ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
21. februar 2006
Besvarelse af spørgsmål 29 ad L 52 stillet af Erhvervsudvalget den 1.
februar 2006.
Spørgsmål 29:
Er ministeren enig i, at det er uhensigtsmæssigt, hvis et lovforslag, der
har til hensigt at styrke uvildigheden hos forsikringsmæglerne til gavn for
kunderne, i stedet øger risikoen for forøgede udgifter ved brug af forsi k-
ringsmægler?
Svar:
Jeg deler ikke bekymringen for, at lovforslagets provisionsforbud vil give
kunderne øgede udgifter v ed brug af forsikringsmægler e.
I det ændringsforslag jeg fremsætter
, foreslås det, at forsikringsselskabet
fremover betaler det honorar, forsikringsmægleren og kunden har aftalt
ved etablering af liv- og pensionsaftaler.
Eftersom forsikringsselskabet ligesom i dag betaler forsikringsmæglerens
honorar, bliver der ikke tale om en besparelse for forsikringsselskabet.
Forslaget forudsætter derfor ikke, at forsikringsselskabet skal yde en "r a-
bat" til kunden for den provision som forsikringsselskabet tidligere betal-
te til mægleren. Den bekymring, der har været rejst i forhold til, om ku
n-
den vil få "rabatten", er derfor ikke relevant længere. Forsikringsmægl
e-
rens provision skiftes således alene ud med et aftalt honorar. På skade s-
området er den overvejende del af de danske forsikringsselskaber i de se-
nere år gået bort fra provisionsaflønning af forsikringsmæglerne. Der er
altså typisk ingen besparelse for forsikringsselskabet ved lovforslaget,
idet kunderne således allerede i dag betaler forsikringsmægleren.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax
33 12 37 78
CVR-nr
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk