Den næste sag på dagsordenen var:
18) Første behandling af lovforslag nr. L 225:
Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven.(Udenlandske firmabiler, fradrag for særlig brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 5/4 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det forslag, vi her skal behandle, er en følge af en afgørelse truffet af EF-Domstolen, det er den såkaldte firmabildom.
     Forslaget her vil ændre registreringsafgiftsloven og ligningsloven. Registreringsafgiftslovens bestemmelser foreslås ændret, sådan at de kommer i overensstemmelse med den omtalte dom. Således vil der alene skulle betales registreringsafgift for en udenlandsk firmabil, hvis firmabilen anvendes varigt her i landet.
     Der foreslås indført to objektive kriterier: for det første et dagskriterium og for det andet et kilometerkriterium. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders-periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræder en afgiftspligt. Forslaget omfatter både arbejdstagere, som bor her i landet og er ansat ved et udenlandsk selskab, og selvstændige erhvervsdrivende, der bor her.

     Det foreslås, at der indføres en dispensationsadgang. Efter udløbet af en 12-måneders-periode kan told- og skatteforvaltningen dispensere fra de nævnte kriterier. Køretøjet bliver herved ikke afgiftspligtigt. Endvidere foreslås det, at afgiften kan tilbagebetales, hvis bilen efter udløbet af en periode ikke har været anvendt i Danmark.
     Efter forslaget forudsætter anvendelsen af en udenlandsk firmabil afgiftsfrit i Danmark, at SKAT har givet tilladelse hertil. Lovforslaget har også til formål at hindre, at der opstår en konkurrencefordrejning mellem nye og brugte indførte brændstoføkonomiske biler.
     Det foreslås at forlænge den periode, hvor der gives nedslag i registreringsafgift på brugte biler, der på grund af et lavt brændstofforbrug opfylder kravene til nedslag i registreringsafgiften for nye biler.
     På grund af forslaget om ændring af registreringsafgiftsloven er der behov for at konsekvensændre ligningslovens regler om beskatning af privat rådighed over udenlandske firmabiler, og det foreslås derfor, at man ændrer
i overensstemmelse med praksis efter gældende regler, så grundlaget for beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil er den samme, uanset hvor bilen er anskaffet og indregistreret, og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk.
     I oktober 2004 rettede Kommissionen henvendelse om registreringsafgiftslovens system for anmeldelse af priser. Der har så efterfølgende været drøftelser med Kommissionen, og de har afdækket, at sagens kerne er, at gebyret for vurdering af nye biler og motorcykler medfører, at ensartede situationer ofte bliver behandlet forskelligt afhængigt af, om der er tale om handel gennem de sædvanlige handelskanaler, eller om der er tale om en direkte import. Det foreslås derfor også i det her forslag, at gebyrerne for vurdering af nye biler og motorcykler, der skal afgiftsberigtiges her i landet, ophæves. Venstre synes, at det er et meget fornuftigt og nødvendigt forslag, og vi kan støtte det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Socialdemokraternes ordfører, fru Lene Jensen.

