KOMMENTERET

HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

betænkning om behandling af større straffesager om økonomisk kriminalitet og datakri-

minalitet m.v. afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakri-

minalitet og rapport om indgreb i meddelelseshemmeligheden ved børsstrafferetlige over-

trædelser afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriets udvalg om økonomisk kri-

minalitet og datakriminalitet

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

1. Betænkning om behandling af større straffesager om økonomisk kriminalitet og data-

kriminalitet m.v.

1.1 Indledning

Betænkning nr. 1454/2004 om behandlingen af større straffesager om økonomisk kriminalitetm.v., der er afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet(Brydensholtudvalget), har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationerm.v.:Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ål-borg og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politime-

stre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Lands-foreningen af Beskikkede Advokater, Nævnet for Etnisk Ligestilling. Institut for Menneskeret-tigheder, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Forbru-gerrådet, Håndværksrådet, Forsikring & Pension, Realkreditrådet, Finansrådet, Dansk Handel ogService, HTS – Interesseorganisationen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen Regi-strerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Interne Revisorer,Foreningen Danske Revisorer, Landbrugsrådet, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening ogDanmarks Rederiforening.

1.2. Generelle bemærkninger

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, præsidenterne for

retterne i Århus, Ålborg, Odense og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, Forbrugerrådet, HTS

– Interesseorganisationen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Inter-

ne Revisorer

Foreningen Danske Revisorer

har ingen bemærkninger til betænkningen.

Rigsadvokaten, Told og Skat, Politimesterforeningen, Landbrugsrådet, Rigspolitichefen,

Politiforbundet i Danmark

Dansk Industri

har tilsluttet sig forslagene i betænkningen.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at der foreslås foranstaltninger og fastsæt-telse af regler, der skal mindske sagsbehandlingstiden og give større retssikkerhed for den sigte-de/tiltalte i større straffesager.

Præsidenten for Vestre Landsret

finder, at der er behov for en generel revision af reglerne omdomsforhandlingen og forberedelsen heraf. Dette gælder navnlig i nævningesager, såfremt be-handlingen af disse sager ikke ændres på grundlag af det foreliggende forslag fra Retsplejerådet.Præsidenten anbefaler endvidere et bredere anvendelsesområde end sager om økonomisk krimi-nalitet for udvalgets forslag, hvilket

Domstolsstyrelsen

kan tilslutte sig.Regeringen vil til efteråret fremlægge forslag til en sammenhængende politi- og domstolsreform.Som en del af domstolsreformen er det bl.a. tanken at gennemføre en nævningereform, som bl.a.vil tage udgangspunkt i Retsplejerådets forslag til en nævningereform i betænkning 1352/2001om behandling af nævningesager.

1.3. Ressourcer

Politidirektøren i København, Politiforbundet, Præsidenten for Vestre Landsret

Land-

brugsrådet

støtter forslaget om, at der afsættes tilstrækkelige personaleressourcer til den enkeltesag.

Rigsadvokaten

Politidirektøren i København

peger på, at udvalgets forslag kan give anled-ning til overvejelser om tilførsel af yderligere ressourcer.Rigsadvokaten har oplyst, at det allerede i dag ikke er ualmindeligt, at der sættes 2 anklagere påstørre økonomiske straffesager. Rigsadvokaten vil, når lovforslaget er vedtaget, henlede politi-kredsenes opmærksomhed på udvalgets anbefaling om, at der tildeles tilstrækkelige personale-ressourcer til den enkelte sag.

1.4. Teknologianvendelse

Domstolsstyrelsen

bemærker vedrørende anvendelse af IT-dokumentation, at Danmarks Dom-stoles IT-strategi indebærer, at en digitalisering af domstolenes sagsbehandlingssystemer over enårrække vil åbne mulighed for digital modtagelse og lagring af sagens dokumenter og dermedogså for digital anvendelse under sagens behandling i retssalen. Anvendelsen af digitale doku-menter er dog i de nuværende planer begrænset til rettens interne sagsbehandling.Styrelsen analyserer i øjeblikket, hvilke krav der skal være opfyldt, før en retssal er hensigts-mæssigt indrettet til anvendelse af digitale dokumenter under selve domsforhandlingen. Der måpåregnes betydelige omkostninger til at indrette eksisterende og nye retssale for at opfylde par-ternes krav til en hensigtsmæssig indretning. Domstolsstyrelsen tager derfor forbehold om atvende tilbage til spørgsmålet om yderligere ressourcer, hvis overvejelserne om anvendelse af IT-dokumentation under hele sagen gennemføres.

Landbrugsrådet

anfører, at anvendelsen af moderne teknologi i efterforskningsarbejdet skalvære tidssvarende og effektiv og i sig selv kan virke præventivt på visse typer af kriminalitet.

Politidirektøren i København

anser det for en særdeles stor ressourcebesparelse, at der vedbehandlingen af større straffesager – såvel under efterforskningen som under retsmøderne – fore-findes udstyr til scanning af relevant sagsmateriale samt udstyr til anvendelse heraf.

Præsidenten for Vestre Landsret

tilslutter sig udvalgets anbefaling vedrørende anvendelse afIT i hele forløbet, herunder i andre større sager som f.eks. større narkotikasager.Som anført ovenfor vil regeringen til efteråret fremlægge forslag til en sammenhængende politi-reform, som bl.a. vil understøtte den nødvendige teknologiske omstilling, der skal være med til at

sikre en bedre udnyttelse af de muligheder for effektivisering af politiets arbejde, der følger afden teknologiske udvikling.

1.5. Revisionsberetninger og syn og skøn

Politidirektøren i København

støtter udvalgets anbefaling, hvorefter – i det omfang forsvaretfår tilladelse af retten til modrevision – revisionstemaer og udkast skal fremsendes til anklage-myndigheden i lighed med, at anklagemyndigheden fremsender temaer og udkast til forsvaret.Politidirektøren støtter endvidere, at der ved en eventuel uenighed om skønsmæssige vurderingermellem anklagemyndighed og forsvareren kan anvendes syn og skøn. Dette bør afklares på såtidligt et tidspunkt i sagsforløbet som muligt, evt. allerede under sagens efterforskning. Detteforudsætter dog, at forsvareren kommenterer de revisionstemaer og revisionsberetninger, derløbende fremsendes.

Præsidenten for Vestre Landsret

anfører, at syn og skøn kun i beskedent omfang anvendes istraffesager, og at der på den baggrund hersker nogen uklarhed om blandt andet rækkevidden afkontradiktionsprincippet og om i hvilket omfang, det kræver forsvarets accept og/eller rettensbestemmelse at indhente sagkyndige erklæringer og lignende. Dette findes generelt at kunne giveanledning til at overveje et muligt behov for indførelse/revision af regler om sagkyndig bistand istraffesager.Rigsadvokaten har oplyst, at udvalgets anbefalinger vedrørende revisionsberetninger og syn ogskøn allerede i vidt omfang må antages at være indarbejdet i praksis. Rigsadvokaten vil dog, nårlovforslaget er vedtaget, henlede politikredsenes opmærksomhed på udvalgets anbefalinger her-om.

1.6. Kontrol med langvarige sager og beskæring af straffesager

Rigsadvokaten

kan tilslutte sig udvalgets forslag om administrativ kontrol med langvarige sagerog forslaget om en formaliseret forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed af størresager med henblik på overvejelser om eventuel beskæring af sagen, herunder også i andre typeraf sager end sager om økonomisk kriminalitet.Rigsadvokaten henviser i den forbindelse til meddelelse RM 4/2004 om kvalitetssikring af ogtilsynet med straffesagsbehandlingen i politikredsene, hvori der er fastsat retningslinier for stats-advokaternes tilsyn med politimestrenes behandling af straffesager. Rigsadvokaten anser udval-gets forslag som et supplement til det almindelige tilsyn, og vil medvirke til at skabe yderligeresikkerhed for, at sagerne fremmes med den fornødne hurtighed.

