Erhvervs-   og   Selskabssty- relsen: Forslag  til  lov  om  ændring  af  lov  om forsikringsformidling September 2005

Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Lovforslagets formål og rapportens indhold 4 2.1 Formål med lovforslaget 4 2.2 Indhold 4 3. Undersøgelsesmetoder og opgørelse af populationer 5 3.1 Introduktion 5 3.2 Hovedprincipper i AMVAB-metoden 5 3.3 Begrebsafklaring 6 3.4 Population – omfattede og berørte virksomheder 6 3.5 Virksomhedssurvey 7 3.6 Validitet 7 4. Lovforslagets administrative konsekvenser 8 4.1 Kortlægning af kravene i lovændringen 8 4.2 Lønomkostninger 9 4.3 Omstillingsomkostninger 9 4.4 Løbende administrative omkostninger 12 5. Kommentarer og anbefalinger 15 Bilag 1. Lovforklaring 16

1 1. Resume Dette  panel  belyser  de  forventede  administrative  konsekvenser  for  erhvervsli- vet, der er forbundet med Finanstilsynets forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling. Lovforslagets formål og indhold Formålet med det nye lovforslag er at sikre fuld gennemsigtighed i forbindelse med forsikringsmægleres aflønning. Dette sker for at sikre, at kunden er infor- meret om alle forsikringsmæglers honorarer, samt oplyses om omkostningerne ved at anvende forsikringsmægleren og dennes ydelser. Ifølge  det  hidtidige  regelsæt  på  området,  (herunder  bekendtgørelse  om  god forsikringsmæglerskik), skal alle forsikringsmæglervirksomheder oplyse kunden om  forsikringsmæglerens  aflønning  i  forbindelse  med  aftaleindgåelsen.  Tillige skal forsikringsmægleren indgå en skriftlig samarbejdsaftale med kunden, hvori det blandt andet skal specificeres, hvilke ydelser forsikringsmægleren skal leve- re til kunden, samt hvilken type honorering forsikringsmægleren modtager. Indførelse  af  lovforslagets  nye  regler  betyder,  at  nye  oplysninger  skal  indgå  i den skriftlige samarbejdsaftale der udarbejdes ved aftaleindgåelse. Det gælder størrelsen af kundens betaling for eventuelle øvrige ydelser (ud over etablering af forsikringsordningen) inden for det første år samt et overslag over størrelsen af kundens løbende omkostninger til forsikringsmægleren herefter.   Lovforslaget indebærer tillige en pligt for forsikringsmægleren til, hvert år skrift- ligt at meddele kunder om størrelsen af de samlede omkostninger der har været ved at benytte forsikringsmægler i det pågældende år, samt at oplyse om stør- relsen af ethvert vederlag som forsikringsmægler har modtaget fra tredjemand i forbindelse med forsikringsordningen. Såfremt den enkelte forsikringsejer (per- son der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning, der for eksempel er ind- gået af den virksomhed hvori vedkommende er ansat) belastes af omkostninger ved  at  kunden  eller  forsikringsejeren  benytter  forsikringsmægleren,  skal  den enkelte ejer tillige oplyses om disse omkostninger. I denne ex-ante måling baseret på AMVAB-metoden foretages måling på de ad- ministrative  konsekvenser  af  lovforslaget  ved  såvel  aftaleindgåelse  som  ved pligten til udsendelse af den årlige skriftlige oplysningsmeddelelse. Konsekven- serne i forhold til den årlige skriftlige meddelelse, måles både i forhold til hvis informationen skal sendes til hver enkelt forsikringsejer, såvel som hvis den kun skal sendes til forsikringskunder (herunder de virksomheder med hvem kollekti- ve ordninger er forhandlet).    Omfattede virksomheder Lovforslaget  omfatter  alle  forsikringsmæglere  og  forsikringsmæglervirksomhe- der, som af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at udøve livs- eller skadesfor- sikringsmægling. Finanstilsynet har pr. september 2005 oplyst antallet af aktive forsikringsmæglervirksomheder til 172 virksomheder. Dette antal danner grund- lag for opregning af de samlede administrative byrder, som lovforslaget vurde- res at have på samfundsplan Ikrafttræden De nye regler træder i kraft den 1. april 2006 og finder anvendelse på samar- bejdsaftaler,  der  indgås  mellem  en  kunde  og  en  forsikringsmæglervirksomhed efter  denne  dato.  For  eksisterende  kontrakter er der  indføjet overgangsregler, der indebærer, at de nye regler først finder anvendelse fra april 2008.  

