Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-156-0037 Dok.: LCH40239 Besvarelse af spørgsmål nr. 44 af f 8. december 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrøren nn nde de forr- slag til lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil (Rammeeeeorganisati organisatioo- ners adgang til at foretage gade--- og husindsam mm mling) ling) (L 66)... Spørgsmål: ”Er ministerens manglende overblik over hvilke foreninger m.v., som er undtaget fra indsamlingsforbuddet, og om disse foreninger fortsat udnytter adgangen til at foreta- ge  gade-  og  husindsamlinger,  ikke  et  udtryk  for  at  lovforslaget  og  konsekvenserne heraf ikke har været tilstrækkeligt undersøgt forud for lovforslagets fremsættelse?” Svar: Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 5. december 2005 på spørgsmål nr. 1 fra Folketin- gets  Retsudvalg  vedrørende  lovforslaget,  har  Justitsministeriet  via  undersøgelser  på  internettet mv. søgt at klarlægge, om alle de foreninger, som fremgår af bilaget til indsamlingsbekendtgø- relsen,  fortsat  eksisterer.  På  grundlag  af  undersøgelsen  må  det  formentlig  antages,  at  langt  de fleste af de foreninger mv., som fremgår af bilaget, fortsat eksisterer, og Justitsministeriet finder derfor  ikke,  at  der  er  tilstrækkelig  anledning  til  at  ajourføre  fortegnelsen.  I  denne  forbindelse bemærkes det endvidere i besvarelsen af spørgsmål nr. 1, at det forhold, at en forening ikke op- træder på internettet eller i telefonbogen mv., ikke nødvendigvis betyder, at en forening er op- hørt, og det vil kunne være vanskeligt at skaffe fuldstændig klarhed herom.   Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at det forhold, at der på bilaget til bekendtgørelsen kan være en eller flere organisationer, som enten er ophørt eller ikke foretager indsamlinger, ikke har betydning for fremsættelsen – og vedtagelsen - af lovforslaget. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er formålet med ændringen af indsamlingsloven at ligestille de seks rammeorga- nisationer,  som  har  indgået  en  rammeaftale  med  Udenrigsministeriet,  hvortil  der  nu  knyttes  et krav om egenfinansiering, med hensyn til muligheden for at  foretage landsdækkende  gade- og husindsamling.  Lovforslaget  har  derimod  ikke  til  formål  at  ændre  ved  den  bestående  ordning, hvorefter de organisationer, der er optaget på bilaget til indsamlingsbekendtgørelsen, kan foreta- ge gade- og husindsamlinger. I den forbindelse bemærkes endvidere, at det samtidig er forudsat i
- lovforslaget, at der ikke gennemføres yderligere ændringer i indsamlingsloven i de kommende år med hensyn til adgangen til at foretage gade- og husindsamling. På denne baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at lov- forslaget og konsekvenserne heraf var utilstrækkeligt belyst, før lovforslaget blev fremsat. Der  henvises  i  øvrigt  til  den  samtidige  besvarelse  af  spørgsmål  nr.  6  af  8.  december  2005  fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.