Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2006

1. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

 (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.).

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

 

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2006 og var til 1. behandling den 18. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i < > møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 1. marts 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 445. Den 6. april 2006 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

BYG – DTU,

Jonas Christoffersen, Københavns Universitet,

Danske Mediers Forum,

Den almindelige danske lægeforening,

Stephan Engberg, Lyngby,

International Commission of Jurists,

ITEK – DI,

landsdommer, Jørgen Jochimsen, Viborg

Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund, og

Jørn Vestergaard, Københavns Universitet.

Justitsministeren har overfor udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Havnearbejdernes Landsklub,

ITEK – DI, og

Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 126 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

< >

Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldisflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   justitsministeren, tiltrådt af: < >

Til § 2

   1) Efter nr. 1 indsættes som nummer:

»01. I § 719, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 187, stk. 1,:« »§ 192 b, stk. 1-3,«.«

[Påtalekompetence i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 7]

   2) Nr. 4 affattes således:

»4. I § 783 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke;

»Stk. 2. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, kan der i rettens kendelse i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3, udover bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår (den mistænkte). I så fald skal politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod, og som ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler for det, skal underretning efter 2. pkt. ske senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse. Underretning efter 2. og 3. pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser til eller fra den mistænkte. Retten underretter den beskikkede advokat, jf. § 784, stk. 1, der herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for retten. Retten træffer afgørelse ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.««

[Kendelse »på person« ved telefonaflytning og teleoplysning i sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13]

   3) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 783, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.«

[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 4]

   4) Efter nr. 9 indsættes som nye numre:

»03. I § 799, stk. 1, indsættes efter »§ 192 a«: », § 192 b, stk. 1-3«.

 

04. I § 799, stk. 2, ændres »§ 783, stk. 2 og 3« til: »§ 783, stk. 3 og 4«.

05. I § 799, stk. 3, ændres »§ 783, stk. 2« til: »§ 783, stk. 3«.«

[Hemmelig ransagning i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 7 samt konsekvensrettelser som følge af den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 4]

Ny paragraf

   5) Efter § 6 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov nr. 117 af 27. februar 2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme foretages følgende ændring:

1. § 5 affattes således:

»§ 5. Ved finansiering af terrorisme skal i denne lov forstås finansiering af terrorisme som defineret i straffelovens § 114 b for så vidt angår handlinger omfattet af § 114.««

[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 4 (§ 114 b)]

Til § 8

   6) I § 8 indsættes efter »§§ 3-5«: »og § 7«.

[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede nye paragraf om ændring i § 5 i loven om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indeholder et forslag om ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 719, stk. 2, nr. 2, om statsadvokatens påtale af nærmere angivne bestemmelser i straffeloven.

Forslaget indebærer, at statsadvokaten vil skulle påtale sager om overtrædelse af de foreslåede nye bestemmelser i straffelovens § 192 b, stk. 1-3, der retter sig mod besiddelse og anvendelse af radioaktive stoffer mv. med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på miljøet. 

 

Efter § 719, stk. 2, nr. 2, påtaler statsadvokaten sager om overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, §§ 127-129 a, § 132 a, § 136, stk. 2, § 137, stk. 2, § 140, § 141, kapitel 16, § 158, § 160, § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, §§ 237-240, § 261, stk. 2, § 266 a og § 266 b.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 385 af 20. maj 1992. Om baggrunden for denne bestemmelse henvises til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, færdselsloven og udlændingeloven (Anklagemyndighedens struktur) (L 184) og Retsplejerådets betænkning nr. 1194/1990 om anklagemyndighedens struktur, side 51ff og side 210. 

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 192 b.

Efter § 192 b, stk. 1, straffes med fængsel indtil 6 år den, der med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på miljøet modtager, besidder, overdrager eller ændrer radioaktive stoffer eller fremstiller eller besidder en eksplosiv nuklear anordning eller en anordning, der er beregnet til at sprede radioaktive stoffer eller kan udsende ioniserende stråling.

Med fængsel indtil 12 år straffes den, der med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på miljøet eller til at tvinge nogen til at foretage eller undlade at foretage en handling anvender radioaktive stoffer eller anordninger, der udsender ioniserende stråling (nr. 1), fjerner, ændrer eller beskadiger en nødvendig beskyttelse mod spredning af radioaktive stoffer eller mod ioniserende stråling (nr. 2) eller anvender eller beskadiger et nukleart anlæg med den følge, at der sker udslip af radioaktive stoffer eller fremkaldes fare derfor (nr. 3).

Det følger endvidere af § 192 b, stk. 3, at hvis en af de i stk. 2 nævnte handlinger foretages under de i § 180 angivne omstændigheder eller med den følge, at der sker omfattende skade pÃ¥ miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor, er straffen fængsel indtil pÃ¥ livstid.

Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 192, stk. 4.

Om bestemmelsen henvises til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 192 b.

Under hensyn til lovovertrædelsens alvorlige karakter finder Justitsministeriet, at statsadvokaten bør have påtalekompetence i alle sager om overtrædelse af bestemmelserne i § 192 b, stk. 1-3.

Til nr. 2

1. Der foreslås en ændret affattelse af bestemmelsen om kendelse »på person« i lovforslagets § 2, nr. 4 (retsplejelovens § 783, stk. 2). Der er tale om to ændringer i forhold til den bestemmelse, der fremgår af lovforslaget:

For det første træder en kendelse »på person« ikke i stedet for en kendelse efter de gældende regler, men har karakter af en tilføjelse til en sådan kendelse. Der henvises til pkt. 2 nedenfor.

For det andet skal underretning til retten om de telefonnumre, som der på grundlag af en kendelse »på person« er iværksat indgreb overfor, i særlige tilfælde ske senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse og ikke – som efter lovforslaget – først ved udløbet af den periode, hvori indgrebet kan foretages. Der henvises til pkt. 3 nedenfor.

2. Ændringsforslaget indebærer som nævnt for det første, at der også i retskendelser i sager, som er omfattet af bestemmelsen – dvs. sager om efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13 – skal anføres de konkrete telefonnumre, som Politiets Efterretningstjeneste på tidspunktet for kendelsen finder, at der er behov for at foretage indgreb overfor (og som retten finder, at der er hjemmel til at foretage indgreb overfor).

 

Herved sikres det, at retten – på samme måde som i dag – tager stilling til spørgsmålet om indgreb i meddelelseshemmeligheden i forhold til de konkrete telefonnumre, som efterretningstjenesten på dette tidspunkt er bekendt med.

På dette punkt indebærer ændringsforslaget således en videreførelse af gældende ret.

Der kan udover disse telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår (den mistænkte). Herved imødekommes de hensyn, som bestemmelsen i det fremsatte lovforslag bygger på, jf. herom nærmere pkt. 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kendelsen vil således indebære, at der udover de telefonnumre, som fremgår af kendelsen, kan foretages indgreb over for telefonnumre, i forhold til hvilke der efter efterretningstjenestens vurdering efterfølgende foreligger bestemte grunde til at antage, at der gives meddelelser til eller fra den mistænkte. Det er uden betydning, om den pågældende telefon tilhører den mistænkte eller andre.

Betingelserne for, hvornår der kan foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden, videreføres – i overensstemmelse med det fremsatte lovforslag – uændret.  Også efter ændringsforslaget gælder således, at der ikke vil kunne iværksættes indgreb i meddelelseshemmeligheden i videre omfang end i dag. Det gælder både i forhold til den mistænkte og i forhold til andre.

Iværksætter efterretningstjenesten på grundlag af den afsagte kendelse indgreb i forhold til andre telefonnumre end dem, der er anført i kendelsen, skal der gives underretning til retten (og derefter til den beskikkede advokat) på samme måde som efter lovforslaget. Bestemmelserne i § 783, stk. 2, 2.-5. pkt., i det fremsatte lovforslag videreføres således uændret (bortset fra den nye regel om underretning inden 24 timer, jf. nærmere pkt. 3 nedenfor).

Den foreslåede bestemmelse gælder både i tilfælde, hvor efterretningstjenesten første gang anmoder om retskendelse i en sag, og i tilfælde, hvor tjenesten anmoder om forlængelse af en allerede meddelt kendelse.

Første gang der anmodes om retskendelse – dvs. på det tidspunkt, hvor efterretningstjenesten har et efterretningsmæssigt behov for at iværksætte aflytning - må tjenesten således fremlægge de konkrete telefonnumre for retten, som man finder grundlag for at foretage indgreb overfor.

I den periode, hvori indgrebet kan foretages – dvs. den periode, som rettens kendelse gælder for – vil politiet kunne iværksætte indgreb over for andre telefonnumre end dem, der er anført i kendelsen, forudsat at retsplejelovens almindelige betingelser kan anses for opfyldt, jf. ovenfor. Det bemærkes i den forbindelse, at rettens kendelse højest kan gælde i 4 uger, jf. den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 783, stk. 2 (der efter forslaget bliver stk. 3).

Når den nævnte periode er udløbet – og der derfor skal anmodes om ny retskendelse – må efterretningstjenesten tage stilling til, om der er behov for også fremover at foretage indgreb over for de telefonnumre, som der allerede er iværksat indgreb overfor på grundlag af den hidtidige kendelse ”på person”. I givet fald må efterretningstjenesten på linje med det, der er anført ovenfor vedrørende »1.gangs-kendelser«, forelægge disse konkrete telefonnumre for retten med henblik på kendelse. Tilsvarende vil gælde, når der efterfølgende skal indhentes nye kendelser i den pågældende sag.

