Til lovforslag nr. L 70 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af Boligudvalget den   8. december 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering) [af socialministeren (Eva Kjer Hansen)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets  og  Socialistisk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  har  stillet  2  ændringsfo  r- slag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  16.  november  2005  og  var  til  1.  behandling  den  25.  november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den  10.  november  2005  dette  udkast  til  udvalget,  jf.  alm.  del  –  bilag  17.  Den  17.  no   vember  2005 sendte socialministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 22. november 2005 sendte soc i- alministeren supplerende høringssvar  og et notat herom til udvalget. Den 23. november 2005 sendte socialministeren et revideret høringsnotat til udva lget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Boligselska- bernes Landsforening og Danmarks Lejerforeninger. Socialministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. Spørgsmål Udvalget har stillet 66 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. En række   af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betæn  k- ningen.

2 3. Indstillinger og politiske bemærkning  er Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget skal bemærke, at lovfor  slaget hovedsagelig udmønter boligaftalen  af  4.  november  2005  mellem  regeringen,  Dansk  Folkeparti  og  Det  Radikale  Venstre. Lovforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om refusion af statens udgifter til nybyggeri. Det fore- slås,  at  Land sbyggefonden  refunderer  staten  50  pct.  af  den  samlede  ydelsesstøtte  til  nybyggeri, hvortil der gives tilsagn i 2005 og 2006. Dette tiltag vil gavne kommunerne, der fortsat får nedsat deres  grundkapital  fra  14  til  7  pct.,  hvilket  vil  øge  kommunernes  lyst  til  at  bygge  nye  boliger  til gavn  for  befolkningen.  En  del  af  beløbet  er  afsat  til  ældreboliger,  der  bruges  til  at  opfylde  ple   je- hjemsgarantien, som DF har været med til at vedtage. Der vil ske en fortsat renovering. Med    lov- forslaget øges renov eringsrammen, nemlig med 625 mio. kr., og mindst 100 mio. kr. af forøgelsen skal anvendes til forbedringer rettet mod handicappede og tilgæ  ngelighed, hvilket DF er glade for. Til de problemramte afdelinger afsæt  tes der 600 mio. kr.  i 2006 til en social og forebyggende ind- sats. Heraf kan 200 mio. kr. anvendes til en målrettet nedsættelse af huslejen i problemramte omr   å- der. For at få del i de a fsatte midler skal der være lavet en helhedsplan for det problemramte omr  å- de.  Med  hensyn  til  salg  af  almene  boliger  i  problemramte  områder  foreslås  der  en  ny  perm  anent salgsordning, hvor det også bliver muligt at sælge ledige boliger til tredjemand. Kommun   albestyrel- sen og boligorganisationen skal være enige om at ansøge om godkendelse af salg efter de nye re   g- ler, og salget skal godkendes af lejerne på et afdelingsmøde. Fremme af fraflytning vil bl.a. ske ved, at kommunalbestyrelsen nu får mulighed for at yd e skattefrit flyttetilskud for at ændre beboersa  m- mensætningen. Der kan dog ikke ydes flyttetilskud over kommunegrænsen. For at fremme bygger i- ets kvalitet og effektivitet bliver der afsat en ramme på 2 mio. kr. Der oprettes en landsdække   nde boligportal  for  de  almene  boligafdelinger,  der  bl.a.  indeholder  ventetider.  Endvidere  vil  der  blive foretaget en analyse af den almene sektors mulighed for øget selvfinansiering.   Analysen forventes færdig   i juli 2006 og vil danne baggrund for det videre forløb. Det Radikale Venstres medlem af udvalget skal bemærke, at RV den 4. november   2005 indgik en etårig aftale om den almene boligsektor med regeringen og Dansk Folkeparti. Det er denne aftale, der nu udmøntes i lov, og RV kan derfor i sagens natur støtte   lovforslaget. For RV er det bærende i støtten til lovforslaget ønsket om en reform, som kan føre til en økon o- misk selvbærende almen boligsektor med boligorganisationer der, som det er sket i andre lande, kan være sociale entreprenører og i samarbejde med kommunerne løse de boligsociale opgaver – uden statens mellemkomst.   RV betragter aftalen som en historisk chance for at få indflydelse på en sådan reform, der vil da   n- ne grundlag for boligpolitikken mange år frem. RV  finder det betryggende, at kommissoriet for den arbejdsgruppe, der skal virke frem til den 1. juli 2006, indeholder alle væsentlige problemstillinger og inddrager erfaringer  fra udlandet. RV er endvidere tilfreds med,  at det  er sikret,  at parterne og nogle  eksperter  får  plads  i  en  følgegruppe  til  analysearbej  det,  da  det  sikrer  en  åben  og  kompetent proces. Kommissoriet er vedlagt som en del af besvarelsen af spørgsmål 8, der er optrykt som bilag 2til     betæn  kningen. Det er endvidere RV’s ambition at modarbejde et delt Danmark. Det kræver handling at undgå    en opdeling. Derfor er RV tilfreds med, at der afsættes 600 mio. kr. til en indsats i problemramte o  m- råder. Ligeledes ser RV med fortrøstning på de regelændringer, der bl.a. forbedrer den komm unale anvisning, sideaktivitetsreglerne og mulighederne for flyttehjæl  p. RV  er  ligeledes  tilfreds  med  forøgelse n  af  rammen  til  renovering  på  625  mio.  i  2006.  Der  er  et stort behov for renovering, som der nu gives flere ressourcer til.

3 RV  ønsker  på  sigt  en  større  målretning  af  nybyggeri,  men  da  dette  spørgsmål  og  finansierin gen heraf indgår i reformarbejdet, accepterer RV , at modellen, som har været   benyttet fra 2002 og til i dag, fortsætter endnu et år. Dog således , at Landsbyggefondens andel forventeligt bliver mindre, og med   den   forbedring,   at   forligspartierne   indkaldes,   såfremt   tilsagnene   overstiger   prognoserne væ  sentligt. Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stem- me for de stillede ændringsforslag. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at r  egeringen i 2002 indførte et fuldstæ n- dig nyt princip i dansk politik, som indebærer    at de, der bor til leje, skal betale  ydelsesstøtte  med henblik på opførelse af   nye almene boliger. Dette lovforslag indebærer en massiv overførsel af l   e- jernes penge fra Landsbyggefonden til aflastning af statsfinanserne, og det er på sigt ganske enkelt uholdbart tillige med et skattestop og nye finansieringsformer, der i den grad favoriserer husejerne. Lovforslaget øger ulig heden i Danmark på en for Socialdemokratiet ga nske uhørt måde På den  konto har regeringen og Dansk Folkeparti trukket over 8 mia. kr. af lejernes penge.  Tager man den pengemaskine med, som finansministeren har opfundet her, forstået på den måde   , at man ikke finansierer til markedsrenten, men til en overrente – så nær mer det sig stærkt 10 mia. kr. Det er i  øvrigt  tankevækkende,  at  det   te  beløb  svarer  nøje  til  det,    regeringen  gav  i  skattelettelser  i  forår s- pakken, til de mennesker, som tjener over 231.000 kr. dvs. dem, der betaler mellemskat og topskat. Hovedparten  af  de  boliger,  der  bliver  opført  med  ydelsesstøtte,  er  ældreboliger  og  plejeboliger. Socialdemokratiet synes, det er helt i orden, at vi får gode og ordentlige boliger til vores ældre og til mennesker, der har et handicap, men Socialdemokratiet mener, at det burde være en samfundsmæ s- sig forpligtelse, præcis som formanden for Ældreboligrådet, den tidligere konservative finansmin i- ster Palle Simonsen, har udtalt, at det burde alle skatteborgere være med   til at betale for. Det bety- der, at der ikke er penge nok til at finansiere og sætte den for  nødne renovering i gang,  sætte husl  e- jerne ned og løfte den boligsociale indsats . Regeringens eget ghettoudvalg med Jørgen Nue Møller i spidsen har jo været ude med et fremragende forslag om, at hvis man skal lave en udtynding i   ghet- toområderne eller de socialt udsatte boligområder, så    skal man sætte huslejen ned  .  Det kan Social- demokratiet fuldt ud tilslutte sig. Socialdemokratiet har  gennem et langt  forhandlingsforløb prøvet at få stoppet dette tyveri af l   e- jernes penge til at fylde huller i statskassen op med. Det er ikke lykkedes, og derfor siger Socialde- mokratiet nu : Stop dette, og lad Danmarks lejere i den almene sektor få glæde af opsvinget. Socialdemokratiet foreslår på denne baggrund   følgende : For  det  første  skal  huslejen  n ed.  Det  er  urimeligt,  at  lejerne  ikke  får  de  samme  muligheder  som ejerne. Og med en lavere husleje vil flere – også de ressourcestærke –  vælge at bo alment. Derfor foreslår   Socialdemokratiet  en  finansieringsreform,  der  skal  sikre  mulighed  for  omlægning  til    nye lån med lavere rente, længere løbetid eller ligefrem afdragsfrihed i perioder, så huslejen kan sæ n- kes.  I  de  allerdyreste  lejligheder  skal  huslejen  sænkes  med  op  til  25  pct. om  måneden.     Huslejen i andre boliger skal sænkes mindre   – og    i nogle slet ikke, fordi de i forvejen er meget billige. Social- demokratiet forestiller sig, at huslejerne i den almene sektor i gennemsnit sænkes med 10 pct. Ud over finansieringsreformen vil Socialdemokratiet bruge 4 mia. kr. af Landsbyggefondens mid- ler til at give huslejenedsættelserne en kickstart. Huslejenedsættelser i den størrelse , Socialdemokra- tiet foreslår, vil være et stort skridt på vejen til at bremse den voksende sociale og økonomiske uli g- hed i Danmark.  Ligesom det vil styrke den almene sektors konkurrenceevne og dermed modvirke ghettodannelsen.

4 Pengene i Landsbyggefonden er den almene sektors egne. Og det er efter Socialdemokratiets op- fattelse kun rimeligt, at de bruges til fordel for dem, der selv har sparet op. Socialdemokratiet ven- der sig derfor på det kraf tigste imod regeringens planer om at konfiskere store dele af lejernes penge fra Landsbyggefonden. I regeringens finanslovsforslag lægges der således op til at trække hele 4,4 mia. kr. ud af Landsbyggefonden til at aflaste statens finanser. For det andet skal der ske en markant og effektiv indsats mod ghettoiseringen på boligmark edet. Det er økonomisk helt uholdbart, og det truer sammenhængskraften i samfundet, at der er store b   o- ligområder, hvor under halvdelen af beboerne i den arbejdsdygtige alder går på    arbejde. En investe- ring i mindre ghettoisering er en investering i fremtiden. Over de næst  e fire år vil S ocialdemokratiet derfor bruge 4 mia. kr. til en bred ghettoindsats, som både skal rette op på de belastede områder og hindre, at yderligere områder ud vikler sig i negativ retning. For  det  tredje  mener  Socialdemokratiet,  at  der  er  brug  for  langt  flere  almene  boliger  til  en  pris, almindelige familier kan betale. Det er efterhånden ved at blive sådan, at helt almindelige lønmo   d- tagergrupper ikke har råd ti l at bo i storbyerne. Socialdemokratiet finder det fuldstændig uholdbart, at  vigtige  samfundsborgere  som  social-  og  sundhedsassistenter  og  rengøringspersonale  udelukkes fra  at  bo  i  nærheden  af  deres  arbejde.  Faktisk  er  boligmarkedet  i  dag  så  skævvredet,  at der  heller ikke er boliger i storbyerne til folk i mellemindkomstgruppen som f.eks. lærere, sygeplejersker og politibetjente.  Flere  og  billigere  boliger  er  derfor  helt  nødvendige,  hvis  samfundet  skal  hænge  o   r- dentligt sammen. Derfor er Socialdemokratiet parat til at bruge 2 mia. kr. til at støtte opførelsen af 7.500 nye almene boliger med en månedlig leje på under 5  .000 kr. de steder, hvor behovet er størst. Dette vil sikre, at boligsammensætningen i byerne fortsat er blandet. Socialistisk  Folkepartis  medlem  af  udvalget  finder  lovforslagets  initiativer  helt  utilstrækkelige. 600 mio. til renovering, 400 mio. til forebyggelse og 200 mio. til lavere husleje forslår ingen steder i forhold til de investeringer, der skal til for at forhindre, at store dele  af de almene boligområder udvikler sig i en meget tung nedadgåe nde social spiral. SF har selv fremlagt en langt mere ambitiøs og realistisk plan i forhold til at gøre noget ved problemerne. Men SF’s hovedindvending er, at SF er lodret uenig i regeringens, Dansk Folkepartis og Det Ra- dikale Venstres tyveri af lejernes penge i Landsbyggefonden. Det fremgår tilmed af lovforslaget, at fonden  allerede  er  tømt  for  de  næste  mange  år.  Forligspartierne  stjæler – endnu  en  gang  og  med stadig  større  grovhed   –  flere  milliarder     fra  lejerne  i  de  almene  boliger.  Det  er  i  forvejen  nogle  af landets fattigste mennesker, og forliget gør uligheden i Danmark markant større. Specielt mener SF, at grænsen for længst er nået for, hvor meget nybyggeri, fo nden kan være med til at finansiere. Finansiering af alment nybyggeri er ikke en opgave for de almene lejere, men en samfundsopgave. Endelig  har  udvalgsarbejdet  vist,  at  der  er  en  lang  række  retssikkerhedsmæssige  problemer  ved lovforslaget. SF har sammen med Socialdemokratiet stillet æ  ndringsforslag for at rette op på bare nogle af problemerne. Enhedslistens medlem af udvalget er modstander af, at lejernes opsparede penge bruges til at fi- nansiere boligbyggeriet. Statens tyveri kan ikke retfærdiggøres med en oplistning af de problemer, som pengene kan løse, om end det er positivt, at der nu igen sættes ind med huslejenedsættelser og renovering af de mest nedslidte afdelinger. Skal problemerne løses, skal der langt flere penge til , og en bredere indsats er påkrævet. Forslaget om, at statens indskudsandel dækkes af Landsbyggefonden, er dybt asocialt og pålægger lejerne en ekstraskat og tvinger den svageste gruppe på boligmarkedet til at finansiere samfundso p- gaven med at sørge for, at der bygges nye boliger.

5 EL vil gerne støtte boligbyggeri, og der  er akut behov for alle boligtyper, men det er ikke en soci- alt afbalanceret finansieringsform, der ligger i dette lovforslag. Der er brug for mange penge til genopretning og moderniseringer, og der er brug for en helheds- indsats i de mest truede  områder, h vor  ghettoproblemerne ikke løses ved mere pisk og flere krav. Byudviklingsprojekterne viser, at det er muligt at ændre boligområderne og beboersammensætni n- gen, og det er essentielt, at der satses større og bredere. EL står fuldstændig uforstående over for det politiske flertals valg af metoder og samarbejdspart- nere. Alle gode erfaringer viser, at en kursændring skal foretages sammen med beboere og boligo  r- ganisationerne. Det gøres ikke  ved at sælge almene boliger,   ved at springe folk på ventelisten over eller ved at åbne en lektiecafé for trængte unge. Boligsøgende skal have attraktive botilbud. Der skal skabes rammer for unge, der løfter og int  e- grerer. Der skal etableres job- og uddannelsesrådgivninger. Byfornyelsesprojekterne skal genstartes , samtidig med at der bygges nye gode boliger, der er til at betale med almindelige indkomster. Folk skal bombarderes med tilbud og muligheder. Det rykker ved tilstandene frem for pisk, forbud og indholdsløse krav. EL mener, at den fortsatte konfiskation af lejernes sparepenge er dybt asocial og forkastelig. Siumut,  Tjóðveldisflokkurin,  Fólkaflokkurin  og  Inuit  Ataqatigiit      var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S og SF), tiltrådt af et  mindretal (EL): Til § 2 1) I det under nr. 4 foreslåede  § 86, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 85, stk. 1, nr. 1,  « til: »§ 85, stk. 1, nr. 1 og 2,«. [Ens rettigheder ved opsigelse] 2) I det under nr. 4 foreslåede  § 86, stk. 1, indsættes   efter 2. pkt. som nyt punktum: »Kan udlejeren ikke tilbyde en anden bolig inden opsigelsesfristens udløb, skal udlejeren tilbyde lejeren  en  passende  midlertidig  genhusning  i  perioden,  indtil  en  permanent  erstatningsbolig  kan tilbydes.« [Midlertidig genhusning] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1

