Det er jo en sag, som har været længe undervejs, og ministeren har som altid forsøgt at få et så bredt flertal for lovforslaget, som overhovedet muligt.
Det er ikke lykkedes, men jeg er da glad for, at der er et flertal her i Folketinget, der er inde på, at vi skal have lettet de administrative byrder for de mindste virksomheder, for det er jo de mindste virksomheder, vi taler om. Når vi taler om de her omsætningsgrænser, taler vi om de helt små virksomheder. Tænk nu lige på, at når man her taler om EU-lovgivning, er vi oppe på et helt, helt andet niveau.
Når vi har valgt at gå forsigtigt i gang, er det jo netop, fordi vi gerne vil have erfaringer med det her. Men vi må konstatere, at i dag er det altså Sverige, Malta og Danmark i EU, der ikke udnytter de her regler. Jeg er godt klar over, at det er Enronskandaler og andet, der har betydet, at de internationale regnskabsstandarder er for opadgående, men det her betyder altså en level playing field for danske virksomheder i et internationalt marked.
Jeg ser jo gerne, at når det her nu er kørt i gang, når det her lovforslag når sin ende og man får evalueret og kommer længere hen, betyder det, at Folketinget er klar til at løfte de omsætningsgrænser, der har været omtalt her i dag. Det jo så muligt, at når vi ser resultatet af det her, kan vi på et eller andet tidspunkt hæve den til 20 mio. kr. Det vil jeg selvfølgelig være tilfreds med.
Når det i dag bliver sagt, at det er så frygteligt, og at der er så mange, mange huller, som hr. Jens Christian Lund er inde på, vil vi sige, at lovforslaget jo gør revisionen frivillig for 75.000 af de mindste danske virksomheder. Og når man nu siger, at der kan skjule sig nogle store, der laver mange ulykker - det er faktisk det, hr. Jens Christian Lund siger - så skønner man altså, at der blandt disse selskaber er ca. 7.000, der beskæftiger sig med formueadministration. Formuen kan jo være større, den kan være mindre, men der er under alle omstændigheder tale om små selskaber med meget få aktiviteter. Regnskaberne vil derfor blive simple med få regnskabsposter.
Så er det samtidig meget vigtigt at være opmærksom på, at holdingselskaber ikke fritages for pligten til revision. Hvis et selskab, uanset hvor lille det er, udøver betydelig indflydelse over for andre virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse, skal det revideres. Og det vil der altså være tale om, når vi taler om kapitalfonde, hvis det er det, der hentydes til. De selskaber, der beskæftiger sig med formueadministration, kan altså ikke have store aktieposter i andre selskaber, men alene have mindre, spredte investeringer.
Så blev jeg foreholdt af hr. Jens Christian Lund, at man kan konstruere sig ud af det her, så man kan undgå revisionspligt. Jeg er nødt til at sige, at jeg mener, at det er en teoretisk tankegang, at et selskab skulle gå ud og oprette flere små selskaber i stedet for et stort alene for at undgå revisionen. Det vil næppe finde sted i praksis. Det skyldes jo bl.a., at oprettelse af flere små selskaber vil have en række byrdemæssige konsekvenser, som formentlig langt vil overstige omkostningerne til revision.
Det er sådan, at hvis man skal stifte flere af de her selskaber, skal man altså putte 125.000 kr. i hvert af de selskaber, og man skal afholde betydelige omkostninger til udarbejdelse af årsregnskab, og hvis årsregnskabet ikke er i orden, så får man jo efter den aftale, der nu er, mulighed for alligevel at få revisonspligt.
Jeg forstår, at der er en forskellighed og en debat om, hvornår det her lovforslag skal træde i kraft. Jamen jeg stod faktisk her og var klar til at udskyde det i 3 måneder til den 1. april 2006. Det skete bl.a. på Socialdemokraternes, De Radikales og Venstres foranledning; for at give bedre tid til behandlingen af lovforslaget. Det er så sket.
Det er jo nok rigtigt, som hr. Jens Christian Lund siger, at vi ikke når længere. Jeg mener, at vi har bestræbt os på at få et bredt forlig i den her sag. Vi har givet den grundig udvalgsbehandling. Jeg mener faktisk, at vi skal give virksomhederne mulighed for at få gavn af den her ordning på nuværende tidspunkt.
Jeg vil sige, at jeg ikke er indstillet på at støtte et ændringsforslag, som betyder en yderligere udskydelse af lovforslagets ikrafttræden.
Med hensyn til hr. Poul Erik Christensens bemærkninger om, at man vil have en udskydelse, så har jeg svaret på det.
Om det, at der skulle være taget hånd om revisorens forpligtelse til at meddele Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der nu ikke er revision i et selskab mere, mener jeg faktisk, at der i L 50 er en eksplicit lovbestemmelse om, at de virksomheder, der har fravalgt revision, skal oplyse det hvert år i tilknytning til ledelsesberetningen i årsrapporten for det foregående regnskab. Det gælder altså også det år, hvor beslutningen om fravalg træffes, og det følger desuden af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at oplysningen herom skal være tydelig.
I den forbindelse vil jeg erindre om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør samtlige årsrapporter. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af lovforslag L 51, at et selskab kun skal have en revisor, hvis selskabets årsrapporter skal revideres. Hvis revisor fratræder, skal dette meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som registrerer det. Det fører til, at hvis en virksomhed har tilvalgt revision af årsrapporterne og derfor har haft en revisor, og hvis virksomheden efterfølgende fravælger revision, så skal revisor fratræde, og dette skal meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som offentliggør dette ved styrelsens registrering.