Den sidste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af lovforslag nr. L 35:
Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension. (Bevarelse af tillæg til visse pensionister til det 67. år og beregning af pension til tjenestemænd med lavere pligtig afgangsalder end 70 år). Af finansministeren (Thor Pedersen). (Fremsat 13/10 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Dette lovforslag har til formål at følge op på aftaler og overenskomstforhandlinger i staten i år 2005.
     En del af aftalerne handler om, at en lavere pligtig afgangsalder end 70 år kan fraviges ved individuelle aftaler, og denne aftale er en del af regeringens bestræbelser på at fastholde de ældre længere tid på arbejdsmarkedet. For at sikre, at disse aftaler ikke fører til forringede pensionsforhold for de tjenestemænd, der vælger at være længere tid på arbejdsmarkedet, må reglerne ændres som foreslået i lovforslaget, og det kan vi i Venstre naturligvis tilslutte os.
     Desuden er der bestemmelser om, at overgangsordningen for svagelighedspensionerede tjenestemænd udvides, og endelig retter forslaget op på en utilsigtet virkning af en tidligere ændring, da folkepensionsalderen på Færøerne fortsat er 67 år.
     På den baggrund kan Venstre støtte forslaget.

Den foregående ordfører har på glimrende vis i kort form gennemgået indholdet af forslaget, og jeg kan i det mindste med glæde konstatere, at det trods alt har et vist politisk indhold. Men da det politiske indhold jo først og fremmest er en udmøntning af aftaler, der er indeholdt i de indgåede overenskomster, og da der i øvrigt, som det fremgår af høringssvarene, er tilslutning på begge sider af bordet, har jeg også svært ved at se, at det skulle blive et problem.
     Jeg skal kun lige gøre den bemærkning, at når vi ser på det skema, som oplyser, hvilke virkninger forslaget har på stat, kommune og erhvervsliv og om de miljømæssige konsekvenser osv., undrer jeg mig egentlig over, at det eneste, der overhovedet ikke indgår i regeringens overvejelser, når den laver den slags oplysninger, er, om forslaget har virkninger for borgerne.

     Der står som en negativ virkning, at der bliver en merudgift på 153 mio. kr. over en 30-års-periode. Det er jo ikke et eksorbitant stort beløb, men det ville måske ikke være urimeligt, om vi her i Folketinget, og også når regeringen laver sine forslag, tager udgangspunkt i: Er det her negativt eller positivt for borgerne? Som jeg læser forslaget, har det i konkrete situationer en positiv virkning for en række borgere, og derfor vil vi også gå positivt ind i arbejdet og forventer, at hvis der ikke dukker uventede ting op, kan vi stemme for forslaget ved tredjebehandlingen.

Lovforslaget er primært en opfølgning på aftaler og overenskomstforhandlinger i staten i 2005.
     Det blev aftalt, at centrale og decentrale aftaler om lavere pligtig afgangsalder end 70 år kan fraviges ved individuel aftale. Det er et led i bestræbelserne på at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, hvilket vi fuldt ud støtter, og det vedrører også bestemmelsen om beregning af pensionsalder for tjenestemænd, der afskediges efter det 60. år, når de har nået en pensionspligtig alder under 70 år.
     Ydermere gav ministeren tilsagn om at søge gennemført en udvidelse af overgangsordningen for to årgange af svagelighedspensionerede tjenestemænd, hvis folkepensionsalder er 65 år. Dette indebærer, at tillægget til pensionen bevares indtil det 67. år. Endelig indføres et tillæg til ægtefællepensionen indtil det 67. år på Færøerne, hvor folkepensionsalderen stadig er 67 år.
     Vi kan selvfølgelig fuldt ud støtte forslaget.

Jeg skal indledningsvis meddele, at Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.
     Det, vi hæfter os ved, er, at det er forslag, der går i den rigtige retning med hensyn til at lave individuelle aftaler og beholde sunde, raske og rørige mennesker på arbejdsmarkedet, så de ikke blot på grund af deres tjenestemandsstatus tvinges til at forlade arbejdsmarkedet ved en given alder. Forslaget åbner mulighed for individuelle aftaler, og det synes vi er fornuftigt.

Det Radikale Venstre kan støtte det, de tidligere ordførere har sagt, og dermed også lovforslaget. Vi synes, det ser ud til at være en udmærket aftale, hvor en forhandling har ført frem til, at der kan blive en udvidet ordning for tillæg til pensionen for visse svagelighedspensionerede tjenestemænd, en forbedret pensionsberegning for tjenestemænd, der trækker sig tilbage før det 70. år, og en indførelse af tillæg til pensionen indtil det 67. år for visse ægtefællepensionister på Færøerne.
     Det synes vi er udmærket, og jeg er tilbøjelig til at tro, at vi måske endda havde stemt for forslaget, selv om der skulle have været noget, vi var uenige i. Vi synes, det er fornuftigt, at regeringen kan indgå aftaler, og når parterne er enige, vil vi som udgangspunkt bakke det op.

Jeg vil blot sige, at jeg synes, min kollega fra Det Radikale Venstre har udtrykt det meget klart, så vi kan ikke bidrage med yderligere til substansen. Vi støtter forslaget.
     Dog synes jeg også, jeg vil give et trøstende ord til finansministeren, som afsluttede behandlingen af det forrige forslag med at sige, at ministeren er glad for, at der er så bred opbakning til forslaget, og at han håber, det også vil være gældende for kommende forslag. Jeg vil blot sige, at når man er en mindretalsregering, og man kan se, at man her får to forslag igennem, må man også acceptere, at der er nogle, der ryger - måske ikke lige de to første, men så det næste. Men så har man altså fået to tredjedele af sin politik igennem, og det er vel også fint i betragtning af, at man er en mindretalsregering. Så op med humøret.

Jeg vil heller ikke forlænge debatten yderligere, men uanset Det Konservative Folkepartis ordførers tolkning af spørgsmålet om individuelle aftaler blot sige, at vi støtter dette forslag, som ligger i direkte forlængelse af de aftaler, der blev indgået på det statslige område i 2005. Så også støtte fra Enhedslisten.

Jeg vil takke ordførerne, og jeg takker også hr. Bøgsted og hr. Østergaard for gennemgående meget præcist at beskrive forslaget.

     Så spørger hr. Ole Stavad, om der ikke skulle stå noget om borgenes tilfredshed. Jeg vil blot sige, at det her lovforslag selvfølgelig er en simpel opfølgning på vores 3-årige overenskomstaftale på det statslige område, men det er også i direkte forlængelse af den undersøgelse på Erasmusuniversitet i Rotterdam, hvori man fandt ud af, at det danske folk er jordens lykkeligste. Det her lovforslag er bare en opfølgning på den analyse.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.