Besvarelse af spørgsmål   85 (L 50) stillet af Erhvervsudvalget den 28. februar 2006. Spørgsmål 85: "I  forlængelse  af  besvarelsen  af  spørgsmål  33  bedes  ministeren  oplyse, om ministeren vil hævde, at man manipulerer groft, hvis man hævder, at "ca. 66 pct. af de selskaber, der handler med udlandet, ønsker på en   eller anden måde at bevare revisionspligt"?" Svar: En  sådan  påstand  vil  ikke  være  korrekt.  Som  anført  i  besvarelsen  af spørgsmål  33  ønsker  62  pct.  af  de  selskaber,  der  handler  med  udlandet, revisionspligten gjort frivillig eller lempet. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse svarede se  l- skaber  med  udlandshandel  således  på  spørgsmålet,  om  den  lovbestemte pligt til revision for B-virksomheder burde gøres enten helt frivillig eller lempes i et eller andet omfang: 1)   Nej 25 pct. 2)   Bør gøres frivillig: 32 pct. 3)   Bør lempes: 30 pct. 4)   Ved ikke: 14 pct. Baseret på selskabernes kommentarer i spørgeskemaet kan en lempelse fx være - en mindre omfattende revisorkontrol (og dermed ikke revision ef- ter årsregns kabslovens og revisorlovens regler) - en afskaffelse af revisionspligten for de mindste selskaber - afskaffelse  af  revisionspligten  for  B-virksomheder  med  orden  i regnskaberne ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 8. marts 2006 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk