Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Civilkontoret
Sagsnr.:
2005-156-0039
Dok.:
HTR40306
Besvarelse af spørgsmål nr. 44
4 af
f 13. december 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrø
øø
ørende
rende forr-
slag til lov om juridisk rådgivning (L 65).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at en aftale om juridisk rådgivning skal foreligge, før rådgiv-
ning sker og at aftalen bør underskrives af begge parter? Hvis ja, bedes ministeren
redegøre for, hvorfor dette ikke fremgår af lovforslaget.
Svar:
Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 8. december 2005 af spørgsmål nr. 1 fra Folketin-
gets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om juridisk rådgivning, fremgår det af lovforslagets §
2, stk. 2, at aftaler om juridisk rådgivning skal udarbejdes skriftligt. Det fremgår endvidere af
lovforslagets bemærkninger til denne bestemmelse, at ud over kravet om skriftlighed indebærer
bestemmelsen, at der skal indgås en rådgivningsaftale, før der ydes rådgivning.
Det fremgår endvidere af Justitsministeriets besvarelse, at udgangspunktet i dansk aftaleret er, at
der ikke gælder særlige formkrav til aftalers indgåelse. I lovforslaget er dette udgangspunkt
imidlertid fraveget ved det fastsatte krav om skriftlighed for så vidt angår aftaler om juridisk
rådgivning.
Ved skriftlighed forstås, at aftalen skal være nedfældet på papir eller på et andet varigt medium,
som kunden skal have adgang til. En teknisk indretning anses for et varigt medium, hvis indret-
ningen giver mulighed for lagring og reproduktion i en rimelig periode. Som eksempler på ind-
retninger, der opfylder kravene til et varigt medium, kan nævnes disketter, cd-romer og e-mails.
Aftaler om juridisk rådgivning vil således kunne indgås såvel pr. telefax, som pr. e-mail.
Indgås en aftale elektronisk, vil denne ikke være påført parternes fysiske underskrift. Det følger
således heraf, at der ikke kan stilles krav om, at en aftale om juridisk rådgivning skal underskri-
ves af begge parter.