Den sidste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 38:
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven. (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri
m.v.). Af kulturministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsat 27/10 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Nu kan jeg få lov til at være med til at behandle et lovforslag, som jeg trods alt ved lidt mere om end det forrige.
     Lovforslaget her har fire hovedelementer. Det drejer sig først og fremmest om en nedlæggelse af de lokale radio- og tv-nævn. Det sker på baggrund af, at udstedelsen af fremtidige sendetilladelser nu lægges i det centrale Radio- og tv-nævn, og derfor er det helt naturligt, at vi nedlægger de lokale radio- og tv-nævn. Jeg skal vende tilbage til begrundelserne om et øjeblik, men først nævne de tre øvrige hovedelementer i lovforslaget.
     »Must carry«-forpligtelsen for lokal-tv afskaffes, og strafferammen for pirateri - dvs. nedtagelse af tv-signaler, som man ikke har betalt for, men som man rettelig skulle betale for - forhøjes. Derudover forenkles tilskudsordningen til ikkekommerciel lokalradio og tv, så der kun er en måde, hvorpå man kan få støtte til programvirksomhed; den bliver knyttet op på sendetilladelser.
     Vi ønsker, at udstedelsen af sendetilladelser skal ske fra et centralt Radio- og tv-nævn i stedet for fra lokale radio- og tv-nævn, og man kan selvfølgelig godt argumentere for, at det er en centralisering. Men det skal jo holdes op mod retssikkerheden og den sikkerhed, man på de enkelte radiostationer, og hvem der ellers måtte søge om sendetilladelser, skal have for, at der sker en ensartet behandling af ansøgningerne. Men det sker mildt sagt ikke i dag.

     Der er ingen form for retssikkerhed, og det er vigtigt, at den er til stede, fordi vi siden 1983, da lokalradiotanken opstod og DR's monopol blev brudt, har fået en meget mere professionaliseret medieverden. Det drejer sig ikke kun om kultur i dag. Den drejer sig også om erhverv og arbejdspladser, og derfor er det vigtigt, at man har nogle meget klare linjer at rette sig efter, og at man kender lidt bedre til sin fremtid, end tilfældet er for en hel del af de stationer, som er på markedet i dag. Det er baggrunden for, at vi har valgt at lægge udstedelsen af sendetilladelser i et centralt Radio- og tv-nævn og altså har vægtet retssikkerheden højere end decentraliseringen.
     Angående »must carry«-forpligtelsen for lokal-tv vil jeg godt sige, at for Venstres vedkommende er forslaget kun et lille skridt i den rigtige retning. I min optik burde »must carry« være et indisk broderi og ikke noget, som stod i dansk lovgivning, for med alle de muligheder, der i dag er for fremførelse af sine budskaber og sine programmer, og alle de platforme, der er, er det ikke Venstres opfattelse, at det burde være nødvendigt at pålægge private foreninger, antenneforeninger m.v. at oppebære visse tv- og radiosignaler. Derfor ser vi meget positivt på, at der nu bliver taget et lille skridt, nemlig afskaffelse af »must carry«-reglen for lokal-tv. Når vi skal i gang med forhandlinger om medieforliget, vil vi tage et alvorligt kig på, om der kan tages yderligere skridt, og om »must carry« overhovedet er noget, der bør være i dansk lovgivning i dag.
     Forhøjelsen af strafferammen for pirateri giver næsten sig selv. Det er store erhvervsinteresser, der står på spil her, og forudsætningen for, at man overhovedet kan bringe det tv ud til danskerne, som de gerne vil se, f.eks. store sportsbegivenheder, er jo, at man kan betale for det og få nogle penge hjem på det, så det skal selvfølgelig straffes, hvis det er sådan, at nogle ønsker at misbruge det.
     Endelig er der tilskudsordningen til de ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer. Der har i debatten været nogle misforståelser, og det skyldes bl.a., at Mediesekretariatet har fortolket tingene forkert.
     Jeg tror, mange af os har fået henvendelser om, at de enkelte radio- og tv-stationer nu ville få et meget lavere tilskud eller miste deres tilskud, men det er ikke tilfældet. Det, vi gør her, er at lave en meget mere ensrettet struktur, som gør det meget mere enkelt for stationerne at søge de enkelte tilskud, fordi de bliver bundet op på sendetilladelsen og ikke alle mulige andre faktorer, sådan som vi reelt set forsøgte at indføre engang, fordi vi havde oplevet en masse svindel med de midler, som var udlagt til lokalradio og -tv. Virkeligheden har nok været, at det har været en lille smule bureaukratisk at administrere, og derfor støtter vi også, at aftalen med Kulturministeriet samlet set bygger på, at der skal være en mere forenklet struktur, så tilskudsordningen udelukkende knyttes til sendetilladelsen.
     Alt i alt er det et godt forslag, som jo er en udmøntning af den aftale, som medieforligspartierne indgik i 2002.

Der er foreløbig tre, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Først er det hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Tak for talen til Venstres ordfører.
     Jeg synes, der på et tidspunkt var et enkelt retorisk kneb, der sneg sig lige højt nok op. Der var en anerkendelse af, at der både er tale om erhvervs- og kulturpolitik, og at man derfor afskaffer man de lokale radio- og tv-nævn og går over til, at sendetilladelserne udstedes centralt. Det var altså en erkendelse af erhvervs- og kulturpolitik. Men Venstres ordfører konkluderede lige bagefter, at man har valgt retssikkerhed frem for decentralisering.
     Ordføreren kunne vel også have sagt, at man har valgt erhvervspolitikken frem for kulturpolitikken, og derfor vil jeg høre, om man ikke ved at adskille de kommercielle og ikkekommercielle stationer måske kunne have sikret en fortsat lokal forankring af de ikkekommercielle radiostationer.

Nu skal man jo spørge sig selv, hvem det er, der bliver lavet radio for i Danmark. Er det for dem, der laver udsendelserne, eller er det for dem, som sidder ved bag højtalerne? I Venstres optik er det som udgangspunkt for dem, der sidder ude ved højtalerne, og det vil sige, at det ikke er interessant, hvem det er, der laver de enkelte radioprodukter. Det er interessant, hvad der kommer ud af højtalerne.
     Man skal lave nogle indholdsmæssige beskrivelser, og det, vi ønsker, er en indholdsmæssig beskrivelse af, hvad der er forudsætningen for at få sendetilladelse. Det er bl.a. en kvantitativ opgørelse af, hvor meget lokalt stof man skal have på sin sendeflade. Så er det sådan set ikke så interessant, om det er Voice, eller om det er mor Karen, eller om det er hr. Pedersen eller hr. Brian Mikkelsen eller hr. Simon Emil Ammitzbøll, der laver disse udsendelser.

     Det er det, der er udgangspunktet, og derfor er det ganske fornuftigt, at vi laver nogle ensartede regler, som forankres i et centralt Radio- og tv-nævn, hvor man så er sikker på at få den samme behandling, uanset hvem man er, og ikke er afhængig af at skulle kende en bestemt person i det lokale miljø, eller hvordan tingene nu har været. Det er foregået meget vilkårligt i de lokale radio- og tv-nævn, vi har i dag, og derfor er der også ud fra en kulturpolitisk vinkel sund fornuft i at lave en central regelforenkling.

mon Emil Ammitzbøll (RV): Jeg kan berolige Venstres ordfører med, at jeg ikke har nogen planer om at starte en lokalradiovirksomhed, men jeg synes, det er lidt interessant, når vi nu har brugt så lang tid, også i den seneste folketingssamling, på at diskutere kommunalreform, og vi har hørt, hvordan flere opgaver skulle lægges ud i det lokale miljø. Alle de indsigelser, man kunne komme med fra oppositionspartiernes side, var ikke noget, der var særlig vigtigt for Venstre på daværende tidspunkt, og derfor vil jeg bare spørge lidt mere specifikt for at få det sat helt på plads: Vil Venstres ordfører ikke vil give mig ret i, at der ude i det enkelte lokalområde må være et større kendskab til og en større indsigt i forskellige lokale forhold, der kan være afgørende for, hvilke ting det også på det indholdsmæssige plan kan være interessant at få bragt ud, end der er i et centralt organ i København?

Jo, men det er jo heller ikke Radio- og tv-nævnet, der skal lave de pågældende udsendelser. Det vil stadig være folk i det lokale miljø, og derfor handler det om, at man fra politisk hold sørger for at lave nogle ensartede regler med nogle kvantitative mål for, hvad der skal være af lokaludsendelser. Så er det op til dem, som laver udsendelserne, at sørge for, at de også behandler lokale forhold.
     Det er altså ikke Radio- og tv-nævnet, der skal lave de pågældende udsendelser, og det er heller ikke nævnet, der præcist skal definere, hvad de lokale programmer skal indeholde. Det synes jeg man skal overlade til dem, der er gode til det, og det er dem, der laver radio og tv ude i landet.

Jeg kan forstå, at Venstre nu lægger megen vægt på, at man nu skal have ens behandling, og at der skal være ens retningslinjer, og at det kun kan ske ved at lægge kompetencen op på statsligt-nationalt niveau.
     Så vil jeg spørge: Har Venstre også til hensigt at gennemføre en ny kommunalreform, så der kun bliver én stor kommune i Danmark? Jeg kan ikke se, hvad der gør, at man ude lokalt godt kan tage stilling til principper for f.eks. hjemmehjælp og folkeskolens undervisning, men ikke kan tage stilling til principper for, hvordan man mediemæssigt skal tilrettelægge virkeligheden ude i lokalsamfundene.
     Jeg forstår ikke, hvorfor Venstre står så stærkt på denne centralisering og ikke går ind for det, som er fornuftigt, nemlig at lave lokale radio- og tv-nævn, som er afpasset de nye sendeområder og afpasset hensynet til, at vi har nogle kommuner, der også har mediemæssige interesser i fremtiden.

Nye sendeområder? Der er ikke besluttet noget om nye sendeområder. Vi diskuterer, om der skal laves en ny planlægning, men der er slet ikke besluttet noget om nye sendeområder.
     Hvordan er virkeligheden så ude på radiomarkedet? Der, hvor jeg kommer fra, var der engang noget, der hed Radio Viborg. Det er der sådan set stadig væk, men den er ejet af ANR, en socialdemokratisk bastion i Aalborg, og giver det så nogen mening at have lokale nævn? Det er Aalborg, og det er Viborg, og er der så nogen reel mening i at have et lokalt nævn, som afgør, hvad der skal ske? Nej, det er det ikke.
     De radiostationer og den radiostruktur, vi har i dag, har udviklet sig på en helt, helt anden måde end for 10 eller
20 år siden. Der netværkes, fordi denne regering har givet mulighed for, at man kan netværke, og derfor er der ikke nogen mening i at fastholde små lokale enheder. Sådan ser lokalradiobilledet og lokalradiostrukturen slet ikke ud i dag, og derfor tager vi konsekvensen af det.

Jeg forstår da, at det i hvert fald ikke er pluralisme og mangfoldighed, som nu skal være gældende for regeringens mediepolitik. Nu handler det om at få tingene centraliseret og få tingene ind i nogle kasser, så kasserne kan købes af nogle kommercielle foretagender, og så er man sådan set ligeglad med, om der er en Radio Limfjord eller andre små lokalradioer og for den sags skyld tv-stationer udeomkring i landet, som der egentlig kunne være et ønske om også skulle kunne overleve i den nye mediestruktur.
     Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor Venstre mener, at man ikke ude lokalt kan træffe afgørelse om at tage hensyn til den mediemangfoldighed, man gerne vil have, men at det hele absolut skal centraliseres på statsligt niveau. Jeg mener ikke, det er Venstrepolitik, det er i hvert fald en ny Venstrepolitik.

Måske skulle hr. Mogens Jensen sætte sig en lille smule ind i stofområdet, i hvert fald inden han begynder at dømme vi andres politik og fortælle, hvad der er ny og gammel Venstrepolitik. Det her har i hvert fald været Venstrepolitik lige så længe, som jeg har været medieordfører.
     Hvad er udgangspunktet? Jo, det er, at selvfølgelig skal der da være plads til Radio Limfjord, og hvad er der i lovforslaget og i, at man har et centralt nævn, der skulle forhindre, at Radio Limfjord, Radio Victor og Radio, hvad ved jeg, fortsat kan eksistere? Intet! Der er intet i lovforslaget, som forhindrer, at disse stationer stadig kan eksistere.
     Og hvad med mangfoldighed og pluralisme? Ja, mangfoldighed og pluralisme giver sig jo udtryk i radioprogrammerne, og det er dem, de sidder og laver lokalt. Vi skal ikke sidde og beslutte herinde i Folketinget, hvad de præcis skal lave af programmer. Det kommer jo til udtryk i den måde, man laver radio på de enkelte steder, og jeg er nødt til at sige til hr. Mogens Jensen, at Thomas Helmig altså lyder ens, uanset om man transmitterer ham fra Århus, Odense eller Aalborg.

Jeg forstod, at en af grundene til at afskaffe de lokale radio og tv-nævn er, at man vil forsøge at sikre retssikkerheden. Men kan hr. Jens Rohde forklare mig, hvorfor det er sådan, at et system uden ankeinstans giver større retssikkerhed end et system med ankeinstans? Det synes jeg faktisk kunne være interessant.
     Ellers har jeg den klare opfattelse, at det, som regeringen og Dansk Folkeparti her laver, er nogle ændringer, som er ønskede i og bekvemme for de kommercielle lokalradioer, men som ikke er ønskede i og måske heller ikke er bekvemme for de ikkekommercielle. Hr. Jens Rohde har jo ret i, at i hvert fald i den tid, han har været ordfører, har Venstre altid lagt mest vægt på at give de kommercielle lokalradioer gode vilkår.
     Det andet er, at det, hr. Jens Rohde indledte med at sige, er en beklagelig misforståelse. Der blev sagt om økonomien, at dette her ingen betydning får for bevillingerne. Sådan lød det også, da man fremsatte sit forslag til medieforlig i 2002, men alligevel er der jo sket et dramatisk fald i støtten til de ikkekommercielle lokalradioer de sidste 3 år.

Nu er det jo sådan, at faktisk hele medieområdet bliver administreret via bekendtgørelser og et centralt Radio- og tv-nævn, som også afgør f.eks. reklametvister.
     Skulle vi lave en ekstra ankeinstans her, skulle det jo være Kulturministeriet. Men Kulturministeriet har med al respekt ingen kompetence til at træffe afgørelser i disse sager, og derfor er det vigtigt, at det er nogle mennesker, som kender juraen, som kan træffe afgørelser i sagerne ud fra de retningslinjer, vi laver.
     Med hensyn til retssikkerheden er det sådan, at de nuværende nævn fungerer meget, meget vilkårligt. Det er meget vilkårligt og meget forskelligt, hvilke regler der gør sig gældende, hvis man vil søge en sendetilladelse, og det er jo ikke rimeligt, at branchen er sat i den situation. Det er heller ikke rimeligt at sætte branchen i en situation, hvor man i visse tilfælde kan være afhængig af nogle politiske tilhørsforhold for at kunne få lov til at sende radio eller tv. Det er virkeligheden derude i dag, og derfor øger lovforslaget retssikkerheden.
     Så vil jeg bare sige angående bevillingerne, at lovforslaget ikke berører de enkelte bevillinger. Hvad man så politisk træffer af beslutninger efterfølgende, er en helt anden sag. Det er jo en politisk afgørelse, hvor mange penge der samlet set skal være til nonkommerciel radio og tv. Det indgår i medieforhandlingerne, og her er hr. Per Clausen ligesom alle andre velkommen til at gøre deres partiers indflydelse gældende på, hvor mange penge der skal være til lokalradio og -tv i fremtiden.

Jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at reglen om, at svar på spørgsmål skal holdes inden for 1 minut, også gælder fredag eftermiddag.

Undskyld, hr. formand.

Ja, men det er helt i orden, at hr. Jens Rohde får lidt længere tid til at forklare tingene, for det kan han have brug for.
     Jeg må indrømme, at jeg stadig ikke forstår, hvorfor man ikke kan have et område, som er meget differentieret, hvor der kan være nogle lokale interesser, og hvor man i første instans forsøger at tage hensyn til de interesser og man med en ankeinstans sikrer, at retssikkerheden er på plads. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor det er bedre ingen ankeinstans at have end at have en.
     Så til det med pengene: Skal jeg forstå hr. Jens Rohdes svar sådan, at Venstre ønsker at fortsætte den udsultning, man har gennemført af lokalradioerne de sidste 3 år, hvor man
i realiteternes verden er gået fra omkring 50 mio. kr. til ikkekommerciel lokalradiostøtte til nu at være nede på 30 mio. kr.? Kan vi forvente, at det vil fortsætte? Så viser det jo, at den administration, som hr. Jens Rohde sagde var forkert, måske bare har været politisk forudseende.

Man kunne godt rent politisk have forudset neddroslingen af støtten til lokalradio og -tv, for jeg har aldrig lagt skjul på, heller ikke mens vi var i opposition, at vi ønskede at prioritere midlerne anderledes end at give så mange penge til ikkekommerciel radio og tv. Det er jo en lang principiel diskussion, vi kan komme ud i her, men man skal bare huske, at da ordningen i sin tid blev vedtaget, blev den vedtaget ud fra et princip om mediesvage grupper.
     Så stiller jeg spørgsmålet: Findes der mediesvage grupper i dag? Mit svar er nej. Det er i hvert fald meget få grupper, der er mediesvage. Dengang man lavede det her, havde man ikke noget, der hed internet, og hvis det er sådan, at man skal kommunikere meget målrettet til en gruppe, er der i dag faktisk en lang række også i økonomisk henseende bedre muligheder for at kommunikere på anden vis end gennem en lang, lang række radio- og tv-stationer. For manges vedkommende kan man ikke engang måle lyttertallene, så små er de, så det er jo et spørgsmål om, hvordan man prioriterer de begrænsede frekvensressourcer og de begrænsede pengeressourcer bedst muligt.

Det sidste her viser jo, hvad det handler om.
     Hr. Jens Rohde har stadig ikke forklaret, hvordan Venstre som et, i hvert fald i princippet, decentralt parti kan gå ind for den ekstreme centralisering, der ligger i lovforslaget. Han argumenterer med retssikkerhed, men han har heller ikke forklaret, hvordan det kan give større retssikkerhed, at ankemulighederne fjernes.
     Men sandheden er jo, at det handler om noget helt andet, som det kom frem her til sidst. Hr. Jens Rohde kan ikke lide de små, idébaserede lokale radio- og tv-stationer. Han kan ikke lide dem, og lovforslaget er jo gennemsyret af den tankegang, at de kommercielle interesser skal styrkes på bekostning af de idéprægede græsrodsradio- og tv-stationer. Sig dog sandheden! Det er jo sådan, det er, ikke?

Hr. Holger K. Nielsen ved jo godt, at jeg er radiomand og har været det, siden jeg var 13 år. Jeg er vild med alle mulige former for radio, og jeg vil helst have al slags radio ind i alle sprækker og alle steder. Jeg er vild med alle mulige forskellige slags radio, og jeg synes, det er fantastisk, at vi har både den ene og den anden slags, også idébaserede radiostationer. Selv TV-Stop synes jeg er fantastisk,
     Jeg synes, det er rigtig godt, at vi har nogle stationer, der kan kommunikere deres synspunkter ud, selv om jeg er dybt uenig i det, de sender, men det er jo ikke ensbetydende med, at jeg mener, at skatteborgerne skal finansiere det hele. Det har ikke noget med det at gøre, og det er det, der er forskellen mellem hr. Holger K. Nielsen og mig. Jeg synes, at alle skal have lov til at ytre sig på alle mulige måder, men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om det er skatteborgerne, der skal betale for, at nogle mennesker kan ytre sig, mens andre mennesker må sørge for selv at tjene deres penge.

Jamen det glæder mig da, at hr. Jens Rohde kan lide TV-Stop og alle de andre stationer. Men det, som er kernen i forslaget, er jo, at man vil vanskeliggøre arbejdet for de idébaserede lokale radio- og tv-stationer. Efter vores opfattelse er de en væsentlig del af det lokale demokrati, og så kan man efter vores opfattelse ikke argumentere med, at folk kan bruge internettet i stedet for. Jeg synes i og for sig, at det kommer meget godt frem i lovforslagets bemærkninger, og lad mig citere fra side 7, hvor der står følgende:
     »Det stiller især de kommercielle, lokale stationer i uens konkurrencesituationer, ligesom networkingsamarbejde vanskeliggøres.«

     Man vil have nedlagt de lokale radio- og tv-nævn, fordi det stiller de kommercielle stationer i en uens konkurrencesituation, og derfor vil man have et system, der i højere grad tilgodeser de interesser, der er hos de kommercielle stationer.
     Gør det ikke indtryk på hr. Jens Rohde, at stort set alle de lokalt baserede radio- og tv-stationer er imod det her lovforslag, at de er imod, at de lokale radio- og tv-nævn nedlægges?

Der er ikke nogen, der får vanskeliggjort deres arbejde ved det her. Tværtimod bliver det lettere for alle de kommercielle så vel som de ikkekommercielle at søge sendetilladelser. Det bliver lettere, fordi retningslinjerne bliver langt mere klare fremover. Det bliver lettere at søge tilskud, fordi det knyttes op på sendetilladelsen.
     Det vil sige, at det er en forenkling for både de kommercielle, som ikke får noget tilskud, og også for de ikkekommercielle, som får langt lettere ved det. Når de har fået en sendetilladelse, er de sådan set også sikret et tilskud. Det er da meget lettere, end at man skal sidde og bruge en masse af sine kreative kræfter på papir og udfylde ansøgningsskemaer om, hvad man vil lave af programmer, og hvad man skal bruge pengene til og sådan noget. Det bliver meget lettere.
     Man får frigjort sine kreative evner til at kunne lave radio, når man har fået en sendetilladelse, i stedet for at skulle sidde og fedte rundt med en masse papirer. Det er meget lettere.
     Når der så har været den modstand fra de lokale græsrodsstationer, tror jeg i høj grad, det beror på den misforståelse, at Mediesekretariatet meldte ud, at tilskuddet vil blive mindre. Det er ikke tilfældet. Det ville i så fald kræve en politisk beslutning.
     Men igen her vil jeg også gerne invitere hr. Holger K. Nielsen til forhandlinger, hvor han kan kæmpe de lokale radioers sag rent økonomisk. Og så kan vi jo se, om vi kan mødes et sted. Det ville være spændende.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til næste ordfører, hr. Mogens Jensen.

Må jeg ikke allerførst tilkendegive, at det virker temmelig besynderligt at stå her og skulle behandle en række omfattende ændringer af radio- og fjernsynsloven, som får så stor betydning for ikke mindst de lokale radio- og tv-stationer, kun få måneder før, der jo skal påbegyndes forhandlinger om et nyt medieforlig, hvor det jo ikke kan afvises, at meget af det, vi her behandler, skal behandles en gang til og nu måske med helt nye konklusioner, fordi vi står over for at skulle igangsætte bl.a. hele digitaliseringen på tv-området.
     Ja, ministeren skriver jo selv i sin redegørelse til Folketingets Kulturudvalg her for nylig, at dele af den nuværende medieaftale er overhalet af beslutningen om at slukke for det analoge tv i 2009. Så vi kan altså risikere, at de lovændringer, der her måtte blive vedtaget, nærmest ikke når at blive til bekendtgørelser, før det hele måske skal ændres en gang til.
     Man må jo undre sig over, at regeringen vælger at fremsætte de her forslag i alleryderste øjeblik og på randen af den nuværende medieaftale frem for at se det i en større og bredere sammenhæng i forbindelse med de kommende medieforhandlinger. Men jeg formoder, at det ikke kan nytte at bede ministeren om at skyde det her til hjørnespark og så se det i den sammenhæng, det rettelig bør ses, nemlig med de kommende medieforhandlinger.
     Når det er sagt, vil jeg gerne slå fast, at Socialdemokraterne ser så vel de kommercielle som de ikkekommercielle lokalradio- og -tv-stationer som et vigtigt led i det danske mediebillede også i fremtiden. Det er utrolig vigtigt, at vi har elektroniske medier, som med udgangspunkt i de lokale miljøer formidler nyheder, debat og programindhold med lokalt stof. Det har stor betydning for borgerne i lokalområderne, og ikke mindst har det stor betydning for den demokratiske debat og de medier, der er i tæt dialog med borger og debat i lokalområderne.
     Det har også stor betydning, at borgerne selv, og ikke mindst de mediesvage borgere, som jeg modsat hr. Jens Rohde mener stadig væk er til stede i Danmark, har mulighed for at komme til orde i medierne og også selv prøve kræfter med medierne.
     Jeg synes ikke, vi skal glemme her i dag, at mange af vores mediearbejdere og medietalenter faktisk har startet deres karriere rundtomkring på en lokal græsrodsstation, og at det var det, der gav det første rygstød til, at de kom videre i deres mediekarrierer. Det gælder jo også Venstres ordfører på det her område, så på den måde er de lokale radio- og tv-stationer altså et større led i den mediemæssige fødekæde. Og den kan jo som sagt ende alle mulige steder.
     På den baggrund og ikke mindst på baggrund af, at der er gennemført en kommunalreform, hvor langt flere kompetencer og muligheder lægges ud i de enkelte kommuner, kunne man jo have forventning til, at regeringen nu med de her lovændringer lagde op til at styrke lokalradio og -tv, styrke de lokale medier for også på den måde at understøtte debat, dialog og sammenhængskraft i de nye medier.

     Men regeringen og kulturministeren gør det stik modsatte med de her lovforslag. Man fortsætter den kurs, der har været lagt, siden den her regering kom til, med at svække og udsulte de ikkekommercielle græsrods-tv- og radiostationer. Ikke alene er de blevet udsultet økonomisk, og hvad angår sendemuligheder gennem de seneste år, nu skal de svækkes yderligere ved, at regeringen vil gennemtvinge et salg af frekvenser, så hele markedet og området omdannes til et stort centraliseret, kommercielt marked. Det er klassisk borgerlig politik, der nu altså også skal udmøntes på de lokale medier. Har du penge, så kan du få, og har du ingen, så må du gå.
     Samtidig fjerner man altså enhver lokal, kommunal indflydelse på, hvordan den fremtidige mediesituation skal være i lokalområderne til fordel for en stærk centralisering af magt og bemyndigelse hos kulturministeren. Og så kan man altså ude lokalt i kommunerne og på de lokale radio- og tv-stationer sidde og kigge på, at de store mediemonopoler, danske eller udenlandske, køber hele molevitten op. Jo, så meget for det højt besungne lokale demokrati og decentralisering i Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Det ser jo altså også temmelig planlagt ud, at det her behandles på et tidspunkt, hvor også de borgerlige borgmestre og kommunalpolitikere har alt for travlt med at føre valgkamp. Men jeg tror, at mange vågner op til en overraskelse efter den 15. november.
     Vi kan altså ikke støtte lovforslaget, som det foreligger her. Vi mener, at det er i fuldstændig modstrid med decentralisering og lokalt demokrati i kommunerne og i øvrigt muligheden for fortsat at have en ankeinstans, at man fjerner de lokale radio- og tv-nævn til fordel for et centralt radio- og tv-nævn. Man burde oprette nye, men lokale nævn, der afspejler nye dækningsområder og nye kommunale grænser. Vi mener også, der er behov for en økonomisk oprustning af tilskuddene til de lokale græsrodsradio- og tv-stationer efter flere års udsultning.
     Regeringen ønsker også at fjerne must carry-bestemmelserne for lokal-tv, og det vil sige, at det for mange ikke bliver muligt fremover at se den lokale tv-station. De lokale tv-stationers æterbårne tidspunkter vil fortsat være placeret mellem 9 og 12 om formiddagen, som der hverken er mange seere eller perspektiv i. Her ønsker Socialdemokraterne at fastholde must carry-bestemmelserne og ønsker også at give lokal-tv mere attraktive sendetidspunkter.
     Regeringens ønske om at sælge lokal-tv-sendemulighederne
i et samlet kommercielt udbud fører jo reelt til nedlæggelse af de nuværende lokal-tv-stationer, der højst fremover, hvis de er heldige, kan blive underleverandører til den, der måtte købe. Det er selvfølgelig helt uantageligt for Socialdemokraterne, at tv-stationer, der har lavet lokal-tv fra lokal-tv's start til gavn og glæde for lokale seere, nu bare kan sidde og vente på, at en kommerciel køber kan afgøre deres fremtid. Men vi må konstatere, at regeringen, kulturministeren og Dansk Folkeparti er klar til at sælge det lokale mediedemokrati til højest bydende. Væk er hensynet til mangfoldighed, pluralisme, lokal forankring. Nu handler det om at få de kapitalstærke mediemoguler ind, så der kan laves cool business; også på det her felt har Berlousconi og Murdoch ikke levet forgæves. Jeg skal bare lige til slut sige omkring konsekvenserne
i forbindelse med strafferammen for piratvirksomhed, at det undrer os såre, at man lægger op til en strafferamme på 2 år, når den almindelige strafferamme for overtrædelse af ophavsretsloven, det er jo to sider af samme sag, er sat til
6 år, men det har kulturministeren måske en meget god forklaring på.

Jeg var jo sådan meget spændt på at høre hr. Mogens Jensens medieordførerindlæg her, for jeg var egentlig sådan meget spændt på, om man nu ville se en anden linje end den, fru Mette Frederiksen altid har ført som medieordfører. Og jeg må sige, at tonen var fuldstændig lige så skinger som den, fru Mette Frederiksen altid førte heroppefra, og med en betonagtig modstand mod alt, hvad regeringen har lavet. Måske skulle Socialdemokraterne have tænkt sig om i år 2002 og været med til at udmønte den medieaftale, som vi jo taler om her i dag. Men det valgte man ikke at gøre, og derfor får man jo selvfølgelig ikke den indflydelse. Og jeg vil sige, at den tale, som hr. Mogens Jensen holdt her i dag, jo ikke ligefrem var en tale, som bragte ham nærmere et kommende forlig.
     Men hvorom alting er, vil jeg gerne spørge: Hvor er det helt konkret, at dette lovforslag svækker de lokale medier? Hvor er det helt konkret, at man svækker dem? Og hvor er det helt konkret, at der står noget om, at vi er på vej til at sælge de danske radiofrekvenser? Jeg kan ikke finde det.

Nu håber jeg da, at hr. Jens Rohde efter så mange år i Folketinget efterhånden har respekt for, at man har forskellige synspunkter, og at man ikke på den måde sådan skal irettesætte hinanden, fordi man har forskellige udgangspunkter.
     Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg og Socialdemokraterne gerne ser, at vi kan indgå et samlet fælles medieforlig her i næste runde, også på baggrund af at vi måske kan have forskellige holdninger til lovforslaget, som vi behandler nu. Det håber jeg da også vil være hr. Jens Rohdes udgangspunkt.
     Helt konkret ... ringer min mobiltelefon nu (munterhed)
- og så kan jeg jo sige, når jeg nu har fået slukket for den, at det her lovforslag svækker de lokale medier på flere områder. Jeg skal bare nævne to her. Det ene er, som vi jo har været inde på, at man centraliserer beslutningsgangene fra de lokale radio- og tv-nævn op til et centralt radio- og tv-nævn. Det mener jeg er med til at svække de lokale radio- og tv-stationers muligheder for at overleve. Og det andet er, at ved at fjerne must carry-bestemmelserne for lokal-tv er der lokal-tv-stationer, der ikke ville kunne blive set af borgere i det her land.

Ja, det kan jo godt være, at det var fru Mette Frederiksen, der ringede. Man tror det jo næsten.
     Men jeg synes alligevel, at jeg har meget svært ved at forstå, hvordan hr. Mogens Jensen kan se det som en svækkelse. Hvis hr. Mogens Jensen forestillede sig, at han sad ude og gerne ville have en sendetilladelse og skulle skrive en ansøgning, ville hr. Mogens Jensen så ikke synes, det var rart, at der var nogle meget klare retningslinjer for, hvordan man fik den sendetilladelse, og at han havde en sikkerhed for, at uanset om han søgte i den ene kommune eller
i den anden kommune, så ville han få fuldstændig den samme behandling? Gør det det i virkeligheden ikke lettere i stedet for, at man skal rende rundt og lobbye og tale med en masse forskellige mennesker? Og når vi kommer til tilskudsområdet, gør det det så ikke lettere at skrive en ansøgning om penge til lokalradio og -tv, når det er sådan, at man ved, at den knyttes op på en sendetilladelse, i stedet for at man helt konkret skal redegøre for på adskillige sider, hvilke programmer og hvad det er, man bruger pengene til? Ser hr. Mogens Jensen ikke det som en forenkling?

Hr. Jens Rohde behøver ikke at gøre det her så kunstigt. På det her område kan der ligesom på alle andre områder, hvor vi har en lokal instans og en central instans, selvfølgelig laves et system, hvor man har centrale retningslinjer eller mindste retningslinjer, som så kan udfyldes lokalt. Det har vi i det kommunale selvstyre i dag, og det kan vi selvfølgelig også have på det her område, hvor vi har lokale radio- og tv-nævn, som opererer inden for en nationalt fastsat ramme.
     Det, der er vigtigt med de lokale radio- og tv-nævn, er, at de, fordi de har indsigten og ekspertisen, har en mulighed for at kunne tage lokale hensyn, som ville være sværere at udøve på centralt niveau.
     Hvad angår tilskuddene, kan tilskudsmulighederne jo også fastsættes inden for en ramme, som de lokale radio- og tv-nævn blot kan forvalte. Det har vi jo en praksis med over for kommunerne i dag, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke kan fungere i mediemæssig struktur. Det er helt andre hensyn, der spiller ind her, og det ved hr. Jens Rohde godt. Det handler om at kunne kommercialisere hele det her marked, og derfor har man behov for centralt fastsatte regler for at kunne lave business på det her område.

Grunden til, at jeg fik lyst til at spørge, er, at jeg simpelt hen ikke føler, at den socialdemokratiske ordfører giver svar på de spørgsmål, der er blevet stillet om, hvor det helt konkret er, at et forhold bliver svækket.
     Er det hele forenklingen i ansøgningssystemet, hvor radioentusiasterne ikke længere skal bruge al deres tid på at udfylde 10 forskellige skemaer og indsende udgiftsbilag, at der er en svækkelse? Det synes jeg ikke. Kunne vi ikke få at vide helt konkret, hvor det er, Socialdemokraterne mener, at det her svækker de lokale radio- og tv-stationer?

Jeg kan sige helt klart, at vi går ind for, at man forenkler tilskudsreglerne. Vi har ingen problemer med, at man afbureaukratiserer alt det, der skal til for at gøre det lettere for de lokale radio- og tv-stationer. Det vil vi meget gerne være med til.
     Men det ville jo klæde regeringen og regeringspartierne, hvis de så ville være med til økonomisk at støtte lokalradio- og tv-stationerne, de ikkekommercielle af slagsen, som man jo har skåret ned gennem de seneste år. De har jo næsten fået halveret deres tilskud under den her regering. Det ville klæde Venstre, hvis man ville noget med at støtte de lokale mediers muligheder.
     Jeg har sagt klart og tydeligt, at de lokale medier får forringet deres muligheder ved, at man centraliserer hele området, lægger bemyndigelser til ministeren, lægger bemyndigelser til et centralt radio- og tv-nævn, frem for at man fastholder beslutningskompetencen ude lokalt, og det bliver svækket ved, at man ophæver must carry-bestemmelerne for tv-stationer.

Til det her om mangfoldigheden: Jeg har det sådan lidt, at det jo virker, som om Socialdemokraternes ordfører mener, at mangfoldighed kun sikres ved, at skatteyderne betaler for det. Det var den ene ting.
     Den anden ting: Kunne Socialdemokraternes ordfører ikke være så venlig at fortælle mig, hvad det er, der sker med mangfoldigheden i dag på de tv-stationer, der på trods af deres lobbyvirksomhed over for de lokale radio- og tv-nævn ikke falder ind i den lokale smag og derfor i dag ikke kan få en sendetilladelse og ikke kan få en besked på, hvad det er, der gør, at de ikke kan få en sendetilladelse? Hvor er deres retssikkerhed henne, og hvordan vil hr. Mogens Jensen mene, at den ser ud i dag, og hvad er det, vi skal? For jeg kan kun se, at der sker en forbedring på det her område.

Se, jeg kan ikke forstå, at partiet Venstre ikke kan unde lokale græsrodsmedier, hvor almindelige mennesker knokler dagligt for at lave radio og tv, at få nogle få millioner kroner i støtte til deres virksomhed, når man med den anden hånd deler masser af statslige kroner ud til den danske dagspresse og Jyllands-Posten og store økonomiske foretagender, der har masser af penge. Jeg forstår ikke, at at det simpelt hen, når det drejer sig om små græsrodsstationer, nærmest skal betragtes under lup, men når det er de store mediehuse, så betaler vi bare ved kasse et ud af statslige midler og skattekroner. Det forstår jeg ikke.
     Hvad angår retssikkerheden, vil jeg jo sige, at det, der er et angreb på retssikkerheden her, jo lige præcis er, at man afskaffer de lokale radio- og tv-nævn, så alt skal behandles i det centrale radio- og tv-nævn uden ankemuligheder. Det er ikke retssikkerhed, og det er det, der er dårligt ved det her forslag.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til den næste ordfører, hr. Egil Møller, værsgo.

Jeg vil starte med at sige, at skulle jeg komme i bekneb for at svare fornuftigt, så har jeg altså ikke medbragt en mobiltelefon.
     Med hensyn til det lovforslag, som er til behandling, kan jeg jo så henvise til, at regeringen og Dansk Folkeparti den 17. juni sidste år indgik en tillægsaftale, nr. 3, til medieaftalen, hvor hovedlinjerne er beskrevet på et enkelt A 4-ark.
     Nu er vi så præsenteret for det endelige lovudkast, som er beskrevet på 87 sider.
     For det første har et af hovedformålene med aftalen været at få en mere professionel forvaltning af lokalradio- og lokal-tv-området, så der skabes ensartethed i behandling af stationernes forhold, og for det andet har et af formålene været at forenkle den administrative struktur.
     Det vil så medføre, at de lokale radio- og fjernsynsnævn nedlægges. Det har der indtil nu været en del debat om.
     Men jeg vil sige, at jeg ser fordelen ved at nedlægge de eksisterende ca. 100 lokale nævn og erstatte dem med Radio- og tv-nævnet. Det vil give en mere ensartet og professionel behandling af deres forhold. Dog vil man søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed, som vi kender det i dag.
     Det statslige tilskud til ikkekommerciel lokaltv- og
-radioproduktion vil stort set blive uforandret i de tildelte sendeperioder. Her skal vi være opmærksomme på, at private udbydere ikke bliver udsat for ublu konkurrence i forhold til medier, der får statsstøtte.
     Hvorvidt en forlængelse af sendetilladelser til eksisterende lokalradio og lokal-tv vil komme i strid med EU-retlige principper om udbud og statsstøtte går jeg ud fra, at vi får mere styr på under udvalgsbehandlingen.
     Dansk Folkeparti anser det for uhyre vigtigt, at den danske befolkning bliver præsenteret for kvalitetstilbud, der er alsidige og mangfoldige. Med andre ord: Størst muligt udbud billigst muligt.

     Endelig er der i lovforslaget stillet forslag om, at straffen for salg og anvendelse af piratkort skærpes. Det vil efter forslaget medføre, at bødestraffen i særlig grove misbrug bliver erstattet af fængsel i indtil 2 år. Dansk Folkeparti kan støtte skærpelserne, men vi må under udvalgsbehandlingen vurdere de høringssvar, der er fremsendt, herunder om en skærpelse af straffen for besiddelse af piratkort.
     Det er nødvendigt, at vi i et højteknologisk samfund beskytter producenterne og de produkter, de udvikler til gavn og glæde for den danske befolkning.
     Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Ja, nu er det her lovforslag et resultat af en politisk aftale, og som statsministeren jo har gjort det meget klart i en anden sag, er det sådan, at når der er lavet en politisk aftale, så kommer lovforslaget også til at se præcis sådan ud, uanset hvad der måtte komme frem af høringssvar. Så derfor er det jo helt forudsigeligt, hvad Dansk Folkepartis ordfører siger her.
     Jeg vil spørge hr. Egil Møller, om Dansk Folkeparti er enig med Venstre i, at vi også i de kommende år systematisk skal forringe tilskuddene til de ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer.

Jeg kan ikke give nogen garanti for, hvordan statsmidlerne fremover bliver fordelt. Som sagt har nogle ordførere været inde på, at der jo skal forhandles et nyt medieforlig, og der får man jo mulighed for fra de enkelte partiers side at komme med de ønsker, man har til de kommende finanslove, herunder det område, som lovforslaget omfatter.
     Men jeg vil da understrege, at de lokale hensyn, som nu har været tilgodeset gennem flere år, ennem de mange lokalradio- og -tv-stationer, ikke bare bliver fjernet fra dag et, slet ikke. Det er jo sådan, at de stadig væk kan byde ind, og det er sådan, at de, der får koncessionerne, får et påbud om, at de tager hensyn til, hvad der sker i lokalområderne.

Nu var jeg slet ikke i nærheden af at bede om en garanti, for det ved jeg godt at man ikke får noget fornuftigt svar ud af at gøre, jeg ville bare gerne høre, om det var Dansk Folkepartis holdning, at den forringelse af støtten til de ikkekommercielle lokalradioer, som er sket siden 2002, hvor beløbet er faldet fra 50 mil. kr. til ca. 30. mio. kr., skal fortsætte i de kommende år. Er det Dansk Folkepartis holdning?
     Jeg forstår godt, at det vil blive aftalt ved nogle forligsforhandlinger, men der sker jo ikke noget ved, at Dansk Folkeparti tilkendegiver sin holdning i offentligheden og ikke kun i de lukkede forhandlinger omkring et kommende medieforlig. Så jeg vil bare gerne høre, hvad Dansk Folkepartis holdning er, om man nu er kommet langt nok ned. Skal man længere ned, eller er det Dansk Folkepartis holdning, at man måske skulle overveje at øge støtten til de ikkekommercielle lokale radio- og tv-medier?

Jeg vil gentage, hvad jeg sagde før: Jeg vil ikke love hr. Clausens parti noget i den retning, men jeg vil understrege, at det, det egentlig drejer sig om set fra Dansk Folkepartis side, er, hvad det er, lytterne får ud af at lytte til radio eller se tv. Det er deres hensyn, man skal varetage i langt højere grad end producenternes.

mon Emil Ammitzbøll (RV): Jeg vil starte med at sige tak for ordførertalen og i det hele taget udvise stor respekt for den omsorg, som jeg mener Dansk Folkeparti ellers har haft for de lokale medier. Det har været min klare opfattelse hidtil. Venstres ordfører, hr. Jens Rohde, sagde, at der ville være øget retssikkerhed, og at det ville være bedre, fordi der nu, når man skulle søge om frekvenserne og sendetilladelserne, ville være de samme regler i det ene område og i det andet område. Det ville altså være lettere, at der blev ens regler, sagde Venstres ordfører. Kl. 13.10 Derfor vil jeg godt stille to spørgsmål til hr. Egil Møller. Det ene er: De, der skal have let ved, at der er ens regler i mange områder, er det ikke de store kommercielle aktører og ikke de små lokale græsrodsstationer? Og det andet er: Kan hr. Egil Møller ikke være bekymret for, at der, når vi får samlet det hele i et Radio- og tv-nævn i stedet for de lokale radio/fjernsynsnævn, vil blive tage mindre hensyn til lokale forhold?

Når det drejer sig om ens regler, må de gælde så vel for den lille som for den store. Jeg kan ikke se nogen forskel i det. Så jeg må nok beklage, at jeg ikke rigtig har samme udgangspunkt som den radikale ordfører. Udgangspunktet for Dansk Folkeparti er, at vi skal tage hensyn til de borgere, der måtte enten lytte til eller se på de signaler, der kommer fra elektroniske medier.

Jeg tror såmænd nok, at vi er enige om, at vi skal tage udgangspunkt i gode udsendelser for seere og lyttere, men jeg har svært ved at se, hvordan en radiostation fra Vordingborgområdet skulle have glæde af, at der er ens regler
i Vordingborg og i Nordjylland, mens jeg har meget nemt ved at se, hvorfor en stor kommerciel, landsdækkende station, der ville bruge de her sendetilladelser, skulle have glæde af, at der var ens regler i Vordingborg og i Nordjylland. Den forskel vil jeg godt have at hr. Egil Møller forholder sig til. Så vil jeg gentage mit andet spørgsmål fra før, som ikke blev besvaret, nemlig om det ikke kan bekymre Dansk Folkeparti, når man nedlægger de lokale radio/fjernsynsnævn, at der ikke i samme grad vil være mulighed for at tage særlige hensyn til lokale forhold.

Jeg kan ikke følge, må jeg tilstå, den radikale ordfører i, at det lokale islæt nu lige pludselig er væk. Det er det jo ikke. Formålet er jo også beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, og det, man ønsker, er jo at få en mere professionel håndtering af tingene, og at den nuværende ordning har givet anledning til, at det ikke alle steder i landet har været nemt at rekruttere folk til disse radionævn.
     Så udgangspunktet må være, at det er modtageren, vi skal tage det største hensyn til.

Nu ved vi jo, at Dansk Folkeparti normalt bekymrer sig meget om dansk sprog og dansk kultur. Hvordan har Dansk Folkeparti det så med, at der her i lovforslaget nu lægges op til, at man fjerner must carry-mulighederne for de lokale tv-stationer, så vi altså kan komme i den situation, at det, der bliver produceret af lokalt dansk tv kan risikere ikke at blive sendt ud på kanalerne, men i stedet for blive erstattet af alt muligt engelsksproget eller andetsproget tv, der måtte blive udsendt på lokal-tv. Det kan da ikke være noget, som Dansk Folkeparti kan støtte eller mene styrker dansk sprog og dansk kultur.

Jeg vil give den socialdemokratiske ordfører ret i, at dansk kultur kan vi bakke op om. Den vil vi gøre alt for at styrke og værne om. Men jeg kan ikke se, at der for så vidt er noget problem med den teknologiske udvikling, der er på området, i, at også lokale og græsrødder er i stand til, hvis de ellers har ressourcer til det, stadig væk at byde ind på området og så håbe på, at der er en bevægelse i den anden ende, der har interesse i at modtage det budskab, der kommer ud. Som det også er sagt tidligere, sker der jo altså en utrolig hurtig teknisk udvikling på det elektroniske marked, så jeg nærer ikke nogen bekymring i den retning.

Jeg kan jo så oplyse Dansk Folkepartis ordfører om, at det, der kommer til at ske her, er, at når man ophører med must carry-bestemmelsen, vil det altså være sådan, at kabeludbyderne kan beslutte sig for, at de ikke vil udsende på de lokale danskproducerede kanaler.
     Jeg hørte også hr. Jens Rohde være inde på, at man måske også på sigt synes, kunne jeg høre, at must carry-bestemmelserne for Danmarks Radio 1 og 2 og for TV 2 skulle ophæves, så det heller ikke bliver pligtigt at udsende dem på de forskellige fremføringsnet. Er det også noget, Dansk Folkeparti er enig i?

Det tror jeg faktisk jeg kan bekræfte.

Vi går videre i rækken af korte bemærkninger, hr. Holger K. Nielsen.

Jeg mener bestemt, der er grund til at få afklaret, om Dansk Folkeparti kan se, at der er forskellige lokale behov, at der kan være forskellige mediebehov i forskellige dele af landet, og at det derfor kan være en god ting, at man omkring lokalradio og lokal-tv kan tage hensyn til disse forskellige lokale behov.
     Mener Dansk Folkeparti ikke, at det er de mennesker, der sidder tættest på de lokale problemer, som er bedst til at vurdere disse lokale behov, frem for et centralt Radio-tv-nævn?
     Når Dansk Folkepartis ordfører ikke er spor bekymret for, hvad der kan ske med det her lovforslag, gør det så ikke noget indtryk på ham, når han ser i de her høringssvar - en tyk mappe er her - at stort set alle dem, der beskæftiger sig med ikkekommercielt lokalradio/tv, er helt anderledes bekymrede for, om deres medier kan overleve det her

Jeg vil naturligvis give hr. Holger K. Nielsen ret i, at lokale græsrødder i et område ved, hvad det drejer sig om i netop deres område. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.
     Men jeg kan ikke se, at der med den nye lovgivning her bliver en undtagelse, så de ikke kan komme til orde. Det er jo sådan, at man skal fastsætte retningslinjer for, hvordan der af dem, der får koncessionerne, skal tages hensyn til lokale forhold. Så er det jo i hvert fald for mig klart, at man vil tage det hensyn til dem, der får dem, at man bevæger sig ud i de områder af interessesfæren, der har interesse for lyttere eller seere.

Anden og sidste korte bemærkning til hr. Holger K. Nielsen.

Det er så klart for hr. Egil Møller, og det må vi så tage til efterretning, men det var bare ikke så klart for dem, der faktisk sidder derude. Det er jo derfor, de har udtrykt en meget stor bekymring for det her.
     Jeg er da tilfreds med, at Dansk Folkeparti mener, at der skal tages hensyn til de lokale behov, der måtte være, men tror hr. Egil Møller virkelig, at centrale bureaukrater i København er bedre til at vurdere disse lokale forhold end de mennesker, der faktisk sidder derude, hvor det foregår? Hvis det er tilfældet, synes jeg virkelig, det er et interessant ræsonnement.

Vi lever jo i et samfund, der er meget kompliceret, og det er altså ikke muligt i vores moderne samfund at tage hensyn til alle. Man kan simpelt hen af tidsmæssige årsager ikke få alles meninger ud til alle. Det er heller ikke alle, der interesserer sig for at høre minoriteters budskaber.
     Jeg hørte en ordfører tidligere i dag sige, at nogle af disse radiostationer blev hørt af så få mennesker, at man ikke kunne måle det. Altså, vi må jo som lovgivere prioritere, så de midler, der er til rådighed i samfundet, bliver anvendt bedst muligt til flest muligt.

Tak til ordføreren, og så går vi videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Jakob Axel Nielsen.

Da den konservative medieordfører, fru Carina Christensen, ikke kan være til stede i salen i dag, skal jeg på hendes vegne tilkendegive følgende:
     I Det Konservative Folkeparti er vi meget glade for den tillægsaftale til medieforliget, som i sommer blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en ny administrativ struktur på lokalradio- og lokal-tv-området. Det er den aftale, som vi nu udmønter med det her lovforslag. Vi hilser det velkomment, at vi får en mere professionel administration af hele lokalradio/tv-området. Udviklingen i lokalradio/tv-branchen har ført til en professionalisering, der er meget svær at håndtere for de lokale radio- og fjernsynsnævn. Det har bl.a. vist sig, at lokale radio- eller tv-stationers forhold behandles forskelligt, alt efter hvor i landet stationen har opnået tilladelse eller registrering. Det er selvfølgelig langt fra hensigtsmæssigt, og derfor er det også både godt og fornuftigt, at vi nu samler administrationen hos et centralt organ, nemlig Radio- og tv-nævnet. Det vil forhåbentlig betyde, at vi kan få en mere effektiv og ensartet sagsbehandling, hvilket ikke mindst vil være til glæde og gavn for de kommercielle lokale radio- og tv-stationer.

     Vi får nu også en tiltrængt oprydning i tilskudsordningerne til ikkekommerciel lokal programvirksomhed, så tilskudsmidlerne i fremtiden bliver brugt bedst muligt. Frem for et hav af forskellige tilskud vil der i fremtiden kun blive ydet én slags tilskud, som kan anvendes til delvis finansiering af driften. I denne forbindelse er det selvfølgelig væsentligt at understrege, at der ikke sker nogen ændring i størrelsen af tilskudspuljen.
     Medieudviklingen har betydet, at der i dag kun er et meget begrænset indhold af lokalt programstof på de kommercielle networkingkanaler. Vi kan derfor også fuldt ud tilslutte os, at must carry-forpligtelsen for lokal-tv afskaffes. De gældende must carry-regler giver lokal-tv-stationerne en gratis konkurrencemæssig fordel i forhold til de øvrige kommercielle tv-kanaler i Danmark, og det er der selvfølgelig ingen rimelighed i.
     Vi hilser det velkomment, at de kommercielle lokalstationer fremover sidestilles med almindelig kommerciel fjernsynsvirksomhed. Must carry-forpligtelsen vil dermed i fremtiden være begrænset til DR 1, DR 2, og TV 2.
     Lovforslaget lægger op til en betydelig skærpelse af strafferammen for pirateri, hvilket vi fuldt ud kan tilslutte os. Det er en grundbetingelse for det kommercielle mediemarkeds eksistens og for rettighedshaverne, at man betaler for at modtage de signaler, som radio- og tv-stationerne sender.
     Alt i alt et godt og fornuftigt lovforslag, som vi Konservative støtter.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er jo lidt af et samleforslag, vi har her. Det meste af det er en gennemførelse af tillægsaftalen til medieforliget fra 2002 mellem V, K og Dansk Folkeparti, og vi kan jo så ønske de tre forligspartier tillykke med aftalen, som nok bliver gennemført uden større bekymringer over det, som jeg nu vil indlede med.
     Jeg har tre bekymringer og en enkelt surprise, som jeg alligevel gerne vil dele med det øvrige Folketing.
     Vi starter med bekymringerne.
     Det Radikale Venstre er skeptisk over for nedlæggelsen af de lokale radio-fjernsyns-nævn, som det måske allerede er fremgået af debatten i dag. Det problem, vi ser, er, at indflydelse på, hvilke stationer og hvilke programtyper der skal fremmes, fratages de lokale, og alt andet lige er det vel en fordel, at der kan tages lokale hensyn, når der er tale om lokal radio og lokalt tv.
     Ved Radio- og tv-nævnet virkelig mere om de lokale forhold, end de lokale nævn gør? Det kan man i hvert fald have lov til at tvivle på.
     En hel anden sag er problematikken omkring must carry. Jeg synes, at med hele den her problematik er man nødt til at gå sådan lidt tilbage og se nærmere på, hvad det egentlig er der er sket. Først har man besluttet, at de ikkekommercielle tv-stationer skal have vinduer fra kl. 9 til kl. 12 om formiddagen på netværksstationerne, og det er endda sådan, at hvis der kun er nogle, der vil sende i 1 time, så skal de sende fra kl. 9 til kl. 10. De kan ikke sende fra kl. 11 til kl. 12, fordi den ikkekommercielle programvirksomhed starter kl. 9, og så fylder man op, alt efter hvor mange der vil. Så kan man jo selv regne ud, hvor mange seere der er på det tidspunkt. Ud fra det perspektiv, at man har placeret de ikkekommercielle mellem kl. 9 og kl. 12, kan det vel være fint nok at afskaffe must carry, for hvad er så hele pointen med det? Man kunne så overveje at flytte de ikkekommercielle tv-stationers vinduer, men det tvivler jeg på at der vil være opbakning til hos flertallet i Folketinget.
     Et helt tredje element er så forenklingen af tilskudsordningen. Det er en mindre bekymring, som jeg bare vil spørge ind til. Det Radikale Venstre er nemlig generelt positiv over for forenklinger, og vi kan jo også forstå, at der ikke er tale om besparelser. Det har kulturministeren garanteret i et notat til Kulturudvalget - og tak for det.
     Men der er nogle, der får mere, og nogle, der får mindre, og der er i hvert fald, som hr. Jens Rohde også var inde på, en lang række lokale folk, der er kommet med deres klager til Folketingets medieordførere. Derfor synes jeg, at det kunne være rart at få et overblik over, hvordan det vil ramme de nuværende græsrodsstationer. Kan vi få lov til at se et mere konkret notat med nogle udvalgte eksempler på, hvordan det vil ramme? Det både kan og vil jeg selvfølgelig spørge nærmere ind til også under udvalgsarbejdet.

     Den sidste del, jeg vil kommentere, er forslaget om at forhøje strafferammen for pirateri til fængsel i op til 2 år under særlig skærpende omstændigheder. Lad det være slået fast med det samme, at Det Radikale Venstre kan støtte en forhøjelse af strafferammen. Der er tale om økonomisk kriminalitet, og netop hårdere straffe til den økonomisk beregnende form for kriminalitet bakker Det Radikale Venstre helt og fuldt op om. Faktisk ved hver eneste lejlighed, der byder sig til at skærpe strafferammerne for den økonomiske kriminalitet, slår vi til.
     Men det er måske netop her, jeg kommer til dagens surprise. Fra radikal side undrer vi os nemlig over, at der kun bliver tale om en skærpelse op til 2 år. Strafferammen for ophavsretskrænkelser er fastlagt op til 6 år, og der er vel netop tale om krænkelse af ophavsret i disse sager, når folk helt ulovligt nedtager tv-udsendelser, som de ikke har betalt for.
     Jeg har også forstået på kulturministerens minister- og partikollega, justitsministeren, at hun har været fortaler for en strafferamme på minimum 3 år og en implementering i selve straffeloven. Det fremgår i hvert fald af artikler i Nordjyske Stiftstidende. Derudover forstår jeg, at Europa-Kommissionen er kommet med et direktivforslag, som i øjeblikket er til behandling i Europa-Parlamentet, hvor man anbefaler strafferammer på minimum 4 år. Det kunne jeg godt tænke mig at kulturministeren forholder sig til.
     Det skal være de indledende bemærkninger herfra.

Nu ved jeg ikke, om Det Radikale Venster støtter forslaget eller ikke støtter forslaget. Måske kan vi lige få klarhed over det, selv om jeg næsten kan gætte mig til det, da jeg ikke oplevede afvisningen helt så kontant.
     Det, der for mig er den største surprise, som hr. Simon Emil Ammitzbøll kaldte det, var, da vi hørte om minimumsstraffe her til sidst. Kan det virkelig passe, at Det Radikale Venstre går ind for et begreb, der hedder minimumsstraffe? I så fald er der virkelig tale om en nyskabelse i retspolitikken hos Det Radikale Venstre.

mon Emil Ammitzbøll (RV): Tak til hr. Jens Rohde. Hvis jeg skulle være kommet til at sige minimumsstraf i stedet for maksimumsstraf, så beklager jeg selvfølgelig meget og takker for, at Venstres ordfører hjalp mig til at få den misforståelse ryddet af vejen. For Venstres ordfører har selvfølgelig fuldstændig ret, Det Radikale Venstre bakker under ingen omstændigheder op om minimumsstraffe. Der er selvfølgelig tale om, at maksimumsstraffen ønsker vi sat helt op til 6 år i stedet for til 2 år, som det er foreslået af kulturministeren. Så til det andet spørgsmål, som hr. Jens Rohde stillede: Hvordan forholder Det Radikale Venstre sig egentlig til forslaget? Der var også et enkelt radikalt folketingsmedlem, der lige kom hen og spurgte mig: Stemmer vi egentlig ja eller nej i sidste ende? Da vi havde det oppe på gruppemøde, havde jeg skrevet i indstillingen, at vi er spørgende negative - tror jeg, jeg kaldte det - og jeg vil sådan set godt holde fast ved, at vi er spørgende negative. Men det kunne jo faktisk være, at hvis vi kunne se på det med strafferammerne, hvis vi kunne se på det med tilskudsordningerne, hvis man var villig til at se på nogle af de andre elementer, jeg nævnte, at vi så kunne gå fra spørgende negativ til et klart ja og grønne knapper på alle 17 pladser.

Det vil jeg da gerne fra Venstres side kvittere for, og jeg tror også, at kulturministeren om lidt vil sige, at regeringen vil være positivt indstillet over for at gå ind i en konstruktiv forhandling. Det er vi i hvert fald fra Venstres side.

Jeg kan jo blot genkvittere meget kort og sige, at Det Radikale Venstre selvfølgelig er indstillet på at indgå i en positiv forhandling, men det er klart, det kræver, at på nogle af de fire punkter, jeg var inde på, kan man rykke VKO.
     Jeg håber så, at der er tale om reelle forhandlinger, som Venstres ordfører lægger op til, og ikke om et ja eller et nej fra Det Radikale Venstres side. Men jeg takker for de positive kommentarer fra hr. Jens Rohde.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.
     Den næste ordfører i ordførerrækken er SF's ordfører, hr. Holger K. Nielsen.

Det er jo rigtigt, at det her er en udmøntning af en medieaftale, hvor vi ikke er med, og hvor man jo på forhånd har flertal bag lovforslaget.

     Det fremgår også i høj grad, når man ser Kulturministeriets kommentarer til de mange høringssvar - hvilken stor moppedreng af høringssvar - at standardsvaret på de forskellige høringsspørgsmål, er, at det fremgår af medieaftalen, at det er sådan. Altså, fordi vi har aftalt det, så er det sådan, uden at man i øvrigt behøver at forholde sig substantielt til de indvendinger, som måtte komme.
     Vi er negative over for det, om vi er spørgende eller ikkespørgende, skal jeg ikke kunne svare på, men vi har svært ved at se perspektiverne i det her. Det går i den helt, helt forkerte retning.
     Der er tale om en centralisering, som er meget, meget kraftig, og som jeg må tilstå at jeg har svært ved at forstå kan være i overensstemmelse med i hvert fald Venstres almindelige holdning til tilværelsen. Hr. Jens Rohde har forsøgt at forklare tidligere, at det har noget at gøre med retssikkerhed, men sandheden er jo, at det i sidste ende har noget at gøre med, at man ønsker at styrke mulighederne for de store kommercielle netværks radio- og tv-foretagender. Det er jo virkeligheden i det her.
     Der er også andre holdninger i Venstre. Der er nogle, der taler om, at der er et højskolevenstre og et handelshøjskolevenstre.
     Så står jeg her med en artikel fra Fyens Stiftstidende fra den 10. oktober, hvor Carsten Abild, der er viceborgmester i Otterup Kommune, siger følgende: Er der ikke noget lokalradionævn her på Nordfyn, så er der heller ikke nogen Radio Nordfyn. Sådan lyder forudsigelserne fra Venstremanden.
     Det, vi har hørt hele vejen igennem, er en fantastisk angst udeomkring for, at nedlæggelsen af de her lokale radio/tv-nævn, som jo har fingeren på pulsen med hensyn til, hvad der sker, betyder en centraliseret beslutningsproces, hvor man tilgodeser de store kommercielle netværksbaserede spillere på markedet. Det er sandheden i det, det bekræftede hr. Jens Rohde faktisk også før, og det går i den helt, helt modsatte retning af det, vi ønsker.
     Vi mener faktisk, at der er brug for, at der gøres noget for det lokale demokrati. Vi er meget bekymrede, også i forlængelse af kommunalreformen, for, at der bliver længere fra den enkelte borger til politikerne, at der bliver dårligere vilkår for den lokale demokratiske debat. Derfor er det så vigtigt, at man støtter alle muligheder for, at lokale initiativer, lokale mennesker kan gå i gang med at lave radio og fjernsyn på et idébaseret grundlag, ikke at det nødvendigvis skal være på et kommercielt grundlag.
     Det er ikke, fordi vi i princippet er imod, at man også skal have et kommercielt grundlag, men det er altså afgørende
i det samlede mediebillede, at man også har de græsrodsprægede radio/tv-kanaler og -stationer. Hvordan man end vender og drejer det, og det fremgår fuldstændig klart linje for linje i det her lovforslag, så bliver konsekvensen, at man vanskeliggør forholdene for dem. Når der tales om retssikkerhed, så mangler vi stadig væk et svar på, hvordan en fjernelse af regresmuligheden, ankemuligheden, er en sikring af retssikkerheden. Vi mangler stadig væk at få svar på, hvordan det forhold, at man nu fremover skal regulere hele det her område gennem bekendtgørelser i stedet for gennem lovgivningen med mere magt til kulturministeren, styrker den demokratiske kontrol med alt det her. Man argumenterer med, at det er nødvendigt, fordi medieudviklingen sker så hurtigt, og derfor kan man ikke have den demokratiske debat. Derfor skal man have, om jeg så må sige, al magt til Brian. Det er ikke vores politik. Ja, Brian siger, det er fornuftigt, kan jeg høre. O.k.

Det hedder kulturministeren.

Kulturministeren siger, det er fornuftigt. Det mener han, men selv om man havde en anden kulturminister, som var SF'er, det håber jeg da på vi får engang, så ville jeg ikke synes, det var fornuftigt. Jeg mener faktisk, det er vigtigt, at Folketinget har mulighed for at kunne diskutere rammerne for, hvordan vi laver det lokale radio- og tv-arbejde.
     Der er også noget, der er gennemgående, nemlig en bekymring for, hvordan det her skal udvikle sig fremover. Vi er enige om at skulle se på hele problemstillingen omkring pirateri og de problemer, der er med strafferammerne i forhold til forskellige lovgivninger, og på den baggrund så kan jeg sige, at ...

Så er taletiden opbrugt. Så er taletiden opbrugt.
     Hr. Holger K. Nielsen bedes indtage sin plads igen, da der er korte bemærkninger. Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde.

Hr. Holger K. Nielsen har åbenbart en eller anden opfattelse af, at vi ikke interesserer sig for, hvad han siger, siden han går ned fra talerstolen, før de korte bemærkninger er afgivet.
     Jeg vil godt lige knytte to kommentarer til det. Den ene går på, at hr. Holger K. Nielsen siger, at jeg fra talerstolen skulle have sagt, sådan frit gengivet, at det bare handler om at feje alle de lokale af banen og så støtte de netværksbaserede globaliserede spillere. Jeg mener overhovedet ikke, at der kan være grundlag for at gengive, at jeg skulle have givet udtryk for det fra Folketingets talerstol, og det er i hvert fald slet ikke det, som lovforslaget er tænkt som og lægger op til.
     Den anden kommentar er, at jeg lige vil gøre hr. Holger
K. Nielsen opmærksom på, at uanset hvad kulturministeren måtte mene der var fornuftige veje, så er det jo faktisk ikke sådan, at kulturministeren bliver den sidste ankeinstans eller bliver en instans i det her. Der er et Radio-tv-nævn, men det er jo ikke noget, som giver kulturministeren en direkte magt over, hvem der skal have sendetilladelser i Danmark.

Så er det hr. Holger K. Nielsen, der har mulighed for at svare, og taletiden er maks. 1 minut.

Problemet er jo, at man fremover skal regulere den bekendtgørelse. Man fjerner simpelt hen et helt kapitel fra loven, fordi man siger, at det er nødvendigt, at det er kulturministeren, der i stedet regulerer gennem bekendtgørelser. Det synes jeg da giver et svagere demokratisk fundament for hele det her område.
     Jeg ved godt, at hr. Jens Rohde siger, at han ikke er imod de lokale radio- og tv-kanaler, og det må jeg så tro på, men sandheden er, at hvis man ser på, hvem der er vindere, og hvem der er tabere i det her lovforslag, så er vinderne de store kommercielle netværksbaserede aktører, og taberne er de små græsrodsbaserede aktører. Det er sandheden i det her, og det fremgår fuldstændig klart af det her lovforslag.

Jeg forstår simpelt hen slet ikke, hvad hr. Holger K. Nielsen bygger det på. Det kan godt være, at det her er en praktisk foranstaltning for nogle kommercielle stationer, det skal jeg ikke afvise, men jeg har meget svært ved at forstå, hvordan det her på nogen måde skulle kunne gå ud over de lokale græsrodsbaserede stationer. Det er i øvrigt meget begrænset, hvad der er af ansøgninger til at komme til at sende på de her græsrodsfrekvenser, og det vil sige, at der jo ikke er nogen særlig stor konkurrence.
     Hvad er det, hr. Holger K. Nielsen bygger det på, at der skulle være en masse græsrodsstationer, som må lukke, for jeg må antage, at det er det, hr. Holger K. Nielsen siger, på grund af det her lovforslag?

Det er da bl.a., hvad Carsten Abild, en Venstremand fra Fyn, siger. Han ved måske nok lidt mere om, hvordan betingelserne vil blive for Radio Nordfyn, end hr. Jens Rohde gør. Nå, det mener hr. Jens Rohde ikke, men jeg vil dog alligevel antage, at den lokale mand ved mere om det.
     Den der tænkning, at nogle bureaukrater i København bedre kan vurdere de lokale forhold end de lokale, mente jeg skulle være langt væk fra Venstres almindelige tænkning, men det er den altså ikke, kan jeg forstå.
     Så vil jeg bare lige henvise generelt til bemærkningerne
i lovforslaget. Der fremgår det helt klart, det står på side 7, at forskellige mediepolitikker i forskellige områder begrænser mulighederne for udvikling af kommercielt netværksbaseret fjernsyn. Det er jo en helt klar del af grundlaget for det her lovforslag, og det synes jeg at Venstre skulle erkende mere direkte i stedet for at snakke udenom.

Tak til ordføreren. Vi går videre med den sidste ordfører i ordførerrækken. Det er Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Efter Enhedslistens opfattelse udfylder de lokale ikkekommercielle medier en væsentlig rolle som demokratiskabende og folkeoplysende virksomheder i deres lokalområde. De ikkekommercielle styrker mangfoldighed og variation, som netop sikrer, at de udfylder det tomrum, der er for public access og lokal public service, et tomrum, der ikke kan udfyldes af Danmarks Radio, TV 2 eller de kommercielle medier.

     Derfor er det efter vores opfattelse meget vigtigt at skabe råderum så vel frekvensmæssigt som økonomisk, således at disse medier sikres en plads i mediebilledet. Det sikres ikke med dette forslag. Tværtimod kan det opfattes som indledningen til en afviklingsproces af de lokale, ikkekommercielle radio- og tv-stationer. Det er jo en opfattelse, der bestyrkes af, at lovfæstede rettigheder fjernes og erstattes af ministerens ret til at udstede bekendtgørelser og cirkulærer. På den måde er forslaget bare endnu et eksempel på, hvordan regeringen koncentrerer magten.
     Det hænger jo også sammen med, at regeringen i forhold til bevillingsniveauet har vist en stor vilje til at skære ned på bevillingerne til det her område. Der står ganske vist
i lovforslaget, at det bemærkes, at de foreslåede ændringer er uden konsekvens for størrelsen af tilskudspuljen. Det stod der også i regeringens udkast til et medieforlig i 2002. Alligevel er det sket det, at siden er de penge, som det offentlige stillede til rådighed for de ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer faldet fra omkring 50 mio. kr. til omkring 30 mio. kr. Det er klart, at når man ser den samme formulering igen, så giver det ikke anledning til ro blandt de folk, som er på det her område. Vi synes også, at det er problematisk, at de lokale radio- og tv-nævn nedlægges. Det er en svækkelse af den lokale viden om de stationer, som sender, og det fjerner muligheden for, at man lokalt diskuterer, hvilken mediepolitik man ønsker ved inddragelse af lokale foreningsfolk, som sidder i lokalnævnet. Det betyder, at den her lokale viden nu erstattes af en central organisation, som kan spørge lokale embedsmænd i kommunerne. Kort sagt kommer det til at foregå uden lokalpolitisk debat, og det er ikke for mig særlig underligt, at Venstre ønsker at erstatte lokalpolitisk debat med statslig centralisme og markedskræfter. Det synes jeg sådan set går igen i Venstres politik på en lang række områder, selv om jeg anerkender, at hr. Holger K. Nielsen mener at kunne huske, at der var engang, hvor det var anderledes. Det skal nok passe. Vi kan godt støtte forenklingen af reglerne om tilskud. Det system, vi har nu, har udviklet sig til et ansøgningscirkus, hvor de, der var gode til at skrive ansøgninger, løb med pengene, og hvor kontrollen af, om programmerne også blev sendt som planlagt, var uhyre beskeden. Så forslaget indeholder faktisk på det område et fornuftigt element. Vi er til gengæld modstandere af, at de centrale bestemmelser om tilladelser og registrering af programvirksomhed i forslaget flyttes ud af loven og foreslås reguleret gennem bekendtgørelser. Vi er også imod, at man foreslår, at alle lokal-tv-forbindelser udbydes samlet som en ny landsdækkende, kommerciel station. Det passer selvfølgelig ind i Venstres politik, tilsyneladende passer det nu også ind
i Dansk Folkepartis politik, og det er jeg måske alligevel en lille smule overrasket over. Men sådan er det. Altså, det er hensynet til de kommercielle medier, der bærer det her forslag. Jeg mener sådan set, det er stærkt at sige af hr. Jens Rohde, at han ikke er modstander af ikkekommerciel lokal radio og tv. Nej, hr. Jens Rohde er bare ligeglad med det, og fordi han er ligeglad med det, men til gengæld gerne vil give de kommercielle virksomheder bedre vilkår, ja, så får det den konsekvens, at fremtiden for de lokale radio- og tv-medier kan risikere at blive meget dårlig. Så bliver must carry-forpligtelsen fjernet. Det er vi imod. Vi synes faktisk, det er meget fornuftigt, at man også på den måde forsøger at regulere markedskræfterne. Jeg vil også bare sige, at vi synes, at når man skulle snakke om de ikkekommercielle tv-stationer, så ville det være oplagt at kigge på de vinduer, man i dag har stillet til rådighed, og som man jo har anbragt på et, skal vi sige, ikke særlig seervenligt tidspunkt. Alt i alt indeholder det her forslag efter vores opfattelse en række forringelser og sammenholdt med den systematiske økonomiske udsultning af området, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti har stået for i de senere år, mener jeg, at man roligt kan sige, at det her fra regeringens side er tænkt som indledningen til de ikkekommercielle lokalradio- og -tv-stationers afslutning i det danske mediebillede, og det synes vi faktisk er meget, meget kedeligt og trist for demokratiet, for mangfoldigheden og for pluralismen.

Tak til ordføreren, og så er det kulturministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne takke alle Folketingets partier for indlæggene. Min første bemærkning vil være, at jeg tror, man skal passe på ikke at virke alt for negativ og se alt for mange spøgelser, for realiteten er jo en helt anden.
     Forslaget her vil forenkle, forslaget her vil give mulighed for øget aktivitet på lokalradio- og lokal-tv-området, forslaget her vil også betyde, at både kommercielle og ikkekommercielle medier får nogle bedre muligheder for at nå ud til både seere og lyttere. Jeg mener nemlig, at de løsninger, der er lagt op til på lokal-tv- og lokalradioområdet, skaber nogle fornuftige muligheder både for ikkekommercielle medier og for kommercielle medier for at eksistere og udvikle sig i de kommende år.

     Der har været lidt diskussion om nedlæggelsen af de lokale radio- og fjernsynsnævn og overførelse af opgaven til Radio-tv-nævnet. Jeg forstår ikke helt bekymringen. Det her vil jo give de lokale stationer en langt bedre, mere grundig, mere kompetent og frem for alt mere objektiv behandling af deres forhold. Radio-tv-nævnet vil i sine tildelinger tillade, ganske som de lokale radio- og fjernsynsnævn skulle søge at sikre, det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter. Så man behøver ikke at bekymre sig på Fyn, kan jeg sige til hr. Holger K. Nielsen. Det centrale nævn vil også skulle tage lokale hensyn, så i ordduellen mellem hr. Jens Rohde og hr. Holger K. Nielsen vil jeg også i det her tilfælde give hr. Jens Rohde ret. Hr. Jens Rohde ved meget mere om det end Venstremanden på Fyn. Vi ved nemlig, hvad der er intentionen bag lovgivningen.
     Det er altså vores formodning, at det mediebillede, vi kender i dag, ikke vil gennemgå forandringer af den grund. Jeg mener også, at en ny og forbedret tilskudsordning vil være til stor gavn for de ikkekommercielle stationer og vil medvirke til en afbureaukratisering af et område, der i dag opleves som tungt og omstændeligt af de fleste.
     Jeg har lyttet til de bemærkninger, der har været, og som jeg for øvrigt synes har været konstruktive for i hvert fald nogle af partiernes vedkommende, og vi vil selvfølgelig gå konstruktivt ind og prøve at svare på nogle af spørgsmålene og også se, om vi på nogen som helst måde kan gøre det bedre. Intentionen med det her forslag er at forenkle, sørge for, at de lokale medier får nogle bedre vilkår, og vi lytter selvfølgelig til alle gode råd og alle gode ideer.
     Vi vil selvfølgelig bidrage med besvarelse af spørgsmål og lignende og også gå ind i diskussionen for at se på, om vi på nogen som helst måde kan gøre det her bedre. Vi synes selv, det er et godt forslag, som er fremadrettet, men vi lytter selvfølgelig gerne til alle de gode forslag, der er.

Jeg beder ministeren blive stående. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Det er så bare to ting. Den første er, om ministeren ikke er enig i, at når man overlader det til et centralt statsligt organ at beslutte, hvordan man tager hensyn til de lokale forhold, er det udtryk for en anden opfattelse af, hvordan de ting skal organiseres end simpelt hen at overlade det til et lokalt organ. Det må vel være rigtigt at karakterisere det som centralisering, lige så vel som det også er svært at opfatte det, at man går fra et system med en ankeinstans til et system uden en ankeinstans, som en øget retssikkerhed.
     Den anden ting: Har regeringen/ministeren nogen opfattelse af, om man vil fortsætte den økonomiske udsultning af de ikkekommercielle lokalradioer, eller mener man, at man er nu kommet langt nok ned?
     Jeg tør slet ikke stille det spørgsmål, om man har tænkt sig at skaffe flere penge til området, for der kender jeg nok svaret alt for godt.

Tak til spørgeren.
     Det er klart, at når et centralt nævn har kompetence til en afgørelse, så kan man jo sige, at det er en centralisering
i forhold til, at der i dag sidder en masse lokale nævn og træffer afgørelser. Det her er jo sket ud fra en erkendelse af, at i hvert fald nogle steder har der siddet nogle borgmesternævn eller nogle andre interesser, som har foretaget nogle prioriteringer, som måske ikke altid har været lige saglige og lige objektive. Her får vi så et nævn ind, som er valgt på grund af medlemmernes kompetencer. Der sidder jurister, professorer, fagfolk og alle mulige andre mennesker i det centrale nævn, som kun har én opgave, nemlig at sikre en kvalificeret behandling af de her ting på et objektivt grundlag og sikre, at der også er en fornuftig lokal fordeling af de ressourcer, der er til rådighed. Så vi sikrer altså en meget mere kompetent, mere objektiv, mere upartisk fordeling af de ressourcer, som er samfundsressourcer. Det er jo en knap ressource, når vi taler om frekvensressourcer, så derfor er det ikke bare noget, man sådan kan skovle ind og tage. Det er samfundets ressourcer. Så jeg synes ikke, man behøver at være bekymret. Sidste svar på spørgsmålet om den økonomiske kompensation til lokalradio og lokal-tv: I den periode, som det her forlig har dækket, er der jo ikke sket et skred. Der har vi holdt fast i det beløb, der har været. Så har vi til gengæld også givet penge til mange andre ting, Station Next osv., som jo er med til at øge interessen for lokalradio og lokal-tv. Hvordan det bliver i de kommende 4 år, afhænger vel af den kommende medieaftale, som vi skal i gang med at forhandle til næste forår.

En yderligere kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg forstår, at ministeren er enig med mig i, at det her forslag er udtryk for centralisering. Det er det, fordi man vil skabe større professionalisering i behandlingen, og fordi man nok primært opfatter det her område som et kommercielt område, synes man, at det, at der foregår en lokal politisk afvejning af, hvad for nogle ting, man ønsker tilgodeset, er en uskik, der skal erstattes med sådan mere markedsorienterede ting. Det forstår jeg sådan set godt, det er jo god borgerlig politik.

     Om det med pengene til lokalradioerne og -tv vil jeg sige, at ministeren har ret i, at man sådan et eller andet sted har en ramme, der næsten er den samme, som den var i 2002. Så er det rigtigt, at ministeren har været med til at finde på en række fornuftige og udmærkede initiativer, men som finansieres af de penge, som lokalradioerne ellers skulle have haft. Det betyder, at lokalradioerne i dag får væsentlig færre penge.
     Så spørger jeg bare, om det er ministerens holdning, at den udvikling skal fortsætte i de kommende år. Jeg ved godt, at det bliver afgjort ved de kommende forligsforhandlinger, og bare af den grund ville det jo være fantastisk godt, hvis Enhedslisten var med til at lave et medieforlig. Men om det går sådan, er det nok for tidligt at spå om endnu.

Man kan jo sige, at fordelen ved at være med i et medieforlig er jo, at man er med til præcis at bestemme sådanne ting og andre ting. Derfor var det jo også beklageligt, at man i 2002 fra nogle partiers side valgte under de afgørende forhandlinger om natten ikke at ville være med. Det tror jeg også jeg har grund til at sige, at det fortryder de pågældende partier jo nok også i dag.
     Derfor kan jeg jo kun opfordre til, at flest muligt partier vil deltage konstruktivt i drøftelserne til foråret. Vi er fra regeringens side åbne. Det er vigtigt for os, at vi får lavet en god, fremadrettet aftale, og alle gode bud lytter vi til og vil gerne diskutere, inklusive hvor mange penge lokalradioerne og lokal-tv-stationerne skal have i de kommende år.

Nu nævnte Venstres ordfører i sin replik til den radikale ordfører, at man ville være konstruktiv i forhold til forhandlinger om forskellige elementer i lovforslaget her, og det ville jeg jo høre om også indbefatter kulturministeren. Måske kunne vi komme det lidt nærmere, hvilke punkter der kunne komme til forhandling.
     Jeg forstår, at det her med et lokalt radio-tv-nævn ikke sådan umiddelbart er til forhandling, men kunne man forestille sig de forhold, som den radikale ordfører nævnte, nemlig tilskudsordningen, must carry-bestemmelserne, placering af græsrodsstationernes sendetidspunkter og strafferammen for piratkopiering, kunne være områder, hvorpå man kunne bevæge sig i regeringen, jf. hr. Jens Rohdes tilbud om forhandlinger?

Udgangspunktet for forslaget her er nogle, skal vi sige kardinalområder. Et af dem er, at vi får nedlagt de lokale nævn, så vi får et centralt nævn, der fastsætter politikken på området efter nogle objektive kriterier, og som skal være upartisk. Det ændrer vi ikke ved.
     Men regeringen er jo altid villig til at diskutere med Folketingets partier under udvalgsbehandlingen. Kommer man med nogle gode ideer, lytter vi da til dem. Det her er en åben, konstruktiv regering, som altid lytter til gode argumenter og altid er parat til at tage en snak om tingene.

Hr. Mogens Jensen for anden og sidste korte bemærkning.

Det tilbud tager vi selvfølgelig gerne imod og fører en drøftelse med regeringen, som man jo gør om lovforslag, det er jo sådan set det, der er lidt af modellen. Men kunne vi ikke af kulturministeren få sådan en lidt nærmere tilkendegivelser af, om der er punkter, jf. hr. Jens Rohdes opfordringer og invitation til forhandlinger på området, som man kunne kigge nærmere på? Er der områder af det, vi har hørt her i dag, og kritikpunkter, der har været oppe, som regeringen ville være mere tilbøjelig til at lytte til end andre?
     Det synes jeg ville være fint at få en udmelding på, så vi sådan kan forberede os på den kommende udvalgsbehandling af sagen.

Det, jeg har hørt i debatten i dag, har været nogle overskrifter, nemlig nogle af de overskrifter, som hr. Mogens Jensen selv nævner. Når der kommer nogle konkrete spørgsmål om det, nogle konkrete kommentarer og nogle konkrete henvendelser, så skal vi nok tage stilling til det.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg vil bare sige tak for den imødekommenhed, som kulturministeren har vist over for det her lovforslag og åbenbart også, på spørgsmål fra hr. Mogens Jensen, over for den ordførertale, som jeg holdt. Tak for det.
     Det, jeg egentlig ville bede kulturministeren forholde sig til, var bare et enkelt punkt, nemlig om det her med strafskærpelsen, som jeg syntes en del af ordførerne var inde på. Det syntes jeg ikke at kulturministeren kommenterede. Så en enkelt kommentar knyttet til det vil jeg godt bede om.

Nu blev der sagt ganske mange fornuftige ting i den radikale ordførers tale, men en af de ting, der ikke var helt korrekt, var, at justitsministeren har en anden opfattelse end den, som kulturministeren har.

     Det er sådan, at at det her forslag selvfølgelig er snakket igennem med Justitsministeriet. Det er rigtigt, at justitsministeren har haft nogle udtalelser i Nordjyske Stiftstidende, men det her er nu et oplæg også fra Justitsministeriet.
     Man skal lige huske på, at når vi forhøjer det, som vi gør, så er det jo en firedobling af den straf, der er i dag. Det er et ret dramatisk skridt at tage, jeg synes selv, det er ret flot og ret godt. Nu har vi jo gjort det, for denne regering handler, og vi tager konsekvensen af de ting, vi siger.
     Hvis man skulle sætte det op til f.eks. 6 år og lave en parallel til ophavsretsloven, så ville det svare til en tolvdobling af straffen, og Justitsministeriet vurderer klart, at det er to vidt forskellige forslag, som handler om to vidt forskellige ting.
     Så vi fastholder, at vi har ramt det rigtige niveau, som er en skærpelse, og sender nogle ret kraftige signaler om, at vi ikke vil acceptere en sådan form for virksomhed.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for sidste korte bemærkning.

Jeg vil blot sige, at jeg selvfølgelig respekterer politikeres og derunder også ministres ret til at skifte holdning, og at jeg selvfølgelig regnede med, at der var fuld enighed i regeringen om forslaget. Det var ikke sådan, at jeg regnede med, at der var en enkelt minister, der ville stemme imod, protestere eller et eller andet. Så selvfølgelig vidste jeg godt, at det var forhandlet på plads.
     Med hensyn til, om der skal være tale om en fire- eller en tolvdobling af straffen, vil jeg bare sige, at det må vi jo så tage i de drøftelser, der bliver i udvalget, så det vil jeg ikke kommentere yderligere.

Hvis der kommer nogle konkrete forslag, må vi jo diskutere dem, vi har intet imod at diskutere det. Vi synes selv, at vi sender et rigtig stærkt signal, når vi firedobler strafniveauet, for vi vil ikke acceptere det her. Det er krænkende for ophavsretten, det er krænkende for vores retsbevidsthed, og vi synes selv, at vi tager det meget alvorligt og dybt seriøst.

Så er der ikke flere spørgsmål til kulturministeren. Tak.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.