Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 32:
Forslag til lov om ændring af lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik. (Omlægning af bonusordningen). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 6/10 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Dette lovforslag bevirker, at den nuværende bonusordning omlægges fra den årlige udbetaling til én samlet bonus, der udbetales, efter at eleven har gennemført en uddannelse. Med den foreslåede ændring omlægges den eksisterende bonusordning. Der ændres ikke på, hvilke uddannelser der er omfattet af bonusordningen.

     Den nuværende bonusordning blev indført i forbindelse med finansloven for 2001 og havde til formål at kompensere elever for virkningen af uændrede personfradrag i 2000 og 2001. Ulempen ved den nuværende ordning er, at der ikke er nogen gulerod for at gennemføre en uddannelse; den nuværende ordning er altså ikke særlig uddannelsesmotiverende. Bonus i den nuværende ordning afregnes, når uddannelsesforholdet ophører, altså også selv om man ikke er færdig med en uddannelse.
     Samtidig er ordningen administrativt tung, ved at der løbende skal foretages afregninger for ydelser. Fordelen ved dette lovforslag er, at der med omlægningen af bonusordningen vil skulle foretages én samlet bonusafregning, og samtidig opnår man større motivation blandt de unge til at færdiggøre den påbegyndte uddannelse.
     Incitamentet til den forestående ændring af bonusordningen og de forventede administrative lettelser vil slå igennem allerede for den bonus, som eleverne kan optjene
i perioden fra marts 2005. Der foreslås dog en overgangsordning for de elever, som afbryder uddannelsen inden lovens ikrafttræden. Venstre går ind for administrative forenklinger og at flere unge gennemfører en uddannelse, som de påbegynder. Vi anbefaler derfor også at støtte lovforslaget.

Jeg vil spørge hr. Kurt Kirkegaard: Kalder man det blot en administrativ ændring, når eksempelvis handicappede, der dropper ud af uddannelsen, ikke mere kan få den her kompensation? Kalder man det administrative ændringer, når egu-elever ikke mere kan få den kompensation, som er indeholdt i lovforslaget? I sin tid var det et spørgsmål om, at man sagde: Her kompenserer man nogle elever, for at de kan få et højere skattefradrag. Men nu går man så til at ændre formålet til at være uddannelsesbestemt, altså fra at være sådan en kompensation til at være uddannelsesbestemt.
     Er det bare administrative ændringer, når der er en lang række grupper, der fremover ikke kan få den kompensation?

Der er i det her lovforslag ikke lagt op til ændringer i kompensationen i forhold til uddannelse. Det vil være de samme uddannelser, der fortsat kan få en kompensation, som det har været hidindtil.

Er det ikke korrekt forstået, at de, som dropper ud af uddannelsen, når lovforslaget er indført, ikke kan få kompensation? Er det ikke korrekt forstået, at egu-elever, der går på landets produktionsskoler, som i dag får kompensation, ikke kan få det fremover?
     Der er altså nogle grupper, som skulle have en skattemæssig kompensation, som ikke vil få det fremover. Jeg vil spørge hr. Kurt Kirkegaard: Er det bare en administrativ ændring?

Det vil være sådan i fremtiden, at de, som gennemfører en uddannelse og får et uddannelsesbevis, vil kunne få en bonus, få en kompensation. Det er sådan, det er.

rgrethe Vestager (RV): Nu kan man godt diskutere længe, hvorvidt det er motiverende at få en bruttobonus på 3.000 kr., hvis man nu alligevel ikke har lyst til at være tarmrenser eller automekaniker, eller hvad det nu kan være. Men lad det ligge et øjeblik. Det, som undrer os, er, hvorfor den bonus, som de elever, der falder fra uddannelsen, ikke får, skal tilfalde statskassen i stedet for at tilfalde de andre elever. Det virker jo mærkeligt, hvis man virkelig tror på, at økonomi motiverer, at man så ikke sørger for en større bonus finansieret af den bonus, der ikke blev udbetalt for de elever, der falder fra, i stedet for at statskassen bare scorer det overskud.

Beløbsstørrelsen vil til enhver tid kunne være op til en diskussion, men vi har nu lagt os på den hidtidige bonusstørrelse som værende det beløb, der skal være betaling for at gennemføre en uddannelse.

Men hvad er begrundelsen for, at statskassen skal have den bonus, altså den skattekompensation, som var elevernes skattekompensation? Det er ret store beløb, vi taler om her. Vi taler om 53 mio. kr. i 2006 og 32 mio. kr. i 2007. Det er jo ret væsentlige summer. Hvad har gjort, at de elever ikke længere har behov for en skattemæssig kompensation, når det ikke engang er sådan, at andre elever drager nytte af det?

De beløb, som fru Margrethe Vestager fremkommer med her, er beløb, som i første omgang er sparet, men som vil komme til udbetaling efter år 2, idet der kommer de flere uddannelsesaftaler, som bliver gennemført. Så det er på ingen måde penge, der går tilbage i statskassen; det er udskydelse af likviditet, det er det eneste, det drejer sig om.

Jeg synes, det er helt i orden, at man forsvarer den politik, regeringen lægger frem, og det er selvfølgelig Venstres ordførers opgave, men det er ikke forsvarligt at benægte det, der står i lovforslaget.
     I lovforslaget står der, at der det første år spares 53 mio. kr. og på sigt mere end 10 mio. kr. om året. Heraf er kun en meget lille del besparelse på administration, og resten betyder, at man ikke udbetaler den bonus, som ellers skulle være udbetalt; altså en besparelse. Kan vi ikke få den indrømmelse, at det her betyder, at man tager penge fra landets lærlinge?

Det kan hr. Frank Aaen ikke få mig til at bekræfte, for sådan er virkeligheden ikke. Virkeligheden er, at man udskyder betaling af bonussen ved at flytte den over på et uddannelsesbevis. Der kommer jo bare de flere penge til udbetaling efter år 3. Så det er kun et spørgsmål om at flytte noget likviditet fra år 1 til år 3.

I 2006 sker der en likviditetsforskydning, det er klart, og i 2007 sker der også en likviditetsforskydning, men i 2008 og 2009 er der en rendyrket besparelse på 11 mio. kr. Kan vi ikke få den indrømmelse? Kan vi ikke bare få den indrømmelse, at der permanent spares 11 mio. kr. på det her lovforslag, og at det er 11 mio. kr., der tages fra nogle af dem, der har mindst, nemlig landets lærlinge?

Det vil være sådan, at de mennesker, der gennemfører en uddannelse, vil kunne få den her uddannelsesbonus, der er lagt op til, og i det her forløb, indtil de uddannelsesbeviser bliver udstedt, vil der være en likviditetsforskydelse for den danske stat.

Så er det hr. Carsten Hansen som ordfører.

Der var engang et folketingsmedlem, der hed hr. Kristen Poulsgaard, der sagde: Hvis dette er fakta, benægter a fakta.
     Det er jo sådan set det, vi har hørt hr. Kurt Kirkegaard stå og gøre nu.
     Man kan vel for pokker ikke sætte spørgsmålstegn ved de beregninger, ministeriet kommer med, for så skal vi jo have fat i ministeriet. Det er korrekt, at man nu har været ude i alle kroge for at finde besparelser, også for at opnå den likviditetsforbedring, der er på 53,2 mio. kr. i 2006 og 32 mio. kr. i 2007, og en blivende besparelse på landets lærlinge på 11,6 mio. kr. om året.
     Fra Socialdemokratiets side vil jeg godt sige, at det, at man ændrer fra at give nogle grupper, som ikke har ret mange penge i forvejen, en kompensation for et manglende fradrag til at ville have et uddannelsesmæssigt sigte, betragter vi som en dårlig måde at gøre det på, og samtidig når man skal diskutere: Hvad er det, de her grupper skal?
     Havde man så i virkeligheden sagt, at de penge bruger vi på at lave forbedrede skolepraktikordninger og andre ting, havde vi måske villet overveje at være med. Samtidig er det selvfølgelig et forkert princip at tage fra dem, som ikke har så meget, og så give skattelettelser til de rigeste mennesker
i det her land. Jeg tror ikke, at en, der skal være rørlægger som eksempelvis undertegnede og bliver træt af det undervejs, bliver på uddannelsen for en nettogevinst på en 1.400-1.500 kr. Det er rent vrøvl det, der står i forslaget, det er ikke det, der får unge mennesker til at bevare uddannelsesmotivationen. Det er ganske andre ting. Jeg synes, at det er langt ude, at de, som nu går på egu, ikke skal have den opsparede bonus. Jeg kan ikke forstå, at man, når man gennemfører en sådan ordning, siger, at man gør det én gang om året. Det vil sige, at man, hvis man bliver færdig på et uheldigt tidspunkt, kan gå i 11 måneder og vente på at få sin bonus på 1.400-1.500 kr. udbetalt. Det er da helt hul i hovedet, hvis det skulle være uddannelsesmotiverende. Så her er det faktisk modsigende, hvad regeringen gør. Set i lyset af den der ligheds- og ulighedsdiskussion, som Venstre ikke må mene noget om og alligevel mener noget om inderst inde, kan vi sige, at det her forslag falder meget godt i tråd med det, nemlig at man tager fra de svageste og er ude at afsøge alle kroge og hjørner. Nu skal de handicappede, der ikke kan gennemføre en uddannelse, og de, som af mange forskellige årsager falder ud, ikke have kompensation for manglende fradrag i skatten, men det skal de, der gennemfører, og de, der gennemfører, skal vente et helt år på at få den. Det er for os underligt, at man ændrer et formål, som Folketinget var enigt om, til noget helt andet. Derfor skal jeg meddele, at Socialdemokratiet faktisk ikke kan støtte det her lovforslag.

