Folketinget — Erhvervsudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Ad   L 51 Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven) og lov om Det Centrale Virksomhedsregister. (Forenklinger og lettelser af administrative byrder samt ændringer som følge af reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen).   Vedlagt omdeles notat udarbejdet af Jens Chr. Lund (S) vedr. L 50 og L 51 Med venlig hilsen Finn Skriver Frandsen, udvalgssekretær.

- 2 - OVERVEJELSER omkring L 50 & 51. Kendsgerninger: 1.   EU vil kræve, at de internationale revisionsstandarder skal anvendes ved alle revi- sioner i EU uanset virksomhedens størrelse. 2.   Det betyder, at små og mellemstore virksomheder skal leve op til nøjagtig de sam- me standarder, som de helt store virksomheder. Det vil gøre revisionspligten og dens efterlevelse mere besværligt ved revision af de mindre virksomheder. 3.   EU´s krav vil medføre en dyrere revision end i dag. Det vurderes, at der vil blive behov for mere end 30 % ekstra ressourcer, ligesom revisorerne skal gennemføre væsentlige efteruddannelseskurser.   4.   Næsten alle debatter i denne sag tager udgangspunkt i den eksisterende situation. Det gælder ikke mindst de politiske debatter i Folketinget og i de politiske grupper. 5.   Revisionen i dag gennemføres generelt hensigtsmæssigt, uagtet at nogle af de mindste virksomheder finder udgifterne til revision for høje i forhold til udbytte. De nye og øgede krav fra 2005 vil bl.a. være: 6.   Nye revisionsrisikostandarder med krav om forøget kendskab til virksomheden og dens branche (flere obligatoriske områder), mere vægt på gennemgang af interne kontroller (også selv om de ikke kan bruges i revisionen), test af klientudarbejdet information, der benyttes i revisionen, generelt øgede dokumentationskrav, alt med det resultat, at der kræves flere og dyrere timer på en gennemsnitssag. 7.   Ny besvigelsesstandard med flere forespørgsler til ledelsen og en evt. bestyrelse, flere revisionshandlinger, øget krav om verifikation af meddelte oplysninger og øget dokumentationskrav. 8.   Ny standard om revision af regnskabsmæssige skøn, hvilket vil kræve flere og mere specifikke revisionshandlinger og større krav til virksomhedens egen dokumentati- on af regnskabsmæssige skøn. 9.   Ny og øget dokumentationsstandard med øgede dokumentationskrav. 10. Ny standards om nærtstående parter med flere og mere specifikke revisionshand- linger og 11. Ny standard om kommunikation med den øverste ledelse med krav om rapporte- ring af flere og mere detaljerede forhold til den øverste ledelse. Konsekvenser af de nævnte nye og øgede krav. 12. Væsentlig stigning i revisors arbejde

- 3 - 13. Tydeligt, at nogle af kravene vil blive vanskeligt gennemførligt i mindre danske virksomheder 14. De øgede dokumentationskrav af interne kontroller vil pålægge virksomheder øge- de administrative byrder 15. Personligt har jeg den opfattelse, at EU´s frygt for skandaler i større virksomheder giver ikke mening i mindre virksomheder. Det er åbenlyst, at EU´s øgede krav er rettet mod de større virksomheder for at undgå tidligere tiders kæmperskandaler. Tilsvarende er det tydeligt, at en række af de øgede krav simpelthen ikke giver me- ning i mindre virksomheder. Årsagen til den manglende politiske opbakning til forslaget: 16. Den samlede skattekontrol med selskaber må ikke svækkes. 17. Der skal være sikkerhed for at virksomheder trygt kan handle med hverandre i til- lid til, at regnskaber er korrekte. 18. Der må ikke åbnes op for øget kriminalitet. Her er det vigtigt at fastslå, at risikoen ikke begrundes i en generel manglende tillid til danske virksomheder, men udeluk- kende til nogle brodne kar i alle brancher. 19. Der skal være tale om reelle administrative lettelser af virksomhedernes admini- strative byrder. 20. Forslagets opgørelse af besparelser for både virksomhederne og samfundet under et virkede ikke korrekt udarbejdet. Forslaget havde mange mangler og usikkerhe- der, ligesom der tydeligt kunne være tale om lovsjusk. Muligheder for at undlade revision i mindre virksomheder: 21. EU kræver i henhold til 4. Direktiv IKKE revision for virksomheder, der ikke over- skrider to af følgende grænser: Balancesum: 3.650.000 EUR svarende til ca. 29.000.000 Kr., omsætning på 7.300.000 EUR svarende til 58.000.000. Kr. eller 50 an- satte. 22. Regeringen er dermed absolut ikke i modstrid med EU, og hvis regeringen udnyt- tede Direktivet til maksimal lempelse vil således størstedelen af de danske virk- somheder kunne undlade revision. 23. Der skal ikke være tvivl om, at alle selskaber uanset revisionspligt skal udarbejde regnskaber i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Øvrige EU – lande: 24. Under debatten i Folketinget slog ordførerne fra regeringspartierne på, at kun Sve- rige, Malta og Danmark bevarede revisionspligten. Til spørgsmålene om reglerne i de øvrige lande kunne sammenlignes var sikkerheden langt mindre. Faktum er og-

- 4 - så, at der er vidt forskellige løsninger. Bl.a. har nogle af de øvrige lande andre krite- rier, der medfører, at der fortsat skal foretages revision. Der kan derfor ikke direkte sammenlignes grundet disse forhold, landene størrelse og varierende supplerende kontroller fra offentlige myndigheder. 25. Der vil udestå et stort udredningsarbejde for at få en ordentlig sammenligning lan- dene imellem. 26. Det er imidlertid rigtigt, at en et antal af EU – landene ikke kræver revision for en del selskaber typisk mellem 20 % til 80 % af EU´s krav. Det er også korrekt, at enkel- te af EU´s større lande har lempet helt op til EU – grænserne. OVERVEJELSER: 27. Det er 100 % klart, at EU´s direktiver og standarder for ikke giver mu- lighed for forskellige niveauer af revision for forskellige virksomheder. En REVI- SION er en REVISION, så der kan ikke foretages ”lettere” for mindre virksomheder. 28. Politisk viser flertallets holdning klart, at det ikke vil være acceptabelt, at ekstern kontrol af regnskaberne afskaffes, og troværdigheden af regnskaberne dermed for- ringes. 29. Høringssvarene viser også tydeligt, at en række virksomheder fortsat vil vælge eks- tern kontrol enten frivilligt eller ”tvunget” af krav fra andre virksomheder, banker el. lign. 30. Lovforslagets forudsætninger for fritagelse af revisionspligt (Balancesum: 1.500.000 Kr., Omsætning på 3.000.000 Kr. og 12 ansatte) medfører, at vi lander midt i en uforklarlig zone. Det oprindelige forslag på 3.000.000Kr./6.000.000 Kr./25 ansatte kan heller ikke begrundes objektivt. Vi lander midt i det uforklarlige, som vil få som resultat, at der vil opstå mange specielle konstruktioner for at nå ned under kravene. Det politiske krav om ekstern kontrol vil ikke blive opfyldt ved nogen af forslagene. ALTERNATIVE FORSLAG. 31. Jeg foreslår, at der til erstatning for den nuværende revisionspligt indføres en re- viewpligt for de små og mindre virksomheder. 32. Politisk vil flertallets ønsker om, at det fortsat bliver lovpligtigt, at der kommer en revisor, der foretager ekstern kontrol, blive opfyldt. 33. Revisionshonorarerne vil falde i forhold til den nuværende situation og væsentligt i forhold til fremtiden. 34. Virksomhederne vil opleve væsentligt mindre administrative byrder.

- 5 - 35. Et review foretages ud fra anerkendt og offentlig tilgængelig referenceramme (Re- visionsstandard 910). Der vil således ikke være tvivl om hos modtagerne af regn- skabsinformationen, hvad et review omfatter, og hvad revisors erklæring udtryk- ker. Det er uanset om modtageren er det offentlige eller anden virksomhed. Den eksterne verifikation af regnskabet vil klart virke præventivt. 36. Tilsvarende vil brugere af virksomhedernes regnskaber fortsat kunne basere sig på regnskabets troværdighed via et review foretaget af en af selskabet uafhængig revi- sor. 37. Revisors erklæring på selvangivelse er en review – erklæring, ligesom der allerede i dag ved en række selskabsretlige erklæringer anvendes review. 38. Revisor er ikke bundet af EU´s Direktiv for revision. Et review vil f.eks. kunne have fokus på skattefølsomme områder. 39. Revisor er forpligtet til at ”følge op” på unøjagtigheder ved et review helt analogt med en revision.   40. Kvaliteten af årsrapporter vil holde standard ved et review, hvorimod det givet vil falde ved en total afskaffelse af revisionspligt uden erstatning. 41. Ved et krav om review vil skattevæsenet ikke skulle anvende væsentligt stigende ressourcer i skatteligningen. 42. De praktiske problemer, der helt givet vil opstå ved vækstvirksomheder, der bryder gennem grænsen samt ved virksomheder, der får et øget lånebehov vil forsvinde. Det må huskes, at revision ikke kan foretages med tilbagevirkende kraft. 43. Revisor vil påtale konflikter med selskabslovgivningen. 44. Der vil fortsat blive gennemført en ekstern kontrol af selskaber, der modtager of- fentlige tilskud. FORSKEL MELLEM REVIEW OG REVISION. 45. Der er naturligvis nogle områder, hvor der er forskel mellem revision og review. Bl. a. foretages normalt ikke lageroptælling, indhentning af skriftlige bekræftelser (bortset fra ledelseserklæring). 46. Der er ikke et krav om førelse af revisionsprotokol ved review. 47. Der gennemføres færre og mere overordnede handlinger, men revisor skal gøre sig samme overvejelser omkring væsentlighed, som hvis der skulle afgives en revisi- onskonklusion på regnskabet. 48. Hvis revisor har grund til at mene, at de oplysninger, der reviewes, er væsentligt fejlbehæftet, skal revisor udføre yderligere eller mere omfattende handlinger, som er nødvendige for at give en moderat grad af sikkerhed, eller for at få bekræftet, at det er nødvendigt at modificere erklæringen.

- 6 - 49. Uanset om der er tale om revision eller review er autoriserede revisorer ansvarlig for, at gennemgangen er foretaget i overensstemmelse med god revisorskik, herun- der at regler omkring kvalitet og kvalitetssikring er overholdt. Overvejelser om betingelser for erstatning af revisionspligt med review. 50. Umiddelbart kunne det være logisk at anvende EU´s grænseværdier (29.000.000 Kr./58.000.000 Kr./50 ansatte). Undersøgelser i Danmark viser imidlertid, at kom- pleksitet ved revision stige dramatisk ved en omsætning på omkring de 20.000.000 Kr. 51. Jeg foreslår derfor, at der kun kræves review ved virksomheder, der i to på hinan- den følgende år ikke overskrider to af følgende størrelser, balancesum 10.000.000 Kr., omsætning 20.000.000 Kr. og 40 ansatte. Ved større virksomheder kræves fort- sat revisionspligt. Overvejelser om besparelse af de samlede byrder for virksomhederne. 52. Jf. AMVAB – målingen er den samlede byrde for virksomheder ved at aflægge års- rapporten 4.972.000.000 Kr. Ved EU´s øgede krav må det forventes, at denne udgift stiger ca. 30 %. 53. Gennemsnitsudgiften til revision for de små og mindre virksomheder er i dag ca. 24.500 Kr. pr. virksomhed. En uændret lovgivning vil i gennemsnit medføre en for- øgelse af udgiften med 7.350 Kr. , således at den gennemsnitlige udgift ville blive 31.800 Kr. 54. Ved en overgang fra revision til review vil de gennemsnitlige udgifter ikke stige som følge af EU´s øgede krav, Dertil kommer, at jeg vurderer, at i forhold til i dag, vil de gennemsnitlige udgifter til review falde med ca. 3o % i forhold til den eksiste- rende revision. Udgiften vil altså i gennemsnit falde til 17.150 Kr. 55. Den samlede gennemsnitlige besparelse i fremtiden vil blive 31.800 minus 17. 150 Kr. hvilket svarer til 14 650 kr. pr. virksomhed i gennemsnit. 56. Under den forudsætning, at der findes 90.000 virksomheder, der bliver omfattet af review – muligheden vil besparelsen beløbe sig til i alt til godt 1.3 mia. kr. Det er her væsentligt at bemærke, at der er tale om gennemsnitsberegninger. For de helt små virksomheder vil et review – krav sandsynligvis beløbe sig til et beløb på 6. – 7.000 Kr. pr. år. Det mener jeg er billigt i forhold til den væsentlige øgede sikkerhed.

- 7 - Jeg har nogle flere områder, jeg vil undersøge nærmere: a.   Holdingselskaber bør ikke ses isoleret, men som ”hele virksomheder”, hvor datter- selskabers omsætning m.v. indgår b.   Der bør fortsat være en ledelsesberetning i regnskabet c.   Der bør fortsat stilles krav om en ænlægsnote. Der er absolut ingen besparelse ved at undlade den. d.  Hele problematikken om leasing contra ejerskab bør belyses. e.   Forskellen i kravet til revision ved ekstraordinært udbytte contra nedsættelse af ak- tiekapital på grund af kapitaltab bør ændres. AFSLUTNING. Ud over de i notatet nævnte forhold, har jeg anmodet ministeren om tilladelse til direkte drøftelser med selskabs – og erhvervsstyrelsen om et digitaliseret, ensartet regnskabssy- stem med kun en indgang til det offentlige. De bedste hilsner Jens Chr.