UDENRIGSMINISTERIET Den 9. december 2005 Retsudvalgets spørgsmål 3 af 8. december   2005 om ændring af indsamlingsloven   (L 66). Spørgsmål: Ministeren bedes oversende det talepapir som hun anvendte under samrådet den 8. december 2005, jf. L 66 – samrådsspørgsmål A og B. Svar: Talepapiret vedlægges.

NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.N.1 CC: Udvikling Bilag: Fra: Humanitær bistand og NGO- samarbejde   Dato: 5. december 2005 Emne: Besvarelse af spørgsmål L 66 A og B fra Retsudvalget i et åbent samråd - Talepapir Spørgsmål fra Retsudvalget modtaget 1. december, 2005: L 66: Forslag til lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil. (Rammeorganisationers adgang til at foretage gade- og husindsamling). A: ”Vil ministrene belyse de økonomiske konsekvenser for de af lovforslaget berørte NGO’er, jf. bemærkningerne til lovforslaget, herunder konsekvenserne for rammebevillingerne, hvis disse NGO’er ikke kan indsamle tilstrækkelig med midler selv.” B: ”Hvilke konsekvenser vil finanslovsaftalen have for de berørte NGO’ers nødhjælps og projektarbejde i ulandene?” Svar A: Det er i forbindelse med finanslovsaftalen for 2006 besluttet at indføre regler om egenfinansiering for de seks store rammeorganisationer, nemlig Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke, Ibis og Care. De seks organisationer formidler i dag tilsammen 2/3 af den samlede danske NGO-udviklingsbistand.  

Kravet om egenfinansiering går ud på, at de seks organisationer fremover vil skulle bidrage med egne midler svarende til 10 pct. af det beløb, de modtager i statslig støtte over rammebevillingen til projektaktiviteter. For at lette overgangen vil det dog i 2006 kun dreje sig om 5 pct. Egenfinansieringen kan kun bestå af kontante midler, der er rejst i Danmark. Opgørelsen af egetbidraget vil skulle foretages ved udgangen af det pågældende finansår, og afregningen vil ske i forbindelse med aflæggelse af det årlige regnskab for rammetilskuddet. Organisationerne vil fortsat kunne få statstilskud på samme niveau som hidtil. Der er med andre ord helt klart ikke tale om, at kravet om egenfinansiering skulle være udtryk for en beskæring af omfanget af den statslige støtte til NGO-udviklingsbistanden. Konsekvensen bliver tværtimod, at statsmidlerne nu suppleres med NGO’ernes egne midler. Jeg vil også gerne understrege, at egenfinansieringskravet kun omfatter de nævnte seks rammeorganisationer. De mindre organisationer er ikke omfattet, og der er ingen planer om at indføre egenfinansiering for dem. Rammeorganisationerne har i dag meget forskellige muligheder for at gennemføre indsamlinger. De nuværende regler tilgodeser Røde Kors og i mindre omfang Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet. Mellemfolkeligt Samvirke, Ibis og Care har ikke haft tilsvarende muligheder for at gennemføre indsamlinger.

Når organisationerne stilles over for samme krav om egenfinansiering, er det naturligt, at de gives samme muligheder for at samle ind. Derfor fremsættes lovforslaget med henblik på at justere indsamlingsloven, sådan at alle de organisationer, der er omfattet af kravet om egenfinansiering, får lige adgang til at foretage landsindsamlinger. Jeg forventer ikke, at de organisationer, som i forvejen yder en indsats for at indsamle midler, bliver påvirket i nævneværdigt omfang af kravet om egenfinansiering. Derimod vil de organisationer, som i dag har en lav egenfinansiering få et incitament til at øge deres indsamlingsaktiviteter. Det er sandsynligt, at enkelte af rammeorganisationerne vil have sværere end andre ved at omstille sig til det nye krav. Men jeg ser først og fremmest ændringen som en positiv ansporing til at tænke nyt, være udadvendt og involvere nye kredse i samfundet i ulandsdebatten. Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp indsamlede i 2004 henholdsvis 93 og 118 mio. kr., hvilket ligger langt over hvad de vil skulle bidrage med i egenfinansiering. Red Barnet og Care skulle med et indsamlingsniveau i 2003 på henholdsvis 37 og 10 mio. kr. også have mulighed for at dække egenfinansieringskravet med egne midler. Derimod indsamlede Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke hver kun lidt over en mio. kr. i 2004 og vil dermed kunne forventes at få problemer med at leve op til kravet om egenfinansiering, ikke mindst set i lyset af at de begge modtager betydelig støtte årligt under rammeaftalen.

Der bliver i disse dage gennemført drøftelser på teknisk niveau med de enkelte organisationer om konsekvenserne af egenfinansieringen.   Hvis det viser sig, at en organisation ikke vurderer at kunne opfylde kravet om egenfinansiering, kan det komme på tale at reducere den pågældende ramme og omfordele midlerne.   Men jeg vil gerne understrege igen, at der ikke vil blive pillet ved størrelsen af den samlede støtte, der kanaliseres gennem de danske NGO’er. Det, regeringen har ønsket med denne finanslovsaftale, er at sende et signal om, at organisationerne bør være selvstændige og ikke for afhængige af statslig støtte.   Spørgsmål B: ”Hvilke konsekvenser vil finanslovsaftalen have for de berørte NGO’ers nødhjælps og projektarbejde i ulandene?” Svar B: Kravet om egenfinansiering omfatter kun rammeorganisationernes udviklingsindsatser under rammeaftalen. Derimod er humanitært arbejde ikke omfattet. Undtaget er også rekvirerede indsatser, dvs. indsatser der gennemføres på anmodning fra Udenrigsministeriet, herunder udgifter der er direkte knyttet til udsendelse af frivillige fra det danske frivilligprogram, som administreres af Mellemfolkeligt Samvirke. I det omfang en organisation allerede selv indsamler midler til udviklingsaktiviteter på et niveau, der er tilstrækkeligt til at dække

egenfinansieringskravet, forventes finanslovsaftalen ikke at have konsekvenser for projektarbejdet, idet der formentlig højst vil være tale om en mindre omfordeling af midler indenfor organisationens samlede budget. For de organisationer, der har svært ved at opfylde egenfinansieringskravet, vil der kunne blive tale om en reduktion af rammeaftalen, og dermed af den pågældende organisations projektarbejde i ulandene. De midler, der derved frigøres, vil blive kanaliseret tilbage og anvendt til andre organisationers udviklingsprojekter. Som tidligere sagt bliver konsekvensen af finansloven derfor samlet set, at statsmidlerne nu suppleres med NGO’ernes egne midler, og at der dermed kan gives mere bistand ude i de fattige lande.