J. NR. 2004-5773-282 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 15. december 2005 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 41 (L. nr. 38 - bilag 31), vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og me- dieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 14. december 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 41 (L. nr. 38 - bilag 31), vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsyns- virksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.) Skrivelse af 14. december 2005 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 41: "Vil ministeren kommentere henvendelsen af 14/12-05 fra SLRTV, jf. L 38 --- bilag 31?" Svar: Der er tale om en misforståelse, når SLRTV anfører, at højskoler får mulighed for at søge om uddannelsestilskud. Det særlige driftstilskud kan søges af lokale stationer, der drives af studerende i tilknytning til en postgymnasial uddannelsesinstitution med studerende som primær målgruppe; af lokale stationer, der udøver lokal programvirk- somhed for grupper, som på grund af fysisk eller psykisk handicap behøver særlig hjælp til at kunne producere radio eller tv, samt af folkehøjskoler til lokal programvirksomhed. Det er således et kriterium for at få andel i den særlige pulje, at ansøgeren driver lokal programvirksomhed, og tilskuddet kan derfor ikke sammenlignes med det hidtidige uddannelsestilskud eller medieskoletjenestetilskud, der også kunne søges af foretagen- der, der ikke har tilladelse til lokal programvirksomhed. Det er korrekt, at den særlige pulje afsættes af den samlede bevilling på finansloven til ikke-kommerciel, lokal radio- og tv-produktion. Det er aftalt, at der afsættes 2 mio. kr. til formålet. Jeg finder ikke, at dette beløb er af en størrelsesorden, der medfører, at de øvrige stationer ikke får et tilstrækkeligt tilskud.