Den næste sag på dagsordenen var:
22) Anden behandling af lovforslag nr. L 78:
Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 16/11 2005. Første behandling 25/11 2005. Betænkning 7/12 2005).

Der var stillet 10 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Sammen med denne sag foretoges:
23) Anden behandling af lovforslag nr. L 79:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove m.v. (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 16/11 2005. Første behandling 25/11 2005. Betænkning 7/12 2005).

Der var stillet 11 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslagene og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.

Forhandling

Ved førstebehandlingen havde vi en lang og udmærket debat om, hvilke konsekvenser det her forslag får i forhold til uligheden i samfundet, hvor det klart tilgodeser de velstillede, mens resten af befolkningen må være med til at betale for gildet. Den diskussion kunne vi jo sådan set tage igen, men det vil jeg afstå fra her.
     Men jeg synes, der er et helt andet problem, som har vist sig i løbet af udvalgsarbejdet, og det handler om, hvordan aktier handlet på den amerikanske NASDAQ-børs bliver behandlet i det her forslag, og der har der været ret mange forskellige og ret forvirrende udmeldinger fra skatteministeren om, hvorvidt aktier, der er handlet på NASDAQ-børsen, dvs. aktier i Google, i Microsoft, i Intel osv., som ganske mange danske aktionærer har, er omfattet af overgangsreglerne i forslaget eller de ikke er. Så sent som i går kom der svar fra Skatteministeriet på udvalgets spørgsmål 32, hvor man kom med et rungende klart: Vi ved det ikke.

     Så jeg vil godt spørge: Er det virkelig skatteministerens mening, at Folketinget skal vedtage det her forslag uden at kende konsekvenserne med hensyn til behandlingen de her aktier, som der er mange af, handlet på en af de mest fremtrædende amerikanske børser? Skal vi virkelig vedtage det her forslag uden overhovedet at kende konsekvenserne?

Allerførst vil jeg gerne sige, at jeg da er ærgerlig over, at der har været en usikkerhed i ligningsvejledningen fra år 2000 til år 2002 om, hvilken status aktier, der er handlet på NASDAQ, har, for i perioden fra år 2000 til 2002 har det stået i det, der tidligere hed Told og Skats ligningsvejledning, at aktier handlet på NASDAQ var at betragte som værende børsnoterede aktier, hvor man så fandt ud af, at de kriterier, der bruges til at betegne aktier handlet på en markedsplads, som er børsnoteret, falder NASDAQ så at sige udenfor, og derfor ændres fortegnelsen.
     Der er så nogle, der er kommet i tvivl om, hvorledes det skattemæssigt forholder sig med hensyn til aktier, der har været handlet fra år 2000 til 2002, set i lyset af, hvem der egentlig har det reelle ejerskab til NASDAQ osv. Derfor er denne diskussion kommet op og rejst på et tidspunkt, hvor der ikke fra vores side var nogen tvivl om, hvorvidt aktier handlet på NASDAQ ville være at betegne som unoterede aktier.
     Det giver så den følgevirkning, at der kan være nogle personer, som tidligere har handlet aktier, som afhængigt af, om man skulle vurdere aktier handlet på NASDAQ som værende noterede eller unoterede, kan have henholdsvis fordel eller ulempe af den ene eller den anden vurdering.
     Jeg er enig med spørgeren i, at det ikke er rimeligt at vedtage et lovforslag, hvor der er den form for usikkerhed. Derfor har jeg aftalt med de partier, der står bag forliget, at vi skal have nogle nye, klarere og bedre regler for den skattemæssige behandling af aktier. Jeg vil stille et ændringsforslag, således at de, der har handlet aktier, og de, som ejer aktier handlet over NASDAQ, får valgfrihed til at vælge, hvilken vurderingsform de ønsker deres aktier skal betragtes under, for dermed at få en afklarethed over, hvordan man kan fortolke aktier handlet på NASDAQ i forhold til de overgangsregler, som vi laver, netop for at beskytte aktionærer med små beholdninger af børsnoterede aktier, så de ikke kommer i klemme i forbindelse med overgangsreglerne.
     Derfor vil der blive stillet et ændringsforslag til lovforslaget, der kan få afklaret den usikkerhed, der har været, en usikkerhed, som beklageligvis er dukket op på et meget sent tidspunkt, men som ikke er dukket op på hverken ministeriets eller ministerens foranledning.

Jeg vil på linje, tror jeg, med mange aktionærer se frem til at se det ændringsforslag, som angiveligt skulle løse problemet. Tilbage står jo bare billedet af en noget forpjusket skatteminister og et noget forpjusket Skatteministerium, som ikke rigtig har vidst, hvilket ben man skulle stå på i den her vigtige diskussion.
     Må jeg sige, at det er under al kritik, at man i ellevte time kun foranlediget af en række spørgsmål stillet af Skatteudvalget kommer frem med et meget forvirrende svar om, at man slet ikke ved, hvad der er op og ned for den her gruppe af aktier. Så den kunstneriske udførelse er bestemt ikke til en bestået karakter.

Med hensyn til spørgsmålet om den kunstneriske udførelse ville jeg da meget gerne have været foruden, at vi skulle stå
i dag ved andenbehandlingen og diskutere, hvorledes man skrev ligningsvejledning i år 2000. Men jeg håber, at selv hr. Morten Homann må have forståelse for, at mine evner og mit ansvar som skatteminister trods alt ikke rækker længere tilbage end til den tid, jeg har været minister, eller måske den tid, den regering, jeg er en del af, har siddet, men næppe tilbage til år 2000.

     Derfor tror jeg, at det, der er vigtigt her, ikke er at stå og diskutere, hvorvidt der kunne have været en bedre kunstnerisk udførelse, men hvorvidt vi nu får løst nogle problemer, og vi har det problem, at der har været en usikkerhed om, hvordan den ligningsvejledning, der blev skrevet fra år 2000 til år 2002, skulle forstås, når nu NASDAQ aldrig har været medlem af den internationale sammenslutning af fondsbørser, og hvordan skal aktierne dermed forstås?
     Vi gør nu det, at vi sikrer skatteyderne så at sige valgfrihed til at vælge, hvilken af de to måder at lave skatteberegning på de helst ønsker fremadrettet, sådan at de ikke kommer i klemme på det.
     Jeg ville meget gerne have haft denne her afklaring tidligere. Vi har haft tillid til, at de oplysninger, der var at finde på NASD's hjemmeside - altså dem, der tidligere var ejere af NASDAQ - var troværdige oplysninger. Det må vi konstatere at der nu er nogen der betvivler, og nu forsøger vi at få afklaret helt præcist, hvad der er op og ned på ejerskabet med hensyn til NASDAQ.
     Det er sådan, at spørgsmålet om, hvad der er en fondsbørs, og hvad der ikke er en fondsbørs, faktisk er til international debat i øjeblikket, og der vil i løbet af foråret 2006 sikkert komme et direktiv på EU-plan om, hvorledes man vurderer: Hvad er en fondsbørs? Og dermed:
Hvilke aktier kan vurderes som værende børsnoterede aktier?
     Det betyder, at vi givetvis i efteråret 2006 vil være nødt til at lave en præcisering af den danske lovgivning for præcis at sige i forhold til det direktiv, der så kommer:
Hvad er det så, vi også vurderer som børsnoterede og unoterede aktier i dansk skattelovgivning?

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Der foretoges først afstemning vedrørende lovforslag nr. L 78:
Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

Ændringsforslag nr. 1-10 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

Der foretoges dernæst afstemning vedrørende lovforslag nr. L 79:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove m.v. (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven).

Ændringsforslag nr. 1-11 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.