Jeg vil starte med at sige tak til de ordførere, der har udtalt sig positivt om at gøre noget ved de små og mellemstore virksomheders administrative byrder. Det er jo regeringens ønske at sikre en helt enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning til gavn for både danske virksomheder og dansk konkurrenceevne. Samtidig bør lovgivningen også følge den teknologiske så vel som den internationale udvikling.
Danske virksomheder bør som udgangspunkt ikke underlægges strengere og dermed mere byrdefulde betingelser end deres udenlandske konkurrenter, medmindre der er afgørende hensyn, som taler for det. Ved at lette de lovpligtige byrder kan vi mindske de omkostninger, det offentlige pålægger den enkelte virksomheds produktion.
I de to lovforslag letter vi de lovpligtige administrative byrder for dansk erhvervsliv i form af lavere omkostninger, og omdrejningspunktet for lovforslagene er jo en reduktion af revisionspligten for de helt små virksomheder og en række konsekvensændringer som følge deraf. Herudover indeholder lovforslagene en række yderligere lettelser i selskabs- og regnskabsreglerne, som særlig er målrettede de små virksomheder. Det er lovforslaget om revisionspligten, der mest har optaget ordførerne i dag. Jeg vil gerne sige, at 90 pct. af alle små virksomheder i EU allerede er fritaget for revisionspligt. Kun Danmark, Malta og Sverige kræver fortsat lovpligtig revision af samtlige små virksomheder. Med lovforslagene gør vi det nu frivilligt, hvis der er flertal for det, for de helt små virksomheder. Det er altså de helt små virksomheder, vi taler om; det er jo ikke engang de mellemstore virksomheder, det er de helt små virksomheder, dvs. virksomheder, som ligger under to af følgende tre størrelsesgrænser: En omsætning på 3 mio. kr., en balance på 1,5 mio. kr. og så et gennemsnitligt antal årsansatte på 12. Så det er altså et forslag, der er målrettet de helt små håndsværks- og iværksættervirksomheder og andre små virksomheder, der udøver egentlig erhvervsaktivitet. Vi har haft en dialog ikke mindst med en del af Folketingets partier i den her høringsperiode, så vi har sådan set sagt, at holdingvirksomheder ikke omfattes af den foreslåede revision af revisionspligten. Det var bl.a. det, der var ønsket fra Socialdemokraterne. Det skal understreges, at virksomhederne fortsat vil være forpligtede til at udarbejde og indsende et retvisende regnskab, ligesom ledelsen fortsat vil være erstatningsansvarlig og også strafansvarlig for sine dispositioner og for, at regnskabet er retvisende.
Når vi reducerer revisionspligten for de helt små virksomheder, skal vi selvfølgelig sikre os, at det her ikke medfører øget skatteunddragelse. Jeg kan sige, at både skatteministeren og jeg lægger afgørende vægt på, at alle virksomheder betaler de skatter og afgifter, de skal i henhold til dansk lovgivning, og vi er enige om, at forslaget skal ses i sammenhæng med Told- og Skattestyrelsens nye service- og kontrolstrategi, der er ved at blive udmøntet. Og som det også er nævnt af flere ordførere, er vi klar til at afsætte 45 årsværk til den her opgave.
Omvendt er jeg altså også nødt til at sige, at det er min holdning, at langt hovedparten af de danske virksomheder er ærlige og ansvarlige, og det er disse virksomheders forhold, jeg egentlig mener, vi bør lovgive ud fra i det her hus. Det er netop, som om man er ved at mistænkeliggøre samtlige små virksomheder i det her land - og det her er jo altså selskaber, og nu tænker vi ikke engang på enkeltmandsvirksomheder, hvis det ellers er dem, man tænker på.
I forbindelse med en reduktion af revisionspligten er det så helt naturligt at foretage de ændringer, som er nødvendige, og den regulering, som er nødvendig. Det viser en undersøgelse af selskabsreguleringen i ni lande, der allerede har foretaget de her reduktioner, også. Jeg vil gerne sige, at ud over reduktionen af revisionspligten foreslås der en række yderligere forenklinger af regnskabsreglerne til gavn for især de små virksomheder. Det er primært ændringer af de danske krav, der er mere vidtgående end EU-kravene, og hensigten er simpelt hen at mindske den nuværende overregulering af de små virksomheder. Endelig foreslås der visse ændringer i selskabsloven, som har til formål at forøge selskabslovens fleksibilitet. Der har været nogle spørgsmål fra ordførerne. Jeg hører, at hr. Jens Christian Lund fra Socialdemokraterne faktisk har en positiv tilgang det her, men beklager sig over, at vi simpelt hen har for kort tid til at gennemtrawle det her med hensyn til spørgsmål og med hensyn til at få de her ting identificeret. Det er faktisk også det, jeg hører hr. Poul Erik Christensen sige: Kan vi dog ikke udsætte den her lovgivning noget til en senere ikrafttræden, så vi har mulighed for at gennemtrawle det og få svar på vores spørgsmål? Jeg er godt klar over, at der er en række organisationer, som er imod det her, men nu lovgiver jeg altså ikke til gavn for Foreningen af Registrerede Revisorer. Det, vi har fokus på her, er de små virksomheder. Det er fair nok, at der kommer meldinger ind, og at man nu i dag siger, at organisationerne ikke er helt enige om det. Nej, men gå lige ud til virksomhederne og spørg dem. Det kunne jo være, at Dansk Handel & Service har nogle revisorer inde i deres forening, og at det er dem, som HTS gerne vil have ind i sin forening. Så jeg må sige, at udgangspunktet for regeringen er: Kan vi lette de små og mellemstore virksomheder for bøvl i dagens Danmark? Det er faktisk det, der er udgangspunktet. Så må vi have en diskussion, og jeg er klar til under udvalgsarbejdet, at vi graver os ned i de emner, der er fremme. Jeg vil også gerne over for både fru Colette L. Brix, hr. Poul Erik Christensen og hr. Jens Christian Lund tilkendegive, at okay, det, der bliver fremsat dyb kritik af
i dag, er, at tiden er for kort, og derfor er jeg indstillet på at udskyde ikrafttrædelsen af denne lov nogle måneder, så de spørgsmål, der skal stilles, kan blive stillet. Jeg vil så
i hvert fald sige: Jamen lad os så udskyde den i 3 måneder, det er efter min vurdering passende. Så må vi se, hvordan vi via nogle ændringsforslag kan få det til at lade sig gøre. Så er det i hvert fald ikke tiden i udvalget, der er afgørende for, om det her bliver gennemtrawlet, og om vi får den belysning af de spørgsmål, der skal til, for at få en lovgivning vedtaget for de små og mellemstore virksomheder. Det kunne være noget med den 1. april i stedet for, men det vil jeg selvfølgelig tale med ordførerne om, og så kan vi diskutere, om det skal være muligt, at det gælder for den lille virksomhed fra 1. januar. Jeg er altså indstillet på at udskyde ikrafttrædelsen af loven på baggrund af de oplysninger, der kommet både fra Socialdemokraterne, fra Det Radikale Venstre og fra Dansk Folkeparti. Men vi må også være opmærksomme på, at der kan stilles så mange krav og være så meget bøvl ved siden af hinanden, at vi må gøre op med os selv: Ønsker vi at vedtage den her lovgivning for de små virksomheder, eller ønsker vi det ikke? For skal vi have så meget bøvl og lovgivning og bureaukrati hængt op på det her, må vi altså sige til os selv: Skal vi, er der en vilje, er der et flertal i Folketinget, der vil hjælpe de små og mellemstore virksomheder?
Hvor kommer alle de store virksomheder, der i dag også klarer sig internationalt, fra? Hvor kommer Danfoss, Lego, og hvad de hedder alle sammen, fra? Mange af dem er opstået i en garage eller en kælder, og i løbet af en, to eller tre generationer har vi at gøre med en stor virksomhed. Nu skal vi passe på, at vi ikke prøver at tryne de små så meget, at de giver op, før de kommer i gang.
Så er der udtrykt kritik af AMVAB-målingerne, og der må jeg altså bare sige, at det er en international metode at måle administrative byder på.
Der er også blevet stillet spørgsmål ved: Jamen hvad med reglerne i alle de øvrige lande? Vi kan da godt få stillet en hel masse spørgsmål i udvalget, og dem vil vi så søge at indhente svar på, men faktum er altså, at det er selve revisionspligten for de helt små, det gælder.
Så er der nogle, der har stillet spørgsmålet, hvor meget det her giver. Selve revisionspligten havde vi estimeret til at være omkring 1 mia. kr., men fordi der var kritik under høringsfasen, gik vi ind og skar ned til halvdelen hele vejen rundt, og så er det klart, at så ligger provenuet lige på den del. Der ligger så besparelser ovre i det andet lovforslag også. Ser vi på erfaringerne fra England, er det da rigtigt, at det da ikke er alle virksomhederne, der vil vælge det. Selvfølgelig er det ikke det. Det er så muligheden for, at de kunne spare i størrelsesordenen 670 mio. kr. Hvis de gør, ligesom de har gjort i England, er vi et sted mellem 300 og
400 mio. kr. Så kommer der hele den anden side af lovforslaget oveni. Men det viser sig altså i England, at der er flere og flere, der har valgt det her med, at man går bort fra det og ikke vælger det sidste. Så kan man spørge: Er der så ikke pengeinstitutter, der begynder at stille forslag om, at vi skal kræve det og det? Jo, det er der nok, men så er det stadig væk frivilligt for den enkelte virksomhed. Må jeg så bede Folketinget se en lille smule på det faktum, at et udgangspunktet for lovgivning her i dette hus ikke er den antagelse, at alle mennesker i små og mellemstore virksomheder er en flok forbrydere. Det er de jo ikke. Der er nogle brodne kar indimellem, og der skal vi have en lovgivning, der gør, at vi straffer disse mennesker. Men jeg tager det meget positivt op, at både meldinger fra SF, fra Det Radikale Venstre og fra Socialdemokraterne, ja, fra næsten alle sammen, går på, at man godt vil være med til at se på det her, men at det er gået for jagetravlt. Det er det, der er tilgangen. Derfor er jeg som sagt klar til at sige: Hold fast i lovforslaget, og lad os så få de spørgsmål ind. Vi udskyder foreløbig ikrafttrædelsen fra den 1. januar til den 1. april 2006 i stedet for. Det er det, jeg er klar til efter at have hørt debatten
i dag. Så må vi bruge udvalgsbehandlingen til at afdække, om Folketinget ønsker at lette de små og mellemstore virksomheder for bøvl og ballade i hverdagen.