Dato:            1. juni 2006

Kontor:         Valgkontoret

J.nr.:             2006-4000-12

Sagsbeh.:   ABP

Fil-navn:       lovforslag/valgkredse/udvalgsspm/

                      spm 20 svar

Dokument 1

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 20 (L 222), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 29. maj 2006

 

Spørgsmål 20:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2006 fra Sammenlægningsudvalget i Ny Roskilde Kommune, jf. L 222 - bilag 27."

 

Svar:

 

I henvendelsen af 24. maj 2006 fra Sammenlægningsudvalget i Ny Roskilde Kommune gives udtryk for, at den nye inddeling i opstillingskredse i alle tilfælde bør respektere de nye kommunegrænser, således at den kommende Roskilde Kommune ikke deles i 2 opstillingskredse som foreslået i lovforslaget. Der fremsættes ikke noget forslag til en anden inddeling af Sjællands Storkreds i opstillingskredse.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning gøre opmærksom på, at Folketinget ved 2. behandlingen den 30. maj 2006 vedtog et ændringsforslag til L 222, hvorefter Køge og Lejre Kommuner bliver en opstillingskreds, og Roskilde Kommune bliver en opstillingskreds.

 

Ændringsforslaget svarer til et forslag, som vælgerforeningerne i Ny Roskilde Kommune for Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre har fremsat ved henvendelse af 22. maj 2006 til Folketingets Kommunaludvalg (L 222 – bilag 22), og som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kommenteret i besvarelsen af spørgsmål nr. 13 punkt c.

 

Ændringsforslaget svarer endvidere til det ene af de to forslag, Det Radikale Venstre i sit høringssvar (L 222 – bilag 12) er fremkommet med, og som er kommenteret i høringsnotatet (L 222 – bilag 18).