Lovforslaget indeholder en række konsekvensændringer som følge af kommunalreformen, og forslaget ajourfører og præciserer en række henvisninger og myndighedsbetegnelser, men medfører, som der står i bemærkningerne, ingen realitetsændringer.
Jeg må sige, at det nok ikke bliver dette lovforslag, som sikrer store liberale landvindinger ude i fædrelandet, men i Venstre synes vi nu, det er fint, at henvisning og lovgivning stemmer overens med virkeligheden, så vi støtter forslaget.