Den næste sag på dagsordenen var:
10) Tredje behandling af lovforslag nr. L 38:
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven. (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri
m.v.). Af kulturministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsat 27/10 2005. Første behandling 4/11 2005. Betænkning 8/12 2005. Anden behandling 13/12 2005. Tillægsbetænkning 13/12 2005).

Der var stillet 1 ændringsforslag i tillægsbetænkningen. Uden for tillægsbetænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Ændringsforslaget sattes først til forhandling.

Ingen bad om ordet.

Afstemning

Ændringsforslaget vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget som helhed sattes herefter til forhandling.

Forhandling

Vi har jo haft lovforslaget tilbage i Kulturudvalget mellem anden og tredje behandling, og jeg må altså tilstå, at efter at vi har haft det til fornyet behandling, undrer det mig stadig, at specielt Socialdemokraterne stemmer for lovforslaget.
     Når man husker hr. Mogens Jensens retorik under førstebehandlingen, syntes jeg, hr. Mogens Jensen holdt en glimrende tale, hvor han hudflettede lovforslaget ud fra den betragtning, at der kom nogle kommercielle interesser ind i billedet: Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå. Der var en generel kritik af regeringens kulturpolitik, som den kommer til orde i lovforslaget - en kritik, jeg var fuldstændig enig i - men lige pludselig har man skiftet mening og vil stemme for forslaget.
     Vi har pejlet os ind på, hvad forslaget handler om, og det handler om to ting. For det første bliver der udbud, og det vil sige, at TV 3 og MTG, de store mediekoncerner, skal konkurrere med dem, der sidder på TvDanmark i øjeblikket; det er måske fornuftigt nok, men man har jo ikke engang sikret sig, at der kommer nogen penge til udbygning af lokalradio på andre måder ud af det. For det andet bliver der lavet en særlig pulje til nogle særlige lokalradioer, som enten drives af studenter, handicappede eller højskolefolk.
     Jeg vil godt spørge Socialdemokraterne: Hvad er egentlig den nærmere begrundelse for de definitioner? Hvorfor er det lige netop de kategorier, som skal have særbehandling, og hvor mange handler det om? Det har vi spurgt til i Kulturudvalget mellem anden- og tredjebehandlingen: Hvor mange handler det om, hvem vil kunne få tilskud, og hvem kommer det til at gå ud over, for rammen er jo ikke forhøjet?
     Det var imidlertid umuligt at få et svar fra kulturministeren, og det vil sige, at man nu om lidt vedtager et lovforslag med en tilkendegivelse af, at visse lokalradioer vil få mere støtte på bekostning af andre. Der er i realiteten ingen i dette Folketing, der ved, hvem det bliver, men mit gæt er, at ud af de næsten 300 lokalradio- og lokal-tv-stationer bliver det maksimalt 10-20 stykker. Men det vil jeg godt have be- eller afkræftet af dem, der har lavet denne aftale.
     Vi er fuldstændig med på, at det er fornuftigt nok at støtte græsrodsprægede og idealistiske lokalradioer, som kan få svært ved at klare sig, men vi er nødt til at have fuld, fuld klarhed over, hvilke kategorier det er, og hvilke argumenter der ligger bag.

     Fint nok, at TV-Glad får støtte. Jeg har ikke noget imod, at Studenter-TV får støtte, men at det skulle være en socialdemokratisk mærkesag kommer måske noget bag på mig. Hvad med alle de andre lokalradioer, spørger jeg. Hvad med Aalborg Senior Radio? Hvad med Aulum-Haderup Lokalradio fra hr. Mogens Jensens valgkreds? Hvad er der i vejen med Aulum-Haderup Lokalradio, siden den ikke skal have støtte? Hvad med Albertslund NærRadio fra min valgkreds? Hvorfor skal den ikke have støtte? Hvorfor skal de forfordeles i det her? Med andre ord mangler vi og også de mange lokalradioer altså en nærmere forklaring på, hvad baggrunden for denne særlige ordning, der er lavet, er.
     Hvorfor skal nogle have og andre ikke have? Hvad er i virkeligheden hele den dybere begrundelse for, at Socialdemokraterne er vendt på en tallerken og stemmer for det her lovforslag, som stadig væk skaber centralisme, som stadig væk støtter de kommercielle radioer, og som stadig væk er en del af regeringens kulturpolitik, som vi burde være imod?

Der er jo ikke meget nyt i hr. Holger K. Nielsens bemærkninger i forhold til dem, han kom med under andenbehandlingen. Derfor kan det måske virke mærkeligt, at vi også skal have diskussionen her under tredjebehandlingen, men det gør vi gerne, må jeg sige til hr. Holger K. Nielsen.
     Der er ting ved det her lovforslag, vi ikke er glade for. Det gælder bl.a. nedlæggelsen af det lokale radio-tv-nævn. Det synes vi fortsat er en dårlig idé, for det fører til en centralisering af lokalradio-tv-beslutningsstrukturen. Det kunne vi ikke komme igennem med at få ændret.
     Vi har fået ændret fire ting, nemlig at græsrodsvinduerne på de kommercielle kanaler, der nu kommer i kommercielt udbud, er sikret, at Kanal København fortsætter som græsrodskanal, at der sikres de her specielle puljemidler til handicaphøjskole og studentermedier, og at der er enighed blandt forligspartierne om at ville hæve strafferammen for pirateri.
     Det er de grunde, der gør, at vi stemmer for det her lovforslag. Vi ved godt, at det afgørende problem for lokalradio og -tv er, at deres bevillinger er blevet skåret ned af regeringen i de seneste år, faktisk næsten halveret. Det vil vi meget gerne være med til at gøre noget ved. Vi vil faktisk gerne hæve rammen til 80 mio. kr. Det har vi tænkt os at tage op, og det vil være højt prioriteret for os i de kommende medieforhandlinger.

Jamen hr. Mogens Jensen mangler da stadig væk at forklare, hvad begrundelsen er for, at det netop er handicapradio, studenterradio og højskoleradio, der får en særordning. Hvorfor det? Der er vel også mange andre grupper, mange andre former for lokalradio, der har behov for særordninger. Hvad er der galt med de mange lokalradioer udeomkring, som faktisk spiller en rolle i lokalsamfundet, og som jo også får vanskeligheder i det her?
     Hvad er der galt med Aulum-Haderup Lokalradio? Hvad er der galt med Aalborg Senior Radio, Albertslund NærRadio, Gladsaxe Radio, med masser af de andre lokalradioer, hvor frivillige gør en kæmpestor indsats for at spille en rolle i lokalsamfundet? Hvorfor skal de ikke have støtte? Hr. Mogens Jensen peger jo selv på, at grundproblemet er, at bevillingerne til det her er for små.
     Kunne vi så ikke have forventet, at man havde presset flere bevillinger igennem, ikke mindst når man gennem den udbudsrunde, der også er gennemført, kunne have haft mulighed for at presse flere penge ud af de store mediekoncerner? Har man overhovedet forsøgt det? Så vidt jeg kan se, har man ikke forsøgt det. Har man fået det gennemført? Nej, overhovedet ikke. Det vil sige, at det grundlæggende problem, nemlig de manglende penge, er der ikke gjort noget ved i det her.
     Det vil sige, at vi stadig væk står med et lovforslag, der stort set ligner det, vi havde til første behandling, og som jeg syntes Socialdemokraterne gennemheglede meget fint igennem, og derfor forstår jeg stadig væk ikke, hvorfor man stemmer for ved tredjebehandlingen her.

Tak til hr. Holger K. Nielsen, og så går vi videre i ordførerrækken. Hr. Per Clausen.

Der er jo i hvert fald én grund til også at tage den her sag op under tredjebehandlingen, og det er, at vi jo nu har fået reaktionen fra de lokalradioer, som bliver ramt af den her lov, og vi har også fået deres bedømmelse af den aftale, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har lavet med regeringen.

     Deres dom er ikke god. Den går ud på, at den aftale, man har lavet, i realiteternes verden for de fleste lokalradioer og det meste lokal-tv i Danmark skaber dårligere vilkår. Hvorfor gør det så det? Ja, det gør det jo, fordi man af uransagelige grunde har udpeget nogle til at få en særlig pulje, som så skal finansieres af de andre lokalradioer. Hvis man dog så i det mindste kunne komme igennem med at lave en nok så lille pulje med ekstra midler til nogle særlige lokalradioer, så kunne vi sige, at der var tale om fremskridt, men nu er det bare at konstatere, at der er tale om en omfordeling, som rammer de fleste lokalradioer ganske hårdt, inklusive Aalborg Senior Radio i min egen valgkreds og sikkert også lokalradioer i alle mulige andre valgkredse, og det synes jeg jo i grunden er komplet uforståeligt.
     Så siger Socialdemokraterne nu, at det med lokalradioernes økonomiske problemer vil man klare ved de store medieforhandlinger. Altså, mit klare indtryk er, at man nok ved de medieforhandlinger får svært ved at skaffe de nødvendige ekstra midler til Danmarks Radio, men oveni har Socialdemokraterne altså nu et nyt projekt, som jeg ikke tror de har fået nogen særlig klare løfter om vil blive indfriet.
     Alt i alt viser det her jo bare, at man er villig til at acceptere mindre end ingenting for at gå med i forliget, og hvad der et eller andet sted er endnu værre, er, at hver eneste gang vi har spurgt til, hvem det er, der skal have de her ekstra penge, hvem det er, der skal af med ekstra penge, så er der tilsyneladende ingen, der ved det, ingen har undersøgt det. At ministeren ikke ved det, er sådan set i orden, for ministeren siger jo bare, at det har der været et politisk ønske om, og så er det bare uklart, hvad det er for et politisk ønske.
     På højskoleområdet har man henvist til, at det var, fordi det var vigtigt at understøtte udviklingen af undervisningen inden for lokalradio-og-tv-branchen, men her har man jo afskaffet en ordning, som bliver administreret af sammenslutningen af lokalradioer, som jo var langt bredere i sit sigte og ikke kun var målrettet til nogle få højskoler, der måske/måske ikke har gode forbindelser til nogle af forligspartierne.
     Alt i alt synes jeg, at det, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har fået ud af at gå ind i det her forlig, ikke er noget, der er bedre, men noget, der på nogle områder er dårligere, på nogle områder en lille smule bedre, og det kan efter vores mening ikke være godt nok, hvis man skal lave et forlig, som man påstår man har sat sit fingeraftryk på.

Tak til hr. Per Clausen. Er der flere, der ønsker ordet? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 103 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.