Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 32 af 19. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.) (L 217).

 

Spørgsmål nr. 32:

 

”Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det ikke vurderes, at de konkrete bestemmelser i lovforslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet, og forslaget har derfor ikke været forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

a) Ministeren bedes nærmere begrunde denne vurdering for så vidt angår den del af lovforslaget, som vedrører luftfartselskabers forpligtelse til at registrere og opbevare passageroplysninger m.v., og vil ministeren bl.a. i lyset af høringssvarene være indstillet på at genoverveje, om forslaget – eller dele heraf - bør forelægges virksomhedspanelet?

b)Er det efter ministerens opfattelse i overensstemmelse med god lovkvalitet at lovgive uden nærmere kendskab end tilfældet er til de administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget og dets nærmere udmøntning?”

 

Svar:

 

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 31.

 

Et udkast til bekendtgørelse vil som anført i denne besvarelse blive forelagt et virksomhedspanel, hvis det fortsat vurderes, at forslaget vil medføre væsentlige administrative omkostninger for luftfartsselskaberne.