Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 21. marts 2006

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling

 (Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligter og forbud mod, at
forsikringsmæglervirksomheder modtager provision fra forsikringsselskaber)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

 

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2005 og var til 1. behandling den 22. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 9 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 17. august 2005 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 221 (folketingsåret 2004-05, 2. samling) samt L 52 – bilag 1. Den 14. november 2005 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Forsikring & Pension,

Forsikringsmæglerforeningen i Danmark.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS),

Keller & Partners,

Topdanmark, SEB Pension samt Nordea Liv & Pension og

Willis I/S.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,

Keller & Partners og

Willis I/S.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 37 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at de betragter lovforslaget som et væsentligt skridt i retning af åbenhed og gennemsigtighed på forsikringsområdet.

Partierne er tilfredse med, at aftaler om »up front«- og løbende provision nu er et forhold mellem mægler og kunde, men at provisionen kan formidles fra forsikringsselskabet til mægler, hvorved kunden i relation til pensionsordninger bibeholder sit skattefradrag. Herved sikres lige konkurrencevilkår.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten gør opmærksom på, at udvalgsbehandlingen har afsløret, at der stadig er nogle forhold, som bør afklares i forbindelse med det arbejde, som ministeren har igangsat jf. svarene på spørgsmål 35, 36 og 37.

Partierne mener, at det er nødvendigt at sikre, at de omkostninger, der er ved forsikringer, i videst muligt omfang føres hen til de kunder, som er årsag til omkostningerne. Der kan opstå situationer hvor »up front«-provisioner bliver fordelt over en årrække, som er længere end den tid, hvor forsikringstager er kunde i selskabet. Når en kunde flytter, før »up front«-provisionen er tilbagebetalt, er der en risiko for, at andre kunder kommer til at betale for noget, som de ikke har andel i. Dette kunne løses ved et påbud om, at »up front«-provision til mæglere og selskabets egne assurandører og salgsfolk betales i det første år og ikke over en årrække. Såfremt en sådan bestemmelse indføres, skal det naturligvis indebære, at den årlige provision, som kunden betaler, bliver mindre.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønsker fuld åbenhed om de omkostninger, som betales til mægler og forsikringsselskab, og det bør ikke alene være et forhold mellem mægler/selskab og virksomhedens ejer. Er der tale om firmapensionsordninger, bør det fremgå af den enkelte medarbejders årlige pensionsoversigt, hvor stor en andel medarbejderen har betalt i omkostninger til mægler, forsikringsselskab og eventuelle andre eksterne personer/virksomheder.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler endvidere, at det med dette lovforslag har været vigtigt for partierne

–     at indføre forbud mod uoplyst provision, således at selskaberne fratages muligheden for at give en betaling til mægleren uden kundens vidende,

–     at sikre, at hele mæglerens vederlag skal aftales mellem kunden og mægleren,

–     at loven dermed indebærer, at uanset hvor en pensionsordning placeres, vil mæglerens vederlag være det samme,

–     at loven sikrer, at forsikringsmægleren ikke har personlige økonomiske interesser at pleje, når han rådgiver kunden, og

–     at der er lige konkurrence mellem de direkte betjente kunder og de mæglerbetjente kunder, ved at etableringsomkostningerne kan afskrives over en årrække, og der dermed sikres lige konkurrence og mobilitet på markedet.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

   1) I den under nr. 4 foreslåede § 14 a indsættes i stk. 1 som 2. og 3. pkt.:

»I pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1 skal forsikringsmæglervirksomheden oplyse forsikringsselskabet om størrelsen af det honorar, der er aftalt mellem kunden og forsikringsmæglervirksomheden. Forsikringsselskabet skal indregne dette honorar i forsikringspræmien og betale honoraret til forsikringsmæglervirksomheden.«

[Betaling af forsikringsmæglervirksomheders honorar]

   2) I den under nr. 8 foreslåede ændring af § 49 a, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 14 a, stk. 2« til: »§ 14 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2«.«

[Offentliggørelse af afgørelser]

   3) I den under nr. 9 foreslåede ændring af § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 14 a, stk. 2« til: »§ 14 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2«.«

[Strafbestemmelse]

   4) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 56 indsættes:

Ȥ 56 a. En virksomhed eller en person, der over for Finanstilsynet kan dokumentere, at den pÃ¥gældende før den 1. januar 2005 har udøvet forsikringsrÃ¥dgivning, kan fortsætte denne virksomhed, hvis virksomheden eller personen senest den 1. oktober 2006 ansøger Finanstilsynet om tilladelse efter § 4. Dette gælder, uanset at

1)   den eller de for forsikringsrådgivningen ansvarlige personer i virksomheden ikke opfylder betingelserne i § 9, stk. 1, eller

2)   de ansatte forsikringsrådgivere ikke opfylder betingelserne i § 9, stk. 2.

Stk. 2. Retten til at udøve forsikringsrådgivning efter stk. 1 bortfalder den 1. januar 2011, medmindre den pågældende inden da indsender bevis for, at vedkommende opfylder kravene til teoretisk uddannelse efter § 9, stk. 1 eller 2.««

[Overgangsregel for forsikringsrådgivere]

Til § 2

   5) I stk. 1 ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 2 og 3«.

[Konsekvensændring]

   6) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Overgangsreglen for forsikringsrådgivere efter § 56 a, som affattet ved § 1, nr. 01, træder i kraft den 1. april 2006 og har virkning fra den 1. januar 2005.«

[Ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt af overgangsregel for forsikringsrådgivere]

Til § 3

                                                                                                                                           7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. Uanset stk. 1 må en forsikringsmæglervirksomhed ikke modtage provision eller andet vederlag fra et forsikringsselskab ved formidling af nye arbejdsmarkedspensionsordninger

1)   efter den 1. juli 2007, såfremt den samlede årlige præmie udgør 4 mio. kr. eller derover, og

2)   efter den 1. juli 2009, såfremt den samlede årlige præmie udgør 2 mio. kr. eller derover.«

 [Indskrænkning af overgangsordning]

   8) I stk. 5 ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 01, 3 og 4«.

[Strafbestemmelse]

 

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring sikrer, at der ikke sker en skattemæssig forskelsbehandling af mæglerbetjente kunder i forhold til forsikringsselskabets direkte betjente kunder, når der tegnes pensionsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Efter pensionsbeskatningsloven er der skattefradragsret – eller bortseelsesret, for så vidt angår arbejdsgiveradministrerede pensionsforsikringer – for præmieindbetaling til forsikringsselskabet. For en mæglerbetjent kunde, der tegner en pensionsforsikring, indeholder præmien også forsikringsmæglerens provision.

I modsætning hertil er det honorar, som en mæglerbetjent kunde efter forslaget skal betale for forsikringsmæglervirksomhedens bistand ved tegning af en pensionsforsikring, ikke fradragsberettiget efter pensionsbeskatningsloven.

Fradragsretten efter pensionsbeskatningsloven er betinget af, at forsikringsmæglervirksomhedens honorar indgår som en del af forsikringspræmien.

Derfor foreslås det i 2. pkt., at forsikringsmæglervirksomheden skal oplyse forsikringsselskabet om størrelsen af det mellem kunde og forsikringsmæglervirksomhed aftalte honorar.

Denne oplysning er efter forslaget en nødvendig oplysning for forsikringsselskabet, når kundens forsikringspræmie skal beregnes.

Ved »honorar« forstås både det honorar, der er aftalt mellem forsikringsmæglervirksomheden og kunden i forbindelse med etablering af en forsikringsordning eller en rammeaftale og for de eventuelle øvrige ydelser i det første år af forsikringens løbetid, og det honorar, kunden og forsikringsmæglervirksomheden aftaler, der skal betales for forsikringsmæglervirksomhedens ydelser de efterfølgende år.

Det foreslås ligeledes i 3. pkt., at forsikringsselskabet herefter skal medtage dette beløb som en del af de omkostninger, der indgår i beregningerne af forsikringspræmien. Forsikringsmæglervirksomhedens honorar afregnes efter gældende praksis af forsikringsselskabet.

Herved sikres det, at de mæglerbetjente kunder ikke stilles ringere i skattemæssig henseende i forhold til forsikringsselskabets direkte betjente kunder. De mæglerbetjente kunder stilles skattemæssigt, som de gør i dag.

Forsikringsselskabets pligt til at indregne det aftalte honorar i forsikringspræmien og til at betale honoraret til forsikringsmæglervirksomheden gælder efter forslaget kun, når kunden tegner en pensionsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1, dvs. forsikringer med fradragsret eller bortseelsesret for præmien.

Den foreslåede ændring berører derimod ikke det generelle forbud i forslagets § 14 a, stk. 2, om, at forsikringsmæglervirksomheden ikke må modtage provision eller andet vederlag fra forsikringsselskabet i forbindelse med det konkrete kundeforhold.

Efter forslagets § 14 a, stk. 2, er det fortsat ikke tilladt for et forsikringsselskab og en forsikringsmæglervirksomhed at indgå aftale om aflønning af forsikringsmæglervirksomheden for de ydelser, som forsikringsmæglervirksomheden har indgået aftale med kunden om at levere.

De foreslåede ændringer modvirker ikke lovforslagets formål om at styrke tilliden til forsikringsmæglervirksomhedens uvildighed.

Til nr. 2

Det foreslås, at § 49 a, stk. 2, nr. 2, ændres således, at det under nr. 1 foreslåede § 14 a, stk. 1, 3. pkt., bliver omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at Finanstilsynet kan offentliggøre navnet på et forsikringsselskab, som efter at have fået oplyst det honorar, der er aftalt mellem en forsikringsmæglervirksomhed og dennes kunde, undlader at indregne dette honorar i forsikringspræmien eller at betale honoraret til forsikringsmægleren.

Til nr. 3

Det foreslås, at § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at det under nr. 1 foreslåede § 14 a, stk. 1, 3. pkt., bliver omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at et forsikringsselskab, som efter at have fået oplyst det honorar, der er aftalt mellem en forsikringsmæglervirksomhed og dennes kunde, undlader at indregne dette honorar i forsikringspræmien eller at betale honoraret til forsikringsmægleren, kan straffes med bøde.

Til nr. 4

Det foreslås at indsætte en § 56 a i lov om forsikringsformidling. Bestemmelsen indeholder en overgangsordning for en særlig gruppe af forsikringsformidlere, nemlig de såkaldte forsikringsrådgivere. Forsikringsrådgivning er ikke særligt defineret i loven, men blev ved lov om forsikringsformidling, der trådte i kraft den 1. januar 2005, omfattet af begrebet forsikringsmæglervirksomhed som en følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling.

Det følger af loven, at det er tilladt for en forsikringsmæglervirksomhed i sin markedsføring at fremhæve virksomhedens særlige specialer og kompetencer inden for f.eks. forsikringsrådgivning.

En forsikringsrådgiver tilbyder f.eks. at gennemgå kundens forsikringspolicer og rådgive om kundens forsikringsbehov. En forsikringsrådgiver bistår hverken med at indhente tilbud fra forsikringsselskaberne på forsikringsdækning eller med at rådgive kunden om valg af den bedste løsning blandt disse tilbud. Herved adskiller forsikringsrådgiveren sig fra forsikringsmægleren, der netop indhenter flere alternative forsikringstilbud og rådgiver kunden om det bedste valg.

En forsikringsrådgiver kan ikke længere lovligt udøve denne aktivitet, fordi denne ikke opfylder lovens krav om uddannelse som forsikringsmægler. For sådanne erhvervsdrivende er det en meget indgribende indgreb at måtte indstille erhvervsudøvelsen i en periode af kortere eller længere varighed, indtil den fornødne uddannelse er erhvervet.

I stk. 1 foreslås det derfor, at virksomheder og personer, der kan dokumentere at have udøvet forsikringsrådgivning inden den 1. januar 2005, kan fortsætte denne virksomhed.

Dokumentation for at have udøvet forsikringsrådgivning før den 1. januar 2005 kan f.eks. ske for virksomheder ved at indsende årsregnskab og for personer ved at indsende selvangivelse.

Det er en forudsætning for at bevare retten til fortsat at udøve forsikringsrådgivning, at virksomheder og personer senest den 1. oktober 2006 ansøger Finanstilsynet om tilladelse til forsikringsmæglervirksomhed efter lovens § 4. Såfremt en virksomhed eller person ikke ansøger herom senest den 1. oktober 2006, vil lovens almindelige regler for at opnå den fornødne tilladelse som forsikringsmægler gælde for denne virksomhed eller person. Dette indebærer, at aktiviteten som forsikringsrådgiver skal ophøre, indtil lovens almindelige betingelser for at opnå Finanstilsynets tilladelse, er opfyldt.

