|
Dato:Â Â Â Â Â 9. maj 2006 |
Reference:Â NL/mbg |
Arkivnr.: |
Anmodning om foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg fra
Lærerseminariernes Rektorforsamling
I tilknytning behandling af lovforslag L 220:
Forslag til Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
Delegationen vil bestå af:
Rektor Mogens Cranil, næstformand for Lærerseminariernes Rektorforsamling.
Vedlagt oversigt over de punkter som forsamlingen gerne vil have mulighed for at fremføre for udvalget.
Med venlig hilsen
Nils-Georg Lundberg
Lærerseminariernes Rektorforsamling vil gerne have mulighed for at kommentere følgende forhold i Lovforslaget.
1. Adgangs- og niveaukrav i forhold til linjefagene.
2. Omstilling og kompetenceløft.
3. Starten på den ny læreruddannelse.
I vores høringssvar har vi kommenteret alle de centrale elementer i lovforslaget, men vi vil ved dette foretræde koncentrere om disse tre afgørende forhold.
Ad 1. Adgangs- og niveaukrav i forhold til linjefagene
I lovforslagets § 8. stk.2 står der, at
’Undervisningsministeren kan efter forhandling med de relevante rektorforsamlinger fastsætte regler om de studerendes kvalifikationer som betingelse for valg af linjefag.’
I bemærkningerne til lovforslaget side 27 opregnes en række forhold, som f.eks. kan indgå i vurderingen af de specifikke krav til de enkelte fag.
Dette punkt i lovforslaget er nok det, der giver os anledning til størst bekymring og de på side 27 anførte eksempler er meget detaljerede og meget restriktive: både et bestemt gymnasialt niveau og et bestemt karakterniveau.
Vi støtter tanken om at styrke læreruddannelsens faglige niveau.
Men vi finder det ikke sandsynliggjort, at skærpede krav vil føre til større søgning til uddannelsen. Vi frygter det modsatte.
Vi vil derfor foreslå:
· Fasthold kravet om et gymnasialt A-, B- eller C-niveau.
· Frafald kravet om et bestemt karakterniveau.
· Suppler med klare muligheder for at foretage en ’realkompetencevurdering’, dvs. vurdering af kompetencer erhvervet på anden vis, der kan sidestilles med et gymnasialt B-niveau eller lign.
Ad 2. Omstilling og kompetenceløft
Efter vores vurdering er det med det foreliggende lovforslag tale om en mere omfattende og ambitiøs reform af læreruddannelsen. Og det er jo Folketingets erklærede mål, at der skal ske et markant løft af det faglige niveau. Samtidig indføres der nye fag og nye krav til samarbejder.
Vi mener derfor, at det er nødvendigt med ressourcer til den omstilling og det kompetenceløft, som loven kræver. Det gælder generelt for at kunne leve op til alle lovens ambitioner. Men vi skal dog nedenfor pege nogle af de mest markante områder:
I de almindelige bemærkninger er det anført, at â€De pædagogiske fag styrkes ved dels at integreres i de obligatoriske linjefag, hvor de vil udgøre et supplement til den didaktik, der i forvejen er i alle linjefag, …†og i de almindelige bemærkninger 3.2. Linjefag nævnes det at â€dele af den almene didaktik overføres til de nye store linjefagâ€.
B. Nye fag:
Det oprettes to nye fag med lovforslaget:
- Materiel design
- Kristendomskundskab / livsoplysning / medborgerskab
Det fordrer dels kompetenceudvikling af lærer, der skal varetage denne undervisning, dels ressourcer til udvikling og implementering af de nye fag.
Lovforslaget lægger op til en hel ny måde at organisere disse fag på, og aldersspecialiseringen er et helt centralt element i lovforslaget. Det fordre en markant opkvalificering af de lærer, der skal bestride disse fag.
D. Praktikken
Der skal ske en opkvalificering af praktikken, en opstramning i bedømmelsen og nye samarbejds-relationer i forhold til praktikorganiseringen og –bedømmelsen.
Det skal såedes foregå en stort forberedelsesarbejde – både på seminarierne og i samspillet mellem seminarierne og praktikskolerne.
Ad 3. Starten på den ny læreruddannelse
Der har gennem de senere år været en dalende interesse for læreruddannelse og antallet af ansøgere er faldet år efter år. Det står i grel modsætning til forventninger til lærerarbejdsmarkedet. Der forventes en markant tilbagetrækning fra lærerjobbet i den nærmeste år, når de store årgange når pensionsalderen, og der vil blive stor efterspørgsel på lærere.
Vi har allerede peget på, at de skærpede adgangs- og niveaukrav i sig selv kan føre til endnu lavere søgning. Men folkeskolen kan ikke tåle, at vi mangler en hel årgang nye lærere.
Der er derfor brug for, at der fra alle sider sættes ind med en storstilet opbakning til den nye læreruddannelse.