Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 221) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 9. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 14:

”Vil ministeren tage skridt til at sikre, at højskolerne tildeles en rolle i forbindelse med etableringen af en ordning for voksenvejledning i Danmark?”

 

Svar:

Vejledning af voksne indgår i regeringens udspil ”Fremtidens velstand og velfærd”, hvori der indgår forslag om en internetportal og en telefonisk hotline. Herudover forventes det, at uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelse for voksne, vil kunne indgå i det samlede vejledningsudbud. 

 

Dette udspil indgår i de igangværende velfærdsforhandlinger. Der er derfor ikke taget stilling til, hvordan det skal udmøntes.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder