Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 221) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 9.maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 16:

”Vil ministeren give sin tilslutning til Foreningen af Folkehøjskoler i Danmarks forslag om at koble højskolerne og erfaringerne med højskolernes vejledning på den evaluering og eventuelle justering af vejledningssystemet, som skal finde sted i 2007?”

 

Svar:

Evaluering af vejledningsreformen indgår i Evalueringsinstituttets handlingsplan for 2006 med afslutning i 2007.

 

Vejledningsloven skal herefter tages op til eventuel revision i folketingsåret 2007/2008, og grundlaget herfor er blandt andet ovenstående evaluering, men også en række andre undersøgelser, indhøstede erfaringer mv., herunder højskolernes erfaringer med vejledning, vil indgå.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder