1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samråd Titel Samrådsspørgsmål A og B Målgruppe UDU Arrangør UDU Taletid (skal udfyldes) Tid og sted 1. november 2005 kl. 14.45 i Folketinget

2 Disposition 1.    Samrådsspørgsmål A 2.    Samrådsspørgsmål B 1.   Samrådsspørgsmål A ”Vil ministeren forklare, hvordan det kan være foreneligt med Bonn   -København E r- klæringens hensigt vedrørende gensidige pligter og rettigheder for mindretal og fle r- tal nord og syd for den dansk-tyske grænse, at der ikke er afsat midler til b   efordrings- godtgørelse til eleverne på det tyske mindretals skoler i Sønderjylland på finansloven 2006.” Jeg er blevet bedt om at forklare, hvordan lovforslaget  L 31 om befordrings- ordning for de frie grundskoler kan være forenelig med København -Bonn Er- klæringe  rne. København -Bonn Erklæringerne er den populære benævnelse for bekendtgø- relse af 7. juni 1955 angående det tyske mindretals almindelige rettigheder. Heraf fremgår fø  lgende vedrørende spørgsmålet om skoletilbud: ”Almendannende skoler  og folkehøjsko ler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henhold til lovene.” Der står ikke noget i erklæringerne om adgangen til befordring. I 1970 vedtog Folketinget en lov om friskoler og private realskoler m.v., hvo r- med de hidtil gældende særregler for de private tysksprogede skoler i Sønde r- jylland blev ophævet. De tyske mindretalsskoler blev dermed som udgang   s- punkt ligestillet med private skoler i øvrigt. Til trods herfor indeholder friskoleloven bestemmelser for de tyske mindretal s- skoler, der stiller skolerne anderledes og tilskudsmæssigt bedre end øvrige frie grundskoler på følgende punkter: Skolerne har tysk som undervisningssprog. Skolerne behøver ikke at opfylde til  skudsbetingelsen om at have mindst 28 elever i alt på 1.  –  7. klassetrin. Skolerne får  både det generelle taxametertilskud, som retter sig mod alle frie grundskoler, og særlige   statstilskud. For tiden er de særlige tilskud til mindr   e-

3 talsskolerne 6,2 mio. kr. årligt. Dertil kommer, at skolerne også modtager en række tilskud fra tyske myndigheder.    Den økonomiske særstilling indebærer, at det er muligt at have et for forældrene gratis skoletilbud Det tyske mindretals mulighed for at oprette skoler består såle  des uanset æ  n- dringer vedrørende befordringsgodtgørelse fortsat fuldt ud som et reelt altern  a- tiv til den danske folkeskole. Lovforslaget om befordringsordningen er sål edes ikke i uoverensstemmelse med København -Bonn Erklæri  ngerne. Jeg vil i de videre forhandlinger om lovforslaget søge at  friholde eleverne på de tyske mindretalsskoler for konsekvenserne af lovforslaget. 2. Samrådsspørgsmål B ”Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne for friskolerne af en vedtagelse af lovforslaget. Specielt bedes redegjort for, om der forventes en nedgang i elevtallet på friskolerne og i antallet af friskoler.” Befordringstilskuddet er et elevrettet tilskud, og skolernes økonomiske vilkår er principielt ikke berørt af den foreslåede lovændring. Med lovforslaget læ g- ges der imidlertid op til, at skolerne handlemuligheder udvides, idet skolerne som noget nyt får hjemmel til af egne midler at yde bidrag til befordring af el e- ver.   Hvorvidt og i hvilket omfang skolerne vil anvende denne hjemmel er svært at forudsige. I sidste ende afhænger det   af skolernes økonomi. Og den er ud fra en overordnet betragtning vældig god. Således havde sektoren    i 2004 et overskud på over 100 mio. kr. I det hele taget viser udviklingen i de økonomiske nøgl   e- tal, at sektoren ligesom tidligere år udvi kler sig positivt. En opgørelse over udbetalt befordringstilskud i skoleåret 2003/04 viser: Antallet af elever, der modtog befordringstilskud var ca. 26.600. Mindre end en fjerdedel af de elever, der modtog befordringstilskud, ville ved bortfald af befordringstilskud miste mere end 200 kr. pr. måned. Denne elevgruppe udgør 7 procent af det samlede elevtal i de frie grundskoler. 402 elever, svarende til en halv procent af det samlede antal elever i de frie grundskoler, vil ved bortfaldet miste 500 kr. pr. må ned eller derover. Ud fra disse tal tror jeg ikke, at der er mange forældre, der vil tage deres børn ud af en fri grundskole af økonomiske grunde. Det skal her tages i betragtning,

4 at der samtidig med forslaget om at skære i befordringstilskuddet, blev af  sat 6 mio. kr. årligt til forøgelse af tilskuddet til fripladser for at sikre, at økon   omisk svagt stillede familier fortsat har reel mulighed for valg af fri grundskole. Lovforslaget indgår i de igangværende finanslovsforhandlinger.