6 Med ændringsforslage  t ønsker forslagsstillern e  at sikre, at der  gælder  ens regler for  genhusning  , uanset om opsigelsen sker på grund af  ombygning til andet end beboelse, eller om opsigelsen sker på grund af  andre ombygninger. Til nr. 2 Med ændringsforslaget præciseres det, at udlejeren også er forpli gtet til at betale for en eventuel midlertidig genhusning.   Inge-Lene Ebdrup (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Kurt Kirkegaard (V)   Hanne Severinsen (V) Søren  Pind (V)   Anita Knakkergaard (DF)   Mia Falkenberg (DF)   Jakob Axel Nielsen (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF)   Lissa Mathiasen (S) fmd.  Rasmus Prehn (S)   Jytte Andersen (S) Hüseyin   Arac (S)   RenéSkau Björnsson   (S)   Charlotte Fischer (RV)   Morten Homann (SF) Majbrit Berlau (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin,    Fólkaflokkurin og   Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udval- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

7 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 70 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar, fra socialministeren 2 Supplerende høringss var og høringsnotat, fra socialministeren 3 Revideret høringsnotat, fra socialministeren 4 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Økonomi  - og erhvervsministerens orientering af 5/12-02 om status for Landsbyggefonden 7 Henvendelse af 2/12-05 fra Boligselskabernes Landsforening 8 Programbestyrelsens strategi mod ghettoisering 2005-2008 9 Henvendelse af 2/12-05 fra Danmarks Lejerforeninger 10 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 70 Spm.nr. Titel 1 Spm. om de i lovforslaget forskellige punkters relation til hinanden samt nødvendigheden af sambehandlingen, til socialministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om samtlige af lovforslagets punkter nødvendigvis skal træde i kraft den 1. januar 2006, til socialministeren, og ministerens svar her- på 3 Spm. om deling af lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om at oversende kopi af overheads forevist under den tekniske gennemgang 22/11-05, til socialministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om at redegøre for indhold af bestemmelser i medfør af   lovfors- lagets § 1, nr. 5, 6 og 7, til socialministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om at oversende en oversigt over forventet byggeri inden for handicap-, ældre  - og plejehjemsboliger, samt procentuel finansiering fra Landsbyggefonden, til socialministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om udmøntning af de 200 mio. kr. afsat til huslejenedsættelser i 2006, til socialministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om at fremsende kommissoriet for udregningsarbejdet aftalt med aftaleparterne, til socialministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om begrænsninger   af muligheden for at foretage kapitalindskud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

8 10 Spm. om at sammenholde den nuværende forsøgsordning    for salg af almene boliger med den ordning, der foreslås i lovforslaget, til soc i- alministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om salg af tabsgivende almene boliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om at sammenholde gældende ordning med den forslåede or   d- ning med hensyn til finansiering af beboerrådgivere, til socialminist e- ren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om huslejedannelse, såfremt  der ikke kan anvendes midler fra provenuet til aktiviteter omfattet af handlingsplanen, til socialministe- ren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om betaling for omkostninger forbundet med sideaktiviteter hos udefrakommende, til socialministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om størrelsen på   Landsbyggefondens finansieringsandel af det almene boligbyggeri fra 1996-2005, til socialministeren, og minist e- rens svar herpå 16 Spm., om ministeren er enig med Venstres ordfører  i, at Landsbygge- fondens finansieringsdel er lille, til socialministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om finansieringsandel for stat og kommuner i årene 1996 -2005, samt den forventede andel for 2006, til socialministeren, og ministe- rens svar herpå 18 Spm. om gennemsnitlig husstandsindkomst i almene boliger, andels- boliger, private lejeboliger, ejerboliger samt øvrige boligformer, til socialministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om anledning til det store byggeri, til socialministeren, og mini- sterens svar herpå 20 Spm., om der med lovforslaget forventes et fald i nybyggeriet af al- mene boliger sammenlignet med perioden 2002-2004, til socialmini- steren, og ministerens svar herpå 21 Spm., om ministeren kan bekræfte de økonomiske vismænds konkl u- sion fra foråret 2001  om, at almene boliger og private ejerboliger modtager lige store offentlige subsidier, til socialministeren, og mini- sterens svar herpå 22 Spm. om i forlængelse af svar på spm. 1 at oplyse   , hvilke elementer i lovforslaget der henholdsvis er og ikke er en del af boligaftalen, til socialministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om eksempler på andre fonde med samme status, hvor der er inddraget midler, uden at dette er i strid med grundlovens § 73, til so- cialministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om Kammeradvokatens vurdering af Landsbyggefondens juridi- ske status, til socialministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om at sammenholde anbefalinger/initiativer fra Programbesty- relsen angående  ghettoisering med initiativer i lovforslaget, til social-

9 ministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om at redegøre for omfang og indhold af  lovforslagets bemyndi- gelser til ministeren, til socialministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om skønnet omfang af byggeri i 2005 og 2006, til socialminist e- ren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om Landsbyggefondens økonomi 1995 -2002 og 2002-2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om at redegøre for Landsbyggefondens fremtidige økonomiske stilling, til socialministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om at redegøre for indhold og udmøntning af §§ 7  5 a, 75 b, 75 c og 75 d, til socialministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om justitsministerens vurdering af konstruktionen med salg af almene boliger, til socialministeren, og ministerens s var herpå 32 Spm., om ministeren vil lade Kammeradvokaten vurdere konstruktio- nen med salg af almene boliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvorfor der kun er loft over statens ydelsesstøtte og ikke over Landsbyggefondens, til socialministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om skøn over byggeri med ydelsesstøtte opgjort på forskellige boligtyper, til socialministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser af den af reg  e- ringen aftalte plejeboliggaranti for Landsbyggefonden henholdsvis staten opgjort på antal boliger pr. år, til socialministeren, og minist  e- rens svar herpå 36 Spm. om, hvorledes huslejenedsættelser på de problemramte områder skal udmøntes, til socialministeren, og mi nisterens svar herpå 37 Spm. om oversigt over planlagte renoveringer og venteliste til kom- mende renoveringer, til socialministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om omfanget af bidraget fra Landsbyggefonden, til socialmini- steren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om brug af Landsbyggefondens bidrag på 5,7 mia. kr. i ydelse s- støtte i 2002 -2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om, hvorfor et embedsmandsudvalg og ikke en uafhængig ko  m- mission skal gennemføre det beskrevne udrednin gsarbejde, til social- ministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om begrundelsen for, at staten anvender højere rente end ma r- kedsrenten ved opgørelse af ydelsesstøtten, til socialministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om statens finansiering af lånene til Landsbyggefonden, til soc i- alministeren, og ministerens svar herpå

10 43 Spm. om redegørelse for de faktiske finansieringsforhold for  almene boliger og forventede reelle udgifter til refusion for 2002-2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om anvendelse af refusionsmetode, til socialministeren, og mini- sterens svar herpå 45 Spm. om redegørelse for  de eksakte beregningsforudsætninger for Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte, til socialministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm., om refusionen i 2002-2004 var afhængig af byggede boliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om begrundelse for, at et nej til salg af almene boliger kan sæ  ttes til afstemning igen, hvorimod et ja ikke kan omgøres, til s ocialmini- steren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-05 fra Boligselskabernes Landsforening, og ministerens svar herpå 49 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-05 fra Danmarks Lejer- foreninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 50 Spm. om de faktiske statslige udgifter til udbetaling af ydelsesstøtte, rentesikring, driftsstøtte m.v. i perioden 1996 -2004 samt skøn over udgifterne i 2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm. om garanti for, at ingen lejere risikerer at stå uden tag over h o- vedet, som følge af nye bestemmelser om erstatningsboliger, til soc i- alministeren, og ministerens svar herpå 52 Spm. om ændring af refusionsmetode, til socialministeren, og minist  e- rens svar herpå 53 Spm. om brug af uafhængige udvalg og kommissioner ved udre  d- ningsarbejdet omkring boligforhold og den almene sektor, til social- ministeren, og ministerens svar herpå 54 Spm. om andel af betaling af ydelsesstøtte til ældre   - og plejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 55 Spm. om Landsbyggefondens refusion til ydelsesstøtte , hvis byggeriet i den almene sektor stiger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 56 Spm. om Justitsministeriets vurdering af konstruktionen om salg af almene boliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 57 Spm. om beregningsmodel i forhold til svaret på spm. 36 med boli g- størrelser samt  redegøre lse for brugen af de afsatte 200 mio., til soci- alministeren, og ministerens svar herpå 58 Spm., om udredningsarbejdet vil indeholde omkostninger forbundet med løft af den boligsociale opgave og tilgængelighed, til socialmin   i- steren, og ministerens svar herpå 59 Spm. om gældende støtteordning i 90   ’erne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

11 60 Spm., om lovforslaget opfylder Programbestyrelsens anbefalinger og planer, til socialministeren, og ministerens svar herpå 61 Spm. om kommende års forventninger til  udviklingen i venteliste til renovering, til socialministeren, og ministerens svar herpå 62 Spm. om, hvilken finansiering staten påbyder almene boliger, til soc i- alministeren, og ministerens svar herpå 63 Spm. om afgrænsning af personkredsen med mulighed for køb af a   l- men bolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå 64 Spm. om at forelæg  ge problemstillingen for Institut for Menneskeret- tigheder, til socialministeren, og ministerens svar herpå 65 Spm. om at definere begrebet tilknytning til arbejdsmarkedet, til soc i- alministeren, og ministerens svar herpå 66 Spm. om konsekvenserne af, at salg af almene boliger afgrænses til beboere med årsindkomst over et vist niveau, til socialministeren, og ministerens svar herpå

12 Bilag 2 29 af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå Spørgsmål    6, 8, 10,     15, 18-19, 21 , 27-30, 33, 35-39, 43 -44, 47, 50-52, 54-55, 60-61, 63 og 65 og socialministerens svar herpå er o ptrykt efter ønske fra  udvalget. Spørgsmål 6  : Ministeren bedes oversende en oversigt over forventet byggeri inden for handicap, ældre og plej  e- hjemsboliger, samt for den procentuelle finansiering heraf fra Landsbyggefonden. Svar: Ifølge forslaget refunderer Landsbyggefonden 50 pct. af statens saml ede udgifter til ydelsesstøtte til almene boliger, herunder ældre  - og plejeboliger, med tilsagn i 2005 og 2006, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Tabel 1 viser det forventede byggeri af ældre  - og plejeboliger med tilsagn i 2005 og 2006. Bygge- omfanget  er  baseret  på  de  forudsætninger,  der  er  anvendt  på  finanslovsforslaget  for  2006  og  ved beregningen af lovforslagets økonomiske ko nsekvenser. Da der er tale om helt almindelige ældre  - og plejeboliger indgår merbyggeriet som følge af plej  e- boliggarantien i tabel 1 på lige fod med andet ældreboligbyggeri. Derimod indgår ikke tilsagn til de amtskommunale ældreboliger (handicapb  oliger), hvor statens udgifter til ydelsesstøtte i årene 2004  - 2006 finansieres fuldt ud med satspuljemidler, afsat som led i satspuljeaftalen for 2004. Tabel 1 Forventet anskaffelsessum for almene ældre  - og plejeboliger med tilsagn i 2005 og 2006 samt dette byggeris andel af den samlede ydelsesstø tte til almene boliger 2005¹⁾ 2006²⁾ Anskaffelsessum for ældre  - og plejeboliger (mio. kr.) 3.780 4.250 Ældreboligers andel af samlet ydelsesstøtte (pct.) 60 54 1) Baseret på forudsætninger anvendt på rammeredegørelse 2 for 2005. 2) Baseret på forudsætninger anvendt på finanslovsforslaget for 2006 og ved beregningen af de økonomiske ko n- sekvenser af L 70. Spørgsmål 8  : Ministeren  bedes  fremsende  kommissoriet  for  det  udredningsarbejde  aftalepartierne  har  aftalt  at iværksætte, når dette foreligger. Svar: Der vedlægges kommissorium for arbejdsgruppen vedr. fremtidsperspektiver for en mere selvb  æ- rende almen sektor. Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. fremtidsperspektiver for en mere selvbærende almen se  k- tor. Som led i boligaftalen af 4. november 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering er det aftalt, at der skal gen-

13 nemføres et udredningsarbejde m ed henblik på at skabe et grundlag for fastlæggelsen af    den fremti- dige anvendelse og styring af den almene sektors midler. Formålet med udredningsarbejdet er at analysere mulighederne for fortsat at øge den almene se  k- tors  selvfinansiering,  herunder  at  analysere  mulighederne  for  at  føre  den  almene  sektor  helt   eller delvist over i en økonomisk mere selvb æ  rende konstruktion. I udredningsarbejdet skal udenlandske, herunder svenske og hollandske, erfaringer inddrages og den fremtidige balance mellem anvendel- sen af sektorens midler til nybyggeri, renovering og andre indsatser i det eksisterende byggeri skal belyses. Analysearbejdet vil blandt andet skulle omfatte følgende elementer: – Analysere udviklingen i beboersammensætningen i den almene se  ktor – Analyse af det aktuelle og det fremtidige økonomiske råderum i den   almene sektor l okalt og centralt, herunder fordelingen af midler i dispositionsfondene på tværs af boli   gorganisationer – Analysere det fremtidige behov for nybyggeri, renovering og sociale foranstaltninger m.v. samt udgifterne hertil – Opstille modeller for en økonomisk mere selvbærende almen sektor, herunder forskellige m   o- deller for finansiering og huslejefastsættelse i det almene nybyggeri – Opstille modeller hvor beboerbetalingen på de bagvedliggende lån i nybyggeriet i højere grad kan påvirkes af ændri   nger i renteniveauet – Overveje behovet og mulighederne for en målretning af det støttede byggeri – Overveje forenkling af pengestrømmene i den almene sektor – Analysere de økonomiske konsekvenser af de opstillede modeller m.v. Udvalget skal skitsere modeller for en modernisering af den almene sektor som bl.a. understøtter gennemsigtighed  i  og  forenkling  af  pengestrømmene  i  sektoren.  Et  hovedformål  er  at  fremme  ti  l- gængeligheden og styrke muligh  eden for en øget andel af ressourcestærke lejere. Der nedsættes    en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Socialministeriet, Finansmin  i- steriet, Økonomi  - og Erhvervsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formandskab og sekretariat varetages af Socialministeriet. Udvalget aflægger ra  pport inden den 1. juli 2006. Der etableres en følgegruppe med repræsentanter for boligorganisationerne, kommunerne, lejerne og faglig ekspertise. Følgegruppen inddrages løbende i udvalgets arbejde. Udvalget gennemfører en ekstern høring før færdiggørelse af den endelige rapport. Spørgsmål 10  : Ministeren bedes redegøre for  forsøgsordningen for salg af almene boliger sammenholdt med den ordning, der foreslås i det foreliggende lovforslag, herunder præcisere hvilke forskelle der er i de to ordninger. Svar: Der er for det fø rste den forskel mellem de to ordninger, at den gæ  ldende ordning gælder generelt –  det vil sige for alle afdelinger indeholdende familieboliger – mens den nye ordning kun foreslås at skulle gælde for problemramte afdeli  nger. For det andet er den gældende   ordning en tidsbegrænset forsøgsordning, mens den foreslåede nye ordning  skal  være  permanent.  Forsøgsordningen  er  3   -årig,  og  der  kan  ikke  fastsættes  en  tilme   l- dingsperiode, der udløber efter den 31. december 2007, ligesom salgsaftaler omfattende ledige bol i- ger skal være indgået senest den 31. december 2007. Hvis ordningen hverken forlænges eller gøres permanent,  indebærer  ovennævnte  forhold,  at  salget  må  indstilles  o mkring  det  nævnte  tidspunkt. For den foreslåede nye ordning gælder, at der ikke er nogen tids   begrænsning, hverken for hvornår

14 en beslutning skal træffes, eller for hvornår det faktiske salg skal finde sted. Der vil således blive større m ulighed for at gennemføre en beslutning om salg af en del af afdelingens boliger, f.eks. en blok, fuldt ud. For det tredje kan en boligorganisation og en kommune uafhængigt af hinanden søge om tilladelse til at deltage i forsøgsordningen, når der er tale om salg til lejerne. Ved salg af ledige boliger kræves enighed. Ved den nye salgsordning er det foreslået, at bol igorganisationen og kommunen skal være enige om at søge om tilladelse til at sælge, og dette krav skal gælde både ved salg til lejerne og ved salg af ledige boliger. For det fjerde har alle lejere af de boliger, der er omfattet af forsøgsordningen, ret til  at købe. Det vil sige, at boligorganisationen ikke kan nægte at sælge til bestemte lejere og f.eks. først sælge, når der er flyttet lejere ind, som man gerne vil sælge til. Boligorganisationen er friere stillet ved salg af ledige boliger. Ved den  nye ordning  foreslås, at  der indføres mulighed for, at boligorganisationen og  kommunen  -  under  hensyn  til  beboersammensætningen  i  den  pågældende  afd eling  -  kan  aftale bestemte kriterier for, hvem der kan sælges til. Der kan fastsættes kr iterier både ved salg til l ejerne og ved salg af ledige boliger, men i så fald skal kriterierne være ens. Der vil f.eks. kunne fastsættes et  kriterium,  som  går  på  årsindkomsten.  Formålet  med  at  indføre  denne  m ulighed  for  at  fastsætte kriterier er, at man herved i højere grad vil kun  undgå, at der sker en yderligere cementering af en skæv beboe  rsammensætning. For det femte er der forskel på, hvad der sker med provenuet fra salget. Ved salg efter forsøgsor  d- ningen skal nettoprovenuet indbetales til Landsbyggefonden. For hver boligorganisation, der sælger boliger, oprettes en konto i den nye fond under Landsbyggefonden, provenufonden, og når boligo r- ganisationen efterfølgende opnår tilsagn til et nybyggeri, trækkes der på boligorganisationens konto, idet midlerne skal anvendes til at finansiere den offentlige støtte til nybyggeriet. Derudover har b o- ligorganisationen ret til under bestemte forudsætninger at anvende 10 pct. af det provenu, der in  d- sættes på boligorganisationens konto, til de samme formål, som dispositionsfondsmidlerne kan a n- vendes til. Ved salg efter den nye ordning er det foreslået, at Landsbygg efonden efter ansøgning fra boligorganisationen og kommunen kan godkende, at der ikke skal ske indbetaling af nettoprovenuet –   enten  helt  eller  delvist  –  til  fonden.  Landsbyggefo   nden  kan  godkende,  at  provenuet  i  stedet  for anvendes til aktiviteter og initiativer i de afdelinger under den på gældende boligorganisation, som er omfattet af en godkendt helhedsplan for det område, hvor den afdeling, hvori der er sket salg, er beliggende.  Hvis  Landsbyggefonden  kun  godkender,  at  en  del  af  nettoprovenuet  kan  anvendes  på denne  særlige  måde,  skal  resten  af  nettoprovenuet  indbetales  til  Land   sbyggefonden,  hvor  det  vil blive anvendt på samme måde som efter forsøg   sordningen. For det sjette bliver der forskel på reglerne for salg af ledige boliger. Efter den gældende forsøg s- ordning kan højst 1/3 af en afdelings familieboliger sælges som ledige boliger, og kun 90 pct. af de ledige boliger i en problemramt afdeling kan sættes til salg uden forsøg på genudl ejning. Der læ  g- ges nu op til, at det skal være lettere at sælge ledige boliger efter den nye ordning. Det foreslås de r- for, at alle afdelingens boliger skal kunne sælges som ledige boliger, og at alle ledige boliger skal kunne sælges uden forsøg på genudle jning. På  de  punkter,  hvor  der  ikke  er  foreslået  særlige  regler  for  den  nye  or dning,  skal  de  gældende salgsregler anvendes.  Dette gælder f.eks. reglerne om markedsprisen, vurderingen og det rente  - og afdragsfrie lån. Spørgsmål 15  : Ministeren  bedes  oplyse  Landsbyggefondens  finansieringsandel  af  det  almene  boligbyggeri  for hvert af årene 1996 -2005. Ministeren bedes desuden oplyse, hvad gennemsnitsbidraget har været pr. bolig.

15 Svar: Landsbyggefondens andel af den samlede anskaffelsessum for alment boligbyggeri samt fondens gennemsnitlige bidrag pr. bolig i perioden 1996-2005 – begge tal opgjort i n   utidsværdi    – er vist i tabel 1. For så vidt angår 2005 er der tale om et skøn, idet anskaffelsessummen og Landsbyggefondens r   e- fusion først kan opgøres efter årets u   dløb. Tabel 1. Landsbyggefondens andel af den samlede anskaffelsessum samt fondens gennemsnitlige bidrag pr. bolig i perioden 1996-2005 Landsbyggefondens finan- sieringsandel Gennemsnitligt bidrag pr. bolig Procent 1000 Kr. 1996 0 0 1997 0 0 1998 0 0 1999 0 0 2000 0 0 2001 0 0 2002 22 226 2003 16 178 2004 15 167 2005 13 153 Note: Finansieringsandelen og bidraget pr. bolig er opgjort i nutidsværdi. Spørgsmål 18  : Ministeren bedes redegøre for den gennemsnitlige husstandsindkomst i alm ene boliger, andelsbo- liger, private lejeboliger, ejerboliger samt øvrige b oligformer. Svar: Socialministeriet  har  ikke  umiddelbart  oplysninger  om  den  gennemsnitlige  husstandsindkomst  i de nævnte boligformer. I tabel 1 er i stedet vist en procentvis fordeling af husstande i henholdsvis almene boliger, andels- boliger, private lejeboliger og ejerboliger på bruttoindkomstinterva ller. Endvidere kan oplyses, at den gennemsnitlige familieindkomst i ejerboliger og lejeboliger i 2003 udgjorde henholdsvis 453.200 kr. og 244.900 kr. Tabel 1. Husstande i almene boliger, andelsboliger, private lejeboliger og ejerboliger fordelt på bruttoindkomstintervaller,. 2004. Almene boliger Andels- boliger Private lejeboli- ger Ejerboli- ger Alle hus- stande Bruttoindkomst Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Under 150.000 kr. 36,7 22,9 35,5 6,6 19,9

16 150.000-299.999 kr. 36,9 35,7 34,4 19,5 27,2 300.000-499.999 kr. 17,8 25,6 18,7 27,9 23,8 500.000-799.999 kr. 7,6 13,2 8,7 34,3 22,2 800.000 kr. og derover 0,7 2,4 2,4 11,6 7,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal husstande 489.000 171.000 494.000 1.295.000 2.481.000 Note: Alle husstande er inkl. »andre« husstande. Kilde: Danmarks Statistik Spørgsmål 19  : Er det ministerens opfattelse, at det store byggeri først og fremmest skyldes: a)    den nedsættelse af den kommunale grundkapital fra 14% til 7%, som SR  -regeringen efter pres fra SF og Enhedslisten indgik aftale med Kommunernes Landsforening om i sommeren 2001 eller b) at VK-regeringen påtvang Landsbyggefonden at overtage store dele af  statens udgifter til byg- geriet? Svar: Regeringen fremsatte den 12. december 2001 lov om ændring af almenboligloven (L 29,  Folk  e- tinget  2001-02,  2.  samling),  hvorefter  den  kommunale  grundkapital  i  forbindelse  med  alment  ny- byggeri  foresloges  nedsat  fra  14  pct.  til  7  pct.  af  anskaffelsessummen  med  virkning  fra  15.  juni 2001. Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 75 af 12. februar 2002. VK-regeringens gennemførelse af en nedsættelse af den kommunale grundkapital var en medvi   r- kende årsag til, at der allerede i  2002 blev meddelt tilsagn til et rekordstort antal almene boliger. For så vidt angår Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeriet er det min opfattelse, at de  t- te ikke spillede nogen rolle for omfanget af nybyggeriet, idet der alene var tale om en anden forde- ling af udgifterne til ydelsesstø tten. Spørgsmål 21  : Kan ministeren bekræfte, at de økonomiske vismænd i deres rapport fra foråret 2001 konklud erer, at almene boliger og private ejerboliger modtager stort set lige store offentlige subsidier? Svar: Jeg kan bekræfte, at de økonomiske vismænd i deres rapport »Dansk Økonomi, Forår 2001 « op- gjorde  de  relative  subsidier  til  forskellige  boligtyper  over  en  tidshorisont  på  40  år  (tabel  III.  11). Med de dengang gældende fo  rudsætninger viser opgørelsen, at subs   idiet til en ejerbolig i de første godt 20 år ligger over subsidiet for en almen bolig. Omvendt ligger subsidiet for den almene bolig tilsvarende over subsidiet for ejerboligen de sidste knap 20 år. For den samlede betragtede periode på 40 år er subsidiet   tilnærmelsesvis det samme for en ejerb  o- lig og en almen bolig. Spørgsmål 27  : Ministeren bedes sende en oversigt over det skønnede omfang af byggeri i den aftalte periode lo v- forslaget dækker over altså for 2005 og 2006.

17 Svar: Tabel 1 viser de forventede tilsagn til nybyggeri af almene boliger fordelt på f amilie, ungdoms- og ældreboliger, samt de heraf afledte skønnede udgifter til ydelsesstøtte fordelt på stat og Landsby g- gefond i årene 2005 og 2006. Det  skal  bemærkes,  at  der  foruden  det  almene  boligbyggeri  f  orventes  et  ø vrigt  boligbyggeri  af ejerboliger,  andelsboliger  og  private  udlejningsboliger  på  i  størrelsesordenen  20.000  boliger  årligt hvert af år ene 2005 og 2006. Tabel 1. Tilsagn til almene boliger og udgifter til ydelsesstøtte, 2005 -2006 2005 2006 Tilsagn: Antal boliger Familieboliger 1.800 2.600 Ungdomsboliger 500 500 Ældreboliger 3.150 3.700 Almene boliger i alt 5.450 6.800 Mio. kr. Udgifter til ydelsesstø tte, i alt 1.670 2.074 Heraf:  Staten 835 1.037              Landsbyggefonden 835 1.0 37 Kilde: Socialministeriet Spørgsmål 28  : Ministeren  bedes  redegøre  for  Landsbyggefondens  økonomi    –   fra  1995  og  frem  til  2002  og  fra 2002 til 2005. Svar: Hovedparten af Landsbyggefondens indtægter opsamles i tre separate ”kasser”, med hver sit a n- vendelsesområde:  Landsdispositionsfonden, trækningsretten og nybygger  ifonden. Til landsdispositionsfonden overføres dels 40 pct. af de pligtmæssige bidrag dels samtlige indb   e- talinger fra udamortiserede prioritetslån fra byggerier med tilsagn før 1999  .  Landsdispositionsfon- den afholder udgifter til ydelsesstøtte til renoveringsarbejder, refusion af statslig ydelsesstøtte, kap  i- taltilførsel, driftsstøtte, huslejesikring, huslejebidrag og beboe  rrådgivere. Landsdispositionsfondens væsentligste indtægter og udgifter 1995 -2005 er vist i tabellen i bilag 1. De anførte indtægter og udgifter i årene 1995 -2002 er inkl. den fælles moderniseringsfond, som pr. 1. januar 2003 blev lagt sammen med landsdispositionsfonden. Det bemærkes, at der ikke er anført udgifter til refusion af en andel af statens udgifter til ydelsesstøtte til alment n ybyggeri i årene 2002 - 05, idet Landsbyggefonden først skal betale den første rate i 2007. Trækningsretten   er en slags opsparingskonto, hvortil 60 pct. af de pligtmæssige bidrag overføres til brug for den indbetalende boligorganisation. Fra trækningsretten ydes tilskud til maksimalt 2/3 af forbedrings- og opretningsarbejder.  I tabellen i bilag 2 er vist indbetalinger til og udbetalinger fra træ  kningsretten 1995-2004. Nybyggerifondens formål er at yde  ydelsesstøtte til etablering af almene boliger efter de på udb  e- talingstidspunktet  gældende  regler.    Nybyggerifonden  vil  først  begynde  at  få  indtægter  hen  imod 2030. Bilag 1 Tabel 1. Landsdispositionsfondens væsentligste indtægter og udgifter 1995 -2005.

18 Mio. kr. (løbende pr i- ser) 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Indtægter Pligtmæssige bidrag 148 151 248 254 260 268 273 280 284 289 290 Udamortiserede lån 0 0 0 0 0 28 37 43 58 92 130 Overførsel fra fondens resu l- tat mv. 70 70 60 132 20 20 205 100 45 91 30 Renteindtægter 42 30 29 35 29 38 41 35 23 19 20 I alt 260 251 337 421 309 354 556 458 410 491 470 Udgifter Ydelsesstøtte til renovering s- arbejder 56 75 88 106 135 154 183 203 206 218 295 Kapitaltilførsel 31 82 100 139 139 118 101 122 107 123 120 Huslejesikring 5 73 86 90 90 90 125 114 156 172 Huslejebidrag 0 0 0 0 0 0 0 40 60 100 139 Beboerrådgivere 34 30 19 11 10 10 10 19 11 13 13 I alt 126 260 293 346 374 372 419 498 496 610 739 Kilde: Landsbyggefondens regnskaber 1995-2004 Note 1: For perioden 1995-2002 er den fælles moderniseringsfond, som pr. 1. januar 2003 blev lagt sammen med land  s- dispositionsfonden, medregnet. Note 2: For 2005 er anført budgettal. Bilag 2 Tabel 2. Indbetalinger til og udbetalinger fra trækningsretten 1995  -2004 Mio. kr. (løbende priser) 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Indbetalinger 443 454 372 381 389 402 408 420 426 433 Renteindtægter 44 27 31 39 35 48 55 49 40 40 Indtægter i alt 487 481 403 420 424 450 463 469 466 473 Udbetalinger 515 440 398 398 362 340 367 395 344 402 Kilde: Landsbyggefondens regnskaber 1995-2004. Spørgsmål 29  : Ministeren bedes redegøre for landsbyggefondens fremtidige økonomiske stilling    – med en ove   r- sigt over under og overskud frem til 2030.

19 Svar: I  tabel  1  nedenfor  er  anført  Landsbyggefondens  (landsdisposition sfondens)  skønnede  indtægter, udgifter, overskud og likvide formue i perioden 2005-2030. De foreslåede initiativer i L70 er in d- regnet i tabellen. I de år, hvor fonden har en negativ likvid formue, vil fonden have et lånebehov svarende til den negative likvide formue. Tabel 1. Landsdispositionsfondens indtægter, udgifter, overskud og likvide formue, 2005  -2030 Indtæ  gter Udgifter Overskud før ren ter Rente- udgifter Overskud efter renter Likvid formue (ultimo) Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. 2005 470 786 -317 0 -317 300 2006 506 1.086 -580 0 -580 -280 2007 533 1.317 -783 -15 -798 -1.071 2008 539 1.255 -716 -53 -769 -1.82 0 2009 768 1.231 -464 -90 -554 -2.338 2010 1.070 1.392 -321 -116 -437 -2.731 2011 1.172 1.447 -275 -135 -410 -3.089 2012 1.263 1.382 -119 -153 -272 -3.302 2013 1.355 1.335 20 -163 -144 -3.383 2014 1.472 1.496 -24 -167 -191 -3.510 2015 1.680 1.487 193 -173 20 -3.424 2016 1.686 1.405 282 -169 113 -3.246 2017 1.735 1.324 411 -160 250 -2.934 2018 1.780 1.246 534 -145 388 -2.490 2019 1.799 1.170 629 -123 506 -1.936 2020 1.801 1.098 703 -96 607 -1.292 2021 1.804 1.027 777 -65 712 -555 2022 1.777 958 819 -29 790 247 2023 1.750 898 851 0 851 1.094 2024 1.722 854 868 0 868 1.942 2025 1.695 810 885 0 885 2.790 2026 1.671 768 903 0 903 3.641 2027 1.674 728 946 0 946 4.519 2028 1.677 694 983 0 983 5.418 2029 1.653 679 973 0 973 6.290 2030 1.627 641 986 0 986 7.159 Kilde: Landsbyggefonden og Socialministeriets beregninger Spørgsmål 30  : Ministeren bedes redegøre for indholdet og udmøntningen af § 74 a, stk. 4, § 75 b, stk. 6, § 75 c, stk. 5 og § 75 d, stk. 1, 2, 3, 4, 5 og 6. Svar: Indledningsvis bemærkes, at jeg går ud fra, at der i spørgsmålet skulle have stået »§ 75 a, stk. 4 « og ikke »§ 74 a, stk. 4«. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger og mit svar af 2. december 2005 på spørgsmål 5, er der  for så vidt angår  bemyndigelserne i § 75  a   – 75    c alene tale om konsekvensændringer som

20 følge af, at der var behov for at frigøre den gældende bemyndigelsesbestemmelse – det vil sige § 75 d – til de nye regler om den permanente salg   sordning. For så vidt angår den foreslåede bemyndigelse i den nye best   emmelse om salg, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, kan jeg oplyse, at bemyndigelsen vil blive brugt til at indarbejde den nye ordning i de gæ  l- dende regler om ansøgning sprocedure, ministeriets godkendelse m.v., jf. bekendtgørelse om forsøg med  salg  af  almene  familieboliger.  Denne  bekendtgørelse  vil  blive  afløst  af  en  ny  bekendtgørelse om salg af almene familieboliger, som således kommer til at gælde både for salg efter forsøgsor d- ningen og salg efter den nye ordning.    Ud over disse tekniske ændringer vil defini  tionen af »problemramte afdelinger« blive justeret, så- ledes at det sikres, at ikke kun de hårdest belastede afdelinger kan komme ind under den nye or d- ning, men også afdelinger, hvor parterne ønsker at sætte ind med en mere forebyggende indsats, jf. bemær  kningerne til lovforslagets § 1, nr. 9. Spørgsmål 33  : Ministeren bedes redegøre for hvorfor der i lovforslaget kun er loft over statens forbrug af midler til ydelsesstøtte og ikke forbruget af midler fra Landsbyggefonden. Svar: Som det fremgår af lovforslage t er det foreslået, at der sættes loft over statens udgift til ydelse   s- støtte, således at Land  sbyggefonden udover de 50 pct. af ydelsesstøtten tillige refunderer den del af støtten som årligt overstiger 1,3 mia. kr. i 2005 og 2006. Det er samtidig aftalt, a  t såfremt Land s- byggefondens samlede refusion forventes at ville overstige 2,1 mia. kr. indkaldes aftalepartierne til en drøftelse. Baggrunden  for  at  maksimere  statens  udgift  til  ydelsesstøtte  er   -  i  lighed  med  boligaftalen  fra 2002 - at sikre staten mod stigende udgifter som følge af stigende byggeaktivitet og stigende by g- gepriser. Spørgsmål 35  : Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser af den af regeringen aftalte plejeb  o- liggaranti for henholdsvis Landsbyggefonden og staten opgjort på antal  boliger pr. år og økonomien der er forbundet hermed. Svar: Jeg forventer d. 14. dec. 2005 at fremsætte lovforslag om indførelse af en plejeboliggaranti, som kommunerne skal kunne opfylde senest 1. januar 2009. Som led i satspuljeaftalen for 2006 er der i alt afsat mere end ½ mia. kr. til delvis finansiering af de statslige og kommunale merudgifter, som garantien medfører. Det er således vurderingen, at der for at opfylde plejeboliggarantien er behov for ca. 1.300 ekstra almene  plejeboliger  på  landsplan .  Ved  beregningen  af  de  økonomiske  konsekvenser  af  at  indføre garantien forudsættes det, at merbyggeriet fo  rdeles ligeligt over årene 2006 -2008, dvs. med ca. 440 boliger om året. Med L 70 foreslås, at Landsbyggefonden skal refundere 50 pct. af statens udgifter  til ydelsesstøtte for alment byggeri med tilsagn i 2005 og 2006.

21 Da der er tale om helt almindelige ældre  - og plejeboliger, vil det ekstra byggeri, der følger af pl e- jeboliggarantien, indgå på lige fod med andet ældreboligbyggeri ved opgørelsen af Landsbyg gefon- dens refusion for byggeri med tilsagn i 2006. Det skønnes, at merudgifterne til ydelsesstøtte, der følger af indføre lse af plejeboliggaranti, i 2006 udgør 136 mio. kr. Med en ref usionsprocent på 50 vil Landsbyggefonden isoleret set komme til at afholde 68 mio. kr. af disse merudgifter. Jeg skal i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål 6. Spørgsmål 36  : Ministeren bedes oplyse om hvorledes huslejenedsættelserne i de såkaldte problemramte omr   å der skal udmøntes og virke. Svar: I boligaftalen af 4. november 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, er  det  aftalt,  at  Landsbyggefonden  inden  for  en  ramme  på  600  mio.  kr.  i  2006  kan  yde  tilskud  til aktiviteter og initiativer som led i en social og forebyggende indsats i problemramte boligområder. Af den samlede ramme kan indtil 200 mio. kr. anvendes til målrettede huslejenedsættelser i pr   o- blemramte afdelinger. Efter lovforslaget skal Landsbyggefonden give tilsagn om huslejetilskud i 2006, men det er ikke et krav, at hele beløbet skal  udbetales i 2006. Tilskuddet kan således ydes som løbende driftsstøtte over en passende årræ   kke. Huslejetilskuddet  kan  ydes  til  problemramte  afdelinger,  herunder  forebyggende  til  afdelinger, hvor der er konstateret en negativ udvikling. Huslejetilskuddet anvendes til huslejenedsættelser. Ved vurdering af om en afdeling er problemramt, herunder om der er behov for huslejenedsætte  l- ser, vil fonden bl.a. skulle lægge vægt på følgende forhold i afd elingen: 1. Huslejeniveauet. 2. Beboersammensætningen, herunder   bebyggelsens sociale problemer. 3. Andel ledige lejligheder. 4. Fraflytningsfrekvensen. 5. Opsamlet driftsunderskud. 6. Henlæggelsesbeløb til planlagt og periodisk vedligeholdelse. 7. Renoveringsbehov. 8. Lejlighedssammensætning. 9. Bebyggelsens størrelse . 10.  Forekomst af hærværk, vold og anden kriminalitet. Det er en  forudsætning,  at huslejetilskuddet indgår i en helhedsplan  for o   mrådet. Helhedsplanen for området skal bl.a. omfatte behovet for: 1. Social opretning og andre tiltag, som kan forbedre afdelingens situat i on som helhed. 2. fysisk opretning, herunder nødvendige renoveringsarbejder og miljøforbedrende foranstaltni  n- ger, 3. øk i- tuation efter en eventuel huslejenedsættelse samt en plan for afvikling af eventuelt opsamlet driftsunderskud, herunder mulige driftsbesparelser.

22 Huslejetilskuddet  indgår  således  i  en  samlet  og  bredt  funderet  opretning  af  afdelingen,  herunder afdelingens konkurrenceevne og dermed mulighed for at tiltrække og fastholde mere ressourcestæ r- ke boligsøgende. På baggrund af tidligere erfaringer med huslejetilskud foreslås det, at husl  ejetilskuddet ydes som en løbende driftsstøtte, der fastsættes som et årligt kronebeløb pr. m². Størrelsen af stø ttebeløbet pr. m² fastsættes af Landsbyggefonden på baggrund af en vurdering af forholdene i afdelingen. Land  s- byggefonden skal ved fastsættelsen af de konkrete støttebeløb sikre, at huslejenedsættelsen får den øn skede effekt. Det foreslås endvidere, at det  fastsatte tilskud ydes fuldt ud i 4 år, hvor efter det aftrappes over de følgende 5 til 10 år. Der er herved lagt vægt på,  at den optimale effekt af et tilskud opnås ved en længerevarende  lejenedsættelse,  at  udfa sningen  af  tilskuddet  kan  tilpasses  de  lokale  forhold  og  at udfasningen sker over en længere periode, således at lejesti   gningerne ikke får en størrelse, der kan motivere lejerne til at fraflytte. Hvis det gennemsnitlige starttilskud f.eks. udgør 50 kr. pr. m², vil der inden for rammen på 200 mio. kr. kunne ydes huslejetilskud til afdelinger med i alt knap 7.000 boliger. Spørgsmål 37  : Ministeren bedes sende en oversigt over planlagte renoveringer via Landsbyggefonden i 2005 og 2006 – samt oplyse om ventelisten til kommende renoveringer    - her tænkes b  åde på en økonomisk oversigt samt en liste over antallet af renoveringer. Svar: Landsbyggefonden  har  i  2005  og  2006  meddelt  tilsagn  for  henholdsvis  1.550.747.000  kr.  og 1.601.421.000  kr.  (indekseret).  Tilsagnene  fordeler  sig  på  69  afdelinger  i  2005  og  70  a fdelinger  i 2006. Hovedparten af renoveringssagerne omfatter byggeskadeudbedring, miljøforbedring, omby g- ning og opretning. For årene 2007 -2008 er der reserveret 3,3 milliarder kr. fordelt på 107 afd elinger. Ifølge Landsbyggefondens seneste redegørelse fra    april 2005 overstiger den samlede ansøgning s- masse lovrammen 2005-2008 med knap 2 milliarder kr. Ventelisten omfatter ca. 320 afdelinger. Spørgsmål 38  : Ministeren bedes oplyse om omfanget af bidraget fra landsbyggefonden hvis byggeomfanget bli- ver henholdsvis 500, 1.000, 1.500 eller 2.000 boliger større end skønnet i lovforslaget. Ministeren bedes udøve skønnet ud fra en genne  msnitspris på støttede boliger i 2004. Svar: Det skønnes, at der i 2006 vil blive givet tilsagn til 6.800 almene boliger. Landsbyggefondens refusion skønnes i 2006 at udgøre 1.037 mio. kr. Det bemærkes, at skønnet over refusionen er nedsat med 198 mio. kr. i forhold til det beløb, der er anført i lovforslagets b  e- mærkninger. Årsagen er et æn dret skøn over budgetteringsrenten. Hvis  tilsagnsomfanget  bliver  500,  1.000,  1.500  eller  2.000  boliger  større  end  skønnet,  bliver Landsbyggefondens  refusion  i  alt  henholdsvis  1.114  mio.  kr.,  1.190  mio.  kr.,  1.267  mio.  kr.  og 1.387  mio.  kr.  Det  svarer  til  en  forhøjelse  af  Landsbyggefondens  refusion  på  he  nholdsvis  77 mio.kr., 153 mio. kr., 230 mio. kr. og 350 mio. kr. i forhold til det nuværende skøn.

