Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L 220 af 5. april 2006) Forslag til Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 16. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 9:
â€Hvilke initiativer vil ministeren tage, hvis det viser sig, at ansøgertallet til lærerseminarierne i provinsen falder, og seminarierne dermed kan komme i økonomiske vanskeligheder?â€
Svar:
En væsentlig faktor for læreruddannelsens økonomi har været den stigning i frafaldet af lærerstuderende, der er fundet sted siden ændringen af læreruddannelsen i 1997, hvor de studerende gik fra to til fire linjefag. Ifølge tal fra Lærerseminariernes Rektorforsamling er der i dag kun ca. 68 pct. af de lærerstuderende, der fuldfører uddannelsen, mod ca. 80 pct. på den tidligere læreruddannelse.
Med forliget om en ny læreruddannelse skulle der gerne rettes op på denne uheldige udvikling. Med færre linjefag gives der plads til fordybelse og øget studietilfredshed. Hertil kommer en række nye initiativer, der har til formål at give uddannelsen et fagligt løft. Der skal for eksempel sikres et ensartet højt niveau i undervisningen, skabes gode studievaner, udmeldes klare forventninger til de studerendes indsats, og uddannelsesinstitutionerne skal give specifikke oplysninger om undervisningstilbuddet, så de studerende får et bedre grundlag for at vælge studiested.
Med læreruddannelsens fornyelse er der således ikke en forventning om, at der vil ske et fald i ansøgertallet til lærerseminarierne i provinsen. Det er derimod ambitionen at øge søgningen til læreruddannelsen med kvalificerede unge og reducere frafaldet, hvilket vil betyde bedre økonomi for seminarierne på grund af højere aktivitet.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.