Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsformidling

(Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligt og forbud mod at forsikringsmæglervirksomheder modtager provision fra forsikringsselskaber)

[af Ã¸konomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

 

Af økonomi- og erhvervsministeren:

Til § 1

   1) I det under nr. 4 foreslåede § 14 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Forsikringsmæglervirksomheden skal samtidig oplyse forsikringsselskabet om længden på den periode, som kunde og forsikringsmæglervirksomhed har aftalt, at honoraret skal indregnes i forsikringspræmien. Perioden må ikke overstige tre år.«

[Den tidsmæssige udstrækning af honorarets betaling]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter 2. pkt. skal forsikringsmæglervirksomheden oplyse forsikringsselskabet om størrelsen af det mellem kunde og forsikringsmæglervirksomhed aftalte honorar, som forsikringsselskabet efter 3. pkt., som nu bliver 5. pkt., skal betale til forsikringsmæglervirksomheden og indregne i kundens præmiebetaling.

For at sikre gennemsigtighed med forsikringsselskabets betaling af forsikringsmæglervirksomhedens honorar og honorarets indregning i kundens forsikringspræmie, foreslås det i 3. pkt. og 4. pkt., at kunde og forsikringsmæglervirksomheden skal aftale længden af denne afdragsperiode. I bestemmelsen foreslås det, at denne afdragsperiode ikke kan overstige tre år fra forsikringens etablering. 

Kravet om at afdragsperioden maksimalt må være på 3 år, skal ses i sammenhæng med den kommende opstramning af kontributionsbekendtgørelsen. For at sikre at den tidsmæssige og beløbsmæssige sammenhæng mellem de omkostninger, som forsikringsselskabet har i forhold til den enkelte kunde og det omkostningsbeløb, der rent faktisk betales af den enkelte kunde, vil det således blive præciseret i kontributionsbekendtgørelsen, at forsikringsselskabet for alle kundegrupper skal debitere de afholdte etableringsomkostninger over en periode på højst tre år. Herved sikres, at kunden ikke efterlader sig ubetalte etableringsomkostninger, såfremt kunden på dette tidspunkt vælger at skifte forsikringsselskab. Hvis kunden skifter forsikringsselskab inden for de tre år skal forsikringsselskabet debitere kunden de resterende etableringsomkostninger.