I de beskrevne tilfælde må retten tage stilling til, om der fremover – dvs. i den periode, som den nye kendelse skal gælde for – er hjemmel til at foretage det pågældende indgreb.

Retten skal derimod ikke efterprøve, om der har været hjemmel til at foretage de indgreb, som Politiets Efterretningstjeneste allerede – på grundlag af den hidtil gældende kendelse ”på person” – har gennemført. En sådan efterprøvelse vil alene skulle foretages, hvis den beskikkede advokat anmoder om det, jf. den foreslåede bestemmelse i § 783, stk. 2, 5. pkt.

Der vil principielt kunne forekomme tilfælde, hvor retten har afvist en anmodning om retskendelse i forhold til et konkret telefonnummer, men hvor efterretningstjenesten efterfølgende finder, at der foreligger nye omstændigheder, der indebærer, at betingelserne for at foretage indgreb i forhold til det pågældende nummer nu må anses for opfyldt. I sådanne tilfælde forudsættes det, at efterretningstjenesten ikke iværksætter indgreb på grundlag af den foreliggende kendelse ”på person”, men i stedet anmoder retten om en særskilt kendelse i forhold til dette nummer (eventuelt efter proceduren i retsplejelovens § 783, stk. 3, om indgreb på øjemedet).

3. For det andet indebærer ændringsforslaget, at underretningen af retten om de telefonnumre, som indgreb på grundlag af en kendelse »på person« har været rettet imod, skal ske inden 24 timer, hvis særlige forhold taler for det.

I overensstemmelse med det fremsatte lovforslag vil underretning af retten som det klare udgangspunkt først skulle ske efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages – dvs. det tidsrum, hvori rettens kendelse gælder (højest 4 uger, jf. ovenfor).

Underretning af retten skal imidlertid efter ændringsforslaget ske allerede inden 24 timer, hvis særlige forhold taler for det.

Med udtrykket »særlige forhold« sigtes til tilfælde, hvor efterretningstjenesten – uanset at retsplejelovens betingelser for aflytning mv. må anses for opfyldt – finder, at der kan være anledning til at give den beskikkede advokat mulighed for hurtig efterprøvelse fra rettens side. Der kan navnlig være tale om tilfælde, hvor særlige principielle hensyn kan siges at gøre sig gældende, f.eks. hvor der måtte opstå spørgsmål om aflytning af telefoner, der anvendes af advokater, læger eller journalister, eller af telefoner på den mistænktes arbejdsplads, der også anvendes af andre end den mistænkte. 

Det vil i første række være op til efterretningstjenesten at vurdere, om der foreligger de nævnte særlige forhold, således at der skal ske underretning senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse. Det forudsættes imidlertid, at den beskikkede advokat kan indbringe dette spørgsmål for retten i overensstemmelse med de regler, som i øvrigt gælder for indbringelse af spørgsmål om indgrebets lovlighed, jf. bestemmelsens 4.-7. pkt. – det vil sige i forlængelse af underretningen efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, jf. bestemmelsens 2. og 5. pkt.

Til nr. 3

 

Ændringsforslaget indeholder et forslag om ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 783, stk. 3, der bliver stk. 4, om politiets adgang til at træffe beslutning om at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, såfremt øjemedet ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes (»periculum in mora«).

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 4, om indsættelse af en ny bestemmelse i retsplejelovens § 783, stk. 2, hvorefter § 783, stk. 2-4, bliver til § 783, stk. 3-5.

I 783, stk. 3, der bliver til stk. 4, henvises der i 3. pkt. til bestemmelsens stk. 2. Den gældende § 783, stk. 2, vedrører spørgsmålet om fastsættelse i retskendelsen af det tidsrum, inden for hvilket et indgreb i meddelelseshemmeligheden kan foretages. Efter lovforslagets § 2, nr. 4, bliver § 783, stk. 2, imidlertid til stk. 3, og med ændringsforslaget foretages derfor den deraf følgende konsekvensrettelse af den nævnte henvisning i § 783, stk. 3, der bliver stk. 4.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indeholder et forslag om ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 799, stk. 1, om politiets adgang til at foretage ransagning uden at mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, og uden at der tilkaldes vidner til ransagningen (hemmelig ransagning).

Med ændringsforslaget kan der foretages hemmelig ransagning i sager om overtrædelse af de foreslåede nye bestemmelser i straffelovens § 192 b, stk. 1-3, der retter sig mod besiddelse og anvendelse af radioaktive stoffer mv. med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på miljøet. 

Det følger af retsplejelovens § 799, stk. 1, at såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, §§ 191, 192 a eller § 237, ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i § 798, stk. 2, 1-4. pkt., og stk. 3 fraviges.

Hemmelig ransagning kan som udgangspunkt kun foretages efter forudgående retskendelse. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan politiet dog træffe beslutning om indgrebet, der i så fald snarest muligt og inden 24 timer skal forelægges for retten.

For at forbedre politiets efterforskningsmuligheder i sager om særligt grove straffelovsovertrædelser blev bestemmelsen i § 799, stk. 1, ændret ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 (anti-terrorpakken), således at der også blev adgang til at foretage hemmelig ransagning i sager om grov brandstiftelse, bombesprængninger, flykapring og tilsætning af giftstoffer til vandforsyningen eller madvarer mv.  

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 192 b.

Efter § 192 b, stk. 1, straffes med fængsel indtil 6 år den, der med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på miljøet modtager, besidder, overdrager eller ændrer radioaktive stoffer eller fremstiller eller besidder en eksplosiv nuklear anordning eller en anordning, der er beregnet til at sprede radioaktive stoffer eller kan udsende ioniserende stråling.

Med fængsel indtil 12 år straffes den, der med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på miljøet eller til at tvinge nogen til at foretage eller undlade at foretage en handling anvender radioaktive stoffer eller anordninger, der udsender ioniserende stråling (nr. 1), fjerner, ændrer eller beskadiger en nødvendig beskyttelse mod spredning af radioaktive stoffer eller mod ioniserende stråling (nr. 2) eller anvender eller beskadiger et nukleart anlæg med den følge, at der sker udslip af radioaktive stoffer eller fremkaldes fare derfor (nr. 3).

Det følger endvidere af § 192 b, stk. 3, at hvis en af de i stk. 2 nævnte handlinger foretages under de i § 180 angivne omstændigheder eller med den følge, at der sker omfattende skade pÃ¥ miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor, er straffen fængsel indtil pÃ¥ livstid.

Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 192, stk. 4.

Om bestemmelsen henvises til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 192 b.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan adgangen til at politiet kan foretage hemmelig ransagning også have afgørende betydning for efterforskningen af overtrædelser af bestemmelsen i straffelovens § 192 b. Justitsministeriet finder derfor, at der er behov for at udvide § 799, stk. 1, til også at omfatte denne bestemmelse.

Ændringsforslaget indeholder endvidere et forslag om ændring af § 799, stk. 2. Der er tale om en redaktionel ændring som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4.

Herudover indeholder ændringsforslaget forslag til ændring af § 799, stk. 3. Der er tale om en redaktionel ændring som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 5

Ændringsforslaget indeholder et forslag om ændring af § 5 i lov nr. 117 af 27. februar 2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Forslaget indebærer, at der ved finansiering af terrorisme i denne lov forstås finansiering af terrorisme som defineret i den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 114 b for så vidt angår handlinger omfattet af § 114.

Efter § 5 i loven om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme skal ved finansiering af terrorisme i denne lov forstås finansiering af terrorisme som defineret i straffelovens § 114 a.

Definitionen af finansiering af terrorisme danner grundlag for anvendelse for pligterne i hvidvaskloven, herunder underretningspligten i hvidvasklovens § 7.

Forslaget til en ny bestemmelse i straffelovens § 114 a omfatter handlinger, som er omfattet af Europarådskonventionens artikel 1, og som ikke allerede er omfattet af § 114. Formålet med bestemmelsen er at indføje en sidestrafferamme med mulighed for strafforhøjelse, når overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven er begået under omstændigheder omfattet af de berørte artikler i de nævnte internationale konventioner.

Som anført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 114 b svarer denne bestemmelse indholdsmæssigt til den gældende § 114 a bortset fra den tilføjede henvisning til § 114 a. Tilføjelsen indebærer, at det efter omstændighederne tillige vil være strafbart at yde økonomisk støtte mv. til en person, gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger af den i § 114 a omhandlede beskaffenhed.

Med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 114 b tilsigtes ingen ændringer i øvrigt i den hidtil gældende bestemmelse i § 114 a.

Definitionen af finansiering af terrorisme danner som anført ovenfor grundlag for anvendelse for pligterne i hvidvaskloven, herunder underretningspligten i hvidvasklovens § 7.

Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 114 b rejser spørgsmål om, hvorvidt hvidvasklovens definition af finansiering af terrorisme i § 5 skal fastlægges i overensstemmelse med denne bestemmelse med den virkning, at § 5 udvides til at omfatte også økonomisk støtte mv. til en person, gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger at den i § 114 a omhandlede beskaffenhed. 

