Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 93 af 28. april fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.) (L 217).

 

Spørgsmål nr. 93:

 

          ”Det fremgår af § 783 stk. 2, at der kun må foretages aflytning af et telefonnummer, når der er bestemte grunde til at antage, at der over denne telefon formidles samtaler til eller fra den mistænkte person. Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvad der skal forstås ved ”bestemte grunde”.”

 

Svar:

 

Efter retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 1, må indgreb i meddelelseshemmeligheden – herunder telefonaflytning – kun foretages, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt.

 

Det er retten, der i hvert enkelt konkret tilfælde tager stilling til, om der foreligger de fornødne bestemte grunde til at antage, at f.eks. en anden persons telefon anvendes til at give meddelelser til eller fra en mistænkt.

 

Det er denne grundlæggende betingelse for at foretage telefonaflytning mv., der henvises til med den tilsvarende formulering i den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 783, stk. 2, 2. pkt. Efter denne bestemmelse skal politiet således ved den efterfølgende underretning til retten om de telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod, bl.a. redegøre for de konkrete omstændigheder, der gør, at betingelsen i § 781, stk. 1, nr. 1, har været opfyldt i forhold til de aflyttede telefoner. Det bemærkes i den forbindelse, at der – som bl.a. anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 4 og 92 – ikke med den foreslåede bestemmelse vil kunne foretages telefonaflytning mv. i videre omfang end i dag, hverken over for den mistænkte eller andre.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1. og 4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og til besvarelserne af spørgsmål nr. 4 og 92.