Retten til fortsat at udøve forsikringsrådgivning gælder, uanset at de særlige regler om uddannelse, der er fastsat i bekendtgørelsen om forsikringsformidleres uddannelse, ikke umiddelbart opfyldes. Denne ret giver de pågældende en mulighed for at indrette sig på de nye krav om at have bestået en teoretisk uddannelse som forsikringsmægler inden den 1. januar 2011.

Det foreslås i stk. 2, at retten til at fortsætte aktivitet som forsikringsrådgiver bortfalder den 1. januar 2011, medmindre den pågældende inden den 1. januar 2011 indsender bevis til Finanstilsynet for at have bestået uddannelsen som forsikringsmægler.

En tilsvarende overgangsordning fremgik af den første lov om forsikringsmæglere, der trådte i kraft den 1. januar 2000. Efter denne overgangsordning fik udøvere af forsikringsmægling en frist på ca. 5 år til at erhverve sig den nye forsikringsmægleruddannelse, som med loven blev en betingelse for at opnå Finanstilsynets tilladelse til fortsat at udøve forsikringsmægling.

Uddannelsen som forsikringsmægler er fastsat i bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse. Forsikringsakademiet er den eneste uddannelsesinstitution, der udbyder en uddannelse som forsikringsmægler, der indeholder de kompetencer inden for livs- og skadesforsikringsmægling, der kræves for at opfylde uddannelsesbekendtgørelsen.

Det foreslås i lighed med den tidligere overgangsordning at give forsikringsrådgivere en frist på ca. 5 år til at erhverve den fornødne uddannelse.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6, hvor der foreslås indsat et stk. 3 i ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Til nr. 6

Det foreslås, at indsætte et stk. 3 i ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at forslagets § 1, nr. 01, om en § 56 a i lov om forsikringsformidling træder i kraft den 1. april 2006 og får virkning fra den 1. januar 2005. Dette medfører, at den rådgivningsvirksomhed, der hidtil er blevet udøvet af virksomheder og personer efter den 1. januar 2005 uden tilladelse fra Finanstilsynet, kan lovliggøres. Samtidig kan de af overgangsreglen omfattede virksomheder og personer fortsat yde forsikringsrådgivning og indrette sig på de nye krav om at have bestået en teoretisk uddannelse som forsikringsmægler inden den 1. januar 2011.

Til nr. 7

Efter § 3, stk. 1, i lovforslaget kan eksisterende aftaler om provision eller andet vederlag, der er indgået mellem en forsikringsmæglervirksomhed og et forsikringsselskab inden den 1. juli 2006, fortsætte indtil den 1. juli 2011. Dette indebærer, at forsikringsmæglervirksomheden fortsat kan modtage provision fra forsikringsselskabet for allerede formidlede forsikringsaftaler og for nye forsikringsaftaler, som formidles til det pågældende forsikringsselskab.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2, der modificerer den 5-årige overgangsperiode. Ændringsforslaget går ud på at indskrænke perioden, hvor forsikringsmæglervirksomheder må modtage provision i forbindelse med formidlingen af større arbejdsmarkedspensionsordninger.

Ved en arbejdsmarkedspensionsordning forstås en aftale, hvor en virksomhed på sine ansattes vegne indgår aftale med et pensionsforsikringsselskab om f.eks. alders-, invalide- og børnepensionsdækning. En sådan pensionsordning skal i relation til de angivne beløbsgrænser i nr. 1 og 2 betragtes som én samlet aftale, hvor de ansattes præmier og arbejdsgiverens præmiebetaling vurderes samlet.

Reglen foreslås tilsvarende at finde anvendelse på rammeaftaler, hvor det med et forsikringsselskab aftales, at virksomheder inden for en branche eller koncern kan tilslutte sig en indgået pensionsaftale løbende. Indgås en sådan rammeaftale, foreslås det, at virksomhedernes samlede årlige præmie vurderes under ét i relation til de angivne beløbsgrænser.

Det foreslås i nr. 1, at en forsikringsmæglervirksomhed fra den 1. juli 2007 ikke må modtage provision eller andet vederlag for nye arbejdsmarkedspensionsordninger, selv om de oprettes under en eksisterende provisionsaftale med forsikringsselskabet. Dette gælder, hvis den samlede årlige præmie udgør 4 mio. kr. eller derover.

I nr. 2 foreslås det, at en forsikringsmæglervirksomhed fra den 1. juli 2009 ikke må modtage provision eller andet vederlag for nye arbejdsmarkedspensionsordninger, selv om de oprettes under en eksisterende provisionsaftale med forsikringsselskabet. Dette gælder, hvis den samlede årlige præmie udgør 2 mio. kr. eller derover.

Den 5-årige overgangsperiode i stk. 1 vil derimod fortsat gælde fuldt ud dels ved formidling af nye pensionsaftaler og for arbejdsmarkedspensionsordninger, hvis den samlede årlige præmie udgør mindre end 2 mio. kr., og dels ved formidling af skadesforsikringsaftaler. Det er naturligvis en forudsætning, at formidlingen af forsikringsaftalen omfattes af en eksisterende provisionsaftale med forsikringsselskabet. Det er ligeledes en forudsætning, at den eksisterende provisionsaftale ikke materielt ændres i løbet af den 5-årige overgangsperiode. I så fald må den ændrede aftale ikke indeholde bestemmelser om provisionsaflønning, jf. den foreslåede § 3, stk. 2, der bliver stk. 3.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at den 5-årige overgangsperiode vil forsinke effekten af lovforslaget. Økonomi- og Erhvervsministeriet har derfor overvejet, på hvilken måde overgangsperioden kan begrænses i lyset af de ekspropriationsretlige overvejelser, som ligger bag den 5-årige overgangsperiode.

Justitsministeriet har i et bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 8 til lovforslaget anført, at det ville give anledning til alvorlige ekspropriationsretlige spørgsmål, hvis provisionsforbuddet uden overgangsordning fik virkning for rettigheder i medfør af eksisterende aftaler. Justitsministeriet lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at lovforslaget i givet fald ville indebære, at en forsikringsmæglers ret til provision eller andet vederlag i henhold til en aftale indgået på privatretligt grundlag med et forsikringsselskab ville ophøre uden varsel, og at det af Økonomi- og Erhvervsministeriet var oplyst, at nogle forsikringsmæglervirksomheder måtte forventes at lukke, fordi de ikke ville kunne klare sig økonomisk, når forbuddet mod provisioner blev gennemført med virkning for eksisterende aftaler.

 Det er Økonomi- og Erhvervsministeriets vurdering, at den økonomiske virkning af forbuddet mod provisioner ikke vil være den samme for hele markedet. Det er således vurderingen, at det særlig kan være vanskeligt for mindre forsikringsmæglervirksomheder, der arbejder for mindre virksomheder og privatkunder, at omstille sig til de nye forhold. Det er samtidig ministeriets opfattelse, at større forsikringsmæglervirksomheder i højere grad vil kunne omstille sig til andre aflønningsformer, og at der bl.a. af den årsag ikke er grund til at frygte, at de større virksomheder må lukke som følge af forbuddet.

PÃ¥ den baggrund foreslÃ¥s det, at overgangsordningen gøres kortere for dele af de større forsikringsmæglervirksomheders marked, sÃ¥ledes at forbuddet indføres i etaper afhængigt af størrelsen af den Ã¥rlige præmie, samt at den kortere overgangsperiode alene finder anvendelse ved arbejdsmarkedspensionsordninger. For sÃ¥ vidt angÃ¥r større arbejdsmarkedspensionskontrakter, betyder ændringsforslaget sÃ¥ledes, at provisionsaflønning af forsikringsmæglervirksomhederne udfases hurtigere. I og med at udfasningen sker etapevis, og at ogsÃ¥ store forsikringsmæglervirksomheder formidler mindre arbejdsmarkedspensionsordninger, fÃ¥r disse forsikringsmæglervirksomheder ogsÃ¥ god tid til gradvist at tilpasse sig de nye forhold.

Der fastholdes derimod en overgangsperiode på 5 år på skadesforsikringsmarkedet og på markedet for individuelle livsforsikrings- og pensionsordninger samt mindre arbejdsmarkedspensionsordninger, da de mindre forsikringsmæglervirksomheder netop formidler forsikringsaftaler på disse markeder.

Til nr. 8

Det foreslås, at overtrædelse af det under nr. 7 foreslåede § 3, stk. 01, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

 

  Kim Andersen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Kurt Kirkegaard (V) fmd.  Jens Hald Madsen (V) Â  Marion Pedersen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Kim Christiansen (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Kim Mortensen (S) Â  Jens Christian Lund (S) Â  Niels Sindal (S) Â  Karen Hækkerup (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Johs. Poulsen (RV) Â  Poul Henrik Hedeboe (SF) Â  Per Clausen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 52

Bilagsnr.	Titel
1	Udkast til lovforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
2	Plancher fra Willis I/S vedrørende fuld åbenhed om pensionsforsikring
3	Henvendelse af 31/8-05 fra Forsikringsmæglerforeningen i Danmark
4	Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
5	Notat fra Forsikringsmæglerforeningen i Danmark
6	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7	Henvendelse af 22/11-05 fra Forsikring & Pension
8	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
9	1. udkast til betænkning
10	Økonomi- og erhvervsministerens svar på spm. S 1157 stillet af Colette L. Brix (DF)
11	Henvendelse af 5/12-05 fra Keller & Partners
12	2. udkast til betænkning
13	Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
14	Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
15	Henvendelse af 12/1-06 fra Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS)
16	3. udkast til betænkning
17	Udkast til ny revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
18	Ny revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
19	Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
20	Yderligere revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
21	Nye ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
22	4. udkast til betænkning
23	5. udkast til betænkning
24	Henvendelse af 20/3-06 fra Forsikringsmæglerforeningen i Danmark
25	Artikel fra Berlingske Tidende 18/3-06: »Bendtsen beskyldes for løftebrud«
26	Henvendelse af 20/3-06 fra Topdanmark, SEB Pension og Nordea Liv & Pension

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 52

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om kommentar til henvendelse af 22/11-05 fra Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om betaling for forsikringsmæglernes ydelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om større åbenhed om provisionerne på det finansielle marked, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om skattefradrag på præmie, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om umiddelbar tilbagebetaling, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om ministerens kommentar til påstanden om, at forbuddet mod modtagelse af provision for forsikringsmæglerne vil medføre dyrere forsikringer for kunderne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om, hvorledes det forventes at påvirke konkurrencen, når forsikringsmæglere fortsat kan modtage provisioner fra udenlandske forsikringsselskaber, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm., om ministeren er bekendt med, at der er udarbejdet et responsum, som tilkendegiver, at der ikke er tale om et indgreb af ekspropriativ karakter, og at det derfor ikke er nødvendigt med en overgangsregel på 5 år, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om kommentar til henvendelse af 5/12-05 fra Keller & Partners, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm., om det foreliggende lovforslag sikrer, at den enkelte ejer af en forsikringsordning (f.eks. en lønmodtager) modtager oplysning om omkostninger m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm., om vurderingen af byrden er den samme, uanset om der skal afgives oplysning om omkostningen forbundet med hver enkelt ydelse fra mægleren i løbet af året m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om ministerens redegørelse for muligheden for, at oplysningsforpligtelsen pålægges forsikringsselskaberne, f.eks. i forbindelse med den årlige pensionsoversigt til forsikringsejerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om fradrag hos forsikringsselskaber for mæglerbetaling, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om rabat på forsikringer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om sikkerhed for rabat, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om mobilitet på pensionsmarkedet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om ulige konkurrence mellem mæglere og assurandører, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm. om konkurrence og fradragsret, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20	Spm. om oplysningspligt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
21	Spm. om pligt til at videregive rabat, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
22	Spm. om et samlet regelsæt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
23	Spm. om de udenlandske forsikringsselskaber, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
24	Spm. om banker, rejseselskaber, autoforhandlere m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25	Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
26	Spm. om kommentar til henvendelse af 12/1-06 fra Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), og ministerens svar herpå
27	Spm. om indskrivning af ændringsforslag i lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
28	Spm. om oplysningspligt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
29	Spm. om risiko for forøgede udgifter ved brug af forsikringsmægler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
30	Spm. om svækkelse af konkurrencen mellem mæglerbetjente og assurandørbetjente forsikringsordninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
31	Spm. om sikring af fradragsret, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
32	Spm. om mistet skattefradrag for rådgivningsomkostninger til forsikringsmægler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
33	Spm. om gennemsigtighed til fordel for kunderne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
34	Spm. om forhindringer for fuld gennemsigtighed, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
35	Spm. om håndteringen af etableringsomkostningerne ved mæglerbetjente ordninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
36	Spm. om kommentar til henvendelse af 20/3-06 fra Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
37	Spm. om kommentar til henvendelse af 20/3-06 fra Topdanmark, SEB Pension og Nordea Liv & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå