Fremsat den {FREMSAT} af økonomi - og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsformidling (Forsikringsmæglervirksomheders aflønning   , herunder forbud mod modtagelse af provision fra for- sikringsselskaber m.v.) § 1 I lov nr. 362 af 19. maj 2004 om forsikringsformidling, som ændret ved § 8 i lov nr. 1383 af 20. december 2004 og § 4 i lov nr. 604 af 24. juni 2005, foretages fø lgende ændringer: 1. I § 13, stk. 1, ændres   »Senest samtidig med at« til: »Inden«. 2. I § 13 i ndsættes som   stk. 2: »Stk. 2. Inden en konkret forsikringsaftale indgås, skal forsikringsmæglervirksomheden som et minimum skriftligt formulere kundens krav og behov, navnlig på basis af kundens egne oplysni n- ger, og skal samtidig begrunde den rådgivning,  kunden får vedrørende en bestemt forsikringslø   s- ning. Denne rådgivning afpasses efter kompleksiteten af den forsikringsløsning, der forelæ gges.« 3. § 14 affattes således: »§ 14. Inden en konkret forsikringsaftale indgås, skal forsikringsmæglervirksomheden i   ndgå en skriftlig samarbejdsaftale med kunden med angivelse af, hvilke ydelser forsikringsmægleren skal levere. I samarbejdsaftalen skal de to parter aftale 1) størrelsen af det beløb, som kunden eller ejere af en forsikringsordning hos kunden skal betale forsikringsmægleren for   etablering af en forsikringsordning eller en rammeaftale, og for even- tuelle øvrige ydelser i det første år af forsikri   ngens løbetid samt 2) et overslag over størrelsen af det beløb, som kunden eller ejere af en forsikringsordning ho  s kunden skal betale for forsikringsmæglerens eventuelle ydelser   i de efterfølgende år. Stk. 2. Forsikringsmæglervirksomheden skal skriftligt en gang årligt meddele    kunden 1) størrelsen af  de samlede omkostninger, der har været   forbundet med at anvende forsikrings- mæglervir  ksomheden i det pågældende år , samt 2) størrelsen af ethvert vederlag, som forsikringsmæglervirksomheden har modtaget fra tredj   e- mand i forbindelse med kundeforholdet. Stk. 3. Såfremt den enkelte ejer af en forsikringsordning belastes af om kostninger ved, at kunden eller den enkelte ejer benytter forsikringsmæglervirksomheden, har forsikringsmæglervirkso mheden pligt til årligt at oplyse den enkelte ejer om disse omkostninge r.« 4. Efter § 14 indsættes: »§ 14 a. Når en forsikringsmæglervirksom   hed indhenter tilbud på forsikringsaftaler for kunden hos et eller flere forsikringsselskaber, skal forsikringsmægleren   samtidig give de informationer til

forsikringsselskabet, der er nødvendige for, at forsikringsselskabet kan fastsætte prisen på forsikri n- gen. Stk. 2. En forsikringsmæglervirksomhed må ikke modtage provision eller andet vederlag fra fo   r- sikringsselskabet i tilknytning til det konkrete kundeforhold. Stk. 3. Et forsikringsselskab kan dog på kundens vegne  varetage formidlingen af de i § 14, st k. 1 , nævnte   beløb  til forsikringsmæglervirksomheden.   Kunden og forsikringsselskabet kan endvidere indgå aftale om finansi ering af kundens betaling til forsikringsmæglervirksomheden. § 14 b. Finanstilsynet kan fastsætte regler om de procedurer, som forsikr  ingsmægleren skal iag  t- tage, når en kundes forsikringsordninger sendes i udbud hos et eller flere forsikring sselskaber.« 5. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således : »Når en forsikringsmæglervirksomhed udelukkende benytter et eller fl   ere forsikringsselskaber, uden at der er indgået udtrykkelig aftale med forsikringsse lskaberne herom, skal kunden gøres b e- kendt hermed, inden en konkret forsikringsaftale indgås. « 6. I § 16 ændres »§§ 13 -15« to steder til: »§§ 13, 14 og 15  «. 7. I § 49 a, stk. 2, nr. 2 , ændres »§§ 13 -15, 33, 34 og 40« til: »§§ 13 og 14, § 14 a, stk. 2, § § 15 , 33, 34 og 40«. 8. I § 54, stk. 1, ændres   »§§ 13 - 15, 17 og 18, « til: »§§ 13 og 14, § 14 a, stk. 2, § § 15 , 17 og 18, «. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april   2006. Stk. 2. På samarbejdsaf taler, der er indgået før 1. april 2006 mellem en forsikringsmæglervir k- somhed og en kunde, finder §§ 14 og 14 a, som affattet i denne lovs § 1, nr. 3 og 4, først anvendelse fra 1. april 2007. Stk. 3. På aftaler, der er indgået før 1. april 2006 mellem en f   orsikringsmæglervirksomhed og et forsikringsselskab om betaling af en forsikringsmæglervirksomheds ydelser i forbindelse med fo  r- midlingen af forsikringer, finder § 14 a, som affattet i denne lovs § 1, nr. 4, fø rst anvendelse fra 1. april 2007. § 3 Loven gæ  lder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særl   ige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning På baggrund af en langvarig  offentlig debat - især om forsikringsmæglernes uvildighed, når der formidles firmapensionsordninger - afgav Finanstilsynet den 7. marts 2005 en redegørelse til økonomi  - og erhvervsmi- nisteren om aflønning af forsikringsmæglere. Redegørelsen er offentliggjor t på Finanstilsynets hjemmeside, www.finanstilsynet.dk.  Den  rejste  kritik  af  forsikringsmæglernes  aflønningsform  b   estår  overordnet  af  fire punkter: Der er ikke fuld gennemsigtighed omkring aflønningsformen mellem forsikringsmægler og forsikringsse   l- skab. Det medfører, at kunden ikke er tilstrækkeligt informeret om, at forsikringsmægleren modtager prov i- sion, og at provisionen stammer fra en del af kundens præmieindbetaling. Forsikringsmæglerne  placerer  forsikringsaftalerne  hos  de  forsikringsselskaber,  der  ti  lbyder  høje  etabl e- ringsprovisioner til forsikringsmæglerne. Forsikringsselskaberne  kritiserer  forsikringsmæglernes  håndtering  af  kundens  ønske  om  at  indbyde  flere forsikringsselskaber til  at give  tilbud  på en forsikringsløsning ved at sende kundens forsikr  ingsbehov i ud- bud. De høje etableringsprovisioner giver forsikringsmæglerne et incitament til at anbefale hyppigt skift mellem forsikringsselskaber. Redegørelsen  indeholder  en  gennemgang  af  de  lovmæssige  rammer  og  af  forsikringsmæglernes  aktivitet og afløn ning. Finanstilsynet  har  til brug  herfor  indhentet oplysninger fra såvel forsikringsmæglerbranchen, Dansk Industri, Forsikring & Pension samt syv livs - og pensionsforsikringsselskaber. I arbejdet med udarbejdelsen af  forslaget til ændring af forsikringsfo  rmidlingsloven har det vist  sig hen- sigtsmæssigt, at reglerne om forsikringsmægleres aflønning gælde r ved formidling af såvel livs - som skade- forsikringer. 2. Indhold Efter gældende lov skal en forsikringsmægler skriftligt oplyse kunden om, at der modtages provision fra et forsikringsselskab,  og  at  kunden  på  anmodning  kan  få  oplyst  provisionens  størrelse.  Forsikringsmægleren skal indgå en samarbejdsaftale med kunden, der angive r, hvilke ydelser forsikringsmægleren skal levere   samt indeholde oplysning om, hvilken honorering forsikringsmægleren modtager. For at imødekomme den rejste kritik af forsikringsmæglernes manglende uvildighed, foreslås det at ændre reglerne om forsikringsmæglernes aflønning for at sikre bedst muligt, at der ikke er tvivl om, at forsikr   ings- mægleren er kundens mand og ikke lader sig lede af egne interesser ved kunderådgivningen. Det foreslås  derfor, at forsikringsmæglerens honorar skal aftales med kunden og betales af kunden,   hvilket sikrer fuld gennemsigtighed og åbenhed om forsikringsmæ   glerens aflønning. Forslaget indebærer samtidig et totalt forbud mod, at forsikringsmægle ren kan modtage provision fra for- sikringsselskaberne.  Der foreslås en  overgangsbestemmelse, der giver  virksomhederne en frist på 1 år til   at tilpasse allerede indgåede  aftaler til det nye regelsæt. Disse forslag vil fremme åbenheden om forsikringsmæglernes aflønningsform og samtidig kunne bidrage til  en  øget  konkurrence  blandt  såvel  forsikringsmæglerne  som  forsikringsselskaber.  Forsikringsselskaberne kan i stedet for at konkurrere om den bedste provision til forsikringsmægleren nu konkurrere om at tilbyde kunden den bedste forsikringsordning. Det foreslås, at kunden (virksomheden) og forsikringsmægleren selv skal aftale kundens betaling for fo   r- sikringsmæglerens  ydelser  ,  og  at  forsikringsmæglerens  vederlag  betales  af  kunden.  Det  vil    efter  forslaget

også være muligt for kunden at aftale med forsikringsselskabet, at forsikringsmæglerens vederlag ved etabl e- ring af forsikringsaftalen kan finansieres af forsikringsselskabet. For at skabe åbenhed om forsikringsmæglerens aflønning foreslås det, at forsikringsmægleren skal medd e- le kunden størrelsen af  omkostningerne ved forsikringsordningens etablering samt give kunden et overslag over de løbende omkostninger ved at benytte forsik ringsmægleren.   Det foreslås, at forsikringsmægleren o   p- lyser kunden om disse oplysninger en gang årligt. Såfremt pensionsordningen dækker en virksomheds ansa t- te, gives oplysningerne til virksomheden og de omfattede medarbejdere. Det foreslås endvidere, at f orsikringsmægleren skal meddele kunden oplysninger om eventuelle vederlag, som forsikringsmægleren modtager fra tredjemand i forbindelse med kundeforholdet. Herved sikres genne  m- sigtighed om forsikringsmæglernes andre indtægter , og kunden kan lade disse oplysninger indgå i sine ove r- vejelser vedrørende aftalen om forsikringsmæglerens vederlag   . I den offentlige debat er der også rejst kritik af det materiale , forsikringsmægleren udarbejder om en ku  n- des forsikringsbehov, når forsikringsmægleren via en udbudsrun   de indhenter tilbud fra flere forsikringssel- skaber  på  en  løsning  af  kundens  forsikringsbehov.  Det  er  samtidig  anført,  at  forsikringsmægleren  ved  sin gennemgang af de indhentede forsikringstilbud ikke giver kunden et relevant grundlag for sammenligning af de indkomne tilbud og i forhold til kundens eventuelle eksisterende forsikring. Det foreslås  endelig, at Finanstilsynet gives hjemmel til at udstede regler om hvorledes et udbud bør ge n- nemføres, således at kundens interesser varetages   bedst muligt. Hjemlen vil kun blive benyttet for det tilfæ  l- de, at markedets parter ikke i fællesskab kan fastsætte sådanne retningslin jer. Det skal tilstræbes, at forholdene omkring udbudet sikrer gennemsigtighed, således at der skabe   s tillid til, at udbudsrunder foregår redeli gt og loyalt for alle involverede parter. Etiske regler og retningslinjer for hvordan et udbud bør gennemføres, kan med fordel udarbejdes i et sa  m- arbejde mellem forsikringsbranchen, forsikringsmæglernes organisationer og de interesseorganisationer, der repræsenterer  kundernes  interesser.  På  denne  måde  sikres  den  nødvendige  forståelse  for  og  efterlevelse  af reglerne. Bestemmelserne i forslagets § 1, nr. 1-5 til §§ 13 og 14 , § 14 a, stk. 1-2, og § 15 er, som den øvrige lov om forsikringsformidling, offentligretlige regler, som indeholder en udmøntning af samfundets krav til, hvordan forsikringsmæglervirksomheder skal udøve deres aktiv   iteter. Opfylder  forsikringsmæglervirksomheden  ikke  disse krav,  er  det san  ktioneret  med  bødestraf ,  medmindre høj ere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Derimod vil manglende overholdelse af bestemmelserne ikke i sig selv have civilretlige konsekvenser for parternes indbyrdes forhold. Det betyder f.eks. at en samarbejdsaftale som indgås mellem en mægler og en kunde ikke kan ophæves, alene fordi samarbejdsaftalen f.eks. ikke indeholder faste beløbsangivelser for fo   r- sikringsmæglerens aflønning. 3. Økonomiske   og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske   eller administrative konsekvenser for det offentlige. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget  indebærer  økonomiske  konsekvenser  for  forsikringsmæglererhvervet,  der  forventes  at  blive påvirket  af  forbuddet  mod  provision.  Det  kan  ikke  udelukkes,  at  en   række  eksisterende  forsikringsmægler virksomheder vil få vanskeligt ved at indrette deres virksomhed herpå. Lovforslaget  indebærer    både  økonomiske  og  administrative  konsekvenser  for    forsikringsmæglervirkso  m- hederne  som  følge  af,  at  de   skal  opbygge  it-systemer  til  håndtering  af  o plysningsforpligtelserne  over  for kunderne, hvis der ikke indgås aftale med forsikringsselskaberne om at var etage denne opgave. Forslaget har været forelagt Erhvervs  - og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, der vurderer, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der nødvendi g-

gør en undersøgelse i et virksomhedspanel. Resultaterne fra undersøgelsen vil blive fremsendt til Folketi   n- gets Erhvervsudvalg, så snart de foreligge r. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet. 7. Administrative konsekvenser for borgere Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for borgere. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Forsikringsmæglernes aflønning er ikke reguleret i    Europa-Parlamentets og Rådets  direktiv 2002/92/EF om forsikringsformidling.  Kommissionen  har  vist  interesse  for  problemstillingen  om  forsikringsmæglernes  a  f- lønningsform, og den overv ejer at drøfte pr oblemstillingen med medlemslandene. 9. Høring Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Ad- vokatrådet,  Amtsrådsforeningen  i  Danmark,  Arbejderbevægelsens  Erhvervsråd,  Danmarks  Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmægle r- forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dat  a- tilsynet,  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen,  Finansforbundet,  Finansrå det,  Finanssektorens  Arbejdsgiverfor- ening,   Forbrugerombudsmanden,   Forbrugerrådet,   Foreningen   af   Firma pensionskasser,   Foreningen   af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfo  reningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, HTS Interesseorganisati  o- nen,    Håndværksrådet,    Kommunernes    Landsforening,    Land sorganisationen   i    Danmark    (LO),    Lokale Pengeinstitutter,  Ministeriet  for  Familie-  og  Forbrugeranliggender,  Realkreditrådet,  Rederiforeningen  a f 1895, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden i Grønland . Vurdering af konsekvenser af forslaget Positive konsekven- ser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekven- ser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekve  n- ser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for stat, kommu- ner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekve  n- ser for erhvervslivet Ingen Forslaget vil have økon o- miske konsekvenser for de forsikringsmæglervir  k- somheder, som skal op- bygge it-systemer til hån dtering af oplysnings- forpligtelserne over for kunderne. Nogle forsik- ringsmæglervirksomheder forventes at lukke, fordi de ikke kan klare sig øk o- nomisk, når forbuddet mod provisioner gennem-

føres. Administrative konse- kvenser for erhvervslivet Ingen Forslaget vil have admini- strative konsekvenser for de forsikringsmæglervir  k- somheder, som selv vare- tager oplysningsforpligtel- serne over for kunderne. Miljømæssige konsekve   n- ser Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Ingen Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 og 5 Redaktionelle  ændringer  således  at  bestemmelserne  får  samme  formulering,  som  de  regler  i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 200 2/92/EF af 9. december 2002 af 9. december 2002 om forsikringsformid- ling, som bestemmelserne gennemfører. Til nr. 2 Efter  den  gældende  lov  skal  forsikringsmæglervirksomheden  analysere  kundens  behov  og  begrunde  sin rå dgivning senest samtidig med, at en konkret forsikringsaftale indgås. Dette skal i henhold til direktivet ske , inden en konkret forsikringsaftale indgås. I praksis må det antages, at forsikringsmæglerens behovsanalyse m.v. er på plads, når forsikringsmæglervirksomheden indhenter tilbud, jf. fors lagets § 1, nr. 4 om en ny § 14 a, stk. 1. I forslaget er der valgt samme formulering som i artikel 12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling. Det  følger  af   stk.  1  i  den  gældende  lovs  §  14  ,  at  forsikringsmæglervir  ksomheden  som  kundens  uvildige rådgiver har en særlig pligt til at si   kre, at den bedst mulige afdækning af kundens forsikringsbehov sker ud fra en grundig analyse af kundens forhold, og at den endelige anbefaling af forsikringsløsn ing begrundes og afpasses efter forsikringsløsningens kompleksitet. Det vil f.eks. kunne kræve en mere dybdegående rådgi v- ning og begrundelse  for  anbefaling  af  en kompliceret livsforsikringsaftale end  for valg af et standardiseret skadesforsikringsprodukt. Bestemmelsen understreger, at forsikringsmægleren ikke må sætte egne interesser, herunder  indtjeningsforhold,  frem  for  kundens  interesser.  Det  harmonerer  med  lovens  §  17  om,  at  forsik- ringsmæglervirksomheden alene repræsenterer kunden, og at der ikke må vær e tvivl om forsikringsmægl  e- rens uafhæ  ngighed af forsikringsselskaberne. Er kunden f.eks. en brancheforening, der ønsker etableret en rammeaftale for medlemsvirksomhederne, kan forsikringsmæglerens skriftlige behovsanalyse og efterfølgende rådgivning tage u dgangspunkt i en overord- net  analyse  af  medlemsvirksomhedernes  generelle  forsikringsbehov,  som  er  oplyst  af  brancheforeningen. Forsikringsmæglerens pligt til skriftligt at udarbejde en analyse af den enkelte medlemsvirksomheds behov anses herved for opfyldt. Forsikringsmægleren skal dog stadig rådgive den enkelte medlemsvirksomhed om fordele og ulemper ved at tilslutte sig den etablerede brancheaftale.   Til nr. 3 Den ændrede formulering af   § 14 retter sig mod forholdet mellem forsikringsmæglervirksomheden o  g den- nes kunder.

Ved begrebet »ejere af en forsikringsordning« forstås den medarbejder, der har en arbejdsgiveradministr e- ret  forsikringsordning;  men  det  kan  også  være  en  person,  som  er  omfattet  af  en  pensionsordning  etableret f.eks. i foreningsregi. Begrebet er i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens terminologi. I loven anvendes udtrykket » « som en samlebetegnelse, der dækker over både liv   s- og ska- desforsikringsaftaler. Det lovfæstes, at   parterne skal indgå en samarbejdsaftale, d er fastsætter, hvilke opgaver forsikringsmægl e- ren skal udføre for kunden . I samarbejdsaftalen skal parterne angive det beløb , som  kunden skal betale for forsikringsmæglerens  ydel  ser  i  forbindelse  med  forsikringsordningens  etablering  og  eventuel  løbende  se r- vicering. Det følger allerede af bekendtgørelsen om god forsikringsmæglerskik, at der skal indgås en samarbejdsa f- tale. Det nye i lovforslaget er, at det tydeliggøres, at det   skal fremgå som en del af samarbejdsaftalen, hvad kunden skal betale for forsikringsmæglerens ydelser i hele forsikringens løbetid. Herved sikres, at den mæglerbetjente kunde er vidende om, at det er kunden selv, der som rekvirent skal betale for forsikringsmæglerens ydelser, og at det derfor ikke er omkostningsfrit for kunden at anvend  e en forsikringsmæ  gler. Kravene til prisoplysninger svarer til principperne i Advokatrådets vejledende etiske retningslin jer, der fo- reskriver  oplysningspligt  om,  hvad  en  bestemt  rådgivningsydelse  koster  klienten.  Disse  regler  er  vedtaget bl.a. på bag grund af klienternes ønske om større gennemsigti  ghed om ydelse og pris. I stk. 1, nr. 1, foreslås , at der i den skriftlige aftale mellem forsikringsmægler og kunde særskilt skal ang i- ves, hvad forsikringsmæglerens ydelser koster ku  nden i forbindelse med etablering af forsikringsordningen. Som  eksempler  på   etableringsomkostninger  kan  nævnes    betaling  for  den  behovsanalyse  og  rapport,  som forsikringsmægleren  ifølge     forslagets  §  1,  nr.  2,  til  §  13,  stk.  2,  skal  udarbejde  i  det  enkelte  kundeforhold som grundlag for forsikringsmæglerens rådgivning. Det kan ligeledes være udgifter til forsikringsmæglerens analyse     af     kundens     eksisterende     forsikringsordninger     og     for     indhentning     af     tilbud     fra     nye forsikringsleverandø rer. Ved at anvende begrebet »størrelsen af det  beløb « i stk. 1, nr. 1, fremhæ  ves, at der skal gives så præcise beløbsangivelser som muligt. Det vil sige, at forsikringsmægleren ikke blot kan angive, at betalingen f.eks. udgør en vis procent del  af præmieindbetalingerne for  etablering af forsikringsaftalen og for  sikringsmægl  e- rens ydelser til kunden i forsikringens første år. I  modsætning  til  kravet  i  stk.  1,  nr.  1,  om  præcise  beløbsangivelser  fastslås  det  i stk.  1,  nr.  2,  at  forsik- ringsmægleren  skal  angive  et  overslag  over  de  omkostninger,  der  påløber  i  forsikrin gens  restløbetid.  Ba g- grunden herfor er, at omkostningerne kan variere med kundens fremtidige behov, der er vanskelige at forud- sige. Det drejer sig f.eks. om, hvor mange år samarbejdet med kunden vil vare, om kunden på et tidspunkt ø   n- sker dækningsomfanget æ ndret, den almindelige prisstigningstakt i forsikringsperiodens efterfølgende år og for  pensionsordninger  ikke  mindst  antallet  af  medarbejdere  hos  kunden,  og  hvordan  lønninger  og  dermed pensionsindbetalinger vil  udvikle  sig  for den enkelte. Det er faktorer, der ikke  er konstante og derfor ikke kan forudses ved forsikringsordningens etablering.   Såfremt forsikringsmæglerens honorar også belaster den enkelte ejer af en forsikringsordning, skal der ske information herom til den enkelte medarbejder, jf. § 14, stk. 3. Forsikringsmæglerens  oplysningspligt  forudsættes  gennemført  ved,  at  forsikringsmægleren  oplyser,  hvad det gennemsnitligt koster kunden at benytte de aftalte ydelser fra forsikringsmægleren pr. år og f.eks. efter 5 og 10 år. Det følger af almindelig e aftaleretlige principper, at forsikringsmægleren skal underrette kunden i det o  m- fang,  der  efterfølgende  sker  væsentlige  ændringer  af de  forudsætninger, der  har  ligget  til  grund  for forsi k- ringsmæglerens angivelse af omkostningerne efter stk. 1, nr. 2, med   angivelse af årsagen he rtil.

Det må afgøres i overensstemmelse med de almindelige principper for a  ftalers indgåelse, om de indtrufne ændringer  af  forudsætningerne  for  forsikringsmæglerens  prisangivelser  er  af  en  sådan  karakter,  at  forsi k- ringsmægleren er b  erettiget til at ændre kundens omkostningsbelastning. § 14 gælder også for rammeaftaler, der f.eks. kan forekomme ved pensionsordninger, der oftest bliver eta b- leret  ved,  at  arbejdsgiveren  indgår  en  rammeaftale  med  et  forsikringsselskab,  og  som  i  varierende   omfang kan give medarbejderne valgmuligheder. Pensionsordningens etablering kan ske med bistand fra en forsik- ringsmægler  oftest  efter  gennemførelsen  af  en  udbudsrunde,  hvor  flere  forsikringsselskaber  kan  afgive  ti   l- bud.  Når rammeaftalen er etableret med a rbejdsgiveren, indgår forsikringsselskabet derefter forsikringsaft a- ler med de enkelte medarbejdere og udsteder policer til disse. I stk. 2, nr. 1, foreslås det, at forsikringsmæglervirksomheden får pligt til årligt at informere kunden om de samlede udgifter, der har været forbundet med at benytte forsikringsmæglervir ksomheden. Det foreslås, at kunden både det første år og i de efterfølgende år skal have fuld klarhed over omkostni n- gerne ved at benytte sig af forsikringsmæglervirksomheden. I aftalen mellem k  unden og forsikringsmægleren kan der være mulighed for, at den enkelte ejer af en forsikringsordning modtager en årlig rådgivning om sin forsikringsordning. I dette tilfælde skal det angives, om en sådan rådgivning skal betales af den enkelte ejer, der måt te gøre brug heraf , eller om samtlige ejere i forsikringsordningen skal belastes med et standardbidrag som betaling for muligheden for at modtage rådgivning. Der skal endvidere være taget sti   lling til størrelsen af enten et standardbidrag eller det individuelle bidrag. I stk.  2, nr. 2,  foreslås det,  at forsikringsmæglervirksomheden   tillige årligt skal  oplyse kunden om ethvert vederlag, som virksomheden får fra tredjemand i forbindelse med kundeforholdet.  Baggrunden herfor er et ønske om  at fremme gennemsigtigheden vedrørende forsikringsmæglernes samlede aflønningsfo rhold. Det følger af forslaget til § 14 a, stk. 2, at  betaling fra tredjemand aldrig kan forstås som vederlag fra et fo r- sikringsselskab for udførelsen af særl   ige opgaver for forsikringsselskabet, når det drejer sig om det konkrete kundeforhold. Betaling  fra tredjemand  kan  f.eks.  forekomme,  hvis  forsikringsmæglervirksomheden  benytter  en  bestemt ingeniørvir ksomhed,  når  der  er  behov  for  ingeniøranalyser  i  forsikringsmæglervirksomhedens  arbejde  for kunderne,  og  hvor  ingeniørvirksomheden  giver  forsikringsmæglervirksomheden  provision,  rabat  eller  li   g- nende i den anledning. Som et yderligere eksempel kan nævnes,    at forsikringsmægleren modtager provision eller andet vederlag fra eksempelvis en porteføljefo rvalter som led i udførelsen af forsikringsformid lingsopgaven for kunden (de såkaldte kick -backs fra virksomheder, hvor kundens indbetalte pensionsmidler senere forvaltes).   I  vederlagsaftalen  mellem  kunden  og  forsikringsmæglervirksomheden    kan  der  eksempelvis  tages  stilling til, om en sådan betaling   skal godskrives kunden. I de af Advokatrådet vedtagne etiske regler  for advokater er det angivet, at et sådant vederlag bør go  dskrives kunden. I det omfang det er aftalt, at omkostningerne helt eller delvist skal bæres af den enkelte ejer af en forsi  k- ringsordning, gælder der derfor en tilsvarende informationspligt over for disse efter   det foreslåede § 14, stk. 3. Forsikringsmæglervirksomheden   kan indgå aftale med f orsikringsselskabet om, at forsikringsselskabet va- retager opgaven vedrørende den  årlige informationspligt  over for ejeren af forsikringsordningen.   Forslaget er ikke til hinder for, at det f.eks. i det af forsikringsmægleren udarbejdede udbudsmateriale kan være ang i- vet, at det vindende forsikringsselskab skal kunne påtage sig denne opgave mod bet aling. Om det er kunden eller forsikringsmægleren, der skal betale for udsendelse af disse oplysninger, skal aftales mellem parterne og fremgå af samarbejdsaftalen. Baggrunden herfor er, at når  en forsikringsordning omfatter kundens medarbejdere, kan informationsplig- ten over for den enkelte ejer af forsikringsordningen være en uforholdsmæssig administrativ byrde for forsi k- ringsmægleren, der i mange tilfælde ikke er i besiddelse af den enkelte ejers private adresse , og som vil påf re kundens medarbejdere øgede udgifter . Forsikringsmægleren kan derfor indgå aftale om, at forsikringsse   l- skabet sender disse  oplysninger  til  den enkelte ejer af en forsikringsordning. Dette  kan f.eks. ske samtidig med, at forsikringsselskabet udsender den årlige pensionsoversigt til den pågælde nde.

Til nr. 4 § 14 a Den foreslåede  § 14 a sigter mod at regulere relationerne mellem forsikringsmæglervirksomheder og fo  r- sikringsselskaber. Det forslås i  stk. 1, at forsikringsmægleren   i forbindelse med indhentning af tilbud på forsikring hos de r e- levante forsikringsselskaber fremsender de informationer, der er nødvendige for, at forsikringsselskabet kan fastsætte prisen på fo   rsikringen. Ved  nødvendige  informationer  forstås  de  informationer,  der  kan    sætte  forsikringsselskabet  i  stand  til  at fastsætte  den  rigtige  pris  på  forsikringsproduktet,  herunder  information  om  kundens  forsikringsbehov  (b   e- hovsanalyse),  hvilke  ydelser  der  skal  leveres  af  forsikringsmægleren,  af  forsikringsselskabet  og  af  kunden selv i forbindelse med forsikringsaftalen. Det er imidlertid ikke nødvendigt for forsikringsselskabet at have kendskab til det aftalte vederlag mellem forsikringsmægl  eren og kunden. Ved at kræve at de nødvendige informationer skal meddeles forsikringsselska   bet samtidig med, at forsik- ringsmægleren   indhenter tilbud på  forsikringsaftaler , bliver informationerne en del af det udbudsmateriale, som forsikringsselskabet skal anvende i forbindelse med tilbudsgivningen. I de situationer, hvor kunden ønsker at lade f orsikringsselskabet varetage formidlingen af kundens vederlag til forsikringsmægleren efter § 14 a, stk. 3, vil aftalen om forsikringsmæglerens vederlag dog være en oply s- ning, som forsikringsselskabet nødvendigvis skal modtage efter stk. 3 for at kunne for estå formidlingen.  E f- ter stk. 1 er oplysningen om det aftalte vederlag derimod ikke en nødvendig oplysning, for at forsikringsse l- skabet kan fastsætte prisen på egne ydelser. Derfor er det ikke et krav, at oplysningen om vederlaget medd   e- les forsikringsselskabet samtidig med, at mægleren indhenter tilbud på fo   rsikring. Kundens ønske, om at forsikringsselskabet skal formidle eller finansiere kunde ns betaling til forsikrings- mæglervirksomheden, kan eventuelt in  dgå som en del af udbudsmaterialet. I  loven  anvendes  udtrykket  »forsikringsaftale«  som  en  samlebetegnelse,  der  dækker  over  både  livs   -  og skadesforsikringsaftaler. Stk. 2 indeholder et generelt forbud mod, at en forsikringsmæglervirk  somhed modtager provision fra for- sikringsselskabet i forbindelse med forsikringsformidlingen i det konkrete kundeforhold. Forsikringsmægl  e- rens honorering er reguleret i § 14, stk. 1. Bestemmelsen finder anvendelse på formidling af både   livs- og skadesforsikringsaftaler. Provisionsforbuddet i stk. 2, knytter sig alene til formidlingen af forsikringer i det konkrete kundeforhold. Forbuddet i stk. 2 udelukker ikke en forsikringsmæglervirksom  hed fra at indgå aftaler med forsikringsse l- skaber på omr å der, som ikke har relation til et konkret kundeforhold og fra at modtage betaling herfor. En forsikringsmægler må f.   eks. udøve aktivitet som  konsulent, udføre  markedsundersøgelser og udvikle  forsik- ringsprodukter for  forsikringsselskaber. Det  er en forudsætning,  at  samarbejdet   mellem den enkelte forsik- ringsmægle  r og forsikringsselskabet ikke har relation til et konkret kundeforhold. Bestemmelsen  åbner   ikke  mulighed  for,  at  forsikringsselskabet  og  forsikringsmæglervirksomheden  på  et senere tidspunkt kan indgå aftale om, at forsikringsmæglervirksomheden mod betaling fra    forsikringsselska- bet skal varetage f.eks. nogle af selskabets administrative opgaver i relation til den konkrete kunde. Stk. 2 regulerer alene spørgsmålet om, hvorfra en forsikringsmæ gler må modtage betaling for udøvelsen af en konkret aktivitet. Hvorvidt en aktivitet antager en sådan karakter, at aktiviteten skal udøves i et andet se  l- skab, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt t ilfælde,   jf. lovens § 12. Det foreslås i   stk. 3,  1. pkt., at et forsikringsselskab kan formidle kundens betaling til forsikringsmægle  r- virksomheden. Det indebærer  , at selskabet kan ekspedere en del af det beløb, som modtages fra kunden vid e- re til forsikringsmægleren. Dette kan være hensigtsmæssigt navnlig i aftaler om livs- og pensionsordninger af

