Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 26:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Behandlingen af større straffesager om økonomisk kriminalitet, adgang til teleoplysning i visse børsstrafferetlige sager m.v.). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 5/10 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lovforslaget, vi nu skal behandle, L 26, er et forslag om at sikre en hurtigere og mere hensigtsmæssig behandling af navnlig større økonomiske straffesager under iagttagelse af sædvanlige retssikkerhedskrav.
     Store sager om økonomisk kriminalitet er ikke alene yderst tidskrævende for politiet i efterforskningsfasen, også selve domstolsbehandlingen kræver store ressourcer af den ene og den anden art - vigtige ressourcer, som er tidskrævende i en proces, der ofte kunne have været helt eller delvis forbedret eller effektiviseret, hvis vi fik sikret en mere formålstjenlig anvendelse af retssystemets ressourcer, og det åbner dette lovforslag nu op for.
     Ligesom jeg en gang imellem tager min bil til det helt store eftersyn, har også den samlede proces fra efterforskningens start til endelig dom fået det helt store eftersyn af Brydensholtudvalget. Fejl er blevet konstateret og forbedringsforslag fremlagt, og nu skal vi så afgøre, om vi kan godkende og anbefale, at synet gennemføres.
     Brydensholtudvalget er nemlig fremkommet med en lang række konkrete punkter til effektiviseringer og forbedringer, og de af punkterne, der kræver lovændringer, skal vi nu bl.a. behandle her i dag.
     Lovforslaget er et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre et virkningsfuldt og sikkert retssystem, der effektivt kan behandle større straffesager om bl.a. økonomisk kriminalitet og datakriminalitet. Derudover indeholder lovforslaget også regler i forbindelse med gennemførelsen i dansk ret af Europarådets direktiv af 28. januar 2003.
     Så alt i alt er det et rigtig godt forslag, der forenkler og effektiviserer området, og derfor kan vi fra Venstres side klart anbefale lovforslaget til videre behandling.

Vi har jo bl.a. i forbindelse med pressedækningen af de store sager om økonomisk kriminalitet bemærket den uforholdsmæssig og utilfredsstillende lange behandlingestid i flere af sagerne. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende med så lange behandlingstider, hverken i sager om økonomisk kriminalitet eller i andre sager.
     Det aktuelle lovforslag, L 26, er specielt beregnet på at nedbringe disse behandlingstider, og det er derfor en velkommen mulighed for at gøre en god indsats på dette område.
     Lovforslaget bygger på en betænkning fra det såkaldte Brydensholtudvalg. Jeg skal ikke her gengive betænkningens indhold, men jeg kan konstatere, at lovforslaget følger mange af udvalgets anbefalinger, og det er selvfølgelig glædeligt.
     Der er dog en række anbefalinger, som nærmest sendes til hjørnespark. Der henvises til, at det ikke er ualmindeligt, at disse forhold er indarbejdet i praksis. Det er sådan set godt nok, men det havde måske været på sin plads med mere konkrete bestemmelser også på disse områder.
     Jeg bemærker specielt, at udvalgets anbefalinger om tildeling af tilstrækkelige personaleressourcer og anvendelse af it er helt centrale for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Og det er også helt afgørende, at disse anbefalinger følges tæt.
     Vi kunne godt have tænkt os en hurtigere implementering af anbefalingerne, men også her synes behandlingstiderne lidt vel lange, men lad os komme tilbage til det senere.
     På ét område synes jeg der er særlig grund til at hæfte sig ved udvalgets betænkning: Når det drejer sig om anvendelsen af sagkyndige meddommere, er der et stort mindretal, der har anbefalet, at man anvender sådanne sagkyndige meddommere i sager om økonomisk kriminalitet. Et lille flertal har ikke modsat sig dette, men har sagt, at dette er en generel retspolitisk diskussion og overvejelse. Derfor indeholder lovforslaget ikke bestemmelser om sagkyndige domsmænd.
     Vi har noteret stillingen i udvalget, og vi ser gerne, at vi drøfter dette forhold videre under udvalgsbehandlingen og også i andre sager.
     Man kan ikke sige, at lovforslaget således er en fuld udmøntning af udvalgets anbefalinger, men det er på den anden side et meget stort skridt i den rigtige retning. Vi kan derfor som Socialdemokrater anbefale lovforslaget.

Tak til hr. John Dyrby. Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører.

Jeg fornemmer klart, at der ikke bliver den store uenighed om det her lovforslag. Det er jeg sikker på at justitsministeren sætter pris på.
     Men jeg vil da også gerne lige lidt omkring nogle ting i det her, for inden for de seneste år har vi jo været vidne til nogle sager om økonomisk kriminalitet, der har optaget både befolkningen og medierne i årevis med et meget stort ressourceforbrug til følge, samtidig med at bunken af sager med bl.a. personfarlig kriminalitet støt og roligt er vokset; ikke at man skal negligere økonomisk kriminalitet, men det voldsoffer, der måske måneder efter episoden stadig kan møde sin bøddel på gaden, fordi der endnu ikke er afsagt dom, har måske lidt svært ved at forstå det store ressourceforbrug, der er i sager om økonomisk kriminalitet.
     Så med lovforslaget her lægges der altså op til en ændret procedure på en række områder, således at sagsbehandlingstiden kan nedsættes betragteligt, og det vil være til gavn både for retsvæsenet, for den sigtede og for den forurettede part.
     Muligheden for at lade flere dommere medvirke i første instans og dermed kunne gennemføre sager uden unødige udsættelser som følge af en dommers eller en domsmands forfald vil være klart tidsbesparende. Det samme gælder selvfølgelig muligheden for at udelade oplæsning i retten af omfattende erklæringer og øvrige dokumenter.
     Alt i alt er der mange positive elementer i det her, som måske også i et eller andet omfang kan anvendes i andre typer sager, men det kan justitsministeren jo overveje.
     Lovforslagets sidste del om indhentelse af teleoplysninger i sager vedrørende værdipapirhandel, eksempelvis insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation finder Dansk Folkeparti også er et rigtigt skridt på vejen til kortere sagsbehandling og hurtigere opklaring af den type sager.
     Så alt i alt er Dansk Folkeparti meget positiv over for lovforslaget, blot vil jeg lige afslutningsvis igen opfordre justitsministeren til at overveje, om ikke elementer i forslaget kunne bruges i andre typer sager og ikke nødvendigvis være begrænset til at gælde økonomisk kriminalitet.

Tak til hr. Kim Christiansen. Og så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Langstrakte sager om økonomisk kriminalitet er jo et problem for retsbevidstheden og retsfølelsen. Specielt i store, tunge sager om økonomisk kriminalitet må vi se i øjnene, at vi skal have dem afsluttet noget hurtigere. Det er ikke rimeligt, at sager kan versere i årevis; uanset om den tiltalte bliver kendt skyldig eller uskyldig, må det være et rimeligt krav, at sagerne bliver afsluttet.
     Her er der flere elementer, der kan ses på. Der er politiets efterforskning, så er der er anklagemyndighedens klargøring, og endelig er der domstolenes behandling af sagerne. Med forslaget her tages der fat på den tid, hvor sagen ligger hos domstolene. Behandlingen af sagerne hos domstolene skal effektiviseres og kortes væsentligt ned.
     Med forslaget sker der for det første det, at allerede når anklageskriftet indleveres, fastsættes der en dato for retssagen, og på den måde kan man jo altså komme i gang med sagen. Vi ved jo godt, at i mange af de her store sager er der ofte tale om, at det er nogle af de store advokater, der sidder på sagerne, som måske ikke altid lige har så meget plads i deres kalender, og det kan være svært at finde en dato, men det bliver altså ikke bedre af, at man venter 3-4 måneder med at finde en dato. Den dato kan man lige så godt fastsætte med det samme, så man kan komme i gang.
     For det andet udvides retten, så der er to juridiske dommere i stedet for én, og der skal deltage tre domsmænd i stedet for to. På den måde gør det ikke så meget, hvis den ene dommer eller den ene domsmand af en eller anden grund må springe fra undervejs, for springer en dommer fra, så får den anden dommer bare to stemmer, og springer en domsmand fra, ja, så vil de to andre domsmænd få halvanden stemme hver, og dermed er der stadig balance, og på den måde kan sagen forsætte og skal ikke gå om eller udsættes unødig længe.
     For det tredje behøver man ikke i fremtiden at oplæse alle dokumenter. Man kan overlade det til rettens medlemmer at læse på stoffet, inden retsmødet begynder. Så må man selvfølgelig lige sikre sig, at man nu også har læst på lektien hjemmefra, men det er helt sikkert, at det er noget af det, der virkelig vil spare tid, når vi taler om de store sager om økonomisk kriminalitet. Det er jo ikke usædvanligt, at anklageren skal stå i dagevis og læse op af forskellige erklæringer og dokumenter osv. Der kan altså spares en masse tid, ved at man læser på det hjemmefra.
     For det fjerde behøver vidneforklaringer i politirapporter ikke at blive gentaget i retten, hvis parterne, altså anklager og forsvarer, er enige om, at vidneudsagnet til politiet kan lægges til grund. Det er jo lidt absurd, at en vidneforklaring, som alle i retten er bevidst om - den står klart og tydeligt at læse i rapporten - skal et vidne gentage ord til andet, fordi vi har mundtlighed i retten. Det er formentlig et udmærket princip, men lige nøjagtig her må vi sige, at hvis parterne, altså anklageren og forsvareren, er enige om det, så er der ingen grund til, at man unødigt skal sidde og høre den samme forklaring, som man har læst sig til.

     Endelig foreslås det, at retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden ændres, således at det efter omstændighederne vil være muligt at indhente teleoplysninger ved mistanke om overtrædelse af forbuddene i lov om værdipapirhandel m.v., om insiderhandel, om videregivelse af intern viden og om kursmanipulation.
     Alt i alt er det efter Det Konservative Folkepartis opfattelse et knaldhamrende godt forslag, der effektivt vil medvirke til nedbringelse af de alt for lange sagsbehandlingstider i større sager om økonomisk kriminalitet. Så vi støtter forslaget.

Tak til hr. Tom Behnke. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

I fru Elisabeth Arnolds fravær vil jeg debutere i dag på retsområdet med at oplæse den radikale ordførertale. Lovforslaget indeholder en række forslag til effektiviseringer og forbedringer i forbindelse med retssager om økonomisk kriminalitet. Disse retssager er karakteriseret ved at være langvarige, ofte varer de adskillige år. Det er ressourcekrævende, fagligt utilfredsstillende og imod den tiltaltes interesser, at sagerne trækkes i langdrag. Det såkaldte Brydensholtudvalg har i en betænkning fremsat forskellige forslag til forbedringer. Disse består bl.a. af en stærkere startopstilling på dommersiden, mulighed for at undlade oplæsning i retten af omfattende dokumenter og mulighed for at lade vidneforklaringer til politiet indgå som gyldige vidneforklaringer i retten. Desuden foreslås øget adgang til teleoplysninger i sager om insiderhandel, strafbar videregivelse af intern viden samt kursmanipulation. Alle sædvanlige retsgarantier er overholdt, og det er jo også et retssikkerhedsspørgsmål, at retten kan arbejde nogenlunde hurtigt. Alt i alt vil der være støtte til lovforslaget fra Det Radikale Venstre.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører.

Indimellem er der jo nogle gruopvækkende historier om, hvor lang tid det tager for det danske retssystem at gennemføre de store, komplicerede sager om økonomisk kriminalitet. Og indimellem har vi jo også oplevet at få kritik fra Menneskerettighedsdomstolen, fordi det simpelt hen har været ødelæggende for de mennesker, der har været involveret i en konkret sag, at det har taget både 7, 8 og 9 år at få den afgjort.
     Så derfor er det klart til fordel for de enkelte mennesker, som står i den ulykkelige situation, at de bliver sigtet og der bliver rejst anklage for, at de har begået økonomisk kriminalitet, at det går hurtigt med sagsbehandlingen.
     Mange af de forslag, som justitsministeren har valgt at tage fra Brydensholtudvalgets betænkning, kan vi derfor støtte.
     Vi ser ikke, at det er et problem med retssikkerheden, at man nu ikke længere skal læse de store rapporter op fra revisionen m.v. Vi mener, at det er et forsøg på nu at modernisere domstolenes måde at arbejde på. Tilsvarende finder vi også, at det er godt, at man lægger nogle flere dommere ind i selve sagen, således at forfald fra en dommer eller lægdommer ikke betyder, at sagen skal gå om.
     Men der, hvor vi synes vi lige skal give det en ekstra overvejelse, er, om det kan være rigtigt, at man anvender politirapporter i stedet for den umiddelbare vidneafhøring. Vi står lidt uforstående over for, at man ikke i stedet for kan anvende en indenretlig afhøring, set i lyset af at der jo sædvanligvis er domstole rundtomkring i landet, og derfor må det være muligt at kunne gennemføre en indenretlig afhøring i stedet for blot at nøjes med politirapporten.
     Vi er opmærksomme på, at både forsvarer og anklager skal være enige om det, og vi er også opmærksomme på, at man peger på, at det fortrinsvis skal være vidner af mere perifer karakter, men ikke desto mindre mener vi, at det er her, vi lige skal genoverveje, om retssikkerheden til fulde er overholdt.
     Men principielt er vi positivt indstillet.

Tak til fru Anne Baastrup. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

I Enhedslisten undrer vi os en lille smule over, hvorfor forslaget kommer nu, lige inden vi skal til at have forhandlinger om en stor domstolsreform, hvor vi skal se mere grundlæggende på hele systemet. Det er svært at forstå, hvorfor man så skal have denne her del igennem. Der kommer rigelige lovændringer i forvejen, som man skal forholde sig til ude i systemet. Men når det er sagt, vil jeg sige, at vi er enige i hovedparten af forslaget.

     Vi er enige i den del af forslaget, der kommer fra Brydensholtudvalget, om, at der skal være flere dommere og domsmænd, der følger sagen, at man skal kunne læse nogle af de lange revisionsrapporter op osv. for at få en mere effektiv sagsbehandling. Det synes vi lyder fornuftigt.
     Vi er også enige i, at man skal kunne indhente teleoplysninger i sager om insiderhandel m.v.
     Jeg vil dog gøre opmærksom på, at det er lidt problematisk, at paragraffen i retsplejeloven efterhånden bliver længere og længere, der kommer flere og flere undtagelser for, hvad det er for nogle bestemmelser i andre lovgivninger, der giver mulighed for at indhente teleoplysninger, selv om strafferammekravet ikke er opfyldt. På et tidspunkt burde vi kigge nærmere på de her bestemmelser og se på: Kunne vi udforme dem på en måde, så vi ikke var nødt til at have alle de her undtagelser? Det bliver en lidt mærkværdig måde at gøre det på.
     Det var alt det, vi var enige i.
     Så kommer det ene punkt i lovforslaget, som vi er uenige i, og det er det samme, som SF's ordfører var inde på, nemlig spørgsmålet om at begynde at anvende politirapporter i straffesager i Danmark, og det er vi ikke enige i.
     Institut for Menneskerettigheder siger i deres høringssvar, at de kan tilslutte sig mindretallets opfattelse
- altså mindretallet i Brydensholtudvalget - hvorefter principielle grunde taler mod vidneførelse bestående af hel eller delvis vedståelse eller dokumentation af rapportforklaringer. Instituttet finder, at indenretligt afgivne forklaringer til tider afviger væsentligt fra de i politirapporterne gengivne forklaringer, og på den baggrund ses der ikke påvist noget behov for en fravigelse af princippet om bevisumiddelbarhed. Vi har heller ikke kunnet finde ud af, hvad der er grunden til, at der med hensyn til vidneforklaringer, som man siger alligevel er perifere vidneforklaringer, skulle være behov for at læse politirapporterne op. Hvis vidneforklaringen er vigtig for sagen, må man sørge for enten at få vidnet til stede eller i forvejen at have fået vidnet for en dommer, for den mulighed har politiet jo - hvis de vurderer, at her er et vidne, de gerne vil have en forklaring fra, som de vurderer der kan blive brug for under selve straffesagen, men at det nok ikke er nødvendigt at få vidnet til stede under domsforhandlingen, så kan man jo bede den lokale byret om at optage en indenretlig afhøring, som så senere kan bruges, og hvor der er de retssikkerhedsgarantier, som er nødvendige for, at vi kan leve op til vores generelle krav. Så den del er vi ikke enige i, og derfor vil vi opfordre ministeren til at dele forslaget op, sådan at det her om politirapporter tages ud i et særskilt forslag, og hvis det sker, så vil vi kunne stemme for resten af de foreslåede lovændringer.