Socialdemokraternes ordfører er hr. Frode Sørensen, men han kan desværre ikke være til stede i dag, så derfor skal jeg med passende indlevelsesevne - dog ikke på sønderjysk - fremføre følgende:
     EF-Domstolen har været efter Danmark. Derfor skal vi ændre registreringsafgiftsloven vedrørende udenlandske firmabiler. At det ikke er nogen ukompliceret sag fremgår af lovforslagets bemærkninger, hvor ministeren kommer med hele syv eksempler til belysning af, om man skal svare dansk registreringsafgift eller ej.
     Der vil nok være nogle, som kommer til at balancere med tungen lige i munden for at få 183 dages kørsel i Tyskland kombineret med, at kilometerforbruget i Danmark ikke må være større end det udenlandske kilometerforbrug. Det vil givet give lidt diskussion med skattemyndighederne hen ad vejen. Da forslaget som nævnt bygger på EF-Domstolens afgørelse og ministeriet har haft drøftelser med Kommissionen, så er der næppe andet at gøre end at sige, at det så er o.k.
     Socialdemokratiet går ind for brændstofsøkonomiske biler. Derfor er vi også med på at forlænge perioden for brugte brændstoføkonomiske biler, som indføres, og hvor der kan gives nedslag i registreringsafgiften. Vi tilslutter os, at det bliver med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2006, og undrer os i øvrigt over, at det ikke gøres permanent.
     Forslaget om ændring af registreringsafgiftsloven for udenlandske firmabiler nødvendiggør også en ændring af ligningslovens regler om beskatning af den private rådighed. Socialdemokratiet var med på del 1, og derfor er vi også med på del 2.
     Kommissionen mener til sidst, at vi skal behandles ens. Køber vi en bil gennem de normale handelskanaler, så skal der ikke være forskel, hvis vi selv importerer bilen direkte, og det er der i dag, hvor selvimport koster et vurderingsgebyr. Det er konkurrenceforvridende, og vi er med på, at det bortfalder.
     Derfor kan Socialdemokratiet tilslutte sig forslagets fire delelementer, som måske lidt i modsætning til det forslag, vi lige har behandlet, rent faktisk er meget i familie med hinanden. Vi skal under udvalgsarbejdet naturligvis granske de kommentarer, som er indsendt, og det kan godt være, at det medfører forslag til ændringer, men vi går positivt ind i arbejdet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Lovforslaget her indeholder en række ændringer af registreringsafgiftsloven samt ligningsloven, som alle vedrører beskatning af biler. Den direkte anledning er den dom, som EF-Domstolen afsagde sidste efterår, og som regeringen her søger at tilrette den danske lovgivning i konsekvens af.

     Det medfører, at regeringen vil gøre det lovligt for herboende personer, som er ansat af en udenlandsk arbejdsgiver, at køre i en udenlandsk registreret bil under visse omstændigheder, det vil sige, hvis man lever op til visse krav, og dermed være fritaget for dansk registreringsafgift.
     I Danmark har vi ellers som hovedregel, at herboende personer kun må køre i biler, som er indregistreret i Danmark. Denne regel eksisterer for at beskytte de danske regler for afgift ved indregistrering af køretøjer, som ellers ville kunne omgås, ved at man blot kunne anskaffe sig en udenlandsk registreret bil. Man kan mene, hvad man vil om den danske registreringsafgift, og der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti mener, at den er alt, alt for høj. I Dansk Folkeparti har vi dog også den holdning, at det alene er Folketinget, der fastsætter dansk skatte- og afgiftslovgivning. Vi mener også, at når man bor i Danmark, skal forholdene være sådan, at man er pålagt danske skatter og danske afgifter. Det er derfor vores holdning, at når vi nu engang har registreringsafgiften, så skal den også gælde for alle, og der skal ikke være noget hul, som giver mulighed for, at en lille og særlig begunstiget gruppe skal kunne slippe udenom, mens det store flertal af danskerne skal betale i dyre domme. Vi kan derfor ikke acceptere, at nogle af EU's institutioner skal være overdommer over dansk lovgivning og på den måde være overdommer over den måde, vi indretter vores skatte- og afgiftssystem på. Vi vil derfor ikke medvirke til, at der åbnes et smuthul i registreringsafsloven, sådan som et flertal efter sigende vil gøre det, blot fordi EF-Domstolen har afsagt en dom. Som de foregående ordførere også har været inde på, indeholder lovforslaget også et par andre elementer, nemlig at fradraget for særlig brændstoføkonomiske importerede brugte biler fortsætter som før årsskiftet, og at gebyret for vurderingen af nye køretøjer bortfalder. Det er to fornuftige elementer, som vi i Dansk Folkeparti ikke har noget imod.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Jeg vil tillade mig endnu en gang at hoppe lidt rundt i de forskellige led:
     Med hensyn til lovfæstelsen af praksis, som før er blevet omtalt, så kan vi støtte den uden nogen problemer.
     Hvis jeg lige må gå til den sidste del, så kan vi helt sikkert bakke op om, at der nu ikke skal være gebyr på det, der hedder afgiftsberigtigelsen af de der sjældne importerede biler, så man altså kan få vurderet sin bil, også selv om den ikke går ind i en standardkategori.
     Så vil jeg gå til den første del, der handler om de her udenlandske firmabiler, hvor det jo så også fra flere ordføreres side er blevet omtalt, at vi har fået en EF-dom, at vi dermed er nødt til at lave nogle ændringer.
     Vi finder de to kriterier - det såkaldte dagskriterium og kilometerkriteriet - ganske fornuftige, altså at man både skal have et overvejende kilometerantal og antal dage i Danmark, før de kan beskattes. Det virker som en rimelig og ligetil afgrænsning, som også vil være til at forstå for den enkelte og dermed også let at administrere. Vi kan derfor bakke op om, at man fra skatteministerens side har fundet denne model for at leve op til den EF-dom.
     Så er der den sidste del af det, som handler om ligestillingen af brugte importerede brændstoføkonomiske biler med dem, der bliver indregistreret direkte i Danmark, altså købt direkte i Danmark og ikke importeret. Vi er selvfølgelig helt enige i, at det kun er fornuftigt at lave denne ligestilling mellem den ene og den anden slags brændstoføkonomiske biler, og at det selvfølgelig også skal kunne betale sig at importere en brændstoføkomisk bil. Men jeg kan jo naturligvis ikke som konservativ lade være med i denne forbindelse at nævne, at det her bilafgiftsbeskatningsområde i det hele taget trænger til en ordentlig gennemgang, der netop tager hensyn til de brændstoføkonomiske biler.
     Derfor er vi jo også så utrolig glade for, at det er lykkedes os at få det med i regeringsgrundlaget, at vi skal have lavet den her omlægning af bilafgifterne. Jeg kan naturligvis kun opfordre skatteministeren til, at de nødvendige omlægninger kommer så hurtigt som muligt, sådan at vi i fremtiden kan undgå alle de her små justeringer, hvor vi er nødt til at tage hensyn til forskellige miljø- og sikkerhedsforanstaltninger, som der skal laves alle mulige undtagelser til og ændringer af. Lad os en gang for alle få lavet et godt, gennemtænkt system.

Jeg kunne ikke dy mig for at spørge - nu hvor jeg ved, at fru Charlotte Dyremose brænder meget for det her spørgsmål om bilafgifter, og jeg ved, hun har gjort det siden regeringsskiftet i 2001 - om hun kunne løfte noget af sløret for, hvornår der kommer til at ske noget, når nu De Konservative har haft så stor indflydelse på regeringens politik på det her, at der allerede er kommet et løft i regeringsgrundlaget, efter at man har siddet i regering i 4-5 år.

     Vil hun løfte sløret for, hvornår der kommer en reform, så miljøvenlige biler kan blive billigere, og så de meget forurenende biler kan blive dyrere? Hvornår kan vi få sådan en reform?

Jamen det kan jeg sagtens gøre, for som jeg sagde i mit indlæg, så er det jo kommet ind i regeringsgrundlaget, og det betyder, at den omlægning, der skal laves, skal laves inden næste valg, så det er vel rimelig klart.

Ja, det er i hvert fald nok så klart, som De Konservative kan sige det. Jeg tror, det er mange, som, når nu De Konservative har snakket så højt og så længe om det, godt kunne tænke sig noget lidt mere konkret:
     Hvad kommer det til at gå ud på? Hvornår præcis får vi et forslag at se? Kommer det til at være andet end nogle småtterier? Hvis der er en regning, der skal betales, hvordan skal den så betales?
     Jeg tror, der er mange, som godt kunne tænke sig svar på de her spørgsmål, for hvis ikke fru Charlotte Dyremose kan svare på spørgsmålene, så er det vel et ret tomt løfte, et slag i luften selv for et regeringsparti at stå på femte, sjette år og snakke om, at miljøvenlige biler nu skal være billigere.

Nej altså, det er jo sådan, at når man har fremlagt noget i et regeringsgrundlag, så bliver der udarbejdet et forslag. Og det er klart, at det laver vi jo i fællesskab regeringspartierne imellem, og så vil det helt klart fremgå, når det kommer, hvad der ligger af elementer i det. Der vil ikke blive holdt noget som helst skjult der.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Poul Erik Christensen.

Lovforslaget består af fire dele: For det første indeholder lovforslaget en ændring af registreringsafgiftsloven som følge af EF-Domstolens dom, den såkaldte firmabildom. Det medfører en konsekvensændring af ligningslovens regler om beskatning af fri bil, og forslaget indeholder endvidere en forlængelse af den periode, hvor der gives nedslag i registreringsafgiften for brugte biler, der opfylder kravene til nedslag i registreringsafgiften for særlig brændstoføkonomiske nye biler. Endelig foreslås det at ophæve gebyret for vurdering af nye køretøjer.
     Den urimelige skattemæssige behandling af firmabiler stillet til rådighed til danske ansatte i udenlandske virksomheder bliver hermed rettet.
     Forlængelsen af perioden for nedslag i registreringsafgiften for særlig brændstoføkonomiske biler er også et godt, positivt forslag. Jeg synes dog, forslaget burde have været udvidet til allerede nu at ændre hele registreringsafgiftssystemet, således at der blev pålagt afgift, der adfærdsændrede bilkøberne. Jeg tænker på den registreringsafgift, der er på store, brændstofslugende biler på gule plader. Det burde være del af en helt ny afgiftspolitik.
     Med disse ord er de radikale deltagere positive i den videre lovbehandling.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Morten Homann.

SF er ikke begejstret for den EU-dom om firmabiler, som det her lovforslag er udtryk for, men vi anerkender, at reglerne skal tilpasses, så de er i overensstemmelse med EF-Domstolens dom, og derfor må vi acceptere den del af forslaget.
     SF er derimod mere helhjertet og positiv tilhænger af det forslag, der foreligger, om at gøre registreringsafgiften for brugte importerede biler, som er særlig miljøvenlige, lavere. Det vil vi tilslutte os meget helhjertet. Men det understreger jo regeringens handlingslammelse på hele området for registreringsafgift og miljøvenlige biler.
     Det er en diskussion, vi har haft i ganske mange år, og
i hvert fald har især det ene regeringsparti lagt sig meget i selen for at rejse den her debat, men der er indtil videre ikke kommet noget som helst ud af det. Så situationen er stadig væk den, at uanset hvor meget bilen forurener, så koster den stadig principielt det samme i registreringsafgift, hvis man ser bort fra det smuthul, som den radikale ordfører nævnte. SF kan ikke vente, til regeringen på et tidspunkt finder ud af sig selv og kommer med et forslag, hvor vi rent faktisk kan få lavet en mere rimelig og retfærdig registreringsafgift, hvor meget forurenende biler kan blive dyrere, mens til gengæld benzinøkonomiske, miljørigtige biler kan blive billigere. Vi venter på, at regeringen besinder sig, og indtil da kan vi da glæde os over det lillebitte hjørne, som trækker i den rigtige retning.

Jeg synes, det er dejligt, at hr. Homann er så befriende ærlig. Han indrømmede faktisk, at SF er med til at vedtage et smuthul i en skatte- og afgiftslovgivning, netop fordi man efterhånden er blevet så EU-begejstret i SF, at man efterlever alle domme, der kommer sydfra, og man så derfor er med til at lave smuthuller i lovgivningen. Jeg synes, det er befriende ærligt, og jeg glæder mig til at høre flere af den slags indrømmelser fra SF fremover. Det var bare en kommentar, det var ikke så meget et spørgsmål.

Jeg tror, at hr. Mikkel Dencker efter nu snart mange debatter vil vide, at min så benævnte overstrømmende begejstring for enhver dom fra EF-Domstolen kan ligge på et meget lille sted, men jeg anerkender her, at det, selv om man kan være uenig i præmisserne for dommen, er nødvendigt, at man i det mindste skal gøre noget.
     Jeg vil sige meget klart, at hvis hr. Mikkel Dencker under udvalgsarbejdet kan påvise, at der er huller i den her foreslåede ordning, så skal SF være de første til at støtte, at man får lukket de huller. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Og vi vil meget nøje følge de spørgsmål, som Dansk Folkeparti vil stille under udvalgsarbejdet - og eventuelle ændringsforslag - og hvis Dansk Folkeparti som sagt får afdækket et hul i de her regler, så er vi parate til at støtte, at det bliver lukket.

