Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 221) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 2. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 9:

”Mener ministeren, at indvandrere i Danmark vil have udbytte af et højskoleophold, idet de her samtidig kan lære både dansk sprog, kultur, samfundsforhold, omgangsformer og demokratiets funktioner, og hvad vil ministeren i bekræftende fald foretage sig for at flere i denne befolkningsgruppe kommer på højskolekurser?”

 

Svar:

Jeg mener, at folkehøjskolerne kan være et relevant tilbud for indvandrere. Jeg kan i denne sammenhæng oplyse, at oven i de almindelige driftstilskud fra staten ydes allerede efter gældende regler et tillægstaxameter på 21.702 kr. pr. årselev for indvandrere fra mindre udviklede tredjelande m.v. og efterkommere efter indvandrere fra disse lande, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder