Den sidste sag på dagsordenen var:
12) Første behandling af lovforslag nr. L 34:
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer. (Afgiftsændring for bentonit, cement og dolomit- og magnesiumkalk samt afgiftsgodtgørelse ved eksport). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 12/10 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Forslaget her handler som sagt om en række ændringer af råstofafgiften. I dag er der tvivl om, hvorvidt den ensidige afgift på importeret bentonit er i overensstemmelse med EU-retten, da indenlandsk udvundet bentonit ikke er omfattet. For at sikre overensstemmelse med EU-retten skal også dansk indvundet bentonit omfattes af afgiften.
     For også at sikre overensstemmelse med EU-retten foreslås det at genindføre muligheden for at betale råstofsafgift for den dokumenterede mængde råstoffer til fremstilling af cement gennem brug af såkaldte leverandør- og fabrikanterklæringer.
     Der lægges også afgift på importeret dolomit- og magnesiumkalk, som kan substituere dansk kalk. Dermed sikres dansk kalk og importeret kalk de samme regler.
     På samme måde gøres afgiftspålæggelsen af importeret og danskproduceret cement ens, således at det også for importeret cement er den reelle mængde råstoffer, der er anvendt, som er afgørende for afgiftens størrelse. Det kræver også, at der er leverandør- og fabrikanterklæring, for at den mulighed kan føres ud i livet.
     Endvidere genindfører forslaget afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdet råstoffer.
     Endelig indeholder forslaget en genindførelse af afgiftsgodtgørelsen ved eksport af videreforarbejdet råstoffer som eksempelvis tegl og mursten. I dag rammes danske producenter af, at videreforarbejdede råstoffer ikke afgiftspålægges ved import til Danmark, samtidig med at eksport af videreforarbejdede råstoffer fra Danmark ikke afløftes afgiften. Forslaget retter op på denne skævhed.
     Samlet set sikrer lovforslaget en bedre overensstemmelse mellem danske regler og EU-retten samt mere ensartethed i forhold til dansk produktion og import, og Venstre kan derfor støtte forslaget.

Så er det fru Lene Jensen som ordfører.

Sådan som vi i Socialdemokratiet læser det her forslag, handler det grundlæggende om at sidestille danske og udenlandske virksomheder, der producerer og/eller handler med bl.a. cement og bentonit og en række andre ting.
     Således har f.eks. importeret bentonit været afgiftspålagt, mens dansk indvundet bentonit har været afgiftsfrit. Det giver en ulige konkurrencesituation, hvorfor også dansk indvundet bentonit nu foreslås pålagt en afgift.

     Endvidere indeholder lovforslaget en række bestemmelser, der skal føre praksis omkring en råstofafgift i forbindelse med fremstillingen af cement samt mulighed for afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer tilbage til tidligere gældende regler. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad det er for et forløb, der har været med nuværende og tidligere regler og hvad som helst, jeg skal bare konstatere, at også den del af lovforslaget ser fornuftig ud.
     Vi har noteret os, at der blandt høringsparterne ikke er indvendinger eller væsentlige spørgsmål, og derfor kan Socialdemokratiet også støtte det her lovforslag.

Man må sige, at vi kommer vidt omkring her til formiddag.
     Nu er vi så kommet til råstofområdet, hvor vi skal til at indføre en afgift på bentonit udvundet i Danmark, for at der ikke er en ulige konkurrencesituation med importeret bentonit. Desuden er der foreslået en række ændringer af andre elementer af råstofafgiften.
     I det hele taget synes jeg, at det virker som nogle velargumenterede ændringer - som jeg godt nok må indrømme at jeg ikke selv havde fundet på - og da der er argumenteret godt for dem i lovforslaget og der ikke er de store indvendinger imod dem i høringssvarene, kan vi fra Dansk Folkeparti som udgangspunkt godt støtte lovforslaget, men vi forbeholder os ret til lige at stille nogle spørgsmål i løbet af udvalgsbehandlingen for at klarlægge nogle enkelte ting.

Der er vel ingen tvivl om, at det er sådan et lidt teknisk finurligt forslag, vi her har med at gøre, og det kan også virke sådan lidt kedeligt med alle de der afgifter på mystiske ting, som oven i købet kan være halvsvære at udtale. Men ikke desto mindre er det faktisk et ganske udmærket lovforslag, og fra konservativ side kan vi sandelig godt støtte det.
     De elementer, der ligger her, som blev gennemgået sådan mere slavisk af Venstres ordfører, lægger f.eks. op til at sikre konkurrencen mellem virksomheder i ind- og udland. De giver også nogle mere rimelige regler.
     Noget af det, man kan nævne her, er, at man, når man afregner en afgift på råstof, selvfølgelig skal afregne afgiften, når den tilføres og ikke allerede ved udtagningen, altså, at man betaler afgift af den reelle mængde råstof, man rent faktisk bruger i sin produktion. Det lyder jo sådan set meget rimeligt, og derfor giver vi det selvfølgelig også fuld opbakning.
     En ting, jeg også godt lige vil nævne, som vi fra konservativ side er meget glade for, er afgiftsgodtgørelsen ved eksport af videreforarbejdede råstoffer, f.eks. mursten, for ikke bare giver det en bedre konkurrenceevne for danske virksomheder, som den tidligere ordfører også var inde på, men det er jo sådan set også en situation, der sikrer, at har man forarbejdet materialet i Danmark og dermed altså brugt dansk arbejdskraft, så får man nu den samme afgiftsgodtgørelse. Man får altså fjernet afgiften fuldstændig, ligesom man før i tiden med den tidligere lovgivning har kunnet få det, hvis man ikke havde brugt den danske arbejdskraft til at forarbejde det her materiale,
f.eks. til at lave det til en mursten. Dermed er der altså også i denne del af forslaget en mulighed for, at man kan få sin afgiftsfritagelse, også selv om man er kommet for skade at bruge dansk arbejdskraft på at forarbejde materialet, og det synes vi jo faktisk i Det Konservative Folkeparti er temmelig fornuftigt og godt. Så derfor: Fuld opbakning til dette lovforslag.

Forslaget indeholder som tidligere nævnt en række ændringer af råstofsafgiften. Dansk indvundet bentonit foreslås pålagt afgift, der svarer til afgiften på den importerede bentonit, og importører af cement foreslås igen at få mulighed for at betale råstofafgift af den dokumenterede mængde råstoffer til fremstilling af cement. Provenutabet ved forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at være på ca. 0,5 mio. kr.
     Det foreslås at genindføre mulighed for afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer såsom moler, tegl, mursten, teglsten m.v. for at imødegå forringet konkurrenceevne. Forslaget skønnes samlet at medføre et provenutab på 3 mio. kr. på helårsbasis i finansåret 2006.
     Det Radikale Venstre vil deltage positivt lyttende i udvalgsarbejdet. Jeg vil rådføre mig med den radikale miljøordfører, og jeg vil også under udvalgsarbejdet søge en diskussion om et problem i Aalborg med eksport af et affaldsprodukt, hvor man taber en licitation på grund af afgiften.

     Så spørgende, lyttende, men positiv over for forslaget.

Så er det hr. Morten Homann som ordfører.

Jeg skal være den første til at medgive, at det her ikke er det største lovforslag, vi har behandlet på skatteområdet, og heller ikke det med de største økonomiske konsekvenser. Men jeg synes alligevel, jeg vil give skatteministeren den kompliment, at det sådan set er meget illustrativt og måske på grænsen til morsomme forslag, for det illustrerer jo netop, hvad der kan komme ud af dogmereglerne i skattestoppet.
     Der er blevet indført en ny afgift som følge af en EU-retlig afgørelse, og så siger dogmereglerne i skattestoppet, at man må finde et eller andet sted, hvor man kan lave en tilsvarende lettelse. Det behøver ikke ramme de samme mennesker, det er ikke nødvendigvis de her mennesker, som betaler mere i skat som følge af en EU-afgørelse, som skal have skattelettelsen. Man skal bare lave en eller anden form for skattelettelse, og der har man så ovre i Skatteministeriet ladet fingeren løbe ned over listen af mulige skattelettelser og fundet en, der passer i størrelse, også selv om det ikke rammer nogen af de mennesker, som er blevet ramt af den øgede skat. Man har så valgt at lade det gå ud over dolomit- og magnesiumkalk, som altså bliver kompenseret.
     Det er meget morsomt, at man kan lave denne her sammenstilling af vidt forskellige områder, som ikke har noget med hinanden at gøre, fordi skattestoppet siger, at når der bliver indført lettelser, kan man lave en kompenserende afgift på et andet område. Sammenhængen i det er lidt svær at se.
     Samtidig kan man se, at når man nu var i gang med at lave EU-tilpasninger og de tilpasninger, som dogmereglerne siger, så ville det være skidt, hvis man ikke også luskede en lille skattelettelse ind. Så det gør man så ved at afgiftgodtgøre eksport af videreforarbejdede råstoffer, som får en lille skattelettelse - godt nok ikke mange penge, men dog alligevel.
     Der kan man selvfølgelig undre sig over, hvorfor man i en tid, hvor regeringen og skatteministeren bebuder, at man vil have nedsat skatten på arbejde, så snart råderummet er til stede, så går i gang med at klatte råderummet væk på skattelettelser på områder, hvor det er svært at se, hvor mange der egentlig har efterlyst, at der lige netop skulle komme skattelettelser på videreforarbejdede råstoffer.
     Jeg kan forstå, at skatteministeren ikke er helt enig med Venstres skatteordfører, men alligevel har jeg i hvert fald hørt, at de begge er enige derhen, at det er skatten på indkomster, der skulle sættes ned, men det her forslag går så ud på det modsatte.
     Vi synes i SF, at det er et lidt absurd forslag. Vi vil gerne være med til under udvalgsarbejdet at kigge nærmere på, om det er en dyb begrundelse for de steder, regeringen har valgt at hæve skatten som følge af skattestoppets dogmeregler, og de steder, man har valgt at sænke skatten, fordi man nu alligevel skulle have en skattelettelse.
     Vi kan altså ikke love at ville støtte det her lidt pudsige lovforslag.

Det her er det sidste lovforslag i sådan en lille perlerække af skattelovforslag, der meget godt viser, hvor omfattende dansk skattelovgivning egentlig er.
     Vi er gået fra pensionsbeskatningsloven til selskabsskatteloven internationalt, til børnefamilieydelsen, til en voldgiftsdomstol, til Hongkong, og nu er vi så endt med danske råstoffer. Det viser bare, at der ikke er mange ting i det her samfund, som skattelovgivningen ikke et eller andet sted er inde og påvirke og bestemme over.
     Det er rigtigt, at vi beskatter stort og småt, udenlandsk og indenlandsk, og derfor er der også en række afgifter vedrørende råstoffer, som der er behov for at kigge på.
     Nu er det sådan, at en række af de ændringer her gennemføres for at sikre, at vi ikke bryder med EU's regler om, at der skal være lige vilkår for de råstoffer, der importeres fra andre EU-lande, og de råstoffer, vi selv kan præstere. Det er baggrunden for en række af tiltagene.
     Så er der også nogle af forslagene, som omvendt lægger kompenserende råstofafgift på importeret dolomit- og magnesiumkalk, så det er de danske råstoffer, der har en lige konkurrencesituation.
     Jeg kan ganske enkelt ikke forstå SF's bekymring om, at man laver en afgiftslettelser på videreforarbejdede råstoffer. Det er jo lidt sund logik, at hvis man har en lav afgift på de råstoffer, man bare forarbejder, så er det mærkeligt, at hvis vi bruger dansk arbejdskraft og tilfører dansk viden og forøger værdien af de her råstoffer ved at videreforarbejde dem, må man ikke få afgiften retur.

     Jeg kan ikke forstå SF, at man, hvis man tilfører dansk arbejdskraft og dansk viden, ikke må ligestille det med de råvarer, man bare eksporterer. Men det får vi nok afklaret under udvalgsbehandlingen.
     Der blev nævnt et spørgsmål om Aalborg Portland og affaldsproblemerne omkring Aalborg, hvor det jo viser sig, at affaldsafgifter kan få en størrelse, så de tilskynder til en fuldstændig unødvendig og fejlagtig adfærd, nemlig at det var billigere at eksportere affaldet ud af landet, end det var lige at brænde det af i Aalborg Portlands ovne, sådan som man havde gjort i et stykke tid. Det er et problemområde, som vi kigger på i Skatteministeriet. Vi vil gerne have lavet en ændring og en sænkning af afgiften, men det skal naturligvis gøres på en både økonomisk og miljøforsvarlig måde.
     Jeg er glad for den opbakning, forslaget har fået. De mere tekniske detaljer i forslaget tror jeg egner sig bedre til, at vi tager dem under udvalgsarbejdet, end at jeg skal forsøge at forklare dem her.
     Jeg takker for støtten.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.