Nu er det ikke, fordi jeg skal redegøre for Dansk Folkepartis indstilling til det her lovforslag. Det gjorde jeg allerede grundigt ved førstebehandlingen. Men det er jo sådan, at Dansk Folkeparti ikke lægger sig fladt ned, når der kommer et dekret fra en af EU's institutioner om, at vi skal gennemføre en eller anden lov.
Det, der undrer mig, er, at Enhedslisten ved førstebehandlingen sagde, at man ville stemme imod lovforslagets vedtagelse. Det husker jeg meget klart at hr. Frank Aaen stod og sagde, både heroppefra og jeg mener også fra sin egen plads nede i salen. Derfor undrer det mig en hel del, at Enhedslisten nu ifølge betænkningen til L 225 agter at stemme for lovens vedtagelse.
Så mit spørgsmål til Enhedslisten er: Hvorfor har man ændret standpunkt? Er det sådan, at Enhedslisten nu har tilsluttet sig det brede flertal her i Tinget, som bare lægger sig fladt ned, hver gang en af EU's institutioner kommer med et dekret om en ny lov, og blot slår sin egen dømmekraft fra? Er Enhedslisten ved at falde af på den?