Den næste sag på dagsordenen var:
13) Første behandling af lovforslag nr. L 218:
Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer som følge af regeringens terrorhandlingsplan og aftale om forsvarets ordning 2005-2009 m.v.). Af forsvarsministeren (Søren Gade). (Fremsat 31/3 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det her lovforslag er også en implementering af regeringens terrorpakke - her på forsvarsministerens område.

     Det er jo rent faktisk kun to punkter ud af de oprindelige 49 punkter, og de skulle efter min mening ikke give anledning til de store retssikkerhedsmæssige bekymringer. Men det er punkter, som kan være meget afgørende
i bekæmpelsen af terror. Og jeg skal som et kuriosum sige, at det er et enigt Venstre, der står bag dette forslag. Det første punkt er en ny § 13, stk. 3, som giver Forsvarets Efterretningstjeneste hjemmel til under sit arbejde og under indhentning af efterretningsmæssige oplysninger i udlandet også at medtage oplysninger om danske statsborgere, som opholder sig i udlandet. Det næste punkt er, at Forsvarets Efterretningstjeneste også må videregive disse oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste. Det er jo ganske smart. Det skal være således, at man ikke vurderer, om det egentlig har nogen relevans for PET; det er jo faktisk noget, som PET skal vurdere selv. Venstre finder de to punkter meget nødvendige og ganske forenelige med efterretningstjenesternes arbejde i øvrigt. Ja, man kan jo sige, at de efter de sidste terroranslag må betragtes som værende nødvendige i bekæmpelsen af terror. Men det er vigtigt at understrege, at Politiets Efterretningstjeneste selvfølgelig skal vurdere oplysningernes validitet, og hvis oplysningerne er af betydning for terrorbekæmpelse, skal PET iagttage sine egne regler, og hvis politiet skal foretage en egentlig efterforskning eller foretage efterforskningsmæssige skridt i den anledning, er det under iagttagelse af de regler, der er
i retsplejeloven. Som eksempler på oplysninger kan nævnes telefonsamtaler foretaget i udlandet, som PET er kommet under vejr med, og hvor den ene part er dansker, telefonsamtaler til Danmark, som PET måske ikke selv i første omgang er blevet opmærksom på. Det kan også være opslag, plakater, hjemmesider, som opfordrer til terror mod Danmark, og hvor der har været tegn på direkte relationer, i forbindelse med at disse ting kommer fra Danmark eller er på vej til Danmark. Ud over disse to punkter tilpasses forsvarsloven også virkeligheden på et par andre områder. Det præciseres, at forsvarsministeren har det fulde og koordinerende ansvar for Søredningstjenesten i de danske farvande. Jeg vil gerne udtrykke, at jeg er tryg ved Søredningstjenesten i Danmark, navnlig nu hvor Søværnets Operative Kommando har fået selskab af Karups Redningstjeneste under samme tag i Århus. Der har Forsvarsudvalget fået syn for sagen ved at være ovre og kigge på det; det virker ganske betryggende. En sidste tilpasning er det, jeg vil kalde forsvarets formålsparagraf, nemlig § 5, hvor det før hed, at forsvaret skal kunne deltage i fremmede opgaver samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande uden for NATO med særlig vægt på de central- og østeuropæiske lande. Nu hvor fjenden ikke entydigt kan forventes at komme fra Øst og nok ikke fremtræder som en samlet nation, er paragraffen ændret til: »Forsvaret skal kunne deltage i løsningen af tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande i og uden for NATO i såvel Danmarks nærområde som globalt.« Bedre kan det faktisk ikke formuleres, og Venstre støtter lovforslaget.

Jeg må sige, at jeg ikke synes, det var en specielt præcis beskrivelse af det her lovforslag, som kom fra hr. Karsten Nonbo, men det kan vi så vende tilbage til.
     Jeg forstår slet ikke, at han overhovedet ikke kan se, at der er problemer i det her, for det, der er tale om, er jo, at FE nu får mulighed for også at operere i forhold til danske statsborgere og personer, der er bosiddende i Danmark.
     Der har jo altid været en arbejdsdeling mellem PET og FE, hvor PET tager sig af danske forhold og FE tager sig af forhold i udlandet. Det er jo derfor, FE ikke skal arbejde under retsplejeloven, og det skal man jo stadig væk heller ikke. Det vil sige, at man nu får mulighed for at operere i forhold til danske statsborgere og mennesker, der bor her i Danmark, uden at man overhovedet skal arbejde under de regler, der gælder i retsplejeloven, uden at der skal være dommerkendelse, uden noget som helst. Den helt traditionelle spionagevirksomhed, som man traditionelt har kørt i udlandet, kan man overføre til danske forhold. Er det helt ligegyldigt?

Det er ikke helt korrekt opfattet af hr. Holger K. Nielsen. Det er jo sådan, at FE i forvejen arbejder uden dommerkendelser. Det, der rent faktisk er tale om, er, at der ligger nogle oplysninger i udlandet, som FE kommer under vejr med, og dem henter man over til Politiets Efterretningstjeneste. Så der er tale om en ren overgivelse, uden at der er tale om nogen operationer, som hr. Holger K. Nielsen nævnte.

Jamen det er da ikke korrekt. Der er da tale om, at man også kan operere i forhold til danske statsborgere og mennesker, der er bosiddende i Danmark. Dette fremgår af § 13, hvor der står:
     »Ved den i stk. 2 nævnte virksomhed rettet mod forhold i udlandet kan tjenesten medtage oplysninger om danske statsborgere samt personer, der opholder sig i Danmark.«

     Det fremgår også af bemærkningerne, at man nu får mulighed for også at operere i forhold til danskere og mennesker, der er bosiddende i Danmark. Og skal man så videre lave en sag i forbindelse med de pågældende, skal man følge de normale retningslinjer, men FE får altså en meget stor beføjelsesmulighed uden at være under retsplejeloven, uden dommerkendelser, det må hr. Karsten Nonbo indrømme.

Jeg lagde navnlig mærke til, at hr. Holger K. Nielsen sagde det korrekt, altså at man får lejlighed til at medtage oplysningerne, således at når man kommer hjem med dem, kan man aflevere dem til PET, som opererer inden for landets grænser under iagttagelse af retsplejelovens regler. FE arbejder og opererer uden for Danmark, og derunder kan de modtage nogle oplysninger, som de jo så overleverer til PET, når de kommer hjem.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til den næste ordfører, hr. Magnus Heunicke.

Da vores ordfører på lovforslaget ikke kan være her i dag, har jeg lovet ham at fremføre følgende:
     I forlængelse af de to forudgående lovforslag, L 217 og
L 219, kan vi i Socialdemokratiet støtte L 218. Det gælder tydeliggørelsen af bestemmelserne for FE's indhentelse af efterretninger om personer, der opholder sig i Danmark, når oplysningerne fremkommer under indhentning rettet mod forhold
i udlandet. Vi forudsætter, at registreringerne underkastes Wamberg-udvalgets tilsyn. Ligeledes støtter vi forslaget om mulighed for udveksling af fortrolige oplysninger mellem FE og PET, og de øvrige to forslag om ansvar for Søredningstjenesten og justeringen af forsvarsloven, herunder ændringer som følge af ændringer i NATO's organisation, kan vi i Socialdemokratiet også støtte.

Jeg er med på, at ordføreren er her i stedet for en anden ordfører, men jeg går ud fra, at det er noget, man har diskuteret nærmere i Socialdemokratiet i forbindelse med tiltrædelse af den samlede terrorpakke, og derfor vil jeg gerne høre, om Socialdemokraterne ikke mener, at det er en meget vid afgrænsning, man laver, i forhold til hvilke oplysninger der må overføres fra Forsvarets Efterretningstjeneste til Politiets Efterretningstjeneste.
     Når man bare siger grænseoverskridende kriminalitet, så er det ret mange forbrydelser, der kan falde ind under dette. Foreningen af Beskikkede Advokater peger på, at det kan være et cykeltyveri nede ved grænsen, der så har været grænseoverskridende.
     Har Socialdemokraterne slet ingen krav om, at det skal afgrænses langt mere præcist, og at man skal sikre sig en kontrol med, hvad det egentlig er for nogle oplysninger, der bliver videregivet?

Jo, naturligvis har vi diskuteret det i vores folketingsgruppe, og netop det høringssvar er noget, vi er bekendt med, og hvor vi faktisk deler den bekymring over definitionen på grænseoverskridende kriminalitet. Man kan jo sige: Hvis der var en bombe på bagagebæreren på den cykel, så var det jo relevant, men et cykeltyveri på tværs af grænsen bør efter vores overbevisning ikke høre under den her definition. Så det er helt sikkert noget, som vi vil være med til at gøre bedre under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere, der ønsker korte bemærkninger, og jeg giver ordet til den næste ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Det fremsatte lovforslag har med forsvarsministerens egne ord til formål at udmønte de dele af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, som lovgivningsmæssigt henhører under Forsvarsministeriet.
     De foreslåede lovændringer indeholder således en række initiativer, der som helhed kan styrke det danske samfunds beredskab og indsats over for planlagte og gennemførte terrorhandlinger på dansk grund.
     Fra Dansk Folkepartis side er vi positive over for forslaget og har også for længe siden udtrykt vores anerkendelse af regeringens initiativer på området, som vi finder rimelige og nødvendige, såfremt vi i Danmark ønsker at styrke tilgangen af vigtig information på så tidligt et stadium som overhovedet muligt.
     Lovforslaget er således et led i udmøntningen af handlingsplanens anbefaling 2 og 3 og indgår sammen med andre lovforslag henhørende under bl.a. justitsministeren i den samlede antiterrorpakke.
     Med lovforslaget skabes der udtrykkeligt hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjenestes indhentning rettet mod forhold i udlandet fremover også vil kunne medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark. Ligeledes forbedres grundlaget for, at Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste fremover kan udveksle fortrolige oplysninger, herunder personoplysninger, uden den pågældende persons samtykke.

     De nye bestemmelser omfatter alle typer af oplysninger. Det betyder, at der fremover kan videregives både ikkefortrolige og fortrolige oplysninger og ligeledes oplysninger om så vel fysiske enkeltpersoner som juridiske personer. De nye bestemmelser giver også mulighed for at videregive oplysninger om både danske og udenlandske statsborgere.
     Dansk Folkeparti finder det fremsatte lovforslag positivt og absolut anvendeligt i efterretningstjenesternes fremtidige arbejde. Ligeledes finder Dansk Folkeparti det godt, at det i samme forbindelse bliver præciseret, at det er forsvarsministeren, som fremover har det overordnede koordinerende ansvar for søredningstjenesten i de danske farvande. Dermed efterkommer Folketinget Rigsrevisionens anmodning om denne præcisering.
     Med disse kommentarer ser Dansk Folkeparti frem til det videre udvalgsarbejde og lovforslagets endelige vedtagelse.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til den næste ordfører, hr. Tom Behnke.

Vi har tidligere på aftenen behandlet et andet lovforslag, nemlig L 217 fremsat af justitsministeren, hvor jeg bl.a. var inde på spørgsmålet om, at de to efterretningstjenester skal kunne udveksle oplysninger, hvis det er sådan, at det har betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver. I forbindelse med behandlingen af L 217 tilkendegav jeg, at vi fra konservativ side synes, at det er en ganske fin ordning, og at vi derfor kunne støtte lovforslaget. Vi kan også støtte dette lovforslag, punkterne i det er af mere teknisk karakter, men dem har vi bestemt ingen problemer med, så samlet set støtter vi forslaget.

Jeg kan forstå, at De Konservative overhovedet ikke har nogen betænkeligheder ved, at der skal kunne videregives oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste til Politiets Efterretningstjeneste, og ved, at Forsvarets Efterretningstjeneste fremover også skal kunne indhente oplysninger om danske statsborgere.
     Jeg skal bare høre, om man også har det sådan i forbindelse med registrering. Jeg kan forstå af bemærkningerne til lovforslaget, at Forsvarets Efterretningstjeneste fremover skal kunne modtage registreringer af danske statsborgere. Har man overhovedet ikke nogen betænkeligheder ved, at vi får to efterretningstjenester, der begge har som en af deres arbejdsopgaver at registrere danske statsborgere?

Det fremgår af forslaget, at der er tale om, at hvis Forsvarets Efterretningstjeneste i forbindelse med sit arbejde i udlandet kommer under vejr med nogle informationer, der kan have betydning for Politiets Efterretningstjenestes arbejde, kan disse oplysninger videregives. Der står ikke, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan begynde at foretage sin egen registrering.
     Men angående det arbejde, som Forsvarets Efterretningstjeneste udfører i den forbindelse, fremgår det jo netop, at Forsvarsministeriet i samarbejde med Wamberg-udvalget, som jo holder øje med PET's registreringer, vil tilpasse udvalgets kommissorium således, at udvalget fremover kan foretage det nødvendige tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er vi glade for, og det er vi meget trygge ved.

Hvis hr. Tom Behnke lige læser et par linjer over dem, han lige har citeret fra, står der:
     »Forsvarsministeriet er af den opfattelse, at også Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsmæssige registrering af danske statsborgere, ...«.
     Registrering af danske statsborgere er noget andet end videregivelse af oplysninger, men det er registrering af danske statsborgere man vil have Wamberg-udvalget til at kigge på. Man kan selvfølgelig sige, at det er bedre end ingenting, at Wamberg-udvalget også skal kigge på disse registreringer, men som vi jo kunne høre under den høring, Retsudvalget afholdt for nylig, og hvor formanden for Wamberg-udvalget var til stede, kan der jo gå ret lang tid - op til flere år - fra man begynder at notere noget om nogle borgere, til der sker en egentlig registrering af dem. Derfor vil jeg bare gerne høre, om De Konservative overhovedet ikke har haft nogen overvejelser angående udvidelsen af Forsvarets Efterretningstjenestes arbejdsområde til også at omfatte danske statsborgere.

Det Konservative Folkeparti har overhovedet ingen bekymringer over dette lovforslag.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer ind på, hvad det her handler om.

     Hr. Tom Behnke nævnte nogle eksempler fra lovforslagets bemærkninger, men det er jo kun eksempler. Hvis vi ser på teksten i paragrafferne, indskrænker det sig ikke til de eksempler, som hr. Tom Behnke nævner. Der ligger helt klart en mulighed for, at FE kan operere selvstændigt over for danske statsborgere uden at være begrænset af retsplejelovens bestemmelser, og hvordan bliver den mulighed så brugt? Vi kan håbe, at man ikke går over gevind, men den eneste mulighed for at kontrollere, at man ikke går over gevind, er jo, som det også fremgår af bemærkningerne, at Wamberg-udvalget skal inddrages. Men som det blev sagt før af fru Line Barfod, er det uhyre begrænset, hvad Wamberg-udvalget reelt kan kontrollere, når FE nu får mulighed for at kunne operere selvstændigt over for danske statsborgere uden hverken dommerkendelser eller noget som helst andet.

De muligheder, som Politiets Efterretningstjeneste har i dag, og som bliver kontrolleret af Wamberg-udvalget, kræver heller ingen dommerkendelser.
     Vi har en anden efterretningstjeneste, der hedder Forsvarets Efterretningstjeneste, og i det omfang, den i udlandet kommer under vejr med nogle informationer og oplysninger, der kan have betydning for Politiets Efterretningstjenestes arbejde her i landet, ville det da være tudetosset, hvis de to myndigheder ikke sørgede for at udveksle de oplysninger. Vi ville da alle sammen forlange en forespørgselsdebat herinde og stille ministrene til ansvar, hvis den ene tjeneste blev opmærksom på, at der blev planlagt en meget, meget alvorlig forbrydelse, der ville koste tusindvis af menneskeliv, og den ikke gav oplysningerne videre til den anden tjeneste - men det må de søreme ikke for hr. Holger K. Nielsen.
     I øvrigt undrer det mig, at SF her i Folketinget har fremsat forslag om, at Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste skal slås sammen til en og samme tjeneste. Hvordan harmonerer det overhovedet, hvis hr. Holger K. Nielsen er så bekymret over, at Forsvarets Efterretningstjeneste skal kunne videregive nogle få oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste?

Det er jeg ikke bekymret over. Det, jeg er bekymret over, er, at der ikke er nogen kontrol med, hvordan det foregår, og derfor er vores forslag sammenkædet med en styrkelse af den demokratiske kontrol.
     Der er jo intet i lovforslaget her, der begrænser mulighederne for, at FE kan udvide sine beføjelser. Hvis man ser på selve lovforslagets tekst, er der intet, der forhindrer, at det kan gå den anden vej, for hvis PET har nogle vanskeligheder med at foretage nogle aflytninger, kan man gå via FE, som ikke er underlagt retsplejelovens bestemmelser.
     Hvis der er nogle begrænsninger, så lad os da få dem frem. Men som jeg læser lovforslaget, er der en åben ladeport for, at man via Forsvarets Efterretningstjeneste kan udvide brugen af efterretningsvirksomhed virkelig meget uden dommerkendelse, uden om retsplejeloven og uden nogen som helst anden kontrol.

Det er jo sent om aftenen, og det kan være, det er derfor, hr. Holger K. Nielsen ser spøgelser, for det her er jo taget ud af en sammenhæng.
     Det fremgår jo netop af forslaget, at den kontrol, der i dag sker af Politiets Efterretningstjeneste, og som hr. Holger K. Nielsen er ganske udmærket tilfreds med, kopierer man nu og underlægger Forsvarets Efterretningstjeneste den samme form for kontrol. Det vil altså sige, at man sikrer, at den kontrol, der er nødvendig, finder sted begge steder, og derfor er der jo ikke nogen som helst grund til at være bekymret over, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan hjælpe Politiets Efterretningstjeneste, hvis Forsvarets Efterretningstjeneste i udlandet kommer under vejr med nogle oplysninger. Det vil foregå under den samme kontrol, som Politiets Efterretningstjeneste er underlagt, og det er vi tilfredse med og trygge ved i Det Konservative Folkeparti.
     Hvis SF synes, det er helt utryghedsskabende, skulle SF jo ikke have foreslået, at de to tjenester bare skal slås sammen. Så skulle man have foreslået, at Forsvarets Efterretningstjeneste skal være et offentligt anliggende, hvor alle kan se, hvad der foregår, men det duer jo ikke, for så er det jo ikke længere en efterretningstjeneste.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Morten Helveg Petersen.

