Den næste sag på dagsordenen var:
3) Tredje behandling af lovforslag nr. L 224 A:
Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om afgift af lønsum. (Ændrede momsregler for visse hjemmeplejeydelser og indsættelse af hjemmel til modregning af negative afgiftsbeløb i efterfølgende indkomstår for visse lønsumsafgiftspligtige virksomheder). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Anden behandling 23/5 2006).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det er jo lidt paradoksalt med et lovforslag som det her i disse uger, hvor vi er vidner til oprulning af den ene mere uhyggelige historie i ældreplejen efter den anden.
     Samtidig med at der virkelig er behov for en saltvandsindsprøjtning, ekstra ressourcer og flere hænder i ældreplejen, vil regeringspartierne, sekunderet af Dansk Folkeparti og desværre altså også af De Radikale og Socialdemokraterne, nu gennemføre et lovforslag, som giver et ekstra tilskud - ikke til bedre hjemmepleje, men til private virksomheder, fordi man gerne vil have et privat marked i gang.

     Her kan man virkelig se forskel på de forskellige retninger, der findes i dansk politik. Den ene linje synes, at svaret på, at hjemmeplejen og ældreplejen i det hele taget halter, er at give penge som direkte statsstøtte til private virksomheder, og den anden linje, som desværre er repræsenteret af et meget lille mindretal her i Folketinget, synes, at den måde, man skal løse problemerne på, er at investere nogle flere penge i en anstændig ældrepleje og sørge for, at plejehjemmene og hjemmehjælpen har de ressourcer og det personale, der skal til.
     Det er meget ærgerligt, at svaret på et så alvorligt problem bare er at give lidt mere i erhvervsstøtte, og SF vil stemme imod forslaget.

Tak til hr. Morten Homann. Så er det skatteministeren.

Jeg skal bare glæde mig over, at der er et klart flertal i Folketinget, der vil være med til at skabe en ligelig konkurrence mellem de private udbydere af hjemmehjælp og de offentlige udbydere af hjemmehjælp. Vi tror nemlig fra regeringens side, at det er vigtigt, at ældre har mulighed for selv at vælge, hvem der skal levere den hjemmehjælp, de skal have. Vi tror, at ældre er myndige personer, som ikke bare skal have en mulighed for, men faktisk bør have et krav på selv at kunne vælge, hvem der skal levere servicen.
     Som vilkårene er i dag rent momsmæssigt, er der en skævhed med hensyn til, hvorvidt man kan konkurrere lige som privat og som offentlig leverandør af hjemmehjælp. Vi har kunnet se, at utrolig mange ældre er rigtig glade for at have mulighed for og er rigtig glade for at benytte sig af muligheden for at vælge privat hjemmehjælp. Med dette lovforslag får vi en mere ensartet konkurrencesituation og derfor også mulighed for, at flere ældre kan få valgfrihed.
     Jeg tror på, at valgfriheden til ældre, ligesom til alle andre i samfundet, er med til at styrke tilfredsheden, også fordi man, hvis man er utilfreds med den leverandør, man har, har mulighed for at vælge en anden. Derfor er det glædeligt, at et klart flertal bakker op om lovforslaget.

Jeg synes, skatteministeren skulle gøre sig den ulejlighed at tage ud på Fælledgården eller et af de mange andre danske plejehjem, som lider alvorligt under mangel på ressourcer, og jeg synes også, skatteministeren skulle tage at besøge nogle af de hjemmehjælpere, som knokler en vis legemsdel ud af bukserne, men udmærket godt ved, at de ikke kan gøre det godt nok, fordi pengene slår ikke til.
     Så synes jeg også, skatteministeren skal spørge: De 40 mio. kr., som dette lovforslag koster, vil de være bedst brugt på at støtte private virksomheder, som gerne vil ind i hjemmehjælpsbranchen, eller vil de være bedre brugt på at købe og betale nogle flere hjemmehjælpere og noget mere personale på plejehjemmene, hvor der virkelig er behov for det? Jeg synes virkelig, skatteministeren skulle spørge, hvor der er mest behov for de penge. Jeg er ikke selv i tvivl: Der er mest behov for de penge til at ansætte nogle flere folk og sørge for, at vores ældre får en bedre pleje.

Jeg kan fortælle, at plejepersonalet på det nye plejehjem i Trehøje Kommune, som jeg besøgte i mandags, er meget godt tilfreds med, at der bliver afsat ressourcer, men også meget godt tilfreds med, at borgerne får mulighed for at vælge, hvem de ønsker skal komme og give dem pleje i deres sidste dage. Det at have en valgmulighed er nemlig med til at gøre, at man som ældre også har hånd i hanke med sit eget liv og har mulighed for at være med til at beslutte, hvem der skal komme ind ad døren og yde den pleje, som det er så afgørende vigtigt er god og tilstrækkelig.
     Derfor er det et spørgsmål om at sikre en ligelig konkurrence, så vi kan få den valgfrihed og give den mulighed, som flere tusind ældre daglig er glade brugere af, og derfor er det et godt lovforslag.

Jamen det ændrer jo ikke ved, hvad det er, der er regeringens prioritering. Man har 40 mio. kr., som man tilsyneladende gerne vil bruge på området, og dem bruger man på støtte til private virksomheder. Det fremgår direkte af forslaget. Det koster 40 mio. kr., og ser man de økonomiske konsekvenser for erhvervsstøtte, er der et plus på 40 mio. kr., så der går altså 40 mio. kr. ud af skattekassen til private virksomheder.
     Hvis det havde ligget en på sinde at bruge de 40 mio. kr., eller for den sags skyld også et væsentlig større beløb, kunne man have valgt rent faktisk at sørge for, at der kom flere hjemmehjælpere og mere personale på plejehjemmene, og at nogle af de 37 medarbejdere, der har måttet forlade Fælledgården i løbet af de sidste år, kunne komme tilbage, så de ældre kunne få en ordentlig pleje. Men det vælger man at lade være med. Man vælger at bruge pengene på at støtte private virksomheder i stedet for at rette bare en lille smule op på den ældrepleje, som halter så katastrofalt.
     Jeg synes simpelt hen, det er uanstændigt over for de mange mennesker, som får en helt, helt utilstrækkelig omsorg og helt, helt utilstrækkelig pleje, for de penge kan altså bruges langt bedre på at støtte ældre frem for at støtte private virksomheder.

Hr. Morten Homann begår den fejl at stille et billede op, som ikke er korrekt, nemlig et billede af, at der ikke bliver skabt flere arbejdspladser til hjemmehjælpere, og at der ikke bliver ydet mere hjemmehjælpsservice. Faktisk er der blevet allokeret flere penge til området og ansat flere personer i plejedelen af ældreområdet i de sidste 4 år.
     Samtidig med at vi sikrer, at der er en konkurrencemulighed, og samtidig med at vi sikrer, at der er valgfrihed til de ældre, så de har mulighed for at vælge, hvem der skal komme ind ad deres hoveddør og give hjælp og pleje de dage, hvor de har behov for det, har vi altså udvidet den offentlige service på området, og derfor er hr. Morten Homanns alternativ forkert og fejlagtigt opstillet. Forslaget er med til at sikre, at vi fortsat kan have valgfrihed, så de ældre selv kan vælge, hvem der skal komme ind i deres eget hjem og yde plejen.

Som socialdemokrat vil jeg nødig tages til indtægt for at have de holdninger, som skatteministeren lægger for dagen, om, at det store mantra er valgfriheden.
     Jeg er enig med hr. Morten Homann i, at det, der foregår lige nu, er sjofelt over for både de ældre og personalet, og det skal der selvfølgelig rettes op på. Nu er det bare sådan, at vi har frit valg-ordningen, som for mig ikke er noget stort ideologisk slagskib, men et fact of life, og når den nu er her, synes jeg, det er lidt tosset, at der f.eks. ikke er neutralitet i, hvorvidt en privat leverandør selv producerer eller har en underleverandør.
     Vi er fuldstændig med på at gøre noget for både de gamle og personalet, og det tror jeg vi kan løfte i et andet regi. Men årsagen til, at vi støtter forslaget, er altså ikke enighed i skatteministerens ideologiske felttog, men en lidt mere praktisk tilgangsvinkel, fordi det retter op på nogle skævheder, der er i systemet.

Kernen i fru Lene Jensens kommentar til mig var sådan set, hvorvidt Socialdemokratiet bliver taget til indtægt for ønsket om frit valg. Jeg skal gerne for fru Lene Jensens indre freds skyld bekræfte, at Socialdemokratiet har arbejdet imod de tiltag for valgfrihed, som regeringen har gennemført, og at Socialdemokratiet ikke ønsker at give ældre medborgere valgfrihed, men har måttet acceptere, at der nu er et flertal for valgfrihed, og derfor ganske klogeligt har valgt også at støtte lovforslaget.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 105 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.