Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L   225- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven.(Udenlandske firmabiler, fradrag for særligt brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer)..
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8 af 17. maj 2006.
Kristian Jensen
                                                                / John Fuhrmann
Spørgsmål 8:
Vil ministeren være indstillet på at se positivt på et forslag om at ændre registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2, så de mest brændstoføkonomiske biler, som i dag kan købes i Danmark, bliver omfattet af en afgiftsreduktion på 17 pct.
Svar:
Jeg kan oplyse, at baggrunden for, at kravene til den brændstoføkonomi, der skal til for at opnå afgiftsreduktion er strammet pr. 1. januar 2006 er, at man ved gennemførelsen af lovforslag L 74 i 1999 – jf. svaret på spørgsmål 7 – kun ønskede at understøtte salget af brændstoføkonomiske biler på det danske marked, i det omfang den gode brændstoføkonomi er opnået ved at anvende ny og fordyrende teknologi. Dette er baggrunden for at afgiftsreduktionen for f.eks. Lupo 3 L, blev reduceret fra ca. 34 pct. til 20 pct. fra og med 1. januar 2006, og at afgiftsreduktion på 17 pct. for biler der kører mindst 25 km pr. liter benzin eller mindst 28,1 km pr. liter diesel bortfaldt på samme tidspunkt.
Jeg er enig i den tankegang, der ligger bag reglen – nemlig, at der skal være tale om en fordyrende teknologi, hvis en afgiftsreduktion skal være berettiget.
Jeg kan tilføje, at Folketinget pÃ¥ samme tidspunkt vedtog at nedsætte den løbende afgift af dieseldrevne personbiler, der kører mindst 25 km pr. liter. Det betyder f.eks. at den Ã¥rlige afgift af dieseldrevne personbiler, der kører mindst 28,1 km pr. liter, men under 32,1 km pr. liter er 740 kr., hvor den efter den tidligere regel ville have været 1.960 kr. Denne afgiftsreduktion fortsætter uændret. Â
 Â