Nu vil jeg jo bare gøre hr. Homann opmærksom på, at det var hr. Homann selv, der omtalte det her som et smuthul, så det er ikke noget, jeg har fundet på at der skulle være. Det er hr. Homann selv, der har brugt udtrykket.
     Men jeg vil da høre, om der er nogen grænser for, hvilke ting SF vil acceptere fra EU's side, som man vil blive ved med at stemme ja til, eller om der er nogen øvre grænse for, hvor alvorlige ting man vil acceptere som indgreb i Danmarks frihed.

SF accepterer jo ikke bare pr. automatik alle beslutninger, der er truffet i EU. Der bliver truffet kloge beslutninger - med jævne mellemrum - og der bliver truffet mindre kloge beslutninger, og det må man jo så forholde sig til hen ad vejen. Men her foreligger der desværre en meget klar dom fra EF-Domstolen, som jeg synes det er svært bare at sidde overhørig.
     Og jeg vil til sidst sige til hr. Mikkel Dencker, at når jeg omtalte et skattehul, så var det med reference til hr. Poul Erik Christensens indlæg, hvor han omtalte det skattehul, der ligger i, at privatpersoner kan køre rundt i de store biler på gule plader til meget lav registreringsafgift, hvilket jo miljømæssigt er en helt skæv prioritering. Så det skattehul håber jeg at vi også sammen med Dansk Folkeparti kan få lukket meget hurtigt, så vi kan bruge de penge, der kommer ind, på at give lettelser til de miljøvenlige biler i stedet for.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

EU blander sig i mange ting, som de ikke burde blande sig i. De blander sig i, at vi i Danmark skal have flere transfedtsyrer, når vi spiser på restaurant, fordi de synes, det er urimeligt, at vi spiser sundere i Danmark, end de gør
i andre EU-lande. Derfor skal vi spise usundere. De ønsker at blande sig i, at vi skal have flere ftalater, blødgørere, i vores plastik. Samtidig med at vi får nogle forbudt, fordi de er med til at gøre, at drengebørn ikke kan få børn, skal vi så til gengæld acceptere nogle andre. EU har den opfattelse, at kemiindustriens ret til at sælge alle deres sprøjtegifte og andre kemikalier i Danmark er mere vigtig end vores ret til at beslutte at ville beskytte vores grundvand og beskytte sundheden for befolkningen, og sådan kunne man blive ved i en uendelighed. Den slags er der altid et beredvilligt EU-flertal i Folketinget der stemmer for, for nu har Domstolen og EU jo sagt, at sådan skal vi gøre, og så gør de sådan. Sådan er det også med det her lovforslag. EU har af uransagelige årsager syntes, at de skulle have lov til at bestemme over, hvordan vi beskatter firmabiler i Danmark. Jeg kan overhovedet ikke se, hvorfor EU skal bestemme over det. Og jeg kan slet ikke få øje på, hvorfor et flertal Folketinget synes, at det er i orden, og derfor vil bøje sig for, desværre inklusive SF, at EU også skal bestemme, hvordan vi beskatter og skattebehandler firmabiler
i Danmark. Hvad har det med EU at gøre? Uanset om man er EU-tilhænger eller ej, så burde der da ikke være nogen tilslutning til, at EU skal bestemme, hvordan vi beskatter firmabiler i Danmark, ligesom jeg er sikker på, at et stor flertal i Folketinget siger, at de heller ikke skal bestemme, hvordan vi beskatter biler i almindelighed i Danmark. Det vil jo være ødelæggende både for statskassen, for vores transport- og trafikpolitik og for vores miljøpolitik, for så vidt angår bilisme kontra andre transportformer.

     Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor et flertal i Folketinget agter at bøje sig for EU i den her sag. Det er jo en glidebane, som vi ikke ved hvor ender, hvis vi skal bøje os for alle de mere eller mindre urimelige og tåbelige forslag, der kommer fra EU, bare fordi der er nogen nede i EU, der har sagt det. Og jeg vil da meget anbefale SF at prøve at finde en begrundelse for at lade være med at stemme for noget så forkert som det her, som SF jo også mener er forkert.
     Jeg vil da håbe, at Socialdemokratiet lige går hjem i lønkammeret og finder ud af, om EU-tilhængeriet i Socialdemokratiet skal føre til, at man skal stemme for en lov, som man grundlæggende er imod, i stedet for at gøre det, som vi andre gør, at sige, at når EU kommer med noget fornuftigt, så støtter vi det da selvfølgelig, for vi går da ikke imod fornuft, men når EU kommer med noget forkert, så har vi altså ikke en eller anden loyalitet over for EU-systemet, som gør, at vi så stemmer for alligevel. Og derfor, hvis det ikke er fremgået tydeligt nok: Vi stemmer altså imod den her lov.
     Jeg vil anbefale, at andre, som grundlæggende er imod hovedelementet i det her lovforslag, for det har jeg forstået på det, der er sagt, at der er, også finder ud af at tage sig sammen og stemme imod en lov, de er imod. Det er sådan set et meget godt princip at have i politik og i Folketinget, at love, man er imod, stemmer man også imod.

Det er altid spændende at høre Enhedslistens generelle rundture i EU-mæssig afstandtagen. Men sagen er jo den, at vi fra dansk side, heldigvis, synes jeg, er indgået i et forpligtende fælles samarbejde om at skabe fremskridt og stabilitet og fred i Europa.
     En af delene i at skabe fremskridt og fred og en af delene i at skabe et forpligtende samarbejde er jo så også, at man bliver forpligtet af de afgørelser, der er, hvis man ønsker et forpligtende samarbejde. Og vi har stor glæde af, at andre lande i EU bliver forpligtet af det løft i den europæiske miljøstandard, der generelt set er. Det er der ikke alle steder, det vil jeg gerne medgive, men generelt er en langt overvejende del af de beslutninger, der tages, jo et løft.
     Der er måske andre lande, hvor de sidder og tænker, at det ville de sådan set godt have været foruden, men det kan de ikke, fordi det er et forpligtende fællesskab.
     Forpligtelsen går så begge veje. Og hvis vi har regler, der strider mod f.eks. det indre markeds krav om den frie bevægelighed, har vi fra dansk side en forpligtelse til at rette vores regler til.
     Begge de spørgsmål, der har været rejst, er spørgsmål om, hvorvidt den måde, vi beskatter udenlandske firmabiler på, er i overensstemmelse med fællesskabets regler, og det er naturligt, at hvis vi kræver og forventer, at andre lande retter sig ind efter de regler, som fællesskabet beslutter, så skal vi også selv.
     Derfor blev der rejst en sag for at tjekke, undersøge, om vores regler efterlever de fælles retningslinjer, og vi har fået en dom, som på det sådan formelle plan betyder, at vi er nødt til at ændre nogle ting, men som på det indholdsmæssige plan faktisk siger, at ja, med nogle rettelser så kan vi vedblive med at have den beskatningsmodel, som vi kender. De tilretninger, det drejer sig om, er spørgsmålet om at indføre et dagkriterium eller et kilometerkriterium, som det er blevet nævnt, og det gør vi naturligvis.
     Samtidig er der blevet påpeget, at vi har forskellige regler for fradrag for særlige brændstoføkonomiske brugte biler, og der er også et gebyr for vurderingen af nye køretøjer, som bliver ophævet i samme øjemed.
     Jeg synes, det er ganske glimrende, at vi nu får rettet op, og jeg synes, det er glimrende, at vi har fået fastslået, at vi godt kan fortsætte med den grundlæggende model for, hvorledes vi beskatter firmabiler i Danmark, hvis nogle af formuleringerne om, hvordan vi indretter de præcise afgrænsninger, bliver rettet til.
     Det har taget lidt tid at sikre, at vi har et lovforslag, der også er i overensstemmelse med det, som Kommissionen føler og mener er den rigtige måde at gøre det på, og derfor er det her lovforslag faktisk lidt forsinket i forhold til, hvornår dommen kom. Det skyldtes absolut ikke, at der ikke havde været en indsats fra dansk side, men at det har taget lidt tid at sikre, at det lovforslag, vi nu præsenterer, så også er i overensstemmelse med det, som Europa-Kommissionen godtager.

     Jeg skal blot sige til både Det Radikale Venstre og også SF, at man altid kan ønske sig, at vi med et enkelt lovforslag kunne løse alle problemer og ønsker, vi måtte have. Det gør vi naturligvis ikke ret tit, og her er det også sådan, at vi ikke tager fat på diskussionen om at lave en generel omlægning af den måde, vi beskatter bilister på i Danmark.
     Jeg vil gerne slå fast, hvad regeringens holdning er. Regeringens holdning er den, at vi ønsker at undersøge mulighederne for at lave en samlet omlægning af den beskatning, vi har af bilisterne i Danmark, for gennem en længere årrække at lave en provenuneutral omlægning, når vi kigger på registreringsafgifter og de løbende ejerafgifter med henblik på at fremme mere miljørigtige biler.
     Så vil jeg godt lige præcisere, at der stort set blev sagt fra SF's side, at der ikke er nogen miljømæssig vurdering af den beskatning, vi har i dag. Det er korrekt, at der ikke er nogen miljømæssig vurdering ud fra registreringsafgiften. Men hvis man går ind og tager den ejerafgift, vi har, som erstatning for den tidligere vægtafgift, så har vi faktisk allerede i dag et af de mest effektive systemer i Europa til at skalere beskatningen efter, hvilken brændstoføkonomi bilen har, og dermed også at sørge for, at de biler, der kører længst på literen, bliver beskattet mindst.
     Jeg er glad for, at vi nu for, tror jeg, femte gang kan konstatere, at der tegner sig et bredt flertal bag et lovforslag fra Skatteministeriets side. Jeg håber, at vi kan få afklaret uklarhederne i udvalgsarbejdet, sådan at vi kan få et bredt flertal bag lovforslaget.

Så er der to medlemmer, der har ønsket en kort bemærkning, først hr. Frank Aaen.

Hovedsagen i Folketinget i dag har været en kritik af forbrugerministeren, fordi han har haft alt for slap en fødevarekontrol. Han burde have været fyret, han blev desværre reddet af Dansk Folkeparti.
     Men ret skal være ret. Da EU kom med sit krav om, at vi
i Danmark skulle have flere transfedtsyrer, altså kræftfremkaldende fedtstoffer, i fødevarerne, så sagde forbrugerministeren nej, det skal EU ikke bestemme. Vi ønsker at opretholde de danske regler. Jeg synes, at skatteministeren skulle tage at lære lidt af forbrugerministeren og sige, at EU ikke skal bestemme, hvordan vi har afgifter indrettet vedrørende biler og firmabiler i Danmark, og så afvise det, EU kommer med her.

Det kunne faktisk være interessant, hvis hr. Frank Aaen ville forholde sig til substansen i forslaget.
     Jeg kunne godt tænke mig, hvis hr. Frank Aaen ville sige, hvad det er, hr. Frank Aaen har imod, at vi indfører et dagkriterium og et kilometerkriterium i den beskatning, vi har i dag. Det, hr. Frank Aaen har gjort indtil videre, er sådan set bare at skøjte på overfladen og sige, at da det er noget, som EU har bedt om at vi ændrer, så er jeg imod.
     Kunne hr. Frank Aaen ikke gøre sig den ulejlighed at gå ned i materien og fortælle, hvad det er i lovforslaget, hr. Frank Aaen har noget imod?

Jeg har, punkt 1, noget imod et lovforslag, der koster staten 15-20 mio. kr., og som er til fordel for dem, der har firmabil.
     Punkt 2, det har vi i hvert fald tidligere været enige om her i Folketinget, det er vi nok ikke mere: Skatter og afgifter i Danmark, herunder skatter og afgifter på biler, er noget, vi beslutter i Folketinget, og ikke noget, der besluttes i Bruxelles. At det helt korrekte principielle synspunkt vedrørende skatte- og afgiftspolitik, herunder afgiftspolitik vedrørende biler, besluttes i Folketinget og ikke i Bruxelles, burde skatteministeren tilslutte sig og derfor sige, at uanset hvad de siger, så opretholder vi, at vi i Danmark beslutter vores afgiftspolitik vedrørende biler, og dermed afvise EU på det her punkt.

Jeg må bare konstatere, at der ikke kom et eneste argument imod det faktiske materielle indhold i lovforslaget. Der er en modstand imod, at man laver en ændring, som kommer til at give et provenutab, for at sikre, at vi er på den sikre side
i forhold til, om der er opstramninger. Og så er der en diskussion om, hvorvidt vi skal beslutte, om der skal være registreringsafgift eller ej, altså om den faktiske beskatning skal ske i Danmark. Ja, det skal den jo fortsat. Der er jo ikke nogen EU-harmonisering på registreringsafgift, der er ikke nogen EU-harmonisering på, om der er vægtafgift, grøn ejerafgift. Det, der er spørgsmålet her, er, hvorvidt der er en teknisk handelshindring, i forhold til at man kan flytte frit over grænserne. Så hr. Frank Aaen har enten ikke forstået forslaget eller ikke ulejliget sig med at sætte sig ind i, hvad det er, vi foreslår.

Jeg er glad for, at skatteministeren har overvejelser i gang om ændringer af registreringsafgiftsloven. Og jeg er også glad for, at disse overvejelser bærer hen imod det, som Det Radikale Venstre gerne vil, nemlig at ændre adfærden hos bilkøberne, således at de køber miljøvenlige biler frem for store benzinslugende firhjulstrækkere.
     Jeg vil gerne have skatteministeren til at bekræfte den konservative ordførers oplysninger tidligere, nemlig at et sådant forslag vil blive fremsat inden det kommende valg.

Det, jeg vil gentage fra regeringsgrundlaget, er, at vi vil have nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan man kan lave en omfordeling af den måde, vi beskatter biler på i dag, kigge på registreringsafgift, kigge på den årlige ejerafgift for at fremme miljørigtige biler. Jeg vil ikke stå her og garantere, når jeg end ikke ved, hvilke kommissorier der præcis vil blive for udvalgsarbejdet, at jeg så også kan foreslå et forslag efterfølgende.
     Jeg ønsker meget gerne, at der kommer en ændring. Det er regeringens mål, at der skal komme en ændring. Men jeg kan ikke garantere, at udvalgsarbejdet, der end ikke er påbegyndt, ender ud i et forslag, som jeg så vil fremsætte som lovforslag. Det håber jeg at Det Radikale Venstre har forståelse for.

Jeg har fuld forståelse for skatteministerens svar. Jeg ville bare gerne have præciseret, om der er en forskel på det regeringsgrundlag, som Det Konservative Folkeparti er en del af, og det regeringsgrundlag, som Venstre er en del af. For den konservative ordfører sagde tydeligt i dag under forespørgslen, at dette forslag vil blive fremsat inden det kommende valg.
     Jeg synes, der er langt fra det, den konservative ordfører siger, til det, skatteministeren siger, nemlig at man vil nedsætte, og man vil kigge, og man vil vurdere, og så vil man måske, men man vil ikke love noget. Hvad er egentlig opad eller nedad på svaret? Er det skatteministerens kigge og nedsætte, eller er det den konservative fremsættelse af lovforslag?

Der er kun ét regeringsgrundlag. Der er et regeringsgrundlag, der ligger bag ved den regering, som partierne Venstre og Konservative danner. Det er et regeringsgrundlag, der ganske klart siger, at vi vil nedsætte et udvalg, der skal kigge på muligheden for provenuneutralt over en årrække at omlægge registreringsafgift og ejerafgift, den samlede bilbeskatning, for at fremme mere miljørigtige biler.
     Jeg synes overhovedet ikke, at der er grund til at klandre den konservative ordfører for at have store ambitioner på det område, for at ønske, at det arbejde går hurtigt og går stærkt, og at vi kommer frem til et godt resultat. Jeg må bare sige, at jeg ikke vil forpligte mig ud over det, der står i regeringsgrundlaget, til, at vi skal have kigget på området. Jeg tør ikke foruddiskontere, hvad et udvalgsarbejde, der ikke er påbegyndt, ender med at anbefale.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.