Et forslag om ændring af hvidvasklovens § 5, hvorefter der ved finansiering af terrorisme i denne lov forstås finansiering af terrorisme som defineret i straffelovens § 114 b, har været i en kort høring hos en række centrale høringsparter på området.

Advokatrådet har udtalt sig imod en sådan »merimplementering« af hvidvasklovens § 5. Rådet har i den forbindelse bl.a. bemærket, at eftersom forslaget til § 114 b ikke alene omfatter finansiering af handlinger omfattet af § 114, men også handlinger omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 114 a, savner rådet en nærmere begrundelse for den foreslåede ændring af hvidvasklovens § 5, som i forhold til opbygningen af straffeloven og L 217 medfører en udvidelse af pligterne indeholdt i hvidvaskloven til også at omfatte andet end finansiering af terrorisme i straffelovens forstand. Endvidere har Advokatrådet bemærket, at en udvidelse af hvidvasklovens § 5 til at omfatte finansiering af andre forbrydelser end terrorhandlinger i straffelovens § 114 ville være udtryk for, at man gav pligterne i hvidvaskloven et videre anvendelsesområde end påkrævet i 3. hvidvaskdirektiv. 

I lyset heraf foreslås definitionen af finansiering af terrorisme i hvidvasklovens § 5 ikke på nuværende tidspunkt udvidet til at omfatte den tilføjede henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 114 a. Spørgsmålet vil blive taget op til nærmere overvejelse på et senere tidspunkt. Derimod foreslås det som anført ovenfor, at der ved finansiering af terrorisme i hvidvasklovens § 5 skal forstås finansiering af terrorisme som defineret i den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 114 b for så vidt angår handlinger omfattet af § 114. Denne bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 5 bortset fra, at den særlige terrorismebestemmelse i straffelovens § 114 med lovforslagets § 1, nr. 3, udvides med besiddelse og anvendelse mv. af radioaktive stoffer efter § 192 b.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede nye bestemmelse om ændring i § 5 i loven om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Hvidvaskloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. lovens § 41. Loven er ikke sat i kraft for hverken Færøerne eller Grønland.

Med ændringen af lovforslagets § 8 får den foreslåede ændring i hvidvasklovens § 5 således samme territoriale gyldighedsområde som hovedloven.

  Birthe Rønn Hornbech (V) Â  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Karsten Nonbo (V) Â  Søren Pind (V) Â  Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF) Â  Hans Kristian Skibby (DF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Morten Bødskov (S) Â  Per Kaalund (S) Â  Lissa Mathiasen (S) Â  Frode Sørensen (S) Â  Elisabeth Arnold (RV) Â  Simon Emil Ammitzbøll (RV) Â  Anne Baastrup (SF) nfmd.  Line Barfod (EL) 

Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldisflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 217

Bilagsnr.

Titel

1

Pressemeddelelse om lovforslaget, fra justitsministeren

2

Henvendelse af 30/3-06 fra Stephan Engberg, Lyngby

3

Brev til Teknologirådet vedr. høring om terrorbekæmpelse

4

Høringsnotat vedr. L 219, fra videnskabsministeren

5

Henvendelse af 3/4-06 fra fhv. landsdommer Jørgen Jochimsen, Viborg

6

Henvendelse af 29/3-06 fra Danske Dagblades Forening

7

Referat af høring om overførsel af NEC fra PET 31/3-06

8

Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

9

Referat fra høring om antiterrorpakken 2002

10

Høringssvar vedr. L 218, fra forsvarsministeren

11

Programudkast til høring om terrorbekæmpelse

12

Henvendelse af 27/2-06 fra Jørn Vestergaard, Københavns Universitet

13

Retsudvalgets brev til Henrik Linde, Den Danske Dommerforening vedrørende møde med Retsudvalget om L 168 og L 217

14

Amnesty Internationals høringssvar

15

Henvendelse af 12/4-06 International Commission of Jurists

16

Henvendelse af  12/4-06 fra Danske Mediers Forum

17

Henvendelse af 18/4-06 fra ITEK og Dansk Industri

18

Tidsplan for udvalgsbehandlingen indtil videre

19

Henvendelse af 20/4-06 fra Den almindelige danske lægeforening

20

Henvendelse af 24/4-06 fra BYG - DTU

21

Henvendelse af 26/4-06 fra Jonas Christoffersen, Københavns Universitet

22

Notat om "It-privacy - en forudsætning eller en forhindring for borgerne i Norden"

23

Henvendelse af 2/5-06 fra lic. jur. Jørn Vestergaard, Københavns Universitet

24

Foreløbigt programudkast til høring om terrorbekæmpelse

25

Meddelelse om teknisk gennemgang af lovforslag nr. L 218

26

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden

27

Program og materiale til udvalgets høring om terrorbekæmpelse onsdag den 10/5-06

28

Meddelelse om Videnskabsudvalgets høring om L 219

29

Evt. høring/ekspertmøde om den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne

30

Henvendelse af 10/5-06 fra lic. jur. Jørn Vestergaard, Københavns Universitet

31

Notat vedr. retsplejelovens § 783, stk. 2, fra justitsministeren

32

Henvendelse af 15/5-06 fra Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund

33

Ekspertmøde om den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne

34

Program for åben høring i Udvalget for Videnskab og Teknologi den 17/5-06

35

Kopi af REU alm. del - svar på spm. 274 vedr. strafferetlig lovgivning om bekæmpelse af terrorisme

36

Benchmarkundersøgelse af PET og pressemeddelelse herom, fra justitsministeren

37

Henvendelse af 18/5-06 fra Retssikkerhedsfonden

38

Henvendelse af 19/5-06 fra Oluf Jørgensen, Danmark Journalisthøjskole

39

Henvendelse af 19/5-06 fra Amnesty International

40

Henvendelse af 19/5-06 fra Amnesty International

41

Ændringsforslag fra justitsministeren

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 217

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opdateret version af oversigten over udmøntningen af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/3-06 fra Stephan Engberg, Lyngby, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om telefonaflytning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om den forslåede § 783, stk. 2, og ministerens svar herpå

5

Spm. om den forslåede § 783, stk. 2, og ministerens svar herpå

6

Spm. om den forslåede § 783, stk. 2, og ministerens svar herpå

7

Spm. om den forslåede § 783, stk. 2, og ministerens svar herpå

8

Spm. om den forslåede § 783, stk. 2, og ministerens svar herpå

9

Spm. om Ole Stig Andersens indlæg på Retsudvalgets høring 31/3-06 om overførslen af NEC til PET, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om kommentarer til henvendelse af 3/4-06 fra fhv. landsdommer Jørgen Jochimsen, Viborg, for så vidt angår L 217, og ministerens svar herpå

11

Spm. om ministerens kommentarer til artiklen i Politiken 26/3-06: Politimestre vil have udvidet antiterrorpakken, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om aflytning mellem journalister og deres kilder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om den formelle procedure ved indhentelse af retskendelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, at der skal indhentes ny kendelse, når f. eks. den mistænkte skifter telefon, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om begrundelsen for, at politiets indberetning ikke udløser en retshandling, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvad det har med den teknologiske udvikling at gøre, at der nu kan aflyttes andre end den mistænkte, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29/3-06 fra Danske Dagblades Forening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om den parlamentariske kontrol med efterretningstjenester i andre lande, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 12/4-06 fra International Commission of Jurists, og ministerens svar herpå

20

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/4-06 fra ITEK og Dansk Industri, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvor ofte det forventes, at den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 110 a, stk. 1, vil blive anvendt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvor ofte det forventes, at den foreslåede bestemmelse om videregivelse af oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste til PET vil blive anvendt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om hvor ofte det forventes, at den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 110 a, stk. 2, vil blive anvendt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om hvor ofte det forventes, at den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 783, stk. 2, vil blive anvendt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om indgreb i form af teleobservation, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om nødretsreglerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om offentlige myndigheder og privates muligheder for at foretage videoovervågning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om særlige kvalitetskrav til tv-overvågning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om antallet/omfanget af anvendelsen af de enkelte nye bestemmelser i lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om bekendtgørelsen om luftfartsselskabernes registrering og opbevaring af passageroplysninger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om forslaget om luftfartselskabernes registrering og opbevaring af passageroplysninger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om forelæggelse for virksomhedspanelet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om logningsbekendtgørelsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om den foreslåede hjemmel til, at politiet kan "jamme" radio- og telekommunikation, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om det udvalg, der sidder og arbejder på nye regler for PET, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om begreberne retsstat og politistat, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om høringssvaret fra Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 20/4-06 fra Den almindelige danske lægeforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om kommentar til debatindlæg af Birthe Rønn Hornbech i Politiken 1/4-06: "Tendens: Terrorpakken truer borgernes retssikkerhed", til justitsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om hvilke spørgsmål der kan blive tale om at forlange besvaret af flyselskaber, rejsebureauer m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om de tekniske indvendinger rejseselskaber m.v. har overfor PETs ønsker om adgang til passageroplysninger m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om tidskrav til, hvornår man skal have den endelige liste over hvem der rent faktisk har benyttet et fly m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om oplysninger kan videregives fra den ene del af PET til den anden m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om kommentar til Ritzaus Bureaus telegram 18/4-06: "Anklager: Dommer bør godkende aflytningerne", til justitsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om ministerens kommentar til pjece fra Fagligt Fælles Forbund: Faglig kamp eller terror?, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om rapporten om det danske samfunds indsats og beredskab mod terror, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om et skøn over, hvor mange retskendelser politiet bliver lettet for med den foreslåede telefonaflytningsbestemmelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om indberetninger af telefonaflytninger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om ministerens kommentarer til åbent brev af 11/11-05 fra Den Nordatlantiske Gruppe til statsministeren angående beredskab mod terror og sikring af retssikkerheden i Grønland og Færøerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om ministerens kommentar til Birthe Rønn Hornbechs bog, Tale er guld (2006) samt kronik af samme i Kristeligt Dagblad: Terrorpakken binder os på mund og ånd, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om ministerens tilkendegivelser under 1. behandling, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om den forslåede § 783 og udstrækningen heraf, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om betingelser for at anvende telefonaflytning på person i stedet for telefon, til justitsministeren og ministerens svar herpå, og ministerens svar herpå