hensyn til administrative og skattemæssige forhold ho  s virksomheden (kunden) og de medarbejdere, der er ejere af forsikringsordningen. Det skal fremhæves, at det er kunden og forsikringsselskabet, der kan indgå aftale om formidlingen af v   e- derlaget til forsikringsmægleren,    hvilket medvirker til at sikre, at der ikke gennem formidlingen kan rejses tvivl om uvildighed og gennemsigtighed med hensyn til forsikringsmæglervirksomhedens ydelser og vede  r- lag herfor. Kunden kan have et behov for at få lånefinansieret sin betaling til forsikringsmægleren navnlig i de si tuati- oner, hvor kunden og mægleren har a  ftalt, at der skal erlægges et større beløb i forbindelse med etableringen af forsikringen til at dække de etableringsomkostninger, som er forbundet med formidlingen af forsikringsa  f- talen det første år. I   stk. 3, 2. pkt., åbnes der  op for, at kunden og forsikringsselskabet kan indgå aftale om, at forsikringsselskabet finansierer lånet til kunden. Herved behøver kunden i  kke at optage lån i et pengeinstitut. Hvis forsikringsselskabet og kunden aftaler, at forsikringsselskabet skal finansiere det aftalte vederlag, må kunden og forsikringsselskabet i deres indbyrdes aftale tage stilling til, hvordan der skal forholdes med ind- frielsen af lånet,  hvis kunden ønsker at skifte forsikringsleve randør i afviklingsp erioden. § 14 b Det foreslås i  § 14 b, at der indsættes en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler om de proced  urer, som  forsikringsmægleren  skal  iagttage,  når  en  forsikringsordning  sendes  i  udbud  hos  et  eller  flere  forsi   k- ringsselskaber. Hjemlen påtænkes anven   dt, hvis markedets parter ikke kan blive enige om fælles retningslin  jer for udbud. Hjemlen skal i så fald anvendes til at fastsætte regler, der kan medvirke til at sikre gennemsigtighed med henblik på, at udbudsrunder foregår redeligt og loyalt for alle i  nvolverede parter. Reglerne skal bl.a. fastsætte, hvordan udbudsrunder tilrettelægges og gennemføres, herunder hvilke oply s- ninger, der skal indgå i udbudsmaterialet. Til nr. 6 Ændringen er en konsekvens af   , at der i lovforslagets § 1, nr. 4 indsættes to n  ye paragraffer, nemlig §§ 14 a og 14 b, der ikke skal indgå i opremsningen . Til nr. 7 Det foreslås, at  det foreslåede  § 14 a, stk. 2, også bliver omfattet af  lovens § 49 a, stk. 2. Det betyder, at Fi- nanstilsynet kan offentliggøre navnet på en forsikringsmæ gler, som har overtrådt forbuddet mod at modtage provision fra et forsikringsselskab, når det skønnes at være i kundernes interesse. Til nr. 8 Det foreslås, at overtrædelse af    det foreslåede  § 14 a, stk. 2, om overtrædelse af provisionsforbuddet stra  f- fes med bøde. Til § 2 I stk. 1 foreslås, at  loven træder i kraft den 1. april 2006. I stk. 2 foreslås det at indføre en overgangsbestemmelse for eksisterende samarbejdsaftaler, der er indgået mellem en kunde og en forsikringsmægler før den 1. april 2006. Med    overgangsbestemmelsen gives der mu- lighed  for,  at forsikringsmægleren  kan  få  tilpasset  sine  allerede  indgåede  aftaler  til  de  ændrede  vilkår,  der følger af dette forslag , i løbet a f en periode på 1 år fra lovens ikrafttræden . Det betyder, at samarbejdsaftaler- ne skal være tilpasset de nye regler den 1. april 2007.

I stk.  3 foreslås det tilsvarende at  indføre  en overgangsbestemmelse for aftaler, der er indgået mellem et forsikringsselskab  og  en  forsikringsmægler  før  den  1.  april  2006.  Med  overgangsbestemmelsen     gives  der mulighed  for,  at  forsikringsmægleren  og  forsikringsselskabet  kan  få  tilpasset  allerede  indgåede  aftaler  om aflønning af forsikringsmægleren til de ændrede vilkår, i løbet a f en periode på 1 år fra lovens ikrafttræden . Det betyder, at aftalerne skal være tilpasset de nye regler den 1. april 2007  . Til § 3 Loven gælde  r ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Grønland med de afv i- gelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne , idet forsikringsformidling er et færøsk særanliggende.