Landbrugsrådet

anfører, at administrativ kontrol med langvarige sager ikke i sig selv løser destore tidsmæssige problemer, der er forbundet med efterforskning af større straffesager. En ad-ministrativ kontrolordning skal således overvejes nøje, og der skal ske en afvejning af, hvorvidten kontrolordning vil være et forsinkende led i et langt sagsforløb, eller om en kontrolordningkan medvirke til at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.

Politiforbundet

kan støtte udvalgets forslag om, at der som supplement til det almindelige tilsynmed straffesagsbehandlingen i politikredsene fastsættes en særlig kontrolordning for langvarigesager.

Told og Skat

noterer sig, at udvalget lægger stor vægt på, at overvejelser om sagstilskæring skalhave høj prioritet igennem hele efterforskningsfasen, og påpeger i den forbindelse, at det er rele-vant at inddrage skattemyndighederne i sådanne overvejelser i sager vedrørende alvorlige over-trædelser af skatte- og afgiftslovgivningen.

Præsidenten for Vestre Landsret

kan tilslutte sig udvalgets flertal, hvorefter der ikke indføresregler om, at retten i den konkrete sag kan opfordre anklagemyndigheden til beskæring af sagen.Det er Vestre Landsrets opfattelse, at sådanne regler ikke vil harmonere med, at det alene er an-klagemyndigheden, der råder over den tiltale, der er domsforhandlingens genstand.Landsretten kan endvidere tilslutte sig det af udvalget anførte, hvorefter det er væsentligt, atspørgsmålet om beskæring indgår med høj prioritet i de løbende overvejelser omkring efter-forskningens tilrettelæggelse. Efter landsrettens opfattelse skal dette også ske af hensyn til priori-teringen af domstolenes samlede ressourcer.

Politidirektøren i København

er enig med udvalgets betragtninger om kontrol med langvarigesager og finder, at retningslinierne i RM 4/2004 vil sikre den fornødne kontrol med sager af den-ne karakter. Af hensyn til en effektivisering af processen findes det endvidere særdeles væsent-ligt, at der er mulighed for på et meget tidligt tidspunkt under sagsbehandlingen at foretage entilskæring af større økonomiske sager, herunder også sager vedrørende skatte- og afgiftslovgiv-ningen. Dette kan formelt ske ved forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed.Rigsadvokaten har tilkendegivet at ville iværksætte en administrativ kontrolordning med langva-rige sigtelser.Det kan i den forbindelse yderligere nævnes, at det i regeringsgrundlaget ”Nye mål”, der blevoffentliggjort i februar 2005, er tilkendegivet, at regeringen vil anmode Strafferetsplejeudvalgetom at se nærmere på mulige tiltag, som vil kunne begrænse udstrækningen af bl.a. sigtelser, her-

under på muligheden for at fastlægge generelle regler om den maksimale tid, en person kan væ-re sigtet. Justitsministeriet har på den baggrund anmodet Strafferetsplejeudvalget om at foretageen vurdering af, hvorledes der kan iværksættes yderligere hensigtsmæssige tiltag, som uden attilsidesætte hensynet til en effektiv efterforskning og kriminalitetsbekæmpelse vil kunne begrænseden tidsmæssige udstrækning af bl.a. sigtelser. Strafferetsplejeudvalget er anmodet om at ind-drage både mulige lovgivningsmæssige og administrative/praktiske tiltag i vurderingen.Rigsadvokaten har endvidere tilkendegivet at ville gennemføre en forelæggelsesordning vedrø-rende spørgsmålet om beskæring af sager af ressourcemæssige grunde.

1.7. Berammelsestiden og forhåndsberammelse af domsforhandlingen

Præsidenten for Vestre Landsret

tilslutter sig udvalgets forslag om at en udtrykkelig bestem-melse om retten til at anmode om berammelse af en sag ikke begrænses til alene at angå størresager om økonomisk kriminalitet, men også vil kunne anvendes i andre sagstyper. En bestem-melse som den foreslåede bør dog efter Vestre Landsrets opfattelse ikke alene finde anvendelsepå sager ved byretten og i ankesager, men tillige på nævningesager. Vestre Landsret kan endvi-dere støtte udvalgets anbefaling af, at der bør ske forhåndsberammelse, så snart anklageren harfornødent overblik over sagen til at kunne vurdere tidshorisonten, og at denne forhåndsberam-melse bør følges op af et anklageskrift senest 3 måneder før domsforhandlingens start. I den for-bindelse bemærkes det, at en sådan ordning bør gælde i alle større straffesager.

Landbrugsrådet

støtter forslaget om forhåndsberammelse af domsforhandlingen, således at”ventetiden” udnyttes optimalt.

Politidirektøren i København

anser forhåndsberammelse af domsforhandlingen for at være enfordel ud fra den betragtning, at forsvaret allerede på et tidligt tidspunkt vil skulle afsætte tid tilretsmøder. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en forhåndsberammelse af domsforhandlingenaf uforudsete årsager må ændres, hvilket kan medføre risiko for øgede sagsomkostninger, så-fremt forsvareren har afstået fra at påtage sig andre opgaver i den periode, hvor der var beram-met retsmøder.Som anført i punkt 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger kan Justitsministeriet tilsluttesig, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af retsplejeloven, at parterne kan anmode retten omat beramme en sag, efter at anklageskriftet er indleveret.Justitsministeriet finder dog, at en sådan bestemmelse ikke bør begrænses til straffesager, derbehandles i 1. instans under medvirken af domsmænd. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ind-sættes i § 840 i retsplejelovens kapitel 76 om iværksættelse af tiltale og forberedelse af domsfor-

handling for landsret. Bestemmelsen vil herefter finde anvendelse i nævningesager og i kraft afhenvisningsreglerne i retsplejelovens § 927, § 939 og § 965 a ligeledes i straffesager, der be-handles ved byretten, og i landsrettens behandling af ankesager.Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.Rigsadvokaten har oplyst, at udvalgets anbefalinger om forhåndsberammelse allerede i vidt om-fang må antages at være indarbejdet i praksis. Rigsadvokaten vil dog, når lovforslaget er vedta-get, henlede politikredsenes opmærksomhed på udvalgets anbefalinger herom.

1.8. Forsvarerskift

Præsidenten for Vestre Landsret

kan tiltræde udvalgets indstilling om, at der ikke bør opstillesregler for, hvor lang tid afhøringer eller domsforhandlinger kan udskydes på grund af forsvare-rens forhold, uden at dette medfører beskikkelse af en ny forsvarer. I den forbindelse kan VestreLandsret dog tiltræde udvalgets anbefaling af, at der kan være behov for en vis opstramning afpraksis.

Landbrugsrådet

foreslår, at der indføres samme personaleressourcer for forsvaret som for an-klagemyndigheden, dvs. at tiltalte får tilknyttet 2 forsvarere.Af betænkningen fremgår, at udvalget har overvejet, om der kan opstilles regler for, hvor langtid behandlingen af en sag kan udskydes på grund af forsvarerens forhold. Udvalget er dog af-stået fra at komme med en anbefaling om dette. På den baggrund indeholder lovforslaget ikkeinitiativer herom.Det følger af retsplejelovens § 738, stk. 1, at retten kan tillade, at flere valgte forsvarere optræ-der for samme sigtede. Retten kan endvidere undtagelsesvis beskikke flere offentlige forsvarerefor samme sigtede. Beskikkelsen af 2 forsvarere vil som udgangspunkt øge omkostningerne fortiltalte, hvis denne findes skyldig, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1, hvoraf fremgår, at sigtede daer pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling.

1.9. Forberedelse på skriftligt grundlag

Politidirektøren i København

støtter udvalgets forslag, hvorefter det kan forudsættes, at revisi-onsrapporter og andre omfattende dokumenter er læst også af dommere og domsmænd, såledesat der ikke skal ske dokumentation under retsmøderne.

Præsidenten for Vestre Landsret

kan tilslutte sig udvalgets forslag, hvorefter revisionsrappor-ter og andre omfattende dokumenter kan forudsættes læst. Vestre Landsret er enig med udvalgeti, at dette ikke skal gælde nævningesager. I tilknytning hertil påpeger Vestre Landsret bl.a. beho-vet for, at der i nævningesager tilvejebringes udtrykkelig hjemmel til at udarbejde en særlignævningeekstrakt, som kan overgives nævningerne. Nævningesager har i dag i meget vidt om-fang en helt anden og langt mere kompleks karakter end de sager, der var fremherskende, danævningesystemet blev indført, og nævningernes opgave skønnes unødigt vanskeliggjort af, at dekun i beskedent omfang efter de gældende bestemmelser kan få udleveret bilag til støtte for deresvirke under retsmøderne og under deres votering.Som anført ovenfor under punkt 1.2 vil regeringen til efteråret fremlægge forslag til en sammen-hængende politi- og domstolsreform. Som en del af domstolsreformen er det bl.a. tanken at gen-nemføre en nævningereform, som bl.a. vil tage udgangspunkt i Retsplejerådets forslag til ennævningereform i betænkning 1352/2001.

1.10. Vidnebevis

Rigsadvokaten, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Præ-

sidenten for Vestre Landsret

Politiforbundet i Danmark

støtter udvalgets forslag om, aten vidneførsel kan bestå i hel eller delvis vedståelse eller dokumentation af rapportforklaringer,når parterne er enige herom og vidnet i øvrigt ville være omfattet af vidnepligt.

Institut for Menneskerettigheder

kan tilslutte sig mindretallets opfattelse, hvorefter principiel-le grunde taler mod vidneførsel bestående af hel eller delvis vedståelse eller dokumentation afrapportforklaringer. Instituttet finder, at indenretlige afgivne forklaringer til tider afviger væsent-ligt fra de i politirapporterne gengivne forklaringer, og på den baggrund ses der ikke påvist nogetbehov for en fravigelse af princippet om bevisumiddelbarhed.Efter udvalgets forslag kan der alene ske dokumentation af rapportforklaringer, når parterne erenige herom. Instituttet finder dog ikke, at dette ændrer på instituttets modstand mod at fravigeprincippet om bevisumiddelbarhed, idet udgangspunktet er, at der ikke kan gives samtykke tilmenneskerettighedskrænkelser.Hvis en dokumentation må antages at være så afgørende for skyldvurderingen i en sag, at detstrider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 at foretage den, finderinstituttet det tvivlsomt, hvorvidt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil acceptere do-kumentation på baggrund af samtykke.

Det foreslås på den baggrund – såfremt princippet om bevisumiddelbarhed overhovedet skalfraviges – at dokumentation at en rapportforklaring alene kan foretages, såfremt forklaringenikke reelt udgør det eneste bevis ved skyldvurderingen.

Landsforeningen af Beskikkede Advokater

har principielle betænkeligheder ved, at det tilla-des i videre omfang at dokumentere politirapporter uden førelse af det pågældende vidne. For-eningen kan på dette punkt tilslutte sig de betænkeligheder, som udvalgets mindretal har anført,herunder at der ikke ses at være påvist noget behov herfor.Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder ikke generelle regler om samtykke,og betydningen af et samtykke må derfor afgøres i forhold til hver enkelt konventionsbestemmel-se.For så vidt angår muligheden for at give afkald på den retsbeskyttelse, der følger af Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol i klagesag nr. 7299/75 og 7476/76, Albert og le Compte vs. Belgien, afgørelse af 10. februar1983, at hverken ordlyden eller formålet med artikel 6, stk. 1, hindrer, at en læge af egen fri viljeog ubetinget giver afkald på offentlighed i en disciplinærsag.På baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af konventionens arti-kel 6, stk. 3, litra d, om tiltaltes ret til at afhøre imod ham førte vidner er konventionen efter Ju-stitsministeriets opfattelse ikke til hinder for, at anklagede eller hans forsvarer giver samtykketil, at et vidne ikke indkaldes, men at forklaringen i stedet dokumenteres.Som anført i punkt 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger omfatter forslaget om adgangtil at anvende vidners forklaring til politirapport som bevismiddel kun tilfælde, hvor såvel for-svareren som anklagemyndigheden – der begge vil være bekendt med forklaringen – samtykkerheri, og hvor der desuden er tale om en forklaring afgivet af en person, der ville være forpligtettil at afgive forklaring som vidne i retten efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 168-172.På den baggrund gør de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der i almindelighed knytter sigtil dokumentation af vidners forklaringer til politirapport, og som medfører, at sådanne forkla-ringer efter gældende ret kun undtagelsesvis kan benyttes som bevis i straffesager, sig efter Ju-stitsministeriets opfattelse ikke gældende i samme grad. Det må antages, at kravet om enighed ipraksis vil betyde, at ordningen fortrinsvis vil blive anvendt i forbindelse med mere perifere vid-neforklaringer, således at dokumentation af vidners forklaringer til politirapport også fortsat vilhave undtagelsens karakter. Endelig bemærkes det, at det efter lovforslaget er overladt til rettenefter en samlet vurdering at afgøre, hvorvidt et vidnes forklaring til politirapport i det enkeltetilfælde bør anvendes som bevismiddel.

1.11. Særlig sagkundskab ved domsforhandlingen

Rigsadvokaten

Politidirektøren i København

støtter flertallets opfattelse, hvorefter afvej-ningen af, om man skal indføre sagkyndige meddommere, overvejende er et retspolitisk spørgs-mål, og finder på den baggrund ikke grundlag for at udtale sig herom.

Præsidenten for Vestre Landsret

anfører, at spørgsmålet om sagkyndige meddommeres delta-gelse ved domsforhandlingen er af stor betydning for hele straffeprocessen forløb. Såfremt derskal indføres ændringer heri, bør spørgsmålet forinden undergives en nærmere sagkyndig udred-ning. Vestre Landsret er endvidere enig med udvalgets flertal, hvorefter der ikke findes anled-ning til at forfølge spørgsmålet om Sø- og Handelsrettens eventuelle inddragelse i sager om øko-nomisk kriminalitet nærmere.

Landbrugsrådet, Politiforbundet, Foreningen af Politimestre i Danmark

Danmarks Re-

deriforening

støtter mindretallet, hvorefter der bør udfærdiges regler om sagkyndige dommerepå de i betænkningen nærmere angivne betingelser.

Danmarks Rederiforening

støtter endvidere et andet mindretal i udvalget, hvorefter de sager,der behandles af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, skal anlægges ved Sø- ogHandelsretten, medmindre der i den konkrete sag ikke er behov herfor.

Landsforeningen af Beskikkede Advokater

er enig med udvalgets flertal i, at der ikke skalmedvirke sagkyndige meddommere i særlige typer af straffesager. Særdomstole inden for straf-feprocessen bør så vidt muligt undgås.Foreningen finder, at bevisførelsen i sager vedrørende f.eks. revision og bogføring bør og kantilrettelægges således, at også almindelige mennesker kan følge med og i givet fald forstå, hvor-for de er blevet dømt. En ganske betydelig del af de personer, der bliver tiltalt i tunge økonomi-ske sager, er ganske almindelige mennesker, der ikke har erhvervet nogen specialindsigt i deovennævnte emner.Foreningen finder heller ikke at kunne tilslutte sig udvalgets mindretals forslag om, at sager, derføres af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, skal anlægges ved Sø- og Handels-retten. Straffesager bør som altovervejende udgangspunkt behandles lokalt, og det skal ikke værevalget af anklagemyndighed, der er afgørende for, ved hvilken domstol en sag skal behandles.Af betænkningen fremgår, at udvalget har overvejet at lade sager om økonomisk kriminalitetbehandle i 1. instans i Sø- og Handelsretten, men at et flertal af udvalget ikke har fundet, at

spørgsmålet skal forfølges nærmere. Et mindretal (2 medlemmer) har foreslået, at sager, derføres af Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, anlægges ved Sø- og Handelsretten,medmindre klagemyndigheden i den konkrete sag ikke finder, at der er behov herfor. I overens-stemmelse med flertallets anbefaling indeholder lovforslaget ikke forslag herom.Det fremgår af afsnit 1.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Justitsministeriet efter ensamlet vurdering ikke finder, at der i den foreliggende sammenhæng er grundlag for at foreslåen ordning om særligt sagkyndige domsmænd, og lovforslaget indeholder derfor ikke bestemmel-ser herom.Justitsministeriet har overvejet spørgsmålet bl.a. på baggrund af det i betænkningen anførte. Iovervejelserne er bl.a. indgået, at Retsplejerådet flere gange har overvejet spørgsmålet om sag-kyndige lægdommere og senest i forbindelse med Retsplejerådets udtalelse om betænkning1066/1986 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet har udtalt sig imod regler om særligt sag-kyndige domsmænd, herunder i sager om økonomisk kriminalitet. Retsplejerådet har til støtteherfor udtalt bl.a., at det er et grundlæggende princip bag lægdommerordningen i den danskestrafferetspleje, at en straffesag skal forelægges retten på en sådan måde, at den er forståelig foralmindelige mennesker uden specialviden eller særlige forudsætninger. Justitsministeriet kantilslutte sig dette principielle udgangspunkt.Bl.a. i lyset af de grundlæggende principper i den danske lægdommerordning, der er omtaltovenfor, er det Justitsministeriets opfattelse, at en ordning med særligt sagkyndige domsmænd istraffesager – som ikke i dag findes ved de almindelige domstole – rejser meget væsentlige prin-cipielle spørgsmål. I den forbindelse taler meget efter Justitsministeriets opfattelse for, at sådan-ne spørgsmål i givet fald bør drøftes og overvejes i et bredere perspektiv end det, som udvalgethar haft mulighed for at anlægge. Som anført af udvalget opstår spørgsmålet om anvendelse afsagkyndige domsmænd således ikke kun i den type af straffesager, som udvalget har beskæftigetsig med, men også i andre typer af sager, herunder f.eks. straffesager om miljø- og lægeansvarog sager om seksuelle overgreb mod børn. I overensstemmelse hermed har Vestre Landsret i ethøringssvar over Brydensholt-udvalgets betænkning bl.a. anført, at spørgsmål om ændringer iden gældende domsmandsordning i givet fald må undergives en nærmere sagkyndig udredning.Hertil kommer, at der ikke synes at være nærmere holdepunkter for at antage, at det ikke i dagskulle være muligt – bl.a. ved en hensigtsmæssig forelæggelse og gennemgang fra anklagemyn-dighedens side, ved syn og skøn og ved indkaldelse af sagkyndige vidner – at bibringe de udpe-gede domsmænd den forståelse for den konkrete sags økonomiske forhold og omstændighedermv., som er nødvendig for, at der kan træffes en korrekt afgørelse i sagen.

Det kan i den forbindelse tilføjes, at domstolene ikke har tilkendegivet et ønske om en ordningmed særligt sagkyndige domsmænd, jf. bl.a. det, der er anført ovenfor om Vestre Landsrets hø-ringssvar.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet efter en samlet vurdering ikke, at der i denforeliggende sammenhæng er grundlag for at foreslå en sådan ordning. Lovforslaget indeholderderfor ikke bestemmelser om særligt sagkyndige domsmænd.

2. Rapport om indgreb i meddelelseshemmeligheden ved børsstrafferetlige overtrædelser

2.1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Rapporten om indgreb i meddelelseshemmeligheden ved børsretlige overtrædelser er afgivet afen arbejdsgruppe under Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet(Brydensholtudvalget). Arbejdsgruppen foreslår bl.a. en ændring af retsplejelovens § 781, stk. 3,med henblik på en implementering af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug).Rapporten har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ål-borg og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politime-stre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Lands-foreningen af Beskikkede Advokater, Nævnet for Etnisk Ligestilling. Institut for Menneskeret-tigheder, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Forbru-gerrådet, Håndværksrådet, Forsikring & Pension, Realkreditrådet, Finansrådet, Dansk Handel ogService, HTS – Interesseorganisationen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen Regi-strerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Interne Revisorer,Foreningen Danske Revisorer, Landbrugsrådet, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening ogDanmarks Rederiforening.

2.2. Generelle bemærkninger

Præsidenterne for Østre- og Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Landbrugsrådet, Rigspo-

litichefen, præsidenterne for retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske

Dommerforening, Dansk Handel og Service, Foreningen Danske Revisorer, Præsidenten

for Københavns Byret, Landsforeningen af Beskikkede advokater, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Forbrugerrådet, Institut For menneskerettigheder

Realkreditrådet

har ingenbemærkninger til rapporten.

Rigsadvokaten, HTS – Interesseorganisationen, Danmarks Rederiforening, Politidirektø-

ren i København, Advokatrådet, Finansrådet

Foreningen af Politimestre i Danmark

hartilsluttet sig arbejdsgruppens forslag.

2.3. Øvrige bemærkninger

Foreningen af Politimestre i Danmark

finder – som ligeledes anført af arbejdsgruppen i rap-porten side 20, 2. pkt. – at der synes at være en manglende logik i, at der fremover stadig vil væ-re forskel på indgreb foretaget i medfør af retsplejelovens § 781, stk. 2, og den foreslåede æn-dring til § 781, stk. 3, henset til den samfundsmæssige betydning de grove børsstrafferetligeovertrædelser har.I medfør af retsplejelovens § 781, stk. 2, kan såvel telefonaflytning som teleoplysning efter om-stændighederne foretages, såfremt mistanken angår fredskrænkelser som omhandlet i straffelo-vens § 263, stk. 2, eller § 263, stk. 3, jf. stk. 2.Efter den foreslåede ændring af retsplejelovens § 781, stk. 3, 2. pkt., kan teleoplysning efter om-stændighederne foretages, såfremt mistanken angår en overtrædelse af lov om værdipapirhandelm.v. § 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1. Der foreslås således ikke hjemmel til telefonaflytning isager vedrørende børsstrafferetlige sager.Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre en ændring af reglerne om indgreb i meddelel-seshemmeligheden, som er nødvendig for gennemførelsen i dansk ret af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markeds-misbrug) (EF-tidende 2003 L 96 side 16).Arbejdsgruppen anfører i rapporten, at artikel 12 i markedsmisbrugsdirektivet kun vedrører te-leoplysninger, mens de andre muligheder for indgreb i meddelelseshemmeligheden, f.eks. aflyt-ninger, ikke er omfattet. Arbejdsgruppen finder, at ved børsstrafferetlige sager skal muligheder-ne for indgreb i meddelelseshemmeligheden begrænses til bestemmelser om teleoplysninger, jf.retsplejelovens § 780. stk. 1, nr. 3. Arbejdsgruppen har også overvejet de andre typer af indgrebi meddelelseshemmeligheden, i særlig grad udvidet teleoplysning, jf. retsplejelovens § 780, stk.1, nr. 4, men finder, at disse indgreb i mindre grad end teleoplysninger har særlig relevans vedbørsstrafferetlige overtrædelser. Derfor, samt for at gøre arbejdsgruppens forslag så lidt indgri-bende som muligt, er arbejdsgruppens forslag begrænset til teleoplysninger.