2 Undersøgelsens tilrettelæggelse Undersøgelsen består af to dele, dels en surveyundersøgelse og dels en række kvalitative interviews. Surveyundersøgelsen har til formål at give en indikation af, hvor stort et antal forsikringskunder  henholdsvis  forsikringsejere  en  forsikringsmæglervirksomhed typisk  har.  Surveyundersøgelsen  har  tillige  til  formål  at  afdække  hvor  mange nyetableringer af forsikringsordninger som forsikringsmæglerne håndterer hvert år, samt hvor stor en andel at forsikringsmæglernes kundeforhold der er længe- revarende (over et år). Dette har betydning, idet lovforslaget rummer admini- strative byrder, der relaterer sig til såvel aftaleindgåelse som til løbende infor- mation af forsikringsmæglervirksomhedens kunder. Antallet af nyetableringer i forhold  til  længerevarende  forsikringsforhold  kan  tillige  give  en  indikation  af, hvorvidt  etableringsomkostninger  udgør  en  væsentlig  del  af  forsikringsmægle- rens indkomstgrundlag. Der er gennemført virksomhedssurvey blandt godt 100 virksomheder. Heraf har 35 virksomheder besvaret henvendelsen. Undersøgelsens anden del består af en række uddybende kvalitative interviews, hvor forsikringsmæglervirksomhederne bedes angive deres forventede ressour- ceforbrug  til  overholdelse  af  lovforslagets  forskellige  informationsforpligtelser. På  baggrund  heraf  vurderes,  hvor  lang  tid  det  tager  en  normalt  effektiv  virk- somhed at opfylde de administrative informationsforpligtelser i loven. Vurdering af de administrative konsekvenser   Tabellen  herunder  sammenfatter  vurderingen  af  de  forventede  administrative konsekvenser forbundet med udkastet til lov om forsikringsformidling: Tabel 1.1: Sammenfatning af de vurderede administrative omkostninger på samfundsniveau   Omstillingsomk. (mio. kr.) Løbende omk. ( mio. kr. om året) Ved udvidet oplysningspligter ved aftaleindgåelse 5,7 mio. kr. 15,6 mio. kr. Ved årlige omkostningsoplysninger til forsikringskunder 3,1 mio. kr. 7,5 mio. kr. Total for lovforslaget med information til forsikrings- kunder 8,8 mio. kr. 23,1 mio. kr. Ved årlige omkostningsoplysninger til forsikringsejere (personer der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning) 14,3 mio. kr. 41,9 mio. kr. Total for lovforslaget hvis informationspligten omfatter både forsikringskunder og forsikringsejere 23,1 mio. kr. 65,0 mio. kr. De samlede administrative omkostninger vurderes i omstillingsfasen at udgøre ca.  8,8  mio.  kr.  ved  information  af  alle  forsikringskunder  samt  23,1  mio.  kr. såfremt den årlige informationspligt tillige gælder alle forsikringsejere. Heraf vil 5,7 mio. kr. (svarende til et gennemsnit på 33.100 kr. pr. berørt virksomhed) skyldes reglerne om udvidelsen af samarbejdsaftalen med oplysninger om kun- dens betaling for øvrige ydelser i det første år samt overslag over kundens lø- bende omkostninger til forsikringsmægleren herefter. En mindre del af de admi- nistrative byrder, 3,1 mio. kr. (svarende til 18.000 kr. pr. berørt virksomhed) vil skyldes kravene om årlig skriftlig oplysning af forsikringskunderne. Såfremt for- sikringsmægleren yderligere skal informere alle forsikringsejere, øges de admi- nistrative byrder med 14,3 mio. kr. (svarende til et gennemsnit på 83.100 kr.

3 pr. forsikringsmæglervirksomhed). Herved løber de samlede administrative om- kostninger i omstillingsfasen op i 23,1 mio. kr. på samfundsplan.   På  løbende  basis  vurderes  de  administrative  omkostninger  at  udgøre  ca.  23,1 mio. kr. pr. år på samfundsniveau, såfremt informationsforpligtelsen kun omfat- ter forsikringskunder og 65,0 mio. kr. pr. år såfremt den tillige gælder alle for- sikringsejere (alle der er omfattet af en forsikringsordning). Heraf skyldes 15,6 mio. kr. om året (svarende til et gennemsnit på knap 90.700 kr. pr. virksomhed pr.  år),  de  udvidede  oplysningskrav  ved  aftaleindgåelse  (krav  til  indholdet  af samarbejdsaftalen) mens 7,5 mio. kr. om året (svarende til et gennemsnit på knap 43.600 kr. pr. virksomhed) skyldes kravet om årlig skriftlig information til forsikringskunderne  om  omkostningerne  ved  brugen  af  forsikringsmægleren. Gælder informationsforpligtelsen også over for forsikringsejere øges de admini- strative omkostninger  med  41,9  mio.  kr.  (svarende  til  et  gennemsnit  på  knap 244.000 pr. forsikringsmæglervirksomhed). Der er i opregningen af omkostningerne ved det interne tidsforbrug anvendt en løntimesats på 394 kr. inkl. overhead, svarende til den gennemsnitlige løntime- sats  for  en  administrativ  medarbejder  (308  kr.)  samt  en  administrationschef (480 kr.) – jf. AMVAB-manualen. Den gennemsnitlige timelønssats svarer til at disse  to  personalegrupper  ligeligt  varetager  det  arbejde  der  er  forbundet  med udarbejdelsen  af  samarbejdsaftalen  samt  den  årlige  information  af  kunderne. Da mange forsikringsmæglervirksomheder er små virksomheder med meget få ansatte, udføres det administrative arbejde her ofte af medarbejdere der bærer ledelsesansvar (for eksempel administrationschef). Kommentarer og anbefalinger fra interviewede virksomheder De interviewede forsikringsmæglervirksomheder har givet udtryk for, at det nye lovforslag  vil  medføre  et  betydeligt  administrativt  merarbejde.  En  stor  del  af dette afhænger dog af, hvorvidt den årlige information om omkostningerne ved brug  af  forsikringsmægleren  udelukkende  skal  formidles  til  forsikringskunder (private forsikringstegnere samt virksomheder) eller til såvel forsikringskunder som til forsikringsejere.   Forsikringmæglerne  anbefaler,  at  den  årlige  information  om  omkostninger  til forsikringsmægleren udelukkende skal sendes til forsikringskunderne. Argumen- tet herfor er, at forsikringsejere (typisk ansatte der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning) er uden indflydelse på forsikringsaftalen og, ifølge de inter- viewede  forsikringsmæglere,  i  øvrigt  ikke  faktureres  på  baggrund  af  i  hvilket omfang de anvender forsikringsmægleren for den givne forsikringsordning. Ho- norering af forsikringsmægler sker som en procentandel af den omfattede per- sons pensionsindbetalinger eller præmiebetalinger. Denne procentdel fastsættes på baggrund af forsikringsmæglerens omkostninger ved at håndtere forsikrings- ordningen for den samlede virksomhed.   En  gennemgående  kommentar  fra  de  interviewede  forsikringsmæglere  var,  at lovforslaget burde skelne mellem pensionsforsikringer og skadesforsikringer idet honorering  såvel  som  omkostningsstrukturen  er  meget  forskelligartet  mellem disse  to  forskellige  typer  forsikringer.  Pensionsforsikringer  er  præget  af  høje etableringsomkostninger og etableringshonorarer, men meget små løbende om- kostninger,  mens  skades  forsikringer  er  præget  af  mange  løbende  aktiviteter (Hver  gang  kunden  oplever  en  skade).  Skadesforsikringersmæglere  aflønnes ikke for etableringen af en forsikringsordning, men aflønnes af kunden for den løbende  håndtering  af  forsikringsordningen  via  præmiebetalingen.  Derfor  har skadesforsikringsmægleren ingen motivation til at skifte kundens forsikringsfor- hold.

