11. maj 2006
Udvalget for Videnskab og Teknologi afholder et åbent temamøde om den del af terrorpakken, der omhandler teleområdet. Temamødet er åbent for alle og finder sted onsdag den 17. maj 2006 i værelse S-092 på Christiansborg. Temamødet begynder kl. 14.00 og forventes at slutte senest kl. 17.00.
Opfølgningen på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse på teleområdet fremgår af lovforslag nr. L 219, der blev fremsat den 31. marts 2006 af videnskabsminister Helge Sander (V). Det er som et led i udvalgets behandling af lovforslaget, at temamødet afholdes.
Udvalget har bedt videnskabsministeren samt et panel af eksperter og branchefolk komme med oplæg og debattere følgende spørgsmål med udvalget:
• Hvilke tekniske muligheder er der for at løfte de opgaver, som udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester får med lovforslag nr. L 219?
• Hvad er de økonomiske konsekvenser af lovforslag nr. L 219 for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester?
• Skal det være politiet eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som skal stå for selve aflytningen/overvågningen, og hvilke fordele og ulemper er der ved hver løsning?
• Er det muligt at »omgå« aflytning/overvågning, hvordan sikres det, at omgåelse ikke kan ske, og hvad er de økonomiske konsekvenser heraf?
Paneldeltagere:
Direktør Ib M. Tolstrup, Telekommunikationsindustrien
Telechef Mogens Ritsholm, Telekommunikationsindustrien
Vicedirektør Jane Eis Larsen, IT-Branchen
Regulatorisk chef Nicholai Kramer Pfeiffer, IT-Branchen
Branchedirektør Tom Togsverd, ITEK
Vice president Henrik Zangenberg, Gartner Group
Herudover forventes yderligere en paneldeltager for henholdsvis ITEK og Gartner Group.
Temamødet er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter â€først til mølle princippetâ€. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne temamøde, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 40 eller via mail ([email protected])senest tirsdag den 16. maj kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre temamødets afvikling i øvrigt.
En cd med optagelse af det åbne temamøde vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Jesper Schaumburg-Müller, tlf. 33 37 55 26