Bilag til forsvarsministerens

skrivelse af 17. maj 2006

(FOU L 218 – Spørgsmål 11)

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 11:

”Ministeren bedes redegøre for, hvor det fremgår af lovforslaget, at der er tale om videregivelse af ”tilfældighedsfund”?”

 

Svar:

Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsindhentning er rettet mod forhold i udlandet. Det er derfor en tilfældighed, hvis der herunder forekommer oplysninger om personer, der opholder sig i Danmark.

 

Det fremgår endvidere af bemærkningernes punkt 4.1.4., at det ikke med lovforslaget er hensigten at udvide Forsvarets Efterretningstjenestes opgaveportefølje til at rette fokus mod danske statsborgere eller personer, der opholder sig i Danmark.