4 Endelig mente fire ud af fem interviewende forsikringsmæglere, at lovforslaget i højere grad ville tjene sit formål om prisgennemsigtighed såfremt de udvidedes til at omfatte alle salgsled, det vil sige både assurandører, mæglere, kuponsalg etc.  Da  en  forsikringsmægler  handler  direkte  med  forsikringsselskabernes  ho- vedkontor udenom assurandører, og da kunden herved opnår priser der er fra- trukket omkostningerne til assurandør, så er forsikringsmæglerne reelt i direkte priskonkurrence med assurandørerne. For at skabe en reel og fair konkurrence- situation foreslår mæglerne derfor, at lovforslagets krav udvides til at omfatte alle typer salgsled. 2. Lovforslagets formål og rapportens indhold 2.1 Formål med lovforslaget Formålet med det nye lovforslag er at sikre fuld gennemsigtighed i forbindelse med forsikringsmægleres aflønning. Dette sker for at sikre, at kunden er infor- meret  om  alle  forsikringsmæglers  honorarer,  samt  at  kunden  oplyses om om- kostningerne ved at anvende forsikringsmægleren og dennes ydelser. Lovforslaget indeholder såvel nye regler for forsikringsmæglervirksomhed, lige- som det indeholder en præcisering af eksisterende regler. De nye regler der indgår i lovforslaget betyder, at forsikringsmæglere skal udvi- de den skriftlige samarbejdsaftale der indgås med kunden ved etablering af for- sikringsforholdet, således at den fremover indeholder oplysninger om størrelsen af de beløb, som forsikringskunden skal betale for øvrige ydelser inden for det første år. Tillige skal samarbejdsaftalen indeholde et overslag over forsikrings- kundens forventede omkostninger ved at benytte forsikringsmægler i de efter- følgende år. Lovforslaget  betyder  endvidere,  at  forsikringsmægler  årligt  skal  sende  skriftlig information  til  forsikringskunden  om  dennes  omkostninger  ved  brug  af  forsik- ringsmægler samt til forsikringsejeren, såfremt denne belastes af omkostninger ved  kundens  (virksomheden  der  har  indgået  den  forsikringsaftale  som  for- sikringsejer  er  omfattet  af)  eller  forsikringsejerens  brug  af  forsikringsmægler- virksomheden. 2.2 Indhold Foruden  resuméet  og  denne  introduktion  indeholder  rapporten  følgende  kapit- ler:   I  kapitel 3  beskrives  hovedprincipperne  i  den  anvendte  metode,  lige- som centrale metodiske begreber præsenteres. Kapitlet indeholder des- uden  information  om  antallet  af  omfattede  virksomheder  samt  en  be- skrivelse af validiteten af den gennemførte undersøgelse. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af undersøgelsen i form af en op- gørelse og gennemgang af omstillingsomkostninger og løbende admini- strative omkostninger. I kapitel 5 beskrives en række kommentarer og anbefalinger til lovfors- laget, som forsikringsvirksomhederne er kommet med i forbindelse med interviewene.

5 3. Undersøgelsesmetoder og opgørelse af populationer 3.1 Introduktion Det er den danske regerings målsætning at reducere virksomhedernes admini- strative byrder med op til 25 pct. inden år 2010. Dette er senest blevet frem- hævet i regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar 2005, hvoraf det fremgår, at  der  skal  gennemføres  en  kortlægning  af  de  administrative  byrder.  Herefter skal der foretages en systematisk gennemgang af, hvor der er mulighed for at forenkle eller digitalisere eksisterende regler. ”Administrative byrder lægger en dæmper på virksomhedernes pro- duktion  og  vækst.  Regeringen  vil  derfor  fortsætte  indsatsen  for  at lette virksomhedernes byrder med op til 25 pct. i år 2010. Det sker ved,  at  regeringen  kortlægger  de  administrative  pligter,  som  virk- somhederne  bliver  pålagt  gennem  den  samlede  erhvervsregulering på  alle  ministerområder.  Derefter  vil  det  i  alle  ministerier  med  er- hvervsrettet regulering systematisk blive vurderet, hvor der er mu- lighed for forenkling og digitalisering.” Nye mål – februar 2005 For at måle de administrative byrder med den nødvendige præcision og på et højt detaljeringsniveau har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besluttet at anvende en målemetode, som har været anvendt i Holland siden 1994 til overvågning af udviklingen i de administrative byrder og til konsekvensberegninger af regelæn- dringer, den såkaldte Standard Cost metode. I Danmark har metoden fået be- tegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder).   Metoden er som udgangspunkt blevet anvendt til ex-post målinger af regulering, men er nu implementeret til ex-ante måling af de administrative konsekvenser af endnu ikke implementeret lovgivning.   3.2 Hovedprincipper i AMVAB-metoden AMVAB-metoden tager udgangspunkt i en gennemgang af de pågældende love og  bekendtgørelser  for  at  identificere  de  områder,  hvor  virksomhederne  har pligt  til  at  stille  informationer  til  rådighed  for  myndigheder  eller  tredjepart  – disse benævnes i metoden ”informationsforpligtelser”. Hver  informationsforpligtelse  består  af  en  række  forskellige  oplysninger,  som virksomhederne skal give for at kunne leve op til informationsforpligtelsen. Dis- se benævnes ”oplysningskrav” og er de oplysninger, der eksempelvis kræves i de enkelte rubrikker i forbindelse med et indberetningsskema, mens indberet- ningsskemaet udgør selve informationsforpligtelsen. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger gennemfører virksomhe- derne en række administrative aktiviteter. Disse kræver dels et internt ressour- ceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug, dels et eksternt forbrug i form af udgifter til revisorer, advokater og lign. Samlet set er virksomhedernes admi- nistrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter.

