Folketingets Uddannelsesudvalg
 I forbindelse med behandlingen af (L 220 af 5. april 2006) Forslag til Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 19. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Foreningen af Seminariernes Lærere i Billedkunst, jf. L 220 – bilag 4.â€
Svar:
Lovforslaget indebærer vedrørende linjefaget billedkunst, at faget styrkes i årsværk og i indhold i form af den opstramning af samtlige fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, som skal foretages efter en vedtagelse af reformen.
Henvendelsen giver mig anledning til at bemærke, at jeg opfatter de praktisk-musiske fag, herunder billedkunst, som meget væsentlige fag i læreruddannelsen og i folkeskolen. Folkeskolens elever skal kunne udvikle deres kreative egenskaber og færdigheder, og billeder skal kunne forstås og kommunikeres. De færdigheder, der opnås gennem de praktisk-musiske fag, gavner desuden de øvrige fag.
Jeg kan i øvrigt henvise til Undervisningsministeriets notat om de modtagne høringssvar – sendt til Uddannelsesudvalget den 27. april 2006 – hvoraf det fremgår, at høringssvaret vil indgå i de videre overvejelser og det videre arbejde med gennemskrivning af samtlige fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.