Jeg vil bare lige høre, om fru Line Barfod har bemærket, at der i forslaget jo står, at både anklageren og forsvareren, og dermed også den tiltaltes repræsentant og dermed vel egentlig også den tiltalte, skal være enige i, at vidneforklaringen til politiet kan lægges til grund. Hvis der er den mindste tvivl, så kan man ikke alligevel. Så der er vel egentlig kun tale om, at man laver en grad af fleksibilitet her, hvis begge parter er enige. Er fru Line Barfod opmærksom på den formulering?

Jeg er fuldstændig opmærksom på, at der kræves enighed fra anklager og forsvarer. Men jeg kan sagtens forestille mig situationer, hvor den tiltalte først og fremmest er interesseret i at få den sag overstået og komme videre og derfor måske siger ja til, at man oplæser en politirapport, men hvor der måske faktisk kunne være kommet en anden forklaring frem, hvis vidnet var blevet afhørt af en dommer. Derfor synes jeg, at vi skal holde fast i, at man bør sikre, at vidneforklaringer, som man mener er så væsentlige, at de skal bruges i sagen, også afgives for en dommer.

Tak til fru Line Barfod. Så er det justitsministeren.

Det overordnede formål med det her lovforslag, som jeg tror at samtlige ordførere har været inde på i dag, er at sikre en hurtigere sagsbehandling og en mere hensigtsmæssig behandling ved domstolene af navnlig sager om større økonomisk kriminalitet, lige fra forberedelsen, til sagen er afsluttet.

     Som mange har været inde på, bygger lovforslaget i meget vid grad på Brydensholtbetækningen om behandlingen af større straffesager om økonomisk kriminalitet. Og jeg vil sige, at det har været meget afgørende for regeringen, at vi fik gennemført de anbefalinger, som Brydensholtudvalget lagde op til, fordi det - og sådan hører jeg også et enigt Folketinget
i dag - jo er afgørende for de mennesker, der står tiltalt for at have begået alvorlige lovovertrædelser, at man sikrer en hurtig sagsbehandling, og at man under ingen omstændigheder udsætter folk for unødigt tidsrøveri og trækken i langdrag af sager, der kunne være afsluttet tidligere. Det gør vi naturligvis først og fremmest af hensyn til den enkeltes retssikkerhed, men også af hensyn til den enkeltes liv og levned, familien, at man ikke i årevis skal trættes med en sag, før den får sin afslutning. Jeg vil gerne tage den tråd op, som jeg mener den sidste ordfører, fru Line Barfod, tog op, nemlig spørgsmålet om, at vi ikke må ende i en situation, hvor folk føler sig så pressede og er så trætte af en sag, der har trukket ud i årevis, at de til sidst går på kompromis med deres uskyldighed for dog trods alt at få sagen afsluttet. Derfor er jeg også utrolig glad for, at - sådan som jeg hører det - samtlige partier i dag på en meget, meget lang del af strækningen er enige med de anbefalinger, som Brydensholtudvalget kom med, og som fremgår her af lovforslaget. Jeg er selvfølgelig glad for, at det så er muligt at komme videre med sagen her i Folketinget og forhåbentlig få lovforslaget vedtaget inden for den nærmeste tid. Men selvfølgelig skal der også være tid til behandling i udvalget. Det, jeg måske synes er vigtigt at få præciseret - jeg tror, var hr. John Dyrby, der var inde på det i sit ordførerindlæg - er, at det her jo ikke er en fuld gennemførelse af Brydensholtudvalgets betænkning; det er de dele, der kræver lovændringer. Men det er ikke sådan, at regeringen lader resten af betænkningen ligge. Resten af betænkningen kan gennemføres administrativt, og det har jeg sat i gang og er i færd med, således at det er den fulde betænkning, der bliver gennemført. Så det er altså ikke sådan, at vi, om man så må sige, har delt det op i to, men vi har sagt, at der er en lovgivningsdel, og så er der en administrativ del. Så det er bare en positiv tilkendegivelse til Socialdemokratiet om, at udvalgets betænkning bliver gennemført. Som det måske er mange bekendt, blev det i regeringsgrundlagets nye mål, der blev offentliggjort i februar 2005, tilkendegivet, at regeringen ville anmode Strafferetsplejeudvalget om at se nærmere på mulige tiltag, der bl.a. kunne begrænse udstrækningen af bl.a. sigtelser. Jeg siger det, fordi det jo er er alle her i salen bekendt, hvad udvalget lægger op til, denne her indberetningsordning efter 2 år, og en sådan administrativ ordning vil vi altså iværksætte. Men ud over det har vi altså bedt Strafferetsplejeudvalget om at se nærmere på, hvorledes vi generelt kan begrænse udstrækningen af sigtelser. Det siger jeg blot, fordi det ligger lidt i forlængelse af den diskussion, vi har her i dag. Jeg synes generelt, det er vigtigt, at vi går ind og ser på, om der er nogle områder, hvor vi kan bede både politiet og anklagemyndigheden om at ekspedere sagerne hurtigt af hensyn til de personer, hvis fremtid står på spil. Det eneste sted, hvor jeg i dag har hørt en uenighed i Folketinget - for alle er enige om, at det er godt med en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling - er i spørgsmålet om at bruge politirapporter frem for vidneforklaringer eller alternativt indenretlige afhøringer. Det er SF's fru Anne Baastrup og Enhedslistens fru Line Barfod, der har visse betænkeligheder ved den del af forslaget. Jeg vil sige, at jeg også synes, det er en sag, som kræver nøje overvejelser. Når jeg har valgt at følge udvalgets indstilling på det punkt, så er det, fordi jeg har en meget stor tiltro til, at det vil blive brugt i de perifere tilfælde, hvor det ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt ikke vil være betænkeligt at benytte sig af politirapporterne. Der, hvor jeg forestiller mig at det ofte vil kunne forekomme - men det er selvfølgelig i sidste ende et trosspørgsmål, om man tror, at specielt forsvareren vil være enig i den vurdering - er i sager, hvor 20 vidner skal afgive den samme forklaring: Ja, jeg kan bekræfte således, ja, jeg kan bekræfte således. I den type sager mener jeg ikke at man retssikkerhedsmæssigt kan sige, at det vil være betænkeligt, at man benytter sig af politirapporter til at få bekræftet den samme antagelse, der gentager sig mange gange.

     Jeg er naturligvis indstillet på under udvalgsbehandlingen, sådan vil det jo være, at besvare de spørgsmål, der måtte være på området. Jeg er sikker på, at ordførerne er opmærksomme på, at vi i den kommenterede høringsoversigt i hvert fald i kortfattet form har svaret på det kritikpunkt, som er blevet rejst om det her punkt.
     Jeg synes altså fortsat, at det er et forslag, som er godt og bør gennemføres, men er naturligvis også indstillet på at drøfte det videre i Retsudvalget, for jeg så jo helst, at det var et enigt Folketing, der stod bag det her forslag, som retssikkerhedsmæssigt er en meget stor forbedring.
     Med disse ord vil jeg sige tak for den positive tilkendegivelse og sige, at vi ser frem til udvalgsbehandlingen, og at vi naturligvis også skal sikre, at Retsudvalget bliver holdt orienteret om, man kan sige den anden del af Brydensholtbetænkningen, nemlig de administrative gennemførelser, så Retsudvalget er bekendt med, hvornår betænkningen er fuldt ud gennemført.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.