Dato:            24. maj 2006

Kontor:         Valgkontoret

J.nr.:             2006-4000-12

Sagsbeh.:   ABP

Fil-navn:       udvalgsspm/spm 12 svar3

                      spm 12 svar

 

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 12 (L 222), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 16. maj 2006

 

Spørgsmål 12:

"Ministeren bedes endvidere yde teknisk bistand til ændringsforslag svarende til de ændringer, der måtte være nødvendige, som følge af det høringssvar, der er fremkommet fra Københavns Kommune."

 

Svar:

 

Ved besvarelsen lægges til grund, at der ved ændringsforslaget skal indføres de ændringer i lovforslaget, der følger af Københavns Kommunes præciserende og supplerende mundtlige bemærkninger over for ministeriet til Københavns Kommunes skriftlige høringssvar af 27. april 2006 som oversendt til udvalget ved brev af samme dato (L 222 – bilag 12). Københavns Kommunes høringssvar som præciseret og suppleret af kommunen er gengivet i høringsnotatet (L 222 – bilag 18) og i bemærkningerne nedenfor til ændringsforslaget.

 

Københavns Kommune har således supplerende foreslået, at grænsen mellem Østerbrokredsen og Indrebykredsen på det sted, hvor grænsen i lovforslaget foreslås fra Langeliniebroens forlængelsesvej at følge Fridtjof Nansens Plads, Kastelsvej og Classensgade frem til Sortedamssøen, i stedet skal følge Kystbanen og Classensgade. Herved flyttes godt 2300 personer fra Østerbrokredsen til Indrebykredsen.

 

Kommunen har endvidere noteret sig, at kommunens forslag om, at de 2 roder ved Damhussøen (rode 236 og rode 237) med tilsammen 1500 personer, der indgår i Valby bydel, flyttes fra Brønshøjkredsen til Valbykredsen, er imødekommet ved lovforslaget, dog således, at grænsen mellem de to kredse ikke som angivet i lovforslaget følger Peter Bangs Vej på hele vejstrækningen mellem kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune og Roskildevej, men Grøndalsparken og Peter Bangs Vej på denne strækning. Herved flyttes nordsiden af Peter Bangs Vej med ca. 235 personer fra Brønshøjkredsen til Valbykredsen.

 

Et ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget (L 222), der indfører Københavns Kommunes høringssvar som efterfølgende præciseret og suppleret af kommunen, vil kunne udformes således:

 

Ӯndringsforslag

til

 

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget

 

Tiltrådt af…..

 

Til bilaget til denne lov (Fortegnelse over folketingsvalgkredse)

 

1)  I 1. Østerbrokredsen og i 3. Indre Bykredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds ændres ”Fridtjof Nansens Plads, Kastelsvej, Classensgade” til: ”Kystbanen, Classensgade”.

 

[ændring som følge af Københavns Kommunes høringssvar]

 

2) I 3. Indre Bykredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds ændres ”Skt. Jørgens Allé” til: ”Trommesalen”.

 

[ændring som følge af Københavns Kommunes høringssvar]

3) I 3. Indre Bykredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds ændres , ”Vestbanen, Dybbølsbroen, Dybbølsbroens forlængelse” til: ”Bernstorffsgade”.

 

[ændring som følge af Københavns Kommunes høringssvar]

 

4) I 3. Indre Bykredsen og i 4. Sundbyøsterkredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds ændres ”nord for Margretheholm” til: ”syd for Margretheholm”.

 

[ændring som følge af Københavns Kommunes høringssvar]

 

5) I 5. Nørrebrokredsen og i 6. Utterslevkredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds udgår ”Nordre Fasanvej,”.

 

[ændring som følge af Københavns Kommunes høringssvar]

 

6) I 6. Utterslevkredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds ændres ”kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune til og med vandværket, en linje mod nord derfra og til krydset mellem Hillerødgade og Grøndals Vænge Allé, samt Mågevej, Hvidkildevej, Hulgårdsvej, Borups Allé” til: ”kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Borups Allé”.

 

[ændring som følge af Københavns Kommunes høringssvar]

 

7) I 7. Brønshøjkredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds ændres ”Borups Allé, Hulgårdsvej, Hvidkildevej, Mågevej, en linje mod syd fra krydset mellem Hillerødgade og Grøndals Vænge Allé til vandværket, herefter en linje følgende langs vandværket og derfra langs kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune” til: ”Borups Allé, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune”.

 

[konsekvens af forslag nr. 6]

 

8) I 8. Valbykredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds indsættes efter ”Peter Bangs Vej,”: ”Grøndalsparken,”.

 

[ændring som følge af Københavns Kommunes høringssvar]

 

9) I 9. Vesterbrokredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds ændres ”Dybbølsbroens forlængelse, Dybbølsbroen, Vestbanen” til: ”Bernstorffsgade”.

 

[konsekvens af forslag nr. 3]

 

10) I 9. Vesterbrokredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds ændres ”Skt. Jørgens Allé” til: ”Trommesalen”.

 

[konsekvens af forslag nr. 2]

 

 

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1 – 10

 

Ved ændringsforslagene indarbejdes de af Københavns Kommune foreslåede justeringer i afgrænsningen af opstillingskredse i Københavns Kommune med henblik på at opnå, at kommunens administrative byggesten (roder) lægges til grund for de ny opstillingskredse, og med henblik på at opnå bedst mulig overensstemmelse med forslaget til ny bydelsinddeling.

 

Til nr. 1

 

Det foreslås, at grænsen mellem Østerbrokredsen og Indrebykredsen på det sted, hvor grænsen i lovforslaget foreslås fra Langeliniebroens forlængelsesvej at følge Fridtjof Nansens Plads, Kastelsvej og Classensgade frem til Sortedamssøen, i stedet skal følge Kystbanen og Classensgade. Herved flyttes godt 2300 personer fra Østerbrokredsen til Indre Bykredsen.

 

Til nr. 2

 

Det foreslås, at boligkarréen ved Trommesalen med ca. 175 personer flyttes fra Indre Bykredsen til Vesterbrokredsen. Det vil sige, at grænsen mellem de to kredse på det sted, hvor grænsen i lovforslaget foreslås at følge Skt. Jørgens Allé, i stedet skal følge Trommesalen, jf. tillige ændringsforslag nr. 10.

 

Til nr. 3

 

Det foreslås, at det ubeboede område ved Postterminalen flyttes fra Indre Bykredsen til Vesterbrokredsen. Det vil sige, at grænsen mellem de to kredse på det sted, hvor grænsen i lovforslaget foreslås at følge fra nord mod syd: Vestbanen, Dybbølsbroen og Dybbølsbroens forlængelse, i stedet skal følge Bernstorffsgade, jf. tillige ændringsforslag nr. 9.

 

Til nr. 4

 

Det foreslås, at Margretheholm, der er ubeboet, grundet samhørigheden med Holmen flyttes fra Sundbyøsterkredsen til Indre Bykredsen. Det vil sige, at grænsen mellem de to kredse på det sted, hvor grænsen i lovforslaget foreslås at følge en linje nord for Margretheholm, i stedet skal følge en linje syd for Margretheholm.

 

Til nr. 5

 

Det foreslås, at området mellem Ringbanen og Nordre Fasanvej ved Nørrebro Station med godt 200 personer flyttes fra Nørrebrokredsen til Utterslevkredsen. Det vil sige, at grænsen mellem de to kredse på det sted, hvor grænsen i lovforslaget foreslås at følge Nordre Fasanvej, i stedet skal følge Ringbanen.

 

Til nr. 6 og 7

 

Det foreslås, at området sydvest for Borups Allé omfattende Genforeningspladsen (rode 282) samt det lille område ved Godthåbsvejens Station (rettelig Fuglebakkens Station) med tilsammen ca. 2000 personer flyttes fra Utterslevkredsen til Brønshøjkredsen. Det vil sige, at grænsen mellem de to kredse på det sted, hvor grænsen i lovforslaget foreslås at følge fra nord mod syd: Hulgårdsvej, Hvidkildevej, Mågevej, en linje fra krydset mellem Hillerødgade og Grøndals Vænge Allé til vandværket, og herefter en linje følgende langs vandværket indtil kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, i stedet skal følge Borups Allé indtil kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune.

 

Til nr. 8

 

Det foreslås, at grænsen mellem Valbykredsen og Brønshøjkredsen ikke som angivet i lovforslaget følger Peter Bangs Vej på hele vejstrækningen mellem kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune og Roskildevej, men Grøndalsparken og Peter Bangs Vej på denne strækning. Herved flyttes nordsiden af Peter Bangs Vej med ca. 235 personer fra Brønshøjkredsen til Valbykredsen og herved sikres, at de 2 roder ved Damhussøen (rode 236 og rode 237) med tilsammen 1500 personer, der indgår i Valby bydel, i sin helhed flyttes fra Brønshøjkredsen til Valbykredsen, jf. ændringsforslag nr. 7.

 

Til nr. 9 og 10

 

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 3 henholdsvis nr. 2.