Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-156-0039 Dok.: HLF40947 Besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 13. december 2005 fra a Folketingets Retsudvalg vedrø øø ørende rende forr- slag til lov om juridisk rådgivning (L 65)... Spørgsmål: ”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ikke enhver juridisk rådgivning mod beta- ling er omfattet af lovforslaget. Vil ministeren overveje, at lade den juridiske rådgiv- ning, som ydes af interesseorganisationer mod betaling, være omfattet af lovforsla- get?” Svar: 1. Ifølge lovforslagets § 1, stk. 1, finder loven anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt øje- med driver virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter. Loven omfatter dog ikke juridisk rådgivning, der ydes af advokater som led i udøvelsen af selv- stændig  advokatvirksomhed  –  herunder  af  advokater,  som  er  ansat  hos  advokater,  der  driver selvstændig advokatvirksomhed – idet disse er omfattet af retsplejelovens sjette afsnit om advo- kater (§§ 119-147 g). Der henvises i den forbindelse til afsnit 4.2.1. i de almindelige bemærknin- ger til lovforslaget og bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, stk. 2.   Ud over bestemmelserne i retsplejeloven, herunder bestemmelsen i § 126, stk. 1, hvorefter en advokat skal udvise en adfærd der stemmer med god advokatskik, gælder endvidere de advokate- tiske regler udarbejdet af Advokatrådet. Advokater er således med de nugældende regler under- givet en videregående regulering, end hvad der følger af forslaget til lov om juridisk rådgivning. Det  bemærkes,  at  advokater,  der  ikke  driver  selvstændig advokatvirksomhed,  f.eks.  advokater ansat  i  erhvervsvirksomheder,  derimod  er  omfattet  af  lovens  anvendelsesområde,  når  de  yder rådgivning til deres arbejdsgivers kunder, jf. bemærkningerne til bestemmelsen i § 1, stk. 2. Loven omfatter endvidere ikke juridisk rådgivning, der ydes af virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, stk. 3. Som det fremgår af afsnit 4.2.1. i de almindeli- ge bemærkninger til lovforslaget, er denne undtagelse begrundet i, at der for disse virksomheder allerede er fastsat regler om god skik i forbindelse med rådgivning. Således er der i § 43 i lov om

- 2 - finansiel  virksomhed  fastsat  en  overordnet  retlig  standard  om  redelig  forretningsskik  og  god praksis  inden  for  virksomhedsområdet.  I  medfør  heraf  har  økonomi-  og  erhvervsministeren  i bekendtgørelse nr. 1046 af 27. november 2004 fastsat nærmere regler om god skik. Finanstilsy- net fører tilsyn med disse virksomheders overholdelse af reglerne om god skik.     Som  nævnt  skal  rådgivningen  for  at  være  omfattet  af  loven  være  ydet  af  en  person,  der  i  er- hvervsmæssigt øjemed driver virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter. Det fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1, at der ved erhvervsmæssigt øjemed navnlig forstås ydelse af juridisk rådgivning med indtægt for øje. Vederlagsfri rådgivning, som f.eks. ydes i for- bindelse med retshjælp eller lignende almennyttig virksomhed, vil ikke være omfattet af loven.   Rådgivningen skal endvidere være af overvejende juridisk karakter. Juridisk rådgivning vil i en række tilfælde blive ydet i tilknytning til anden erhvervsmæssig råd- givningsvirksomhed, f.eks. i forbindelse med revisorvirksomhed, ejendomsformidlingsvirksom- hed, landinspektørvirksomhed samt virksomhed  udøvet af arkitekter, rådgivende ingeniører og bygmestre.    Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1, forstås ved rådgivning af overvejende juridisk karakter, at rådgiverens hovedydelse består i juridisk rådgivning. Er den juridiske råd- givning  accessorisk  i  forhold  til  anden  rådgivning,  f.eks.  rådgivning  om  økonomiske  forhold, falder rådgivningen uden for lovens anvendelsesområde.   Baggrunden herfor er, at det efter Justitsministeriets opfattelse ikke ville være hensigtsmæssigt, hvis rådgivning f.eks. om økonomiske forhold, hvorunder der besvares et enkelt juridisk spørgs- mål, skulle være omfattet af loven. Dette ville i givet fald indebære, at parterne bl.a. skulle indgå en skriftlig rådgivningsaftale om denne (accessoriske) del af den samlede rådgivningsydelse.   2. Rådgivning ydet af f.eks. fagforeninger, interesseorganisationer mv. til medlemmerne – f.eks. besvarelse af medlemmers juridiske spørgsmål i en brevkasse i foreningens medlemsblad eller lignende  –  vil  ikke  være  omfattet  af  lovens  anvendelsesområde.  Det  skyldes,  at  rådgivningen ikke kan betegnes som ”erhvervsmæssig”, ligesom en juridisk rådgivning i denne sammenhæng oftest vil være et accessorisk led i den almindelige medlemsbetjening om forhold, der i bred for- stand har sammenhæng med foreningens formål. Der henvises herved til afsnit 4.2.2. i de almin- delige bemærkninger til lovforslaget samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1.

- 3 - Rådgivning ydet af f.eks. en interesseorganisation til et medlem af organisationen mod betaling for den konkrete rådgivningsydelse vil derimod være omfattet af loven. Det samme gælder i til- fælde, hvor en organisation mod vederlag yder rådgivning til ikke-medlemmer.