54

Spm. om forholdet mellem § 783, stk. 1, og § 783, stk. 2, til justitsministeren, og ministerens svar herpå, og ministerens svar herpå

55

Spm. om ministerens overvejelser omkring de foreslåede nye § 110 a, stk. 2, og 783, stk. 2, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en oversigt over paragrafferne i straffelovens kapitel 12 og 13 grupperet efter strafferammernes størrelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om, hvilke bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 der efter ministerens opfattelse kan anses som et værn mod terrorisme, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om ministerens kommentarer til kronikken i Politiken 24/4-06 af Oluf Jørgensen: Hvem har rent mel i posen?, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om telefonaflysningsregler jf. Morgenavisen Jyllandspostens artikel den 23/4-06 (Aflytning: Aflytningsregler for hele politiet), til justitsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om telefonaflytningsregler for så vidt angår narkoforbrydelser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om ministeren vil uddybe sine udtalelser i avisartikel, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om politiets ekstra arbejde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om ministeren kan bekræfte, at forslaget ikke betyder efterfølgende retskendelse, men alene indberetning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm. om retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm. om ministeren kan bekræfte, at politiet ikke har lignende beføjelser i Sverige, jf. artiklen i Jyllandsposten den 23/4-06 (Overvågning: Politiken med på en lytter), til justitsministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om ministeren mener, at det svenske politi med krav om flere retskendelser efterforsker terrorforbrydelser dårligere end i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm. om ministeren vil tilsende udvalget kopi af de konventioner, der indgår i den foreslåede bestemmelse i § 114 a, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/4-06 fra BYG - DTU om supplerende anbefalinger til regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 26/4-06 fra Jonas Christoffersen, Københavns Universitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm. om lægers videregivelse af oplysninger kan prøves af domstolen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm. om en redegørelse for mulighederne for retlig prøvelse, når det drejer sig om lægers tavshedspligt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm. om rækkeviden af forslaget til ny § 114a m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm. om rækkeviden af forslaget til ny § 114a m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm. om tiltale efter straffelovens § 136, stk. 2, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm. om tiltale i forbindelse med demonstration, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm. om økonomisk støtte til afholdelse af en demonstration vil kunne medføre tiltale efter forslagets § 114 b m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm. om justitsministeriets fortolkning af forslagets § 114e m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm. om det vil være forbudt at støtte en fagforening, der har en formand, som er erklæret medlem af en organisation, der står på EU’s terrorliste, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm. om PET på vegne af FE kan indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm. om en borger, hvorom der indhentes oplysninger i henhold til § 110a, stk. 2, nogensinde har krav på at få at vide, at PET har indhentet disse oplysninger m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om de oplysninger, der indhentes på grundlag af § 110a, stk. 2, vil være tilgængelig for alle ansatte i PET m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm. om mere overvågning og hårdere straffe vil mindske risikoen for terrorangreb i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm. om hvilke punkter i embedsmandsrapporten, der helt er opgivet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm. om den foreslåede § 4a til tv-overvågningsloven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm. om Digital Rights høringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

86

Spm. om, hvad det i praksis vil betyde for kvantiteten af indhentede oplysninger, at det: vil være PET, der i forbindelse med indhentelsen af oplysningerne skal vurdere, om betingelsen i § 110 a, stk. 2, er opfyldt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om hvordan ministeren vil sikre, at der ikke med den foreslåede § 110 a, stk. 2, sker en unødig udlevering af de rent personlige oplysninger fra diverse forvaltningsmyndigheder til PET, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm. om PET før anvendelsen af § 110 a stk. 2, skal foretage en interesseafvejning i stil med den, myndighederne hidtil har foretaget efter forvaltningslovens § 28, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm. om, hvilken betydning de kommende retningslinjer for PET's anvendelse af bestemmelsen i § 110 a, stk. 2, vil få for den interne legalitetskontrol i PET, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