6 Data  om  virksomhedens  aktiviteter  indsamles  gennem  dybdegående  interview med virksomheder. På baggrund af disse data fastsættes de administrative om- kostninger, som er forbundet med opfyldelsen af hvert oplysningskrav. Gennem aggregering  kan  de  samlede  administrative  omkostninger  på  det  pågældende reguleringsområde derefter estimeres.   Metoden er nærmere beskrevet i Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksom- hedernes  Administrative  Byrder  (AMVAB),  som  kan  læses  på  www.amvab.dk. Følgende skal dog fremhæves i forbindelse med nærværende rapport:   Måleenhed: Den normalt effektive virksomhed Måleenheden er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder  inden  for  målgruppen,  som  håndterer  deres  administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken  håndterer  opgaverne  værre  eller  bedre,  end  det  med  rimelighed kan forventes. AMVAB-målinger omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager er enten særdeles effektive eller ineffektive. Opregning til samfundsniveau Besvarelserne fra de enkelte virksomheder opregnes til samfundsniveau på baggrund af populationstal for de relevante delsegmenter (f.eks. virksom- hedsstørrelse eller branche). Opregningen gennemføres overordnet set ved, at  det  standardiserede  tids-  og  ressourceforbrug  (tid  x  lønomkostninger (inkl. overhead)) for den normalt effektive virksomhed i et segment multi- pliceres  med  populationen  i  segmentet.  Herefter  lægges  opregningerne sammen.   3.3 Begrebsafklaring Opgørelsen af virksomhedernes administrative konsekvenser skelner mellem to typer af omkostninger: Omstillingsomkostninger og løbende omkostninger. Omstillingsomkostninger er de omkostninger, som kun skal afholdes én gang i forbindelse med, at virksomhederne skal omstille sig til en ny eller ændret lov- givning/regulering. Dette inkluderer ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, fx som en konsekvens af stigende omsætning eller udvidelse med nye forretnings- områder i virksomheden.   De løbende omkostninger er de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkost- ninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkel- te virksomhed (fx virksomhedsregistrering). 3.4 Population – omfattede og berørte virksomheder Lovforslaget  omfatter  alle  forsikringsmæglere  og  forsikringsmæglervirksomhe- der, som af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at udøve livs- eller skadesfor- sikringsmægling. Finanstilsynet har pr. september 2005 oplyst antallet af aktive forsikringsmæglervirksomheder  til  172  virksomheder.  Disse  er  alle omfattet  af alle  lovforslagets  elementer/informationspligter.  De  administrative  byrder  vil dog variere mellem mæglervirksomhederne afhængigt af andelen af faste kun- der og antallet af nyetableringer. Ligeledes kan der tænkes at forekomme varia- tioner  afhængigt  af,  om  mæglervirksomheden  beskæftiger  sig  med  skadesfor- sikringer eller livs-/pensionsforsikringer. Sådanne variationer kan dog ikke udle- des  af  lovforslaget  hvorfor  der  i  denne  undersøgelse  anvendes  en  samlet  be- tragtning.

7 Ved opregning af de samlede administrative byrder, som lovforslaget vurderes at  have  på  samfundsplan,  anvendes  et  samlet  populationstal  på  172  forsik- ringsmæglervirksomheder. 3.5 Virksomhedssurvey Surveyundersøgelsen  har  til  formål  at  klarlægge,  hvor  mange  af  forsikrings- mæglernes  kunder  der  er  privatkunder  henholdsvis  virksomhedskunder  eller ansatte  i  virksomheder  der  er  omfattet  af  en  fælles  overenskomst.  Surveyun- dersøgelsen har tillige til formål at afdække, hvor mange nyetableringer af for- sikringsordninger som forsikringsmæglerne håndterer hvert år, samt hvor stor en andel at forsikringsmæglernes kundeforhold der er længerevarende (over et år). Resultatet af surveyundersøgelsen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3.1: Antal af forskellige kundetyper hos forsikringsmæglervirksomhederne Population på virkso m- hedsniveau (gns. ) Population på sa m- fundsniveau *1 Kundetype Ny kunde Fast kunde (over 1 år) Ny kunde Fast kunde (over 1 år) Private enkeltkunder (forsikringskunder) 64 196 11.000 33.700 Virksomheder uden kollektiv forsik- ringsaftale (forsikringskunder) 59 125 10.200 21.600 Virksomheder med kollektiv forsik- ringsaftale (forsikringskunder) 31 38 5.300 6.600 Enkeltpersoner der er omfattet af en virksomheds kollektive aftale (for- sikringsejere) 217 1032 37.300 178.000 *1: Antal på samfundsniveau er opregnet på baggrund af fordelingen iblandt de interviewede virksom- heder Antallet af kunder som fremgår af figur 3.1 anvendes til opregningen af de ad- ministrative byrder på samfundsniveau i de tilfælde hvor forsikringsmæglervirk- somhederne har angivet byrderne på kundeniveau. I forhold til undersøgelsens validitet  skal  det  understreges,  at  tallet  på  samfundsniveau  er  baseret  på  en opskalering af kundefordelingen blandt de 35 interviewede virksomheder. 3.6 Validitet Det  er  konsulentfirmaets  vurdering,  at  de  interviewede  virksomheder  har  for- stået lovforslaget og de stillede spørgsmål. Virksomhederne har dog haft meget svært ved at splitte de administrative omkostninger op på de enkelte informati- onsforpligtelser.  Udgifter  til  systemopgraderinger  for  at  kunne  håndtere  det øgede  informationsbehov  samt  udgifter  til  porto  ved  årlig  udsendelse  af  om- kostningsoplysninger, kan ikke knyttes til en enkelt pligt i lovforslaget, men vil for en del forsikringsmæglervirksomheder aktualiseres såfremt blot en af disse vedtages.   Der er i undersøgelsesperioden gennemført kvalitative interviews med fem virk- somheder. For at øge validiteten af de indkomne svar er disse blevet underlagt en  ekspertvurdering,  baseret  på  viden  om  de  administrative  konsekvenser  af anden lignende lovgivning. Det understreges tillige, at forhåndsvurderingen af virksomhedernes administra- tive omkostninger som følge af lovforslaget, foregår med udgangspunkt i virk-

8 somhedernes   forventninger   til   betydningen/konsekvenserne   af   kravene   i lovforslaget.  Generelt  for  målingen  af  virksomhedernes  forventninger  til  de administrative     omkostninger     ved     nye     lovforslag     gælder     derfor,     at virksomhederne kan have vanskeligt ved at estimere konsekvensernes præcise omfang, eftersom virksomhederne endnu ikke har oplevet de nye regler i prak- sis.   4. Lovforslagets administrative konsekvenser I dette kapitel præsenteres vurderingen af de administrative konsekvenser som følge af udkastet til lovforslaget. Kapitlet indledes med en kort gennemgang af hvilke  informationsforpligtelser  og  oplysningskrav,  der  indgår  i  opgørelsen  af lovforslagets administrative konsekvenser. Kapitlet præsenterer derudover virk- somhedernes  administrative  omkostninger i  forhold  til  omstillingsomkostninger og løbende omkostninger. 4.1 Kortlægning af kravene i lovændringen Kravene i lovforslaget er i henhold til AMVAB-metoden kategoriseret i forhold til informationsforpligtelser  og  oplysningskrav.  Figuren  herunder  viser,  hvilke  in- formationsforpligtelser  og oplysningskrav,  der  indgår  i  opgørelsen  af  lovforsla- gets administrative konsekvenser: Figur 4.1: Oversigt over informationsforpligtelser og oplysningskrav

9 Som  det  fremgår  af  figur  4.1  er  konsekvensvurderingen  baseret  på  følgende krav til virksomhederne ved henholdsvis aftaleindgåelse samt efterfølgende årli- ge informationsforpligtelser.: Forsikringsmæglervirksomheden skal aftale det beløb med kunden, som  denne  skal  betale  for  øvrige  ydelser  det  første  år  samt  give overslag over beløbsstørrelse for kundens omkostninger ved brug af forsikringsmægleren i de følgende år. Tillige skal oplyses hvis forsik- ringsmægler primært anvender et eller få selskaber. Forsikringsmægler  skal  hvert  år  fremsende  skriftligt  informations- materiale om kundens omkostninger ved brug af mægler i det på- gældende år såvel som eventuel honorering fra tredjemand. Forsikringsmægler  skal  hvert  år  fremsende  skriftligt  informations- materiale om forsikringsejerens omkostninger ved brug af mægler i det pågældende år. En del forsikringsmæglervirksomheder oplyser at de allerede i dag i nogen ud- strækning lever op til lovforslagets krav om oplysning af kunderne. Ikke desto mindre er der betydelige administrative omstillingsomkostninger forbundet med til fulde at skulle leve op til lovforslagets nye krav.     4.2 Lønomkostninger   De  administrative  omkostninger  i  forbindelse  med  efterlevelse  af  lovforslagets krav  er  opgjort  ud  fra en  timelønssats på  394  kr.  inkl.  overhead,  svarende  til den gennemsnitlige løntimesats for en administrativ medarbejder samt en ad- ministrationschef  –  jf.  AMVAB-manualen.  Timesatsen  på  394  kr.  svarer  til  at administrationschefen og den administrative medarbejder ligeligt varetager ar- bejdet med udarbejdelse af samarbejdsaftalen samt årlig information af kunder- ne. Da mange forsikringsmæglervirksomheder er små virksomheder med meget få ansatte, udføres det administrative arbejde her ofte af medarbejdere der bæ- rer ledelsesansvar (for eksempel administrationschef). Som det fremgår af tabel 4.1 udgør timesatsen til administrative medarbejdere 308 kr. i timen, mens den til administrationschefer udgør 480 kr. inklusiv over- head. Tabel 4.1: Anvendte lønomkostninger Medarbejdergruppe Timesats (inkl. overhead), kr. Beskrivelse Mellemniveau 308 Administrativ medarbejder (Administrationsarbejde - lønmodtager uden l edelsesansvar) Højt niveau 480 Administrationschef (Ledelse vedrørende administrat ion og finansiering - ledere) 4.3 Omstillingsomkostninger   Virksomhederne  er  blevet  bedt  om  at  vurdere,  hvorvidt  lovforslaget  medfører administrative  omkostninger  i  omstillingsfasen.  Dette  gælder  enten  i  form  af internt  tidsforbrug  eller  nødvendige  eksterne  investeringer  som  følger  af  virk- somhedens  omstilling  til  at  efterleve  lovforslagets  indhold.  Svarerne  herpå  er angivet i nedenstående tabel.  