23 I  den  aftale,  som  regeringen  har  indgået  med  DF  og  RV,  indgår  en  aftale  om,  at  aftalepartierne indkaldes til en drøftelse, hvis Landsbyggefondens saml ede refusion i årene 2005 og 2006 forventes at ville overstige 2,1 mia. kr. Spørgsmål 39  : Er ministeren enig i, at hvis ikke Landsbyggefonden havde bidraget med 5,7 mia. til ydelsesstø tte i  årene  2002 – 2005,  så  ville  disse  midler  kunne  være  brugt  til  en  lang  rækk e  andre  formål  såsom huslejenedsættelser, renovering og en b  oligsocial indsats osv. Svar: Jeg er enig i, at såfremt Landsbyggefonden ikke havde anvendt midler til medfinansiering af n y- byggeriet i perioden 2002-2005, ville disse midler kunne have været anve  ndt til andre formål. Spørgsmål 43  : Ministeren bedes fremlægge en redegørelse, hvori de faktiske finansiering   sforhold for de almene boliger beskrives og de forventede reelle udgifter til refusion opgøres for årene 2002  -2005. Svar: Siden 1. januar 2000 er nybyggede almene boliger med tilsagn efter 1. januar 1999 blevet finan- sieret  med  rentetilpasningslån  med  1 -årig  rentetilpasningsperiode  (RTL -1).  Dette  sker  i  medfør  af finansieringsreformen  pr.  1.  januar  1999.  Reformen  indebærer,  at  lånetype  og  renteniveau     ingen indflydelse har på beboe rbetalingen. Rentetilpasningslån med statslig støtte skal, som andre rentetilpasningslån, refinansieres (renteti   l- passes) i december måned. I den samlede portefølje af realkreditlån med statslig støtte indgår – ud over de nævn  te lån til nybyggeriet  – lån i eksisterende alment byggeri, som oprindelig er fina    nsieret med fastforrentede nominallån, men som efterfølgende er omlagt til renteti  lpasningslån. I forbindelse med de årlige refinansieringer er der gra dvist sket en betydelig omlægning fra RTL  - 1 til RTL-3 og RTL-5, dvs. til lån med 3 - og 5-årige rentetilpa sningsperioder. Udgifterne til ydelsesstøtte til det almene nybyggeri budgetteres med udgangspunkt i den forve n- tede  rente  på  RTL -1  set  over  hele  betalingsperioden,  dvs.  30  å r  frem.  I  den  forbindelse  skal  man være opmærksom på, at der typisk går 1 -2 år, fra et byggeri får tilsagn, til det finansieres. Realkr  e- ditlån  vedrørende  byggerier,  der  har  fået  tilsagn  i  2005,  vil  således  al tovervejende  blive  optaget  i 2006 og 2007. Landsbyggefondens refusion beregnes én  gang for alle for hver tilsagnsårgang – f.eks. pr. 1. f   e- bruar 2006 for tilsagn givet i 2005 – således at fremtidige ændringer i rente og inflation alene påvi r- ker statens nettobetaling af ydelsesstøtte. Den refusion, der er  beregnet for årene 2002 -2004, er så- ledes endelig. Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 17, kan den reelle     støtteandel  der- imod først opgøres, når realkreditlånene efter 30 år er tilbag ebetalt. Tabel 1 viser den anvendte budgetteringsrente på fina nsloven fra 2003 til 2006. Vedrørende øvr  i- ge  budgetteringsforudsætninger,  der  anvendes  i  forbindelse  med  beregningen  af  Landsbyggefo  n- dens refusion, skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål 45. Af tabel 1 fremgår endvidere den effektive rente på fastfo  rrentede 30-årige lån på tidspunktet for beregningen af Landsbyggefondens refusion (vedrørende det foregående tilsagnsår). Det ses, at kun i 2005 har den lange byggerente ligget under budgetteringsrenten.

24 Endelig vises renten på RTL -1 for det pågældende år , fastsat i forbindelse med rentetilpasningen i december måned året før. Det kan bemærkes, at refina nsieringsrenten i 2001 udgjorde 5,6 pct. p.a. Efter at være steget lidt de seneste par måneder ligger renten aktuelt på ca. 4,5 pct. p.a. på fastfo r- rentede lån og på 2,8 pct. p.a. på RTL   -1. Tabel 1. Budgetteringsrente, effektiv rente på fastforrentede lån og refinansieringsrente på renteti   l- pasningslån i perioden 2003 -2006 (pct. p.a.) 2003 2004 2005 2006 Forudsat finansieringsrente på finansloven (budgetteringsrente)¹) 5,3 5,0 5,2 4,7 Effektiv rente på fastforrentede 30 -årige lån pr. 1. februar²) 5,5 5,4 4,4 - Refinansieringsrente på rentetilpasningslån (RTL-1)³) 3,1 2,6 2,4 - 1) Den forventede rente på RTL -1 set over hele betalingsperioden på 3 0 år. Den anførte budgett  e- ringsrenter anvendes ved beregningen af Landsbyggefondens refusion for tilsagnsårene 2002 - 2005. 2) Realkreditrådets ugebaserede opgørelse af den lange byggerente for den uge, hvor 1. februar ligger. Ved beregningen heraf er anvendt effektive renter på 30 -årige fastforrentede, konverte r- bare obligationer, som Københavns Fondsbørs dagligt o  ffentliggør. 3) Renten på rentetilpasningslån (RTL  -1), som er blevet rentetilpasset/refinansieret i december måned året før. Spørgsmål 44  : Fremstillingen  i  lovforslaget  angående  kravene  til  Landsbyggefondens  refusion  af  ydelsesstøtte opgøres til hhv. 68, 55 og 53 pct. og man antyder, at kravene i den nye aftale er mindsket til 50 pct. i 2005 og 2006. Er det korrekt, at hvis man havde anvendt den samme refusionsmetode i 2005 og 2006 som i årene 2002 -2005, så havde refusionen været væsentlig lavere nemlig omkring 30 – 40? Svar: Jeg skal bemærke at nedenstående også er besvarelsen af spørgsmål 46. I årene 2002 -04 blev Landsbyggefondens refusion opgjort som statens merudgifter til ydelsesstø t- te som følge af nedsæ   ttelsen af grundkapitalen fra 14 til 7 pct. Det skete rent praktisk ved at Landsbyggefondens refusion blev opgjort som summen af fø lgende elementer: – 7 pct. af den budgetterede anskaffelsessum for et alment nybyggeri som i omfang svarer til det skønnede n ybyggeri ved en grundkapital på 14 pct. – den samlede ydelsesstøtte for den del af den faktiske samlede a nskaffelsessum, der lå udover dette niveau. Landsbyggefonden betalte efter ordningen 100 pct. af merudgiften til ydelsesstøtte, hvis der blev givet tilsagn til mere end ca. 6.000 boliger. Hvis man foretager en beregning af Landsbyggefondens refusion i 2005 og 2006 efter principper- ne i den tidligere ordning, kan fondens refusion i de to år opgøres   til henholdsvis ca. 38 og ca. 50 pct. af den samlede ydelsesstøtte. Hvis  man  omvendt  havde  beregnet  refusionen  i  årene  2002 -04  efter  den  foreslåede  model  for 2005 og 2006, ville refusionen i 2002-04 have udgjort 50 pct. af den samlede udgift til ydelsesstø