Så er det hr. Søren Krarup som ordfører.

Må jeg begynde med en lille historisk korrektion. Det var ikke hr. Kristen Poulsgaard, der sagde: Hvis det er fakta, så benægter a fakta. Det var venstrepolitikeren J.K. Lauritzen, der gjorde en kortvarig, men lysende karriere her i Folketinget i 1880'erne. Så meget om det historiske.
     Lad mig gå til sagen, som synes mig, eller synes os i enhver henseende at være en lille sag, både hvad angår det bonusbeløb, der er tale om, og hvad angår ændringens betydning. Det er i enhver forstand småpenge.
     Når jeg tænker på de beløb, som unge mennesker ofte disponerer over i dag, finder jeg 88,33 kr. pr. måned nærmest komisk, og det samlede bonusbeløb ved uddannelsens afslutning er jo tilsvarende beskedent. Jeg kan ligefrem frygte, at denne bonus vil blive betragtet med overlegen foragt.
     Men det skal ikke afholde os fra at udtale vores tilslutning til det princip, der bærer det foreliggende lovforslag, nemlig at man vil præmiere den afsluttede uddannelse, og at man således vil tilskynde eleverne til at gøre deres uddannelse færdig i stedet for at hoppe fra den i utide. Lad os blot skubbe på de unge mennesker, lad os belønne dem, der søger resultat og afslutning.
     Dette princip er både rigtigt og tiltalende, og vi støtter derfor denne meget lille lovændring.

Der er lige et par bemærkninger, først hr. Frank Aaen.

Kan vi få den erkendelse fra Dansk Folkeparti, at man ved at støtte det her lovforslag tager et sted mellem 10 mio. og 50 mio. kr. fra landets lærlinge, på samme måde som man om nogle dage vil støtte, at man tager penge fra børnefamilierne ved at ændre på børnechecken, på samme måde som man om nogle dage tager penge fra familier, der får boligsikring, og forringer boligydelsen til pensionister, altså at man fra Dansk Folkepartis side tilslutter sig en lang række forslag, der tager penge helt nøjagtigt fra dem, der har mindst i forvejen?

Jeg kan jo forstå, at der stilles mig de samme spørgsmål, som blev stillet til hr. Kurt Kirkegaard. Og jeg kan forstå, at de hænger sammen med, at oppositionen, i dette tilfælde hr. Frank Aaen, betragter det her som en sociallovgivning. Det er faktisk uddannelse, det er faktisk et spørgsmål om at ville præmiere dem, der vil gøre deres uddannelse færdig.
     Jeg vil sige, at jeg vælger at fastholde det som en uddannelsesmæssig debat, hvor det sikres, at man præmierer dem, der gør deres arbejde færdigt.

Så vil Dansk Folkeparti måske også foreslå, at vi skærer lidt
i uddannelsesstøtten og samler pengene sammen og giver dem i en pulje til folk, når de er færdige, hvorimod de, der ikke bliver færdige, snydes for pengene? Det er jo logikken i det her forslag. Man tager fra en løbende ydelse og sparer op og får en besparelse. Men jeg spurgte nu ganske enkelt efter, om hr. Søren Krarup vil erkende, at Dansk Folkeparti med sin støtte til det her lovforslag er med til at tage et millionbeløb fra landets lærlinge, på samme måde som man om nogle dage er med til at tage penge fra dem, der får boligsikring, fra dem, der får boligcheck, fra pensionister, der får boligydelse, altså at man bare tager penge, hvor regeringen anviser at der kan tages nogle penge, fra dem, der har mindst i forvejen.

Der er jo et gammelt ord, der hedder, at en blind høne kan også finde et korn, og det gælder ganske utvivlsomt også hr. Frank Aaen. Når vi taler om uddannelse, kan det godt være, det faktisk var en god idé, som hr. Frank Aaen foreslår, at vi for alvor præmierer dem, der virkelig vil gøre et arbejde.
     Men dette er stadig væk ikke sociallovgivning, det er uddannelseslovgivning, og selve det princip, hr. Frank Aaen lægger til grund, er derfor misvisende.

rsten Hansen (S): Når vi stiller de samme spørgsmål til hr. Søren Krarup, er det jo, fordi jeg regner med, at det er to forskellige partier, vi diskuterer med. Altså, hr. Søren Krarup er ikke medlem af Venstre, så vidt jeg ved. Så derfor er det selvfølgelig interessant at høre, hvordan Dansk Folkeparti reagerer på de her spørgsmål, når vi ved, at Dansk Folkeparti forsøger at slå sig op som sådan en slags social garant. Men her, som i alle andre spørgsmål, er man jo, når det kommer til stykket, med på regeringens planer om at skære for de svageste grupper. Må jeg ikke spørge hr. Søren Krarup: Er det ikke sådan, at det havde været rimeligt, hvis man sagde, at det var alle grupper, der i virkeligheden fik den her? Egu'en er jo også en slags uddannelse, der foregår på vores produktionsskoler. Det er unge med en lidt svag baggrund, som kommer igennem, går igennem et 2-årigt forløb, bliver klar til at gå i gang med en rigtig uddannelse og får nogle delkompetencer. Hvorfor skal de nu snydes for at få del i uddannelsesbonussen? Kl. 15.05

Lad mig stadig svare, at dette er uddannelsespolitik. Jeg må tilstå, at jeg er så ny i faget her, at jeg ikke vil gøre mig klog på det, der hedder egu. Hvis det er en form for uddannelse af samme art som de andre, er det sikkert berettiget at stille et spørgsmål til det. Det er jeg ikke i stand til at svare på.
     Jeg kan kun sige, at meningen med lovforslaget, sådan som jeg læser det, er at præmiere dem, der lægger vægt på at gøre deres uddannelse færdig. Det er et forbilledligt pædagogisk princip, som fortjener at blive belønnet i stedet for som oppositionen at ville lave socialpolitik ud af det.

Nu er det ikke et spørgsmål om, hvad oppositionen vil. Det er et spørgsmål om, at man har kompenseret nogle store grupper, så der ikke blev ændret på personfradraget i 2001 og 2000, og det vil regeringen nu ændre.
     Der vil jeg gerne have lov til at belære hr. Søren Krarup, nemlig om, at det her ikke handler om uddannelsesmæssigt sigte, for der er jo ingen tarmrenser, der går i gang med sin uddannelse og undervejs siger, jeg bliver
i tarmrenserfaget, fordi jeg får 1.400 kr. udbetalt netto, når jeg er færdig med min uddannelse. Nej, det handler om, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti skal finde en besparelse til at finansiere andre ting med. Det er vel det, det handler om. Så må jeg spørge: Er man i Dansk Folkeparti enig i, at den kompensation, hvor resten af befolkningen fik ændret deres personfradrag, som lærlingene ikke fik, nu kun skal gå til visse grupper? Er det rimeligt, at det handicappede unge menneske, der ikke kan gennemføre sin uddannelse, ingen kompensation får, men kun dem, som går igennem? Og egu'en, skal jeg bare sige til hr. Søren Krarups oplysning, er faktisk længere end de korte uddannelser, som hr. Søren Krarups parti har stemt for under erhvervsuddannelsesloven.

Jeg glemte at sige før, at det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke er med i regeringen, men når vi finder, at regeringen siger noget, der er fornuftigt, så støtter vi den. Det synes jeg også hr. Carsten Hansen og hans parti burde gøre.
     Selve det grundlæggende princip finder vi fuldstændig berettiget; det vil vi støtte. De forskellige detaljer, har jeg sagt, at jeg lige vil have kigget på først, før jeg udtaler mig, men jeg gentager, at selve det grundlæggende princip, at dette er et uddannelsesforslag og ikke et socialpolitisk forslag, er det, vi støtter.

Næste ordfører er hr. Allan Niebuhr.

I Det Konservative Folkeparti finder vi det både godt og fornuftigt, at vi nu omlægger den gældende bonusordning for elever, der går på en ungdomsuddannelse med lønnet praktik, således at det i fremtiden bliver en samlet bonus, der alene udbetales til de elever, der gennemfører uddannelsen. Vi har stor interesse i at sikre, at så mange unge som overhovedet muligt gennemfører ungdomsuddannelser. Om en slutbonus på 3.000 kr. så vil virke som en motiverende faktor for unge til at få gjort deres uddannelse færdig, kan man selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved, men vi tror alt andet lige, at det må tælle på plussiden. Vi glæder os meget over, at vi ud over at bygge en uddannelsesmotivation ind i ordningen i fremtiden vil kunne spare 1 mio. kr. om året i administration, når der fremover kun skal betales bonus én gang pr. elev. Det Konservative Folkeparti støtter således forslaget.

Bare den ene bemærkning til hr. Allan Niebuhr: Er hr. Allan Niebuhr enig med Venstres uddannelsesordfører, hr. Kurt Kirkegaard, i, at der ingen besparelser er i det her, og at de tal, der står på side 3 i lovforslaget ikke passer, altså at det bare er likviditetsforskydning? Det kunne være interessant at høre, om regeringspartierne er enige i det spørgsmål.

Hr. Carsten Hansen kan da delvis have ret. Der er en del af det her, der er finansforskydninger med henblik på en samlet udbetaling. Det var også det, som hr. Kurt Kirkegaard sagde. Der er så et restbeløb, fordi der har vist sig at være elever, der indtil nu har fået af bonusordningen, som dropper ud og dermed falder ud af ordningen. Men det er vores håb og også min tro, at vi får flere til at færdiggøre en uddannelse, således at det beløb, der måtte være, et mellemliggende beløb, også efterfølgende vil blive brugt til lignende bonusordninger.
     Det vil da i hvert fald være en stor glæde, hvis vi får flere unge mennesker til at færdiggøre en uddannelse. Faktum er, at det her drejer sig om at honorere dem, der gør deres uddannelse færdig.

Jeg må konstatere, at ordførerne fra de to regeringspartier ikke er enige, for hr. Allan Niebuhr erkender, at der faktisk ligger en besparelse i det her lovforslag.

     Derfor spørger jeg mig selv, hvorfor man, når der nu er likviditetsforskydninger, ikke har sagt, at der er en samlet besparelse - og så overdriver jeg ikke - på ca. 11,5 mio. kr. Og hvorfor bruger man dem ikke på at få sikret nogle bedre skolepraktikordninger, hvorfor bruger man dem ikke på lærlingene frem for bare at putte dem i regeringens kasse? Hvad er det, de skal finansiere?
     Jeg vil gerne spørge hr. Allan Niebuhr: Er det i virkeligheden ikke bare et skjult besparelsesforslag?

Jeg vil sige til hr. Carsten Hansen, at det ikke er korrekt, at det er et besparelsesforslag. Jeg sagde i min første besvarelse, at vi håber og tror på, at vi får flere unge mennesker i uddannelse, som færdiggør deres uddannelse. De penge, som hr. Carsten siger er 10-11 mio. kr. - jeg skal ikke lægge mig fast på beløbet - må meget gerne bruges til flere bonusordninger til flere unge mennesker, der gør deres uddannelse færdig. Og skulle beløbet blive større, gør det såmænd heller ikke noget, at vi så skal have flere penge op af kassen.
     Målet med det her er at få så mange som muligt til at tage en uddannelse og gøre den færdig.

Det kan ikke nytte noget med den der talen udenom. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Allan Niebuhr: Påstår De Konservatives ordfører, at ministeren har fremlagt et lovforslag, som ikke, efter ministerens bedste overbevisning, afspejler virkeligheden korrekt?
     Ministeren skal jo oplyse, hvad der er de økonomiske konsekvenser af et lovforslag, og her står altså klart og tydeligt, at regeringen regner med at spare mindst 10 mio. kr. på årsbasis til evig tid på det her lovforslag. Derfor er det jo et spareforslag, og det kan ikke nytte noget at snakke udenom.

Nu er det sådan med hr. Frank Aaen og Enhedslisten, at man, hvis ikke man er enig med dem, taler udenom. Jeg har meget tydeligt sagt, at det beløb, der måtte være differencen, umiddelbart, så længe der ikke er flere unge mennesker i uddannelse, er et overskud og dermed også penge, som tillægges statskassen.
     Men vi har en formodning og en forventning om, at der er flere unge mennesker, der kommer i uddannelse og gør deres uddannelse færdig, og derfor vil det beløb uden videre blive overført til yderligere bonusordninger. Og skulle beløbet blive større end det, der bliver lagt tilbage i kassen, er det i sig selv ikke et problem. Vi ser gerne, at endnu flere unge mennesker kommer i uddannelse.
     Så det er ikke et spørgsmål om at tale udenom, det er et spørgsmål om fakta.

Hvis regeringen har en forventning om, at det her får flere til at gennemføre en lærlingeuddannelse, skulle den udgift, det eventuelt ville påføre staten, stå anført her. Så hvis hr. Allan Niebuhr har ret, har ministeren ikke ret. Og derfor er det snakken udenom.
     Det her er et spareforslag, som årligt tager 10 mio. kr. fra landets lærlinge, dvs. tager penge fra nogle af dem, der
i forvejen har mindst, og bruges bl.a. til at finansiere regeringens skattelettelser til de rigeste.

Jeg kan kun gentage, at min udlægning er den, som jeg og mit parti står inde for. Nu er det jo heldigvis sådan i forretningsordenen, at ministeren får mulighed for som den sidste at gå på talerstolen og fortælle sin udlægning. Så det synes jeg vi skal lade ham gøre.
     Indtil da vil jeg fastholde, at jeg ikke har udlagt andet end vores holdning til, hvordan de her penge bruges, og hvad der er meningen med at lave en bonusordning for dem, der gør deres uddannelse færdig.

Næste ordfører er fru Margrethe Vestager.

Der er sådan set ikke nogen tvivl om, at lovforslaget er et spareforslag. Det står i lovforslaget, så det er enkelt nok. Der står så også, at grundet likviditetsforskydninger vil besparelsen i de første år være højere, jævnfør tabellen. Så der er ingen tvivl om, at staten sparer penge på lovforslaget.
     Det kunne så være interessant, om man ville bruge de penge på højere bonus, hvis man virkelig tror på, at det gør en forskel for den enkelte, som er i gang med en erhvervsuddannelse, at have udsigt til en bonus på 3.000 kr., vel netto ca. det halve, for at gøre sin uddannelse færdig.
     I Det Radikale Venstre er vi meget tvivlende med hensyn til, om det er den type incitamenter, tilskyndelser, der får unge til at gøre deres uddannelse færdig. Vi synes, der burde være mere substantielle grunde til at gøre sin uddannelse færdig end en bonus i den størrelsesorden. Lovforslaget siger også, at den nuværende ordning ikke er motiverende med henblik på at gøre en uddannelse færdig, men det var sådan set heller ikke meningen med den nuværende ordning. Den nuværende ordning var en skattekompensation og ikke en uddannelsespræmie.

     Når regeringen vil lave det om til en uddannelsespræmie, så burde lovforslaget have indeholdt en vurdering af, hvorvidt det vil virke. Hvis det vil virke, som de tidligere ordførere åbenbart forestiller sig at det vil virke, så kunne man også spørge sig selv, om ikke det skulle gives på andre uddannelsesområder end alene erhvervsuddannelsesområdet, for så må det jo også virke andre steder, eller om man hellere skulle give en differentieret bonus der, hvor frafaldet er størst, hvis det er den økonomiske gulerod, man vurderer der vil gøre den enkelte i stand til at gøre sin uddannelse færdig.
     Under alle omstændigheder er det en mærkelig tendens, at man vil tage midler, som faktisk er øremærket til lærlingene, og føre dem tilbage til statskassen uden på nogen måde at gøre det klart, hvordan de midler igen vil komme lærlingene til gode.
     Vi er meget skeptiske over for forslaget, både over for dets virkning og over for intentionerne bag det. Vi har en lang række spørgsmål, som vi forventer besvaret under udvalgsbehandlingen, men umiddelbart er vi skeptiske.

Tak til ordføreren.
     Næste ordfører er hr. Poul Henrik Hedeboe.

Da fru Anne Baastrup, som er ordfører for SF på det her forslag, ikke kan være til stede, har jeg fået fornøjelsen af at gøre et par bemærkninger, og det skal jeg gøre ganske kort.
     I SF ser vi også klart, at det her er et spareforslag. Beløbene er for den enkelte så relativt små, at motivationen, der ligger i det, ikke er særlig tydelig. Man kan sige, at de, som normalt vil være de svageste, der ikke gennemfører en uddannelse, tages der lidt fra, og det ser ikke pænt ud i den ligheds/ulighedsdebat, vi har nu. De, der er svagest i systemet, er dem, som får en ganske vist lille økonomisk øretæve, men ikke desto mindre er det nok forkert ramt. Man kan sige, at det virker som en pisk, en lille pisk, men det er det, der er virkningen, og det virker ikke særlig meget som en motivation. Med den sammensætning her kan SF ikke stemme for forslaget, men vi vil da se, om vi kan lave det om under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren.
     Næste ordfører bliver fru Signe Færch.

Den oprindelige lov om bonusordningen var en lov, som Enhedslisten var med til at få gennemført. Formålet var dengang at give nogle penge tilbage til erhvervsskoleeleverne, som man i 2001 meget uheldigt var kommet til at tage.
     Med den foreslåede ændring bliver formålet noget helt andet, nemlig at adfærdsregulere de her elever, og samtidig sparer man på landets lærlinge, og derfor kan Enhedslisten selvfølgelig ikke støtte det her forslag.
     For Enhedslisten er det vigtigt at sikre, at flere unge mennesker får en uddannelse, og det gælder selvfølgelig også erhvervsskoleeleverne, men det er altså ikke tanken om 3.000 kr., som man kan hente om et par år, der får nogen mennesker til at fuldføre en uddannelse. Jeg er selv under uddannelse og kan skrive under på det, og det vil jeg også mene at enhver, der har taget en uddannelse, inklusive ministeren og ordførerne, som vi har hørt her i dag, må være enige i.
     I bemærkningerne til det her lovforslag står der bl.a., at det her sender et signal til de unge om, at de skal fuldføre deres uddannelse, og jeg synes egentlig, at det ville være på sin plads, hvis ministeren holdt op med at lege far for de her voksne mennesker, for selvfølgelig ved de udmærket godt, at når man går i gang med en uddannelse, så er pointen, at den skal fuldføres, og langt størstedelen ønsker jo også at gennemføre den uddannelse, de er startet på. Frafald skyldes jo ikke ond vilje hos de elever, der falder fra, men skyldes økonomiske problemer, personlige problemer, kedsomhed eller følelsen af ikke at kunne magte en uddannelse. Det her lovforslag rammer for det første de elever, som falder fra, og som bliver udsat for en reel nedskæring. For det andet vil det jo givetvis også blive opfattet af de elever, som gennemfører, som en forringelse i hverdagen. Så er det jo rigtigt, at pengene i sidste ende havner i lommerne på dem, der gennemfører, men man kan jo sige sig selv, at det jo er under uddannelsen, at studerende har brug for penge, og ikke når de bliver færdige og forhåbentlig kommer ud og får en rigtig løn. Desuden vil jeg sige, at det undrer mig enormt meget, at regeringen fremsætter det her forslag, som flere høringsparter påpeger har en meget begrænset effekt, når det er under 1 år siden, at man sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale afskaffede skolepraktikken, som jo netop var noget, der gjorde det muligt for en masse erhvervsskoleelever at gennemføre deres uddannelse.

     Man kan så sent som i dag i pressen læse, at der ifølge LO mangler 10.000 praktikpladser, hvis man bare ser på bagere, mekanikere og elektronikområdet, og det er jo om noget en situation, der gør det svært for erhvervsskoleelever at få gennemført de uddannelser.
     Det er jo heldigvis stadig væk relativt små beløb, man taler om, men der er jo også nogle store principielle ting i det her forslag, for det siger nemlig en hel del om regeringens måde at tænke uddannelse på og regeringens måde at forstå på, hvad det er, der motiverer folk til at tage en uddannelse. Det viser en tro på, at det er økonomiske incitamenter, der får folk til at uddanne sig, og det viser også en manglende tillid til, at uddannelser i sig selv kan være en motivation, og jeg synes faktisk, det er enormt bekymrende, hvis det her viser regeringens ønske om at dreje dansk uddannelsespolitik i den retning.
     I Enhedslisten mener vi ikke, at færdiggørelse skaber bedre forudsætninger for uddannelse, tværtimod. Hvis man gerne vil have gode motiverede elever og studerende, så skal man give dem ordentlige vilkår og mulighed for at koncentrere sig om den uddannelse, de er i gang med. Vi mener, at den fornemste opgave først og fremmest ligger i at skabe nogle gode uddannelser, der kan motivere folk til at blive færdige.
I det mindste må man forlange af regeringen, at hvis den ønsker at mindske frafaldet, kunne man foretage en undersøgelse og finde ud af, hvilke grunde der ligger til det her frafald, og så bygge politikken på det, frem for at bygge den på ideologiske standardsvar om økonomiske incitamenter. Summa summarum taler vi altså om et forslag, der tager penge fra landets lærlinge, uden at man kan sandsynliggøre, at man får flere til at fuldføre en uddannelse. Det synes vi
i Enhedslisten er et rigtig dårligt forslag, og derfor vil vi stemme imod.

Tak til ordføreren, det var debut. Så er det undervisningsministeren, der får lov at bestige talerstolen.

Jeg vil gerne takke ordførerne for regeringspartierne og for Dansk Folkeparti for støtten til dette forslag, som jo ikke er særlig dramatisk, men som giver en øget tilskyndelse til at færdiggøre en uddannelse.
     Ved samme lejlighed spares et beløb især på kort sigt, og det er jo ikke nogen forbrydelse. Pengene går til et rigtig godt formål, nemlig gigantiske ekstrabeløb til folkeskolens forbedring.

Jeg vil godt bede undervisningsministeren om at bekræfte, at når vi tager tallene i overslagsårene og lægger dem sammen, så snakker vi om 108,5 mio. kr. Er det et ganske lille beløb for undervisningsministeren? Når vi ved, at regeringens samlede indsats ifølge finanslovforslaget på uddannelsesområdet er 10 mio. kr., så kan man sige, at vi her har en besparelse, der i størrelsesorden faktisk er 10 gange så stor som de ekstra 10 mio. kr., man samlet set har sat af til uddannelsesområdet til næste år.
     Så det er ikke en helt uvæsentlig besparelse, man her kommer til Folketinget med.

Jeg fastholder, hvad jeg sagde, som også en række ordførere har sagt: Det er et ret lille beløb, det går til et rigtig godt formål, og samtidig skærper det tilskyndelsen til at færdiggøre uddannelsen.

Det er bare for at få bekræftet, at de tal, der står, som ministeren selv står bag, altså 53,2 mio. kr., 32 mio. kr. i 2007, i 2008 11,6 mio. kr. og i 2009 11,7 mio. kr. samlet set giver 108,5 mio. kr. efter Christian Hansens »Den Røde for Stråtækte Skoler«. Det er dem, jeg har gået i.
     Er det en stor eller lille besparelse i forhold til den samlede indsats, man vil gøre fra regeringens side på uddannelsesområdet? Når man fratrækker nye initiativer de besparelser, der skal være, så er det her faktisk 10 gange så stor en besparelse som en samlet indsats fra regeringen på uddannelsesområdet? Er det en stor eller lille besparelse over en 5-årig periode?

Man kan altid lægge tal sammen over flere år og derved få store beløb. Den leg kan vi også i regeringen.

Jeg vil bare bede ministeren bekræfte, at det er en systematik i dette finanslovforslag, at man tager 10 mio. kr. fra lærlingene, 200 mio. kr. fra boligsikringen, 200 mio. kr. fra børnechecken, og så tager man lidt penge fra dem, der er arbejdsskadede? Sådan tager regeringen møjsommeligt penge der, hvor der i forvejen er færrest.
     Er det ikke rigtigt forstået, at det er regeringens politik?

dervisningsministeren (Bertel Haarder): Nej, vi tillader en realvækst i de offentlige udgifter på 0,5 pct., og det går til forbedret velfærd. En af dem, der får flest penge, er undervisningsministeren, som får masser af penge til sprogscreening, til ekstratimer i dansk, til alt muligt i folkeskolen, som vi senere vender tilbage til. Så jeg er en af de heldige ministre, som får ekstra penge fra de andre ministre og fra det råderum, som vi disponerer over. Så svaret er klart nej.

Er det ikke lidt ejendommeligt, at pengene præcis skal tages hos lærlinge eller hos den enlige mor, der har et barn på 18 år boende hjemme, eller skal tages fra pensionister, der i dag får en boligydelse, eller fra dem, der er ramt af en arbejdsskade og nu skal have mindre erstatning, end de hidtil har fået?
     Er det ikke lidt underligt, når man nu siger, at man har nogle gode formål - al ære for det - at man så partout skal tage pengene der, hvor folk i forvejen har mindst?

Det samlede billede er det modsatte, nemlig forbedret velfærd og forbedret uddannelse og især, at flere unge får en uddannelse og derved undgår skæbnen som bistandsklienter resten af livet.

Jeg vil gerne takke ministeren for så meget klart at fortælle os, hvad besparelsen skal bruges til. Derfor vil jeg spørge, om Socialdemokratiet vil blive smidt ud af folkeskoleforligskredsen, hvis de ikke stemmer for dette finansieringsbidrag til den økonomiske indsats, der skal gøre folkeskoleforliget muligt.

Det vil jeg hverken svare ja eller nej til. De forhandlinger er jo ikke begyndt endnu.

rgrethe Vestager (RV): Jeg håber, det er tankevækkende for Socialdemokraterne, at man ikke kan få et klart svar på, om de skal være medfinansierende af de ting, man aftaler med Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative, for det plejer jo ellers at være god latin i Folketinget, at hvis man vil være med til udgifterne, så må man også være med til indtægterne. Jeg synes da, man må have en diskussion i folkeskoleforligskredsen, om Socialdemokraterne skulle stemme for det her forslag, hvis det skal gå til den aftale, vi laver med hinanden.

Hvis fru Margrethe Vestager stod her, så ville hun sige nøjagtig det samme som jeg, for hun er nemlig - næsten - lige så erfaren som jeg.

Jeg vil gerne høre, om ministeren vil kommentere på, at flere af høringsparterne har svaret, at de ikke vurderer, at det her på nogen måde vil være en fremmende foranstaltning for at få flere til at gennemføre uddannelsen, fordi der simpelt hen er tale om så lille et beløb, og fordi man samtidig fattiggør eleverne undervejs.

Nu vil jeg alene af sproglige grunde aldrig kommentere på noget, men hvis der menes, om jeg vil kommentere høringssvarene, så kan jeg oplyse, at dem har jeg lige siddet og læst, og de er usandsynlig fredsommelige og konstruktive. Så jeg har ingen problemer med høringssvarene. Dem kan jeg anbefale alle at læse.

Jamen når bl.a. skolelederne fra de tekniske skoler mener, at det her ikke får nogen konsekvens, så er her altså tale om et forslag, som tager nogle penge i det daglige fra de her elever, men som ikke får flere elever igennem.

Jeg kan kun henvise til høringssvarene. Jeg synes, de er gode inklusive det svar, vi har fået fra de tekniske skoler, som jo ikke udråber det her til at være nogen katastrofe.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.