget klar tale og en meget klar illustration af regeringens politik. Man dækker det ind under en diskussion om forenklinger, men virkeligheden er jo, at man laver skattesystemet yderligere kompliceret på den her måde, hvad vores debat om ændringsforslagene da også illustrerer. Man får overgangsordninger, som nemt kan komme til at løbe i hundrede år, før man når til at komme over på det nyere system.
     Men det, der jo er kernen i det her, er, at man har et forslag, som skaber yderligere ulighed i Danmark. Ikke alene vælger regeringen sammen med forligspartierne Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre at lave en skattelettelse for aktionærerne for penge, som ellers kunne være blevet brugt til at give skattelettelser eller andre forbedringer for de dårligt stillede, til at skabe forbedringer for nogle af de 90.000 fattige børnefamilier, vi har i det her land, og til nogle andre af de virkelig påtrængende opgaver. Men regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre valgte altså at give skattelettelsen til aktionærerne.
     Pointen er, at den jo ikke engang bare går til aktionærerne over én kam. Nej, den går meget målrettet til aktionærer, som er blandt de mest velstillede i det her land, mens småsparere med nogle enkelte aktier i den lokale sparekasse kommer til at betale mere. Så det er meget klar omfordelingspolitik. Man tager penge fra nogle af de fattigste i det her land og bruger pengene på skattelettelser til nogle af de allerrigeste.
     Man kunne sagtens have valgt at lave en forenkling af aktieavancebeskatningen, som samtidig havde en god balance og var med til at rette op på uligheden. SF har fremsat et meget, meget enkelt forslag, som går ud på at beskatte al aktieindkomst ens, med 28 pct., og så medregne aktieindkomsten i topskatten. Det vil gøre det muligt at lave lettelser for folk med små indkomster og samtidig skærpe beskatningen for nogle af dem, som tjener rigtig mange penge på, at aktiemarkederne fuldstændig forgyldes i de her år.
     Så man havde muligheden for at lave en socialt ansvarlig forenkling, men man valgte at fremsætte et byzantinsk forslag, som samtidig er med til at øge uligheden i samfundet. Det vil SF selvfølgelig stemme imod og beklager selvfølgelig dybt, at der er et flertal i Folketinget, også inkluderende Det Radikale Venstre, som vælger at øge uligheden på den her måde.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 72 stemmer (V, DF, KF og RV) mod 38 (S, SF og EL).

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.