90

Spm. om oplysningerne, der indhentes af PET med henvisning til § 110 a, stk. 2, bliver tilgængelige for de ansatte fra NEC, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

91

Spm. om PET’s anmodninger om fremadrettede oplysninger om en bestemt person fra en myndighed kan være tidsubegrænsede, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm. om i hvilke situationer, der kan forekomme aflytning af ikke-mistænktes kommunikationsmidler med hjemmel i § 783, stk. 2, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm. om aflytning af et telefonnummer, når der er bestemte grunde til at antage, at der over denne telefon formidles samtaler til eller fra den mistænkte person, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm. om der, for at der kan iværksættes aflytning af en ikke-mistænkts kommunikationsmidler, skal være bestemte grunde til at antage, at der gives meddelelser, der vedrører en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 via dette kommunikationsmiddel, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm. om § 783, stk. 2, hvis retten finder, at indgrebet ikke burde have fundet sted, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

96

Spm. om der er andre formål med forslaget til § 783, stk. 2, end at forenkle proceduren for at indhente retskendelser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

97

Spm. om straffelovens nuværende og de foreslåede bestemmelser om terror kan finde anvendelse mod politisk aktivisme/aktiviteter, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm. om det overlades til PET at træffe afgørelse om en sag har forbindelse med terror, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

99

Spm. om man har nogen dokumentation for, at der er sammenhæng mellem alvorlig organiseret kriminalitet og terror, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm. om en nærmere redegørelse for hjemmelsgrundlaget for den administrative overflytning fra NEC til PET, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

101

Spm. om, hvilke overvejelser og bemærkninger rapporten "It-privacy - en forudsætning eller en forhindring for borgeren", jf. L 217 - bilag 22, giver ministeren anledning til, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

102

Spm. om oplysningerne i Jyllandsposten 28/4-06 om, at PET kun undtagelsesvist giver underretning til aflyttede, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

103

Spm. om lovforslagets forslag om telefonaflytning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

104

Spm. om ministerens kommentar til artikel af lic. jur. Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

105

Spm. om ministerens kommentarer til artiklen i Ugeskrift for Retsvæsen U.2003.B.100, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

106

Spm. om ministerens kommentar til artiklen i Jyllands-Posten 30/4-06: Aflytning: PET afkræves tal om aflytninger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

107

Spm. om den fremtidige statistik om indgreb i meddelelseshemmeligheden, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

108

Spm. om indgreb i meddelelseshemmeligheden, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

109

Spm. om indgreb i meddelelseshemmeligheden, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

110

Spm. om ministerens kommentar til Jonas Christoffersens, Københavns Universitet, skriftlige oplæg til Retsudvalgets høring 10/5-06 om terrorbekæmpelse, og ministerens svar herpå

111

Spm. om ministerens redegørelse for, hvilke begrænsninger der gælder for anvendelsen af tilfældighedsfund i forhold til de foreslåede bestemmelser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

112

Spm. om ministeren vil tilstille udvalget oplysninger om, hvorledes den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesten er indrettet i Tyskland, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

113

Spm. om kommentar til henv. af 15/5-06 fra Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

114

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 10/5-06 fra lic. jur. Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

115

Spm. om kommentar til rapporten Government Response to the Intelligence and Security Committee's Report into the London Terrorists Attacks on the 7. july 2005, til justitsministeren

116

Spm. om, hvilke overvejelser den hidtidige debat om den foreslåede bestemmelse vedrørende retskendelse ”på person” giver ministeren anledning til, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

117

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse fra Havnearbejdernes Landsklub, som blev modtaget forbindelse med landsklubbens foretræde for udvalget 18/5-06, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

118

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 19/5-06 fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole, til justitsministeren

119

Spm. om ad ministerens svar på spm. 51 vedr. ministerens udtalelse under 1. behandling om den foreslåede ændring af § 783, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

120

Spm. om hvem der afgør, hvorvidt politiet kan eller vil indlede en efterforskning efter § 114a, til justitsministeren

121

Spm. om eksempler på handlinger, der vil være strafbare efter den foreslåede bestemmelse i § 114a, til justitsministeren

122

Spm. om den almindelige tavshedspligt, der gælder for offentligt ansatte, til justitsministeren

123

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/5-06 fra Amnesty International, til justitsministeren

124

Spm. om en justering af forslaget, til justitsministeren

125

Spm. om en styrkelse af Wamberg-udvalgets kontrol med PET, til justitsministeren

126

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/5-06 fra Amnesty International, til justitsministeren