10 Tabel 4.2: Administrative konsekvenser i omstillingsfasen. Kundeniveau Virksomhedsniveau Samfundsniveau Omstillingsomkostninger Omkostninger pr. kunde-relation Omkostning i gns. pr. forsikringsmæ gler- virksomhed Antal virksom- heder Samlede omkost- ninger (i alt kr./år) Aftal betaling for øvrige ydelser i forsi k- ringsperiodens første år Overslag over betaling for ydelser i efterfølgende år 15 timer (5.900) kr. 27.000 kr. 172 5,7   mio. kr. Omkostninger ved brug af forsikrings- mægler i det p ågældende år Forsikrings- kunder Vederlag som forsikringsmægler har modtaget fra tredjemand i forbindelse med kundeforholdet Forsikrings- kunder 18 - 118 - - 26.500 3,1 mio. kr. Totale administrative omstillingsomkostninger ved lovforslaget (med årlig information af forsikrings kunder) 8,8 mio. kr. Omkostninger ved brug af forsikrings- mægler i det p ågældende år Forsikrings- ejere 5 33 178.000 5,9 mio.kr. - - 300.000 28 (virk.) 8,4 mio. kr. * Totale administrative omstillingsomkostninger ved lovforslaget (med årlig information af både    forsik- ringskunder og forsikringsejere) 23,1 mio. kr. Note  *:  Totale  udgifter  er  beregnet  på  baggrund  af  at  i  alt  28  forsikringsmæglervirksomheder  har  behov  for  it-investeringer  som  følge  af lovforslaget. Dette svarer til en opskalering til samfundsplan af andelen af virksomheder der har formidlet kollektive forsikringsordninger til mere end 40 virksomheder blandt virksomhederne i surveyundersøgelsen.   Note  *2  Byrdeudregningen  bygger  på  en  forudsætning  om  at  alle  forsikringsejere  belastes  af  omkostninger  ved  deres  eller  kundes  brug  af forsikringsmæglervirksomheden, og derfor ifølge lovforslaget skal modtage en årlig skriftlig oplysning om størrelsen af disse omkostninger, Resultaterne i tabel 4.2 kan sammenfattes i følgende punkter: Omstillingsbyrder i forbindelse med øgede indholdskrav til den skriftlige samarbejdsaftale ved aftaleindgåelse: De administrative omkostninger til at omstille sig til honorering af de nye indholdskrav ved aftaleindgåelse udgør i alt 32.900 kr. pr. mæglervirk- somhed fordelt på et internt tidsforbrug på 15 timer (svarende til 5.900 kr.) samt eksterne investeringer på 27.000 kr. De eksterne investeringer dækker blandt andet nødvendige it-opgraderinger samt indkøb af bereg- ningsværktøjer. De interviewede virksomheder har fundet det svært at opdele omkostnin- gerne på hver af de tre informationsforpligtelser, men fremhæver pligten til at skabe overslag over betaling for ydelser i de kommende år som den absolut mest krævende opgave. De administrative byrder for lovforslagets indholdskrav til samarbejdsafta- len udgør i alt 5,7 mio. kr. på samfundsplan.

11 Omstillingsbyrder i forbindelse med krav om årlig skriftlig information til forsikringskunder (privatperson eller virksomhed) De administrative omkostninger pr. forsikringsmæglervirksomhed til at omstille sig til kravet om årlig skriftlig information af forsikringskunder om omkostninger til forsikringsmægleren samt dennes eventuelle honorarer fra tredjemand udgør i alt 18 minutter (svarende til 118 kr.) pr. kunde.   Med en kundemasse på i alt 26.500 forsikringskunder betyder det, at de samlede administrative omkostninger for den årlige informationspligt ud- gør i alt 3,1 mio. kr. Omstillingsbyrder i forbindelse med krav om årlig skriftlig information til forsikringsejere Standardforbruget pr. mæglervirksomhed til skriftligt at oplyse om om- kostninger ved brug af forsikringsmægleren, til alle forsikringsejere, ud- gør i alt et internt tidsforbrug på 5 min. pr. forsikringsejer (svarende til 33 kr.). Med 178.000 forsikringsejere svarer dette til 5,9 mio. kr. på sam- fundsniveau. 28 virksomhedskunder har indgået kollektive forsikringsordninger med mere end 40 virksomheder. På baggrund af interviewsvar forventes disse gennemsnitligt at have eksterne omkostninger på 300.000 kr. svarende til 8,4 mio. kr. på samfundsniveau.   De relativt store omstillingsomkostninger ved en pligt til årlig omkost- nings- og honorarinformation til alle forsikringsejere skyldes, at disse per- soner ikke i dag optræder i forsikringsmæglernes it-systemer og derfor al- le skal nyoprettes. Håndteringen af de mange tusinde nye entiteter vil i mange forsikringsmæglervirksomheder kræve investering i nye it- værktøjer. Baseret på ovenstående estimeres de totale administrative omkostninger i om- stillingsfasen at udgøre i alt 8,8 mio. kr. såfremt lovforslaget kun gælder årlig information  af  forsikringskunder,  mens  de  samlede  omstillingsomkostninger udgør 23,1 mio. kr. såfremt den årlige informationspligt tillige gælder alle for- sikringsejere.    

12 4.4 Løbende administrative omkostninger Nedenstående  tabel  4.5  viser  vurderingen  af  virksomhedernes  tidsforbrug  på løbende basis i forhold til kravet om årlig skriftlig oplysning om omkostningerne ved at benytte forsikringsmægleren. Tabel 4.3: Oversigt over løbende omkostninger ved lovforslaget   Kundeniveau Samfundsniveau Løbende omkostninger Omkostninger pr. kunde-relation Antal kunder i alt Samlede omkostninger (i 1000 kr./år) Aftal betaling for øvrige ydelser i forsi k- ringsperiodens første år 30 197 5,2 mio kr. Overslag over betaling for ydelser i efterfø lgende år 60 - 394 26.500 10,4 mio kr. Samlede løbende administrative o m- kostninger 136 624 26.500 15,6 mio kr. Omkostninger ved brug af forsikrings- mægler i det p ågældende år Virksomheder Private 40 35 263 230 4,1 mio. kr. 2,5 mio. kr. Vederlag som forsikringsmægler har modtaget fra tredjemand i forbindelse med kundeforholdet Virksomheder Private 5 5 - 33 33 15.500 11.000 0,5 mio. kr. 0,4 mio. kr. Samlede løbende administrative o m- kostninger Virksomheder Private 45 40 296 263 15.500 11.000 7,5 mio. kr. Totale administrative omstillingsomkostninger ved lovforslaget (med årlig i nformati- on af forsikringskunder) 23,1 mio. kr. Omkostninger ved brug af forsikrings- mægler i det p ågældende år Forsikrings- omfattede 35 230 178.000 40,9 mio. kr. . 5,5 kr. 178.000 1 mio. kr. Samlede løbende administrative o m- kostninger Forsikrings- omfattede 40 5,5 kr. 263 178.000 41,9 mio. kr. Totale administrative omstillingsomkostninger ved lovforslaget (med årlig  information af både omfattede og ejere af en fo rsikringsordning) 65,0 mio. kr. Note * Byrdeudregningen bygger på en foudsætning om at alle forsikringsejere belastes af omkostninger ved deres eller kundes brug af forsikringsmæglervirksomheden   og   derfor   ifølge   lovforslaget   skal   modtage   en   årlig   skriftlig   oplysning   om   størrelsen   af   disse omkostninger Resultaterne i tabel 4.2 kan sammenfattes i følgende punkter: Løbende byrder i forbindelse med øgede indholdskrav til den skriftlige samarbejdsaftale ved aftaleindgåelse:

13 Tidsforbruget til at aftale betaling for øvrige ydelser i forsikringsforholdets første år udgør i alt 30 minutter pr. kunderelation (svarende til 197 kr.). På samfundsniveau udgør dette en administrativ byrde på 5,2 mio. kr. Tidsforbruget på at skabe et overslag over størrelsen af kundens betaling for mæglerens ydelser i de efterfølgende år udgør i alt 60 minutter pr. kunderelation (svarende til 394 kr.). På samfundsniveau udgør dette en administrativ byrde på 10,4 mio. kr. Byrdeangivelsen begrundes med at et sådan overslag må bero på en analyse af kundens tidligere forbrugs- mønster og behov. Sammenlagt udgør de løbende byrder i forbindelse med øgede indholdskrav til samarbejdsaftalen i alt 15,6 mio. kr. på samfundsniveau.   Løbende byrder i forbindelse med krav om årlig skriftlig information til forsikringskunder (privatperson eller virksomhed) Tidsforbruget til hvert år skriftligt at informere forsikringskunder om deres omkostninger til forsikringsmægler i det pågældende år udgør 40 min. pr. forsikringskunde når denne er en virksomhed (svarende til 263 kr.) og 35 minutter når forsikringskunden er en privatperson (svarende til 230 kr.).   Med en udregnet population af forsikringskunder på 15.500 virksomheder og 11.000 privatpersoner på samfundsniveau, udgør de samlede omkost- ninger til den årlige information 4,1 mio. kr. for virksomheder, henholds- vis 2,5 mio.kr for privatpersoner, hvilket giver en samlet administrativ byrde på 6,6 mio. kr.   Oplysning om vederlag fra tredjepart i forbindelse med forsikringsforhol- det tager 5 minutter (svarende til 33 kr.) for begge typer forsikringskun- der. Dette svarer til en administrativ byrde på samfundsplan på 0,9 mio. kr. Sammenlagt udgør de løbende byrder i forbindelse med krav om årlig skriftlig information om mægleromkostninger og honorarer i alt 7,5 mio. kr. på sam- fundsniveau.   Løbende byrder i forbindelse med krav om årlig skriftlig information til forsikringsejere (alle der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning der er indgået mellem forsikringsmægler og en virksomhed) Tidsforbruget til hvert år skriftligt at informere forsikringsejere om deres omkostninger til forsikringsmægler i det pågældende år udgør 35 min. pr. forsikringsomfattede (svarende til 230 kr.) i internt tidsforbrug. Med en estimeret population på 178.000 forsikringsejere udgør den administrati- ve byrde 40,9 mio. kr. på samfundsniveau. Eksterne omkostninger udgør 5,5 kr. pr. person (porto) hvilket på sam- fundsniveau svarer til cirka 1 mio. kr.    Sammenlagt udgør de løbende administrative byrder ved lovforslaget i alt 41,9 mio. kr. ved krav om årlig skriftlig information til alle forsikringsejere om deres omkostninger til forsikringsmægleren i det pågældende år. Baseret på ovenstående estimeres de totale løbende omkostninger ved lovfors- laget at udgøre i alt 23,1 mio. kr., såfremt lovforslaget kun gælder årlig infor- mation  af  forsikringskunder,  mens  de  forventes  at  udgøre  i  alt  65,0  mio.  kr. såfremt den årlige informationspligt tillige gælder forsikringsejere. 4.4.1 Løbende administrative aktiviteter som følge af lovforslaget  

14 Den  løbende  håndtering  af  de  krav  der  indgår  i  lovforslaget  fordrer  en  række forskellige aktiviteter, der alle belaster forsikringsmæglervirksomhederne admi- nistrativt.  I  nedenstående  skema  angives  hvilke  aktiviteter,  de  enkelt  dele  af lovforslaget afstedkommer, samt i hvilket omfang det belaster mæglervirksom- hederne administrativt. Tabel  4.4:  Fordeling  af  administrative  aktiviteter  ved  håndtering  af  lovforslagets forskellige elementer samt angivelse af omkostningsfordeling på samfundsniveau i form af omregnet intern tid. Administrative aktiviteter Informationspligt Info. indsam- ling vurde- ring Bereg- ning opstilling af tal Kontrol Tekst- beskri- velse Kopie- ring/fors endelse Total Aftal pris for øvrige ydelser det første år 25% 20% 12,5% 32,5% 10% 100% Omkost. i 1000 kr. 1.300 1.000 650 1.700 520 5.200 Overslag over omkostninger i følgeår 5% 32% 14% 44% 5% 100% Omkost. i 1000 kr. 500 3.300 1.500 4.600 500 10.400 Oplys primær brug af enkelte selskaber 7,5% 27% 17% 31,5% 17% 100% Omkost. i 1000 kr. 70 240 150 280 150 900 Årlig oplysningspligt om omkostninger 20% 15,5% 44% 15,5% 5% 100% Omkost. i 1000 kr.* 1.300 1.000 2.900 1.000 330 Årlig oplysningspligt om honorarer 25% 12,5% 42,5% 7,5% 7,5% 5% 100% Omkost. i 1000 kr.* 230 110 380 70 70 45 900 Aktivitetens omkostning i alt i 1000 kr.* 2.100 6.000 3.700 9.500 1.100 1.200 380 Note* Omkostninger er kun angivet for information af forsikringsejere

15 5. Kommentarer og anbefalinger I dette kapitel præsenteres de kommentarer og anbefalinger, som er indsamlet i forbindelse     med     gennemførelsen     af     kvalitative     virksomhedsinterviews. Kommentarer og anbefalinger afspejler således virksomhedernes holdninger til det foreliggende lovforslag. De interviewede forsikringsmæglervirksomheder har givet udtryk for, at det nye lovforslag  vil  medføre  et  betydeligt  administrativt  merarbejde.  En  stor  del  af dette afhænger dog af, hvorvidt den årlige information om omkostningerne ved brug  af  forsikringsmægleren  udelukkende  skal  formidles  til  forsikringskunder (private forsikringstegnere samt virksomheder) eller til såvel forsikringskunder som til forsikringsejere.   Forsikringmæglerne  anbefaler,  at  den  årlige  information  om  omkostninger  til forsikringsmægleren udelukkende skal sendes til forsikringskunderne. Argumen- tet herfor er, at forsikringsejere (typisk ansatte der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning) er uden indflydelse på forsikringsaftalen og, ifølge de inter- viewede  forsikringsmæglere,  i  øvrigt  ikke  faktureres  på  baggrund  af  i  hvilket omfang de anvender forsikringsmægleren for den givne forsikringsordning. Ho- norering af forsikringsmægler sker som en procentandel af den omfattede per- sons pensionsindbetalinger eller præmiebetalinger. Denne procentdel fastsættes på baggrund af forsikringsmæglerens omkostninger ved at håndtere forsikrings- ordningen for den samlede virksomhed.   En  gennemgående  kommentar  fra  de  interviewede  forsikringsmæglere  var,  at lovforslaget  burde  skelne  mellem  pensionsforsikringer  og  skadesforsikringer, idet honorering såvel som omkostningsstrukturen er meget forskelligartet mel- lem disse to forskellige typer forsikringer. Pensionsforsikringer er præget af høje etableringsomkostninger og etableringshonorarer men meget små løbende om- kostninger,  mens  skades  forsikringer  er  præget  af  mange  løbende  aktiviteter (Hver  gang  kunden  oplever  en  skade).  Skadesforsikringersmæglere  aflønnes ikke for etableringen af en forsikringsordning, men aflønnes af kunden for den løbende  håndtering  af  forsikringsordningen  via  præmiebetalingen.  Derfor  har skadesforsikringsmægleren ingen motivation til at skifte kundens forsikringsfor- hold. Endelig mente fire ud af fem interviewende forsikringsmæglere at lovforslaget i højere grad ville tjene sit formål om prisgennemsigtighed såfremt de udvidedes til at omfatte alle salgsled, det vil sige både assurandører, mæglere, kuponsalg etc.  Da  en  forsikringsmægler  handler  direkte  med  forsikringsselskabernes  ho- vedkontor udenom assurandører, og da kunden herved opnår priser der er fra- trukket omkostningerne til assurandør, så er forsikringsmæglerne reelt i direkte priskonkurrence med assurandørerne. For at skabe en reel og fair konkurrence- situation  foreslår  mæglerne  derfor  at  lovforslagets  krav  udvides  til  at  omfatte alle typer salgsled.

16 Bilag 1. Lovforklaring Formålet med lovforslaget Formålet med det nye lovforslag er at sikre fuld gennemsigtighed i forbindelse med forsikringsmægleres aflønning. Dette sker for at sikre, at kunden er infor- meret  om  alle  forsikringsmæglers  honorarer,  samt  at  kunden  oplyses om om- kostningerne ved at anvende forsikringsmægleren og dennes ydelser. Hvilke virksomheder er omfattet? Lovforslaget  omfatter  alle  forsikringsmæglere  og  forsikringsmæglervirksomhe- der som af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at udøve livs- eller skadesfor- sikringsmægling. Finanstilsynet har pr. september 2005 oplyst antallet af aktive forsikringsmæglervirksomheder til 176 virksomheder.   Hvilke nye forpligtelser indfører lovforslaget? Indførelse af lovforslagets nye regler betyder at nye oplysninger skal indgå i den skriftlige samarbejdsaftale der udarbejdes ved aftaleindgåelse. Det gælder stør- relsen af kundens betaling for eventuelle øvrige ydelser (ud over etablering af forsikringsordningen) inden for det første år samt et overslag over størrelsen af kundens løbende omkostninger til forsikringsmægleren herefter.   Lovforslaget  indebærer  tillige  en  pligt  for  forsikringsmægleren  til,  hvert  år, skriftligt at meddele kunder om størrelsen af de samlede omkostninger der har været ved at benytte forsikringsmægler i det pågældende år, samt at oplyse om størrelsen af ethvert vederlag som forsikringsmægler har modtaget fra tredje- mand i forbindelse med forsikringsordningen. Såfremt den enkelte forsikringse- jer (person der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning, der for eksempel er  indgået  af  den  virksomhed  hvori  vedkommende  er  ansat)  belastes  af  om- kostninger ved at kunden eller forsikringsejeren benytter forsikringsmægleren, skal den enkelte ejer tillige oplyses om disse omkostninger. Lovens ikræfttrædelse De nye regler træder i kraft den 1. april 2006 og finder anvendelse på samar- bejdsaftaler  der  indgås  mellem  en  kunde  og  en  forsikringsmæglervirksomhed efter denne dato.