12-12-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato:  6. december 2005 Dok.:   LCH40229 Civilkontoret - 1 - Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af samrådsspørgs- mål A, B, C og D i Folketingets Retsudvalg den 8. de- cember 2005 kl. 9.30. Spørgsmål A: ”Vil ministrene belyse de økonomiske konsekvenser for de af lovforslaget berørte NGO’er, jf. bemærkningerne til lovforslaget, herunder konsekvenserne for rammebe- villingerne,  hvis  disse  NGO’er  ikke  kan  indsamle  til- strækkelig med midler selv.” Spørgsmål B: ”Hvilke konsekvenser vil finanslovsaftalen have for de berørte NGO’ers nødhjælps- og projektarbejde i ulande- ne?”

- 2 - Spørgsmål C: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan Justitsministe- riets klare udgangspunkt om at begrænse landsdækken- de  gade-  og  husindsamlinger  mest  muligt,  harmonerer med den yderligere adgang til at foretage indsamlinger, som der åbnes for ved lovforslaget.” Spørgsmål D: ”I bemærkningerne til lovforslaget side 5 anføres: ’en  udvidelse  af  kredsen…vil  kunne  føre  til  en  øget konkurrence på området og dermed faldende indtægter hidrørende fra indsamlinger. Dette vil kunne indebære, at det økonomiske grundlag for nogle velgørende orga- nisationers  virksomhed  vil  blive  stærkt  forringet  eller helt forsvinde.’ Hvilke konsekvenser vil dette få for de berørte organisa- tioner?”

- 3 - Svar: 1. Først vil jeg gerne takke for invitationen til at komme her i Retsudvalget og redegøre nærmere for forskellige aspekter ved lovforslaget om ændring af indsamlingslo- ven, herunder lovforslagets konsekvenser for de organi- sationer, som på grundlag af en rammeaftale med Uden- rigsministeriet  driver  projektaktiviteter  i  en  række  u- lande. Udvalget har stillet mig fire samrådsspørgsmål: A, B, C og  D.  De  to  første  spørgsmål  handler  om  det  samme emne,  nemlig  spørgsmålet  om  de  økonomiske  konse- kvenser  for  rammeorganisationerne,  hvis  de  ikke  kan indsamle tilstrækkelige midler. Jeg vil derfor starte med at besvare disse to spørgsmål samlet. 2.  Lovforslaget  vedrørende  ændring  af  indsamlingslo- ven udgør en udmøntning af finanslovsaftalen, som re-

- 4 - geringen indgik den 7. november 2005 med Dansk Fol- keparti. Finanslovsaftalen  indebærer,  at  der  i  2006  indføres  et egenfinansieringskrav  på  5  pct.  stigende  til  10  pct.  i 2007 for de såkaldte rammeorganisationer. Til gengæld får  rammeorganisationerne  så  mulighed  for  –  en  gang om  året  –  at  gennemføre  en  landsdækkende  gade-  og husindsamling. Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad indførelsen af egenfinansieringskravet kan betyde for rammeorganisa- tionerne, herunder for de rammeaftaler, som er indgået med  Udenrigsministeriet,  da  disse  forhold  hører  under udviklingsministerens område. Jeg kan derfor i det hele henholde mig til udviklingsmi- nisterens  redegørelse  vedrørende  konsekvenserne  for rammeorganisationerne  af  indførelsen  af  egenfinansie- ringskravet. Dog vil jeg gerne føje til, at det efter min

- 5 - opfattelse er vigtigt at se den foreslåede ændring af ind- samlingsloven  i  nøje  sammenhæng  med  indførelsen  af egenfinansieringskravet. Formålet med lovforslaget er jo netop at sikre, at ram- meorganisationerne, som omfattes af egenfinansierings- kravet, får lige muligheder for at gennemføre offentlig gade- og husindsamling med henblik på at opfylde dette krav om egenfinansiering. Ved  udformningen  af  lovforslaget  er  der  derfor  også lagt  betydelig  vægt  på  at  etablere  en  ordning,  som  er nøje knyttet til den indsamlingsberettigede organisations status som rammeorganisation med krav om egenfinan- siering. Forslaget  indebærer  således,  at  adgangen  til  at foretage offentlig gade- og husindsamling er betinget af, at organisationen aktuelt har status som rammeorganisa- tion og i den forbindelse er underlagt et krav om egenfi- nansiering.  Indgår  Udenrigsministeriet  en  rammeaftale med en ny organisation, vil denne organisation dermed

- 6 - blive omfattet af forslaget og som følge heraf have ad- gang  til  at  foretage  offentlig  gade-  og  husindsamling. Ophører en rammeaftale indebærer det omvendt, at or- ganisationen ikke længere kan udnytte den særlige  ad- gang til at foretage indsamling, som følger af lovforsla- get. 3. Jeg vil herefter vende mig til besvarelsen af spørgs- mål  C  og  D,  som  jeg  også  vil  besvare  samlet.  I  disse spørgsmål  har  udvalget  bedt  om  en  redegørelse  for, hvordan udgangspunktet om at begrænse landsdækken- de gade- og husindsamlinger harmonerer med den yder- ligere  adgang  til  at  foretage  gade-  og  husindsamling, som   lovforslaget   indebærer.   Desuden   har   udvalget spurgt, hvilke konsekvenser det vil få for de berørte or- ganisationer, at det i bemærkningerne til lovforslaget er anført, at en udvidelse af kredsen af organisationer mv., som må gennemføre offentlig gade- og husindsamling, vil kunne føre til øget konkurrence på området og der- med faldende indtægter hidrørende fra indsamlinger.

- 7 - Jeg vil i den forbindelse gerne starte med at slå fast, at det klare  udgangspunkt  efter indsamlingsloven  er – og siden  1971  har  været  -  at  offentlig  gade-  og  hus- indsamling ikke er tilladt. Dette  forbud  blev  indført  for  at  beskytte  befolkningen imod at blive forstyrret i deres hjem eller på offentlige steder af hyppige henvendelser  med  opfordringer til at yde bidrag til forskellige formål. Og dette hensyn er ef- ter min opfattelse fortsat meget tungtvejende: Vi kan vel alle være enige om, at en indsamlingsform, som indebæ- rer  at folk  opsøges  i hjemmet  og anmodes om et  øko- nomisk  bidrag,  er  langt  mere  pågående  end  f.eks.  ind- samlinger bestående i opfordringer i dagblade til at yde bidrag eller postomdeling af girokort. Jeg mener derfor, at stærke grunde taler for at oprethol- de  indsamlingslovens  klare  udgangspunkt  om  at  gade- og husindsamling ikke er tilladt – og at fravigelser fra

- 8 - dette  udgangspunkt  kun  kan  komme  på  tale,  hvor  helt særlige omstændigheder taler afgørende derfor. Som beskrevet i lovforslaget er der - uanset dette forbud - mulighed for, at foreninger mv., som gennem en læn- gere  årrække  forud  for  lovændringen  i  1971  med  Ju- stitsministeriets  tilladelse  har  afholdt  offentlig  gade- eller husindsamling, en gang om året kan foretage sådan indsamling til det formål og i samme form og udstræk- ning, hvortil tilladelse senest har været givet. Jeg  vil  godt  fremhæve,  at  denne  ordning  blev  indført, fordi  forbuddet  mod  offentlig  gade-  og  husindsamling kunne  få  mærkbare  følger  for  de  foreninger  mv.,  som gennem en længere årrække forud for lovens vedtagelse havde fået en betydelig del af sine indtægter fra regel- mæssig gade- og husindsamling. Der forelå altså en helt særlig begrundelse for at fravige udgangspunktet til for- del for denne kreds af foreninger.

- 9 - Tilsvarende  blev  der  ved  en  lovændring  i  1980  skabt mulighed  for,  at  Dansk  Flygtningehjælp  kan  foretage offentlig gade- og husindsamling. Også denne ændring var begrundet i særlige forhold, nemlig at der i slutnin- gen af 1970’erne var en ganske alvorlig flygtningesitua- tion og Dansk Flygtningehjælps kampagner måtte anses som et  led  i  den  folkelige  tilslutning  til de  statsligt  fi- nansierede  hjælpeprogrammer  inden  for  flygtningear- bejdet og u-landsarbejdet. Den begrænsede udvidelse i adgangen til at gennemføre gade-  og  husindsamling, som følger  af  lovforslaget, er efter  min  opfattelse  helt  i  overensstemmelse  med  de principper,  som  de  øvrige  undtagelser,  jeg  netop  har omtalt, hviler på. Det er samtidig min opfattelse, at lov- forslaget er udtryk for den rigtige balance imellem hen- synet til at sikre rammeorganisationerne en rimelig mu- lighed for at leve op til egenfinansieringskravet og hen- synet til – fortsat – at beskytte befolkningen mest muligt imod gade- og husindsamlinger.

- 10 - Jeg vil i forlængelse heraf også fremhæve, at det i be- mærkningerne  til  lovforslaget  netop  er  forudsat,  at  der ikke gennemføres yderligere ændringer af indsamlings- loven i de kommende år med hensyn til adgangen til at foretage gade- og husindsamling. Ud over ønsket om at fastholde indsamlingslovens ud- gangspunkt bygger denne forudsætning også på det hen- syn, at en større udvidelse af kredsen af foreninger mv., som har adgang til at foretage offentlig gade- og husind- samling, vil kunne medføre en øget konkurrence på om- rådet og dermed faldende indtægter hidrørende fra ind- samlinger. Disse bemærkninger i lovforslaget, som der også henvi- ses  til  i  samrådsspørgsmål  D,  tager  imidlertid  sigte  på den situation, at der sker en væsentlig udvidelse af den kreds af organisationer, som kan gennemføre gade- og husindsamling  –  eventuelt  i  form  af  en  ophævelse  af

- 11 - forbuddet imod disse indsamlingsformer. I en sådan si- tuation vil den skærpede konkurrence kunne indebære, at nogle foreninger ikke kan klare sig økonomisk. Jeg mener derimod ikke, at denne risiko er til stede ved den forholdsvis begrænsede udvidelse i indsamlingsad- gangen, som følger af lovforslaget, hvor det er et yderst begrænset antal organisationer, som nu får mulighed for at gennemføre gade- og husindsamling.