En del af lovforslaget er relativt udramatiske tilpasninger eller konsekvensrettelser som følge af forsvarsforliget, som Det Radikale Venstre indgår i, og det skal jeg ikke sige meget om her.
     Mere centralt er det selvfølgelig - og det er jo også det, diskussionen hidtil har kørt på - at FE får mulighed for at videregive oplysninger til PET, hvis FE gør tilfældighedsfund i udlandet, og fra Det Radikale Venstres side lægger vi megen vægt på, at der skal være tale om tilfældighedsfund. Begrundelsen er bl.a. at undgå en situation som den i USA, hvor forskellige tjenester skulle have ligget inde med oplysninger, der - hvis de var blevet udvekslet mellem myndighederne - kunne have styrket efterforskningen, og det er et argument, som vi er bløde over for, og som vi er interesserede i at dyrke lidt nærmere.

     Med den stigende internationalisering og Forsvarets Efterretningstjenestes fokus på terrorisme og anden grænseoverskridende kriminalitet sker det, at FE som led i sin almindelige virksomhed, der er rettet mod forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, kan modtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark, eller oplysninger med en dansk vinkel i øvrigt. Sådanne oplysninger kan jo tænkes at have afgørende betydning for politiets evne til i givet fald at imødegå terrorhandlinger eller andre samfundstruende forbrydelser, og derfor ville det også være uansvarligt, og jeg tror, alle vil være enige i, at man kom til at stå i en meget, meget kedelig situation, hvis det var sådan, at der blev gjort tilfældighedsfund, og FE lå inde med oplysninger, som andre ikke fik kendskab til i forbindelse med bekæmpelse og opklaring af terrorisme.
     Vi lægger meget stor vægt på, som det også er anført på side 5 i lovforslaget, at såfremt Politiets Efterretningstjeneste måtte beslutte at indlede en egentlig efterforskning på baggrund af modtagne oplysninger i disse tilfældighedsfund, skal det ske i henhold til gældende retningslinjer herfor, herunder retsplejelovens bestemmelser.
     Sammenfattende er vi parat til at gå til udvalgsbehandlingen med fokus på nogle af de meget centrale diskussionsemner. Vi er åbne over for, at det må være i alles interesse, at ifald der gøres tilfældighedsfund af relevans for at sikre den bedst mulige bekæmpelse og det bedst muligt fungerende tjeneste- og informationsgrundlag og den slags ting, så kan vi også gå ind på nogle af de tanker, der ligger til grund for forslaget.
     Må jeg i øvrigt sige, at vi tidligere har fremsat forslag om en terrorkommission. Det forslag agter vi at bringe frem til afstemning her i Folketingssalen, fordi der i øvrigt er en række principielle diskussioner i tilknytning til forslaget her. Jeg tænker på parlamentarisk kontrol og sammensmeltning af FE og PET, som andre partier har været inde på, og som kunne fortjene lidt bredere behandling, men vi går til udvalgsbehandlingen med et åbent sind.

Jeg må sige, at jeg undrer mig lidt over Det Radikale Venstres klart positive holdning til dette lovforslag.
     Hr. Morten Helveg Petersen lægger stor vægt på, at der skal være tale om noget, man tilfældigt støder på, når man opererer i udlandet. Hvordan vil han sikre, at det kun er tilfældighedsfund, der bliver grundlaget for det videre arbejde? Og hvilke muligheder ser Det Radikale Venstre for at kontrollere, at det faktisk bliver sådan, som hr. Morten Helveg Petersen gerne vil have det?
     Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at hvis man tilfældigvis kommer under vejr med, at der måtte være en terrorhandling på vej et eller andet sted, skal man forfølge dette spor så effektivt som muligt. Det er jeg helt med på, og det tror jeg vi alle sammen er. Men vil hr. Morten Helveg Petersen ikke medgive, at i lovforslaget her ligger der langt, langt flere muligheder for FE end blot det, at det skal være tilfældighedsfund, der er grundlaget?

Sådan har jeg ikke læst forslaget, men det er noget, som jeg bestemt synes skal dyrkes i udvalgsbehandlingen, så alle er sikre på, hvad implikationerne af forslaget bliver.
     Jeg vil bare sige, at jeg forstår forslagets formuleringer i øvrigt om at henholde sig til gældende retningslinjer, retsplejelovens bestemmelser osv. osv. sådan, at ifald et tilfældighedsfund bringes videre, fordi det er relevant for PET's efterforskning, skal der selvfølgelig være de konsekvenser af forslaget, som er skitseret her. Jeg nævner det blot for at sige til hr. Holger K. Nielsen, at rent umiddelbart læser jeg forslaget sådan, at der skal være tale om tilfældighedsfund, og at retsplejelovens bestemmelser kommer i anvendelse i tilfælde af, at oplysningerne bliver brugt i det videre forløb.

O.k., det er da muligt, at vi kan få en nærmere præcisering af de spørgsmål, når vi får forslaget i udvalget. Det er muligt. Men tilbage står jo den efterfølgende kontrolmulighed. Hr. Morten Helveg Petersen ved jo udmærket godt, at FE fungerer hemmeligt og skal fungere hemmeligt, og det vil sige, at én ting er, hvad vi måtte vedtage herinde, og hvilke præciseringer af lovforslaget der er sket, når det kommer til tredje behandling, men noget andet er, hvordan vi efterfølgende får en demokratisk kontrol af, at det faktisk også bliver sådan, for med den måde, man arbejder på, og de sammenhænge, man indgår i, er det jo af afgørende betydning, hvis det, hr. Morten Helveg Petersen siger, ellers skal stå til troende.

Ud over de faldne bemærkninger om Wamberg-udvalget og de ting, der indgår i forslaget, tror jeg også, hr. Holger K. ved, at Det Radikale Venstre går ind for en styrket demokratisk og parlamentarisk kontrol i øvrigt med efterretningstjenesterne, så det burde ikke være fremmed for hr. Holger K. Vi hæfter os ved det, der står i bemærkningerne om Wamberg-udvalget, og vi hæfter os også ved, at der står i lovforslaget, at der i øvrigt skal gælde de almindelige retningslinjer i retsplejeloven i tilfælde af et tilfældighedsfund, når oplysningerne bruges i videre efterforskningsmæssigt øjemed.

Jeg må gøre ordføreren opmærksom på, at den rigtige tiltaleform er det fulde navn, altså i dette tilfælde hr. Holger K. Nielsen.
     Fru Line Barfod.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad hr. Morten Helveg Petersen tænker på, når han bruger vendingen »hvis der skal foregå efterforskning«, for Politiets Efterretningstjeneste foretager altså normalt ikke efterforskning. I det øjeblik, der skal ske en egentlig strafferetlig efterforskning, overgår arbejdet jo normalt til det almindelige politi og foregår efter de forskellige regler, som vi så det i terrorsagen i Glostrup.
     Det, der kan ske, er jo, at de oplysninger, der kommer fra Forsvarets Efterretningstjeneste, indgår i Politiets Efterretningstjenestes løbende arbejde på forskellig vis. Det kan måske være oplysninger, som Politiets Efterretningstjeneste ikke selv kunne have indhentet om en lang række forskellige forhold, men det behøver ikke være alvorlige forhold, og der er overhovedet ingen nedre grænse i selve lovforslagets paragraffer. Der er noget i bemærkningerne om, at det bl.a. kan være grænseoverskridende kriminalitet, men i selve lovforslaget er der jo ingen nedre grænse for, hvad oplysningerne kan vedrøre.

Hvis jeg har udtrykt mig uklart, skal jeg selvfølgelig beklage det. Jeg forsøgte tidligere at læse op fra side 5 i lovforslaget, hvor jeg mener, der er en central passage:
     »Såfremt Politiets Efterretningstjeneste beslutter at indlede en egentlig efterforskning på baggrund af de modtagne oplysninger, vil dette ske i henhold til de gældende retningslinier herfor, herunder retsplejelovens bestemmelser.«
     Det finder vi er en meget central formulering, og når jeg siger, at vi er åbne over for at gå med i udvalgsarbejdet med forslaget, drejer det sig om, at det afsnit betyder meget for os. Det er en meget central passage.

Jeg går ud fra, at det også er sådan noget, man gerne vil have afklaret nærmere under udvalgsarbejdet - altså hvad der egentlig ligger i det.
     Men et andet spørgsmål er, om De Radikale også vil se på, om der skal være en nedre grænse for det, vi taler om. Hvad er det for nogle forhold, der kan retfærdiggøre, at man videregiver oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste til Politiets Efterretningstjeneste? Skal det kunne vedrøre alt, eller skal det være nogle ganske bestemte, alvorlige forbrydelser, før man kan videregive oplysninger?

Jeg er sådan set meget åben over for også at kigge på det forhold i den videre udvalgsbehandling. Jeg læser i øvrigt forslaget sådan, at når der tales om tilfældighedsfund, er det ikke de helt små ting, men lad os endelig dyrke det videre under udvalgsbehandlingen. Det er jeg sådan set også helt åben over for at gøre.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen.

Dette lovforslag giver yderligere beføjelser til Forsvarets Efterretningstjeneste, så tjenesten også kan indhente oplysninger om danske statsborgere og udlændinge, der er bosiddende i Danmark.
     Det er karakteristisk, at FE ikke arbejder under retsplejelovens bestemmelser og ikke behøver en dommerkendelse, før man kan operere. Det følger af hele den måde, FE arbejder på, og den tradition, der er for, at FE arbejder i udlandet og udfører sine opgaver her. Med det nye trusselsbillede er sondringen mellem indenlandske trusler og trusler fra udlandet blevet mindre relevant, og derfor er der sådan set fornuft i, at man sammentænker tingene i højere grad; det er vi fuldstændig med på. Men lovforslaget er dybt bekymrende, fordi man for det første kommer ind i et kolossalt gråzoneområde, som vi har forsøgt at påpege i de korte bemærkninger, og der for det andet ikke er nogen ordentlig demokratisk kontrol med den måde, Forsvarets Efterretningstjeneste fungerer på.

     Det Radikale Venstre lagde meget vægt på, at der skal være tale om såkaldte tilfældighedsfund, og der er nævnt nogle eksempler i lovforslagets bemærkninger, som man godt kunne forestille sig. Men det er kun eksempler, og de er på ingen måde - på ingen måde - udtømmende for, hvad FE vil kunne beskæftige sig med, hvis man ser på selve lovparagrafferne. Det er det, som bekymrer os, men det kan vi selvfølgelig diskutere videre, når vi får forslaget i udvalget.
     Vi mener, der er vide muligheder for, at FE kan operere selvstændigt over for danske statsborgere og andre, der er bosiddende i Danmark, på en helt anden måde, end FE har kunnet indtil nu. Hvis det ikke er tilfældet, så lad os få det skudt ned, for det er vigtigt for os at få det afklaret. Vi mener, FE får vide muligheder for at operere selv, før oplysningerne gives videre til PET, og PET kommer ind i sagen, hvis man fra FE's side føler, at man bør gøre det.
     FE har et meget effektivt system til kommunikationsaflytning, og skal det være anderledes, end det har været indtil nu? Hvorfor skal hele den måde, FE har fungeret på, og som jo har været rettet imod udlandet, nu ændres, så man også skal kunne operere over for danske statsborgere? Det er for os at se vigtigt at få en afklaring på det, specielt fordi der ikke er en tilstrækkelig demokratisk kontrol med efterretningstjenesten.
     Det sidste forhold er nok vores hovedindvending, både imod dette forslag og imod det forslag, vi behandlede tidligere i dag. Der er ingen af os her i Folketinget, der har noget imod, at man skal have en effektiv efterretningsvirksomhed for at kunne imødegå eksempelvis terrortruslen. Det er der jo ingen der har noget imod, men det, vi opponerer imod, er, at fordi man skal have det, risikerer man at udvikle en stat i staten, hvor borgernes retssikkerhed bliver undergravet, hvor vi ikke får muligheder for at kunne bevæge os, som vi ellers har kunnet gøre, og hvor den retssikkerhed, vi ellers har kendt, bliver undergravet.
     Det mener jeg kan blive tilfældet her. Det er ikke sikkert, det bliver sådan, det kan godt være, at det udelukkende bliver de meget tænkte eksempler, der har været nævnt, hvor man - som hr. Morten Helveg Petersen sagde - gør et tilfældighedsfund og lige pludselig finder ud af, at der er en forbindelse mellem en person i udlandet og nogle danske statsborgere, og man skal have mulighed for at efterforske sagen. Det er muligt, at det bare er sådan, men ser man paragraffernes tekst, er det ikke udelukkende sådan, og derfor er det helt, helt afgørende - helt, helt afgørende - at vi både i forbindelse med dette og de andre forslag får styrket den demokratiske kontrol, som er fraværende her.
     Wamberg-udvalget inddrages naturligvis lidt mere; men alle ved - det har været fremme i tidligere analyser af Wamberg-udvalget for både 10 og 20 år siden - at Wamberg-udvalget ikke er nogen effektiv kontrolvirksomhed. Det er det simpelt hen ikke, det har det ikke mulighed for at være, og det, der kom frem på den høring, der blev afholdt for nylig, synes jeg ikke afkræfter det. Jeg har selv siddet
i Folketingets Kontroludvalg i ca. 8 år, og jeg kan sige helt klart, at det ikke er nogen effektiv kontrolvirksomhed. Det er det simpelt hen ikke. Derfor er vi nødt til at sammenkæde forslaget med, hvordan vi får skabt en styrket demokratisk kontrol, så det måske kan afgrænses til at angå det, hr. Morten Helveg Petersen nævnte, altså tilfældighedsfund. Men det har vi ingen sikkerhed for, og derfor er det dybt, dybt bekymrende.

Fru Line Barfod som ordfører.

Dette forslag er et led i regeringens terrorpakke, der ikke er fremlagt som en samlet pakke, men er kommet drypvis og ikke er blevet tilvejebragt på baggrund af et langt og grundigt forarbejde for at vise, hvor der er et behov. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er behov for de enkelte dele af forslagene, der har ikke været ordentlig tid til, at de forskellige høringsorganisationer har kunnet komme med gennemarbejdede høringssvar, og derfor kan det jo godt være lidt svært at se, hvad rækkevidden af pakken egentlig er, og om der er behov for at gennemføre den.

     Når man ser på selve lovparagrafferne, som giver Forsvarets Efterretningstjeneste tilladelse til at medtage oplysninger om danske statsborgere og til at videregive oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste, må man sige, at i lovparagrafferne er der ikke nogen begrænsninger for, hvad forslaget kan vedrøre. Det synes jeg er dybt bekymrende, og jeg håber da, det under udvalgsarbejdet kan lykkes at få sat bare lidt begrænsninger for, hvad det kan dreje sig om.
     Nu vil det næppe som i eksemplet i høringssvaret fra de beskikkede advokater være grænseoverskridende kriminalitet af en art som cykeltyveri, man vil tage fat i, men det kunne være andre former for forbrydelser, som vi måske nok synes skal efterforskes, men som slet ikke er så alvorlige, at de berettiger til, at det skal ske i et samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste uden hele den demokratiske kontrol og de regler, vi normalt har sat op for politiets arbejde. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi bruger udvalgsarbejdet til at få analyseret nærmere, hvad det egentlig er, der ligger i forslaget, og prøver at få sat nogle begrænsninger op.
     I bemærkningerne om, hvilke forbrydelser der kan være tale om, står der eksempelvis relationer til terror, spredning og masseødelæggelsesvåben og anden grænseoverskridende kriminalitet. Men meget andet kan jo også være grænseoverskridende, og kommer vi så ned på niveau med tyveri, hærværk, voldtægt og almindelig vold, eller hvor ender vi? Der må være en eller anden form for begrænsninger, som det også må være muligt at få sat ind i selve lovforslaget, for hvis der kun står lidt rundtomkring, vil det næppe have den store betydning i praksis. Som det også har været fremme i debatten, er det selvfølgelig positivt, at Wamberg-udvalgets kontrol skal udvides til også at omfatte Forsvarets Efterretningstjeneste. Men det er altså ikke megen kontrol, udvalget reelt har mulighed for at gennemføre, og derfor må der samtidig skabes en langt mere udvidet kontrol. Det kunne være rart, hvis Socialdemokratiets krav om udvidet kontrol på Politiets Efterretningstjenestes område blev udvidet til også at omfatte FE, så der også her blev stillet større krav om kontrol og ikke bare om, at Wamberg-udvalgets område skal udvides. Vi synes i hvert fald, at forslaget er alt for vidtgående til, at vi kan støtte det.

Ja tak. Jeg giver ordet til forsvarsministeren.

Indledningsvis vil jeg gerne takke for de overvejende positive indlæg, der har været om det fremsatte lovforslag, og så vil jeg i min gennemgang komme ind på nogle af de kritikpunkter, som er blevet rejst af bl.a. fru Line Barfod og hr. Holger K. Nielsen, men som også andre har stillet spørgsmål til.
     Lovforslaget udspringer af regeringens terrorhandlingsplan, som blev offentliggjort den 16. november i fjor, og lovforslaget har til formål at udmønte anbefalingerne nr. 2 og 3 i planen. Med lovforslaget skabes der udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsindhentning om forhold i udlandet kan medtage oplysninger om danske statsborgere og andre personer, der opholder sig i Danmark. Formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre, at Forsvarets Efterretningstjeneste ved løsning af sine opgaver kan medtage oplysninger om danskere eller oplysninger, der i øvrigt har en dansk vinkel, når oplysningerne fremkommer under indhentning rettet mod forhold i udlandet, altså det, vi kan kalde et tilfældighedsfund.
     Denne omstændighed er ikke udtryk for en ændring af efterretningstjenestens opgaver, men en konsekvens af den globale udvikling og nutidens trusselsbillede. Det er i den forbindelse væsentligt for mig at understrege, at såfremt Politiets Efterretningstjeneste og politiet beslutter at indlede en egentlig efterforskning på baggrund af oplysninger modtaget fra Forsvarets Efterretningstjeneste, vil det ske i henhold til de gældende retningslinjer herfor, herunder retsplejelovens bestemmelser.
     En anden væsentlig pointe, som også andre har været inde på her fra talerstolen, er, at Forsvarsministeriet har rettet henvendelse til Wamberg-udvalget med henblik på at få en drøftelse af, hvorledes der kan tilvejebringes grundlag for, at udvalget kan føre det nødvendige tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste. Jeg er meget indstillet på at diskutere det i udvalgsarbejdet og få det grundigt belyst, så jeg forhåbentlig kan få manet noget af den skepsis, som bl.a. hr. Holger K. Nielsen har givet udtryk for, i jorden.
     Lovforslaget indebærer desuden, at der kan tilvejebringes lovgrundlag for, at efterretningstjenesterne kan udveksle fortrolige oplysninger, og det indeholder ændringer, som er en direkte følge af forsvarsaftalen af 10. juni 2004 - som jeg ikke vil komme ind på - idet den er hovedgrundlaget for lovforslaget.

     Så vil jeg sige lidt til et par enkelte punkter. Det er sådan, at der jo er tale om tilfældighedsfund, der er ikke tale om, at Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver bliver ændret. Tilfældighedsfund betyder altså, at man i Forsvarets Efterretningstjeneste indhenter oplysninger om en eller anden udenlandsk enhed, at man spionerer mod et eller andet i udlandet, og så kommer man f.eks. under vejr med, at en dansk statsborger er i kontakt med den pågældende enhed på den ene eller den anden måde.
     Ideen er, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke skal vurdere, om den brik er vigtig eller ikke vigtig for Politiets Efterretningstjeneste. Den brik skal vurderes af Politiets Efterretningstjeneste. Det kan jo være den, som er afgørende for noget, Politiets Efterretningstjeneste sidder med.
     Derfor er det jo rigtigt, som hr. Morten Helveg Petersen sagde, at vi i USA ser mange efterretningstjenester, som arbejder som rasende på at sikre det amerikanske samfund, men de får ikke udvekslet de nødvendige informationer, hvilket så gør, at vigtig information for en anden tjeneste går tabt. Og det er netop det, vi prøver at imødegå med det her lovforslag.
     Der er ikke tale om, at vi ønsker, at Forsvarets Efterretningstjeneste får til opgave at spionere imod danske statsborgere. Der er tale om, at information, som Forsvarets Efterretningstjeneste kommer under vejr med, bliver vurderet af Politiets Efterretningstjeneste. Og det er Politiets Efterretningstjeneste, der afgør, om det er vigtigt for deres efterforskning.
     Så må jeg sige, at det jo er meget svært at lave en udtømmende liste i et lovforslag. Man kan sagtens stå her og sige, at cykeltyveri selvfølgelig ikke er med. Men man kan jo ikke lave en udtømmende liste over, hvad det er, man ikke må tage med, og hvad man ikke må sende videre til Politiets Efterretningstjeneste. Jeg er lige ved at sige, at hvis man nu havde efterretningsindhentninger om Osama bin Laden, og der var en dansk statsborger, der var i kontakt med lige præcis det netværk, så ville den nedre grænse for, hvad man ville sende videre, jo nok være anderledes, end hvis det var efterforskning mod en anden person. Derfor er det utrolig svært at lave en udtømmende liste for, hvad der er relevant for Politiets Efterretningstjeneste.
     Så vil jeg sige, at ministeriet har rettet henvendelse til Wamberg-udvalget, for jeg er jo også som ansvarlig minister og borger i det her samfund interesseret i, at der selvfølgelig er en kontrol med de oplysninger. Det vil blive diskuteret med Wamberg-udvalget, om der kan foretages den nødvendige kontrol. Det kan vi få belyst i udvalgsarbejdet, og ellers må vi så se på, hvad der ellers kan gøres.
     Hr. Holger K. Nielsen efterspørger demokratisk kontrol. Jeg vil sige, at vi jo har Kontroludvalget og Kontroludvalgets arbejde. Det er jo lovfæstet, hvad det er, Kontroludvalget beskæftiger sig med.

Jeg takker ministeren for hans redegørelse. Han siger, at det jo ikke er meningen, at FE skal spionere imod danske statsborgere - sådan opfattede jeg det, der blev sagt - men at hvis man kommer under vejr med et eller andet tilfældigt, så videregiver man oplysningerne til PET, som så kører videre med sagen. Og det kan være fornuftigt nok, det er jeg med på.
     Men hvoraf fremgår det af det her lovforslag, at det ikke er muligt at spionere mod danske statsborgere og personer, der er bosiddende i Danmark? Hele meningen med det her er da, at FE skal have mulighed for at kunne operere over for danske statsborgere og mennesker bosiddende i Danmark uden nogen form for dommerkendelse, uden nogen form for at skulle være dækket ind af retsplejeloven. Det er vel hele meningen med det her.
     Jeg mener, hvis det bare var en lille brik, så kunne man jo med det samme køre sagen over til politiet. Men når man laver det her lovforslag, så er det jo netop, for at FE skal have mulighed for at kunne operere selvstændigt uden nødvendigvis med det samme at give oplysningerne videre til politiet.

Det er ikke rigtigt, vil jeg sige til hr. Holger K. Nielsen.
     Det er således, at Forsvarets Efterretningstjeneste er rettet mod, som hr. Holger K. Nielsen selv sagde, forhold, som har betydning for det danske samfund, herunder danske soldater i udlandet. Og det er sådan, at arbejdsdelingen er, at politiet tager sig af de danske statsborgere, og Politiets Efterretningstjeneste og forsvaret tager sig af oplysninger indhentet i udlandet.
     Så er der så bare det forhold, at når man indhenter oplysninger hos udlændinge, så kan man komme under vejr med oplysninger, som berører danske statsborgere. Og det er de oplysninger, vi gerne vil have lov til at bruge og bære til Politiets Efterretningstjeneste med henblik på deres efterforskning, så politiet kan bruge dem.
     Det er det, jeg så gerne vil have lov at synliggøre i udvalgsarbejdet, således at hr. Holger K. Nielsen kan være tryg ved, at Forsvarets Efterretningstjenestes opgaveportefølje ikke bliver lavet om med baggrund i det her lovforslag. Det bliver bare således, at oplysningerne kan bæres videre til Politiets Efterretningstjeneste.

Skal jeg overhovedet læse det her lovforslag, så må det jo betyde, at hvis man kommer under vejr med, at en eller anden dansk statsborger er i gang med et eller andet, som man ikke bryder sig om, og som man mener det er relevant at se nærmere på, så er der en mulighed for, at FE selvstændigt kan gå ind og tage oplysninger på vedkommende, registrere vedkommende og operere over for vedkommende.
     Det er det nye i det her. Det er jo derfor, man har det her lovforslag. Det er jo netop sådan, at der er noget nyt i, at man nu kan begynde at operere i forhold til danske statsborgere og mennesker, der er bosiddende i Danmark. Det er der en vis logik i, det er jeg med på. Men det er nyt, og derfor er man da nødt til at diskutere, hvad det er for nogle grænser, der bliver sat op, hvordan man kan sætte dem op, og hvordan det kan kontrolleres, at de faktisk bliver overholdt.

I bemærkningerne står der »udtrykkelig hjemmel«, og tanken bag den sætning er jo, at det med en specifik lovhjemmel vil være klart for alle, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan medtage og dermed være i besiddelse af oplysninger om danske statsborgere. Men det er jo vigtigt at sige, at udgangspunktet er indhentning af oplysninger et sted i udlandet, og der kommer man så under vejr med nogle oplysninger, som er om en dansk statsborger. Men det er jo stadig væk et tilfældighedsfund i forhold til den primære opgave, som Forsvarets Efterretningstjeneste er på, nemlig at hente oplysninger i en eller anden international organisation. Den opgave vil være der hele tiden. Men i det omfang der kommer oplysninger om den danske statsborger, så vil de oplysninger blive båret til Politiets Efterretningstjeneste, som afgør. Det er ikke sådan, at Forsvarets Efterretningstjeneste ændrer fokus og siger: Hov for søren, vores primære opgave var før at indhente fra den udenlandske organisation, men nu fik vi lige et spændende dansk navn op, så nu retter vi fokus mod den pågældende danske statsborger. Sådan er det ikke. Det er kun for at sikre, at oplysninger om den danske statsborger ikke går tabt, fordi vi
i dag ikke har lovhjemmel til at kunne viderebringe oplysningerne til Politiets Efterretningstjeneste.

To spørgsmål. Det første: Hvis det her kun handler om, at man straks skal kunne viderebringe en oplysning om en dansk statsborger til Politiets Efterretningstjeneste, hvorfor skriver man så i bemærkningerne, at man skal til at registrere danske statsborgere? Det var det ene spørgsmål.
     Det andet er, at jeg simpelt hen ikke forstår, når ministeren siger, at man ikke kan lave en afgrænsning af, hvor alvorlig kriminalitet der skal være tale om, før man videregiver oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste. Altså, hvis man har nogle oplysninger om en dansker, der har været i forbindelse med Osama bin Laden, så er det vel ret indlysende, at man så har mistanke om terror. Men hvis det, man har af oplysninger om en dansk statsborger, er, at han har lavet et eller andet med cykeltyverier, så er det det, man har mistanke om, og så er spørgsmålet: Skal det så også kunne viderebringes til Politiets Efterretningstjeneste, hvis det er foregået over en grænse? Eller er der nogle forbrydelser, som er så små, at de ikke skal være omfattet af det her? For så må man kunne opremse, hvad er det for nogle alvorlige forbrydelser, det skal omfatte.

Hele ideen er jo netop, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke skal vurdere, hvilken brik der er vigtig i Politiets Efterretningstjenestes puslespil. Men det er jo ikke sådan, at Forsvarets Efterretningstjenestes fokus bliver ændret med det her lovforslag. Og det er jo heller ikke sådan, at hvis de i teorien kommer under vejr med det cykeltyveri, som fru Line Barfod nævner, så er det sikkert ikke relevant for nogen. Men jeg kan jo ikke stå her og afgøre det. Den oplysning bliver vurderet af Politiets Efterretningstjeneste, men fru Line Barfod ved jo da godt, at det vel ikke er cykeltyverier, Politiets Efterretningstjeneste normalt beskæftiger sig med. Så jeg synes ikke, at den diskussion giver mening.
     Meningen er, at når Forsvarets Efterretningstjeneste indhenter oplysninger i udlandet, så er det af betydning for den danske stat, herunder for beskyttelse af det danske samfund, herunder for beskyttelse af vores soldater i udlandet. Og det er jo i det lys, at det skal ses. Det er vel ikke cykeltyverier eller andre småting, der bliver diskuteret, hvis det nu f.eks. handler om en aflytning af den pågældende internationale organisation eller forbryder.
     Men så vil jeg da gerne spørge fru Line Barfod - det skal fru Line Barfod nu ikke svare på: Hvad nu, hvis man kommer under vejr med, at der er foregået en voldtægt? Er det så ikke i fru Line Barfods optik en alvorlig forbrydelse, som man så burde straffe? Eller skulle man så sige, at fordi vi nu har besluttet, at det ikke står på den udtømmende liste, som vi ønsker i Folketinget, så får det lov til at passere. Er det det, man mener med en udtømmende liste?

Det er sådan set sådan, vi har opbygget retsplejeloven i Danmark, ja. Retsplejeloven i Danmark er bygget op om, at der er nogle bestemte regler, der skal være opfyldt, før man kan lave indgreb mod forskellige typer forbrydelser. Jo mere indgribende indgrebet er, des mere alvorlige skal forbrydelserne være, og der er også nogle regler omkring tilfældighedsfund og en retspraksis omkring tilfældighedsfund. Så ja, det er sådan, dansk retspleje er, at der er nogle forbrydelser, man vurderer ikke er så alvorlige, så man må bruge de tilfældighedsfund i forbindelse med dem.
     Derfor synes jeg, det ville være rart, hvis vi under udvalgsarbejdet kunne få et tilsagn fra ministeren om, at man vil undersøge, om man ikke, nøjagtig ligesom man gør i forhold til politiet og Politiets Efterretningstjeneste, kan lave begrænsninger også for Forsvarets Efterretningstjeneste for, hvad det er for nogle forbrydelser, man kan videregive oplysninger omkring.

Jeg vil gerne give fru Line Barfod det tilsagn, at det kan vi se på under udvalgsarbejdet. Jeg vil bare gerne igen understrege, at det er vigtigt for mig, at det er politiet, som vurderer, om den oplysning, Forsvarets Efterretningstjeneste er i besiddelse af, er en vigtig brik i deres efterforskning. Men kan der laves en afgrænsning, så er jeg villig til at se på det